1945 – Kannes kørselskontor havde i løbet af otte måneder omsætning på 7 millioner

Sagen ventes at få 4-500 udløbere

I kriminalretten i Kolding fremstilledes i formiddags bl.a. vognmand Ejnar Kanne, idet fængslingsfristen over ham var udløbet, og politiet forlangte i den anlending fristen forlænget. Som støtte for denne påstand oplyste politifuldmægtig Arenbrandt, at vognmand Kanne sammen med entreprenør Carlsen og vognmandsfirmaet Brdr. Larsen i Vejle havde etableret et kørselskontor for kørslen på Vandel Flyveplads. Kørselskontoret kaldtes CKL (de tre interesseredes forbogstaver: Carlsen, Kanne og Larsen), og i løbet af otte måneder af 1944 havde dette kontorsitum haft en omsætning på ca. 7 mill. kr. Politifuldmægtigen oplyste, at der var ført et ganske udmærket regnskab, så det var ret let at få oversigt over hele historien. Kørselskontoret havde disponeret over flere hundrede vogne, og da der var ført kontor for hver enkelt, kunne man let finde frem til dem. Politifuldmægtigen oplyste i denne forbindelse, at man kunne vente, at der blev tale om en kæmpesag med 4-500 udløbere.

Fængslingsfristen over Kanne forlænges derefter til 23. juli. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 12. juni 1945.

1944 – Fængselsbetjent fængslet i Kolding

Sigtet for ulovligt forhold til kvindelige fanger

Gennem nogen tid har politiet i Kolding arbejdet med en sag mod en af fængselsbetjentene, en 41-årige gift mand, der gennem 9 år har været ansat som arrestbetjent i Kolding. Sagen er alvorlig, idet fængselsbetjenten er sigtet for at have udvist groft uterligt forhold over for i hvert fald to af de kvindelige fanger.

Til en begyndelse mente man, at der var tale om en hævnakt fra fangernes side mod fængselsbetjenten, som ellers har udført sin gerning upåklageligt, men efterhånden er der kommet så mange oplysninger frem, at man sigter ham for forholdet. Den alvorlige vending, sagen har taget, skyldes en korrespondancen mellem fangerne indbyrdes, som er blevet opsnappet. Allerede da sagen kom frem, blev betjenten suspenderet. Sagen kom i dag til forundersøgelse i kriminalretten, hvor fængselsbetjenten blankt nægtede at have gjort sig skyldig i de nævnte sigtelser, idet han dog indrømmede, at han havde vist fangerne utugtige billeder. I retten afhørtes derefter en af de kvindelige arrestanter, som forklarede, at fængselsbetjentens opførsel havde været yderst upassende. Inden afhøringen af vidnet nedlagde forsvareren, landsretssagfører Juhl, påstand om, at sagen skulle behandles for lukkede døre, hvilket anklagemyndigheden ved politifuldmægtig Arenbrandt modsatte sig med den motivering, at offentligheden havde krav på at få at vide, hvad der skete i en offentlig institution som arresten, og dommeren afsagde derefter kendelse om, at forsvarerens henstilling ikke kunne tage til følge. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 28. marts 1944.

1944 – Brandstiftersken fra Industriforeningen skal i erstatning betale 100.000 kroner

Hendes dom falder en af de første dage

Branden i efteråret på Industriforeningen, hvorved teatersalen som bekendt blev totalt ødelagt, er nu kommet så vidt, at den unge pige, der påsatte branden, Ottomine Theodora Christensen, en af de allernærmeste dage vil få sin dom.

Den unge pige var i formiddags fremstillet i retten, hvor hun blev gjort bekendt med, at anklagemyndigheden rejste tiltale imod hende, dels for tyveri og dels for brandstiftelse. Tyverierne havde hun som bekendt begået i en række koldingensiske forretninger, idet hun havde stjålet efter pludselige indskydelser, og en del af tyvekosterne havde hun foræret bort til en veninde. Endelig kom så teaterbranden, der afslørede tyverierne. Ved branden blev der ødelagt værdier for 148.000 kr. I retten blev sagen kort gennemgået, hvorefter anklagemyndigheden, politifuldmægtig Arenbrandt, nedlagde påstand om en langvarig fængselsstraf, dels for tyverierne og dels for branden, samt oplyste, at der var nedlagt et erstatningskrav på 100.000 kroner i anledning af branden.

Kilde: Kolding Folkeblad, 11. marts 1944.

1944 – 3 ledende politimænd i Varde fængslet

Den 9. februar har det tyske sikkerhedspoliti i Varde anholdt tre danske politiembedsmænd, der har optrådt aktivt imod det tyske rige derved, at de har ydet sabotører hjælp.

De pågældende er:

1) politimester i Varde Jørgen Bech Simony, f. den 5. februar i Aalborg. Bopæl: Møllevej 4, Varde.

2) politifuldmægtig i Varde Poul Emil Berner Mikkelsen, f. den 20. marts 1916 i Brøndbyvester. Bopæl: Thorvej 1, Varde og

3) politifuldmægtig i Varde Henning Schlanbusch, f. d. 1. april 1905 på Frederiksberg. Bopæl: Lundvej 11, Varde.

Kilde: Demokraten, 16. februar 1944

1943 – Arresten i Kolding er periodevis overfyldt

Politifuldmægtig Arenbrandt oplyser i en samtale, at det nogle gange kan knibe at skaffe plads til hæfteafsonere, men nogen venteliste er der ikke

Det kan lyde som en fabel, men forholdet er mange stedet det, at der ligefrem er rift om at komme i fængsel. Det er blandet andet tilfældet i København, hvor der for tiden går 1.200 personer og venter på at afsone hæftestraffe, som de er idømt i løbet af det sidste år, men ikke har kunnet afsone på grund af pladsmangel i fængsleren. Man håber dog efterhånden at få plads til hæfteafsonerne i nogle nye, midlertidige fængselsbygninger, der er under opførelse ved Vestre Fængsel.

For tiden er der overfyldt

Også i Kolding er der i periodevis galt med pladsforholdene i arresten. […] “Der er jo stadig til- og afgang af fanger. For tre uger siden var der rigeligt plads, da var en del afsonere netop blevet løsladt, men til gengæld var det helt galt i sommer, da vi havde medlemmerne fra de tre cykeltyvebander siddende. Det gav et ganske unormalt tryk på belastningen, ikke mindst da vi må isolere de enkelte medlemmer.”

Sker det ellers, at to eller flere fanger deler celler?

“Ja, det er meget almindeligt, når der kun er tale om hæftefanger. De er også glade for at have selskab. Det er jævnligt sket, at vi har måtte rede op på madrasser i cellerne for at skaffe tilstrækkelig plads ved særlig stor tilgang. Der består nemlig den ordning, at vi også tager fanger fra Esbjerg, Horsens og Vejle samt fra sønderjyske byer, når de ikke har plads nok selv, så der kan let blive overfyldt.”

Er det sket, at nogen har måttet vente på at komme til afsoning?

“Det er forekommet nogle gange, uden at der dog har været tale om nogen lang ventetid”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 7. november 1943.

1943 – Politifuldmægtig Schlichtkrull forlader Kolding

Politifuldmægtig U. Schlichtkrull, der i små fire år har haft ansættelse som 2. politifuldmægtig hos politimesteren i Kolding, er fra 1. september udnævnt til fuldmægtig i Prisdirektoratet. Politifuldmægtig Schlichtkrull er bleven tilbudt stillingen, og da det , også rent økonomisk er en forbedring, har han ikke ment at kunne sige nej til at modtage den.

Ved politifuldmægtig Schlichtkrulls bortrejse mister politimester Thalbitzer atter en af sine unge, begavede jurister, der i disse unormale tider har trukket et meget stort læs af det arbejde, politiet må tage sig af. Således har den bortdragende bl.a. haft Mejeri-sagen, Hotel Nørrejylland-sagen og Busch-sagen. Hans mange venner i byen vil beklage hans bortrejse […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 10. august 1943.

1943 – 10 timers retsmøde i Solar-sagen

Sagen optages til dom

Behandlingen af Solar-sagen fortsattes i går eftermiddags i Kolding Kriminalret. Da man var besluttet på at gøre sagen færdig på én dag, fortsattes retsmødet, til klokken var over 20 i aftes. Først hen på eftermiddagen fik anklagemyndighedens repræsentant, politifuldm. Arenbrandt, ordet for at gennemgå de forskellige forhold. “Jeg ser ikke”, sluttede politifuldmægtigen, “hvordan man kan komme uden om frihedsstraf i denne sag”. Efter anklagerens tale fik forsvareren for direktør Jacob Jørgensen og hans svoger, repræsentant Søren Kr. Petersen, Aarhus, overretssagfører Jon Johnsen, Viborg, ordet. For direktør Jørgensens vedkommende nedlagde han påstand om frifindelse, subsidiært en af retten fastsat neddæmpet bødestraf, idet han gjorde særlig indsigelse mod påstanden på frihedsstraf. For repræsentant Petersens vedkommende påstand om bøde, subsidiært tillige med konfiskation. (dommeren gjorde her opmærksom på, at der ikke er nedlagt påstand om konfiskation). Forsvareren gennemgik derefter udførligt anklageskriftets forskellige punkter. […] Efter replicerende bemærkninger af anklageren og begge forsvarere blev sagen optaget til dom.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 10. juni 1943.

1943 – Solar-sagen for retten

Formentlig først afsluttet i morgen

I formiddags kl. 10 påbegyndtes den omfattende sag mod direktør Jac. Jørgensen, ‘Solar’, i Kolding Kriminalret. Sammen med sin svoger og sine filialbestyrere er direktør Jørgensen sigtet for ulovlige opløb af kobber, rødgods, bly, tin etc. Dommersædet beklædtes af kriminaldommer Strøbech, og som privat engageret forsvarer for direktør Jørgensen mødte ORS. Johnsen, Viborg, som ved sin side havde firmaets juridiske konsulent, LRS. Jørg. Wolf. For anklagemyndigheden mødte politifuldmægtig Arenbrandt tillige med kriminalbetjent Andersen, der har arbejdet med sagen, og revisor Frandsen, der ligeledes har arbejdet med den talmæssige side ved sagens tilrettelæggelse.

Som omtalt nedlægger anklagemyndigheden påstand om frihedsstraf og om en bøde på 50.000 kr. foruden konfiskation. Retssagen vil sandsynligvis vare ud over i dag og først blive afsluttet engang i morgen. Formiddagen gik med en gennemgang af de forskellige forhold, hvorunder også de forskellige filialbestyrere tilligemed firmaets prokurist blev afhørt. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 9. juni 1943.