1944 – Fængselsbetjent fængslet i Kolding

Sigtet for ulovligt forhold til kvindelige fanger

Gennem nogen tid har politiet i Kolding arbejdet med en sag mod en af fængselsbetjentene, en 41-årige gift mand, der gennem 9 år har været ansat som arrestbetjent i Kolding. Sagen er alvorlig, idet fængselsbetjenten er sigtet for at have udvist groft uterligt forhold over for i hvert fald to af de kvindelige fanger.

Til en begyndelse mente man, at der var tale om en hævnakt fra fangernes side mod fængselsbetjenten, som ellers har udført sin gerning upåklageligt, men efterhånden er der kommet så mange oplysninger frem, at man sigter ham for forholdet. Den alvorlige vending, sagen har taget, skyldes en korrespondancen mellem fangerne indbyrdes, som er blevet opsnappet. Allerede da sagen kom frem, blev betjenten suspenderet. Sagen kom i dag til forundersøgelse i kriminalretten, hvor fængselsbetjenten blankt nægtede at have gjort sig skyldig i de nævnte sigtelser, idet han dog indrømmede, at han havde vist fangerne utugtige billeder. I retten afhørtes derefter en af de kvindelige arrestanter, som forklarede, at fængselsbetjentens opførsel havde været yderst upassende. Inden afhøringen af vidnet nedlagde forsvareren, landsretssagfører Juhl, påstand om, at sagen skulle behandles for lukkede døre, hvilket anklagemyndigheden ved politifuldmægtig Arenbrandt modsatte sig med den motivering, at offentligheden havde krav på at få at vide, hvad der skete i en offentlig institution som arresten, og dommeren afsagde derefter kendelse om, at forsvarerens henstilling ikke kunne tage til følge. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 28. marts 1944.

1944 – Brandstiftersken fra Industriforeningen skal i erstatning betale 100.000 kroner

Hendes dom falder en af de første dage

Branden i efteråret på Industriforeningen, hvorved teatersalen som bekendt blev totalt ødelagt, er nu kommet så vidt, at den unge pige, der påsatte branden, Ottomine Theodora Christensen, en af de allernærmeste dage vil få sin dom.

Den unge pige var i formiddags fremstillet i retten, hvor hun blev gjort bekendt med, at anklagemyndigheden rejste tiltale imod hende, dels for tyveri og dels for brandstiftelse. Tyverierne havde hun som bekendt begået i en række koldingensiske forretninger, idet hun havde stjålet efter pludselige indskydelser, og en del af tyvekosterne havde hun foræret bort til en veninde. Endelig kom så teaterbranden, der afslørede tyverierne. Ved branden blev der ødelagt værdier for 148.000 kr. I retten blev sagen kort gennemgået, hvorefter anklagemyndigheden, politifuldmægtig Arenbrandt, nedlagde påstand om en langvarig fængselsstraf, dels for tyverierne og dels for branden, samt oplyste, at der var nedlagt et erstatningskrav på 100.000 kroner i anledning af branden.

Kilde: Kolding Folkeblad, 11. marts 1944.

1943 – Arresten i Kolding er periodevis overfyldt

Politifuldmægtig Arenbrandt oplyser i en samtale, at det nogle gange kan knibe at skaffe plads til hæfteafsonere, men nogen venteliste er der ikke

Det kan lyde som en fabel, men forholdet er mange stedet det, at der ligefrem er rift om at komme i fængsel. Det er blandet andet tilfældet i København, hvor der for tiden går 1.200 personer og venter på at afsone hæftestraffe, som de er idømt i løbet af det sidste år, men ikke har kunnet afsone på grund af pladsmangel i fængsleren. Man håber dog efterhånden at få plads til hæfteafsonerne i nogle nye, midlertidige fængselsbygninger, der er under opførelse ved Vestre Fængsel.

For tiden er der overfyldt

Også i Kolding er der i periodevis galt med pladsforholdene i arresten. […] “Der er jo stadig til- og afgang af fanger. For tre uger siden var der rigeligt plads, da var en del afsonere netop blevet løsladt, men til gengæld var det helt galt i sommer, da vi havde medlemmerne fra de tre cykeltyvebander siddende. Det gav et ganske unormalt tryk på belastningen, ikke mindst da vi må isolere de enkelte medlemmer.”

Sker det ellers, at to eller flere fanger deler celler?

“Ja, det er meget almindeligt, når der kun er tale om hæftefanger. De er også glade for at have selskab. Det er jævnligt sket, at vi har måtte rede op på madrasser i cellerne for at skaffe tilstrækkelig plads ved særlig stor tilgang. Der består nemlig den ordning, at vi også tager fanger fra Esbjerg, Horsens og Vejle samt fra sønderjyske byer, når de ikke har plads nok selv, så der kan let blive overfyldt.”

Er det sket, at nogen har måttet vente på at komme til afsoning?

“Det er forekommet nogle gange, uden at der dog har været tale om nogen lang ventetid”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 7. november 1943.

1943 – Politifuldmægtig Schlichtkrull forlader Kolding

Politifuldmægtig U. Schlichtkrull, der i små fire år har haft ansættelse som 2. politifuldmægtig hos politimesteren i Kolding, er fra 1. september udnævnt til fuldmægtig i Prisdirektoratet. Politifuldmægtig Schlichtkrull er bleven tilbudt stillingen, og da det , også rent økonomisk er en forbedring, har han ikke ment at kunne sige nej til at modtage den.

Ved politifuldmægtig Schlichtkrulls bortrejse mister politimester Thalbitzer atter en af sine unge, begavede jurister, der i disse unormale tider har trukket et meget stort læs af det arbejde, politiet må tage sig af. Således har den bortdragende bl.a. haft Mejeri-sagen, Hotel Nørrejylland-sagen og Busch-sagen. Hans mange venner i byen vil beklage hans bortrejse […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 10. august 1943.

1943 – 10 timers retsmøde i Solar-sagen

Sagen optages til dom

Behandlingen af Solar-sagen fortsattes i går eftermiddags i Kolding Kriminalret. Da man var besluttet på at gøre sagen færdig på én dag, fortsattes retsmødet, til klokken var over 20 i aftes. Først hen på eftermiddagen fik anklagemyndighedens repræsentant, politifuldm. Arenbrandt, ordet for at gennemgå de forskellige forhold. “Jeg ser ikke”, sluttede politifuldmægtigen, “hvordan man kan komme uden om frihedsstraf i denne sag”. Efter anklagerens tale fik forsvareren for direktør Jacob Jørgensen og hans svoger, repræsentant Søren Kr. Petersen, Aarhus, overretssagfører Jon Johnsen, Viborg, ordet. For direktør Jørgensens vedkommende nedlagde han påstand om frifindelse, subsidiært en af retten fastsat neddæmpet bødestraf, idet han gjorde særlig indsigelse mod påstanden på frihedsstraf. For repræsentant Petersens vedkommende påstand om bøde, subsidiært tillige med konfiskation. (dommeren gjorde her opmærksom på, at der ikke er nedlagt påstand om konfiskation). Forsvareren gennemgik derefter udførligt anklageskriftets forskellige punkter. […] Efter replicerende bemærkninger af anklageren og begge forsvarere blev sagen optaget til dom.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 10. juni 1943.

1943 – Solar-sagen for retten

Formentlig først afsluttet i morgen

I formiddags kl. 10 påbegyndtes den omfattende sag mod direktør Jac. Jørgensen, ‘Solar’, i Kolding Kriminalret. Sammen med sin svoger og sine filialbestyrere er direktør Jørgensen sigtet for ulovlige opløb af kobber, rødgods, bly, tin etc. Dommersædet beklædtes af kriminaldommer Strøbech, og som privat engageret forsvarer for direktør Jørgensen mødte ORS. Johnsen, Viborg, som ved sin side havde firmaets juridiske konsulent, LRS. Jørg. Wolf. For anklagemyndigheden mødte politifuldmægtig Arenbrandt tillige med kriminalbetjent Andersen, der har arbejdet med sagen, og revisor Frandsen, der ligeledes har arbejdet med den talmæssige side ved sagens tilrettelæggelse.

Som omtalt nedlægger anklagemyndigheden påstand om frihedsstraf og om en bøde på 50.000 kr. foruden konfiskation. Retssagen vil sandsynligvis vare ud over i dag og først blive afsluttet engang i morgen. Formiddagen gik med en gennemgang af de forskellige forhold, hvorunder også de forskellige filialbestyrere tilligemed firmaets prokurist blev afhørt. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 9. juni 1943.

1943 – Tusindvis af rationeringsmærker solgt på den sorte børs i Kolding

Politiet i Kolding bebudede ved nytårstid, at man ville føre en skarpere kurs mod den sorte børs’ folk, der ville blive gjort en indsats for at komme dem til livs. Det er også lykkedes ganske godt, oplyser politifuldmægtig Arenbrandt, der repræsenterer anklagemyndigheden i disse sager og med iver går ind i arbejdet for at bekæmpe disse samfundets snyltere, der søger at udnytte den øjeblikkelige dårlige situation på mange områder. “Vi har fået fat i den rigtige ende, og nu sidst har vi i formiddags fået arresteret en Koldingenser, der har handlet i tusindvis af mærker på den sorte børs. Med de mange arrestationer og opklaringer de sidste måneder i disse sager, er vi sikker på, at vi har gjort et godt indhug i disse samfundsforbryderes virksomhed”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. maj 1943.

1943 – Politiet vil nu undersøge maksimalprisernes overholdelse

10 slagtere tiltalt for overtrædelse af prisloven

Som det sikkert vil være de fleste bekendt, har der for nogen tid siden været foretaget en politimæssig kontrol af maksimalprisernes overholdelse inden for kødbranchen, og det blev under denne kontrol konstateret, at der i flere tilfælde forelå overtrædelse af de lovligt fastsatte priser på kødvarerne.

Vi har talt med politifuldmægtig Arenbrandt, der netop er vendt hjem fra København, hvor han har gennenmået et kursus i kriselovgivningen, et kursus, der nærmest var tænkt som en slags orientering for de udøvede myndigheder i de motiver og bevæggrunde, der ligge bag hele denne kriselovgivning, ikke mindst vedrørende maksimalpriserne. Vi spurgte politifuldmægtigen, hvordan det gik med de lokale sager for overtrædelse af maksimalpriserne inden for kødbranchen.

De vil komme til behandling i retten i en meget nær fremtid. Det drejer sig om i alt en halv snes slagtere og viktualiehandlere, og jeg kan sige, at myndighederne ser meget strengt på overtrædelserne af de gældende maksimalprisbestemmelser. Og jeg vil gerne have lov til at indskærpe, at når der er fastsat maksimalpriser, maksimalavancer og prisstop, så må disse meget nøje overholdes. Der er ingen mulighed for fejltagelser.

Der er nu fastsat ca. 4.000 maksimalpriser på daglige livsfornødenheder. Og netop det, at det er livsfornødenheder, vi søger at holde nede i priserne, gennem lovgivningen, gør at der vil blive slået meget hårdt ned på den, der forsøger at overtræde dem. Prislovens paragraf 19 fastsætter altid hæfte eller fængsel for dem, der overtræder bestemmelserne, og kun under meget formildende omstændigheder kan der idømmes en bødestraf, men den vil altid være 10 gange så stor som den ulovligt indvundne fortjeneste. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 3. april 1943.