1942 – Føl klager over tonen ved CB-undervisningen

Bliver føllene skældt ud for åndsvage og idioter?

En C.B.-betjent klager i Københavns Social-Demokraten over behandlingen af føllene ved C.B.-skolen på Rosenvængets Hovedvej. Allerede da vi stillede som civile på politigården til “iklædning”, blev tonen slået an. Da man fik sin uniform udleveret var det med de “lovende ord”: “Ja – nu skal I nok få kærligheden at føle!”.

Da der fra en af de nye folk lød en ilden ed, var der straks en betjent – med cigar i munden, og vi måtte selvfølgelig ikke ryge på depotet – de råbte: “Skal der bandes her, så skal det krafteme være mig.”

Se så at få den snotkasse lige ud!”

Da vi ankom til C.B.-skolen, var der eksercits efter gammeldags mønster. Det smældede gennem gården: “Se så at få den snotkasse drejet lige ud”. Senere opdagede vi, at “snotkasse” næsten helt havde erstattet den mere almindelige betegnelse næse. Vi lærte også, at ord som “åndsvage” og “idioter” var gledet ind som faste gloser i opdragelsen af føl. Og en anden ting, som vi ikke kan få ind i vore hoveder har noget med opdragelsen til civilt luftværn at gøre – det er den næsten enestående opdragelse i strækmarch. Der er ved at gå “sport” i dette. man får det indtryk, at den ene undergruppe fører (overføl) hidser den anden op til at få sine folk op til de højest mulige strækmarch-præstationer.

Når vi kommer hjem fra Fælleden, skal vi hænge vor udrustning i en trang korridor, hvor vi 100 mand har det som sild i en tønde. Her har vi fået den opdragende parole: “Kommer der nogen i vejen, så tramp dem bare ned”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 17. oktober 1942

1941 – Den nye politigård i Kolding

Politimester Thalbitzer har i går fået skitserne til udtalelse.

Politimester Thalbitzer, Kolding, modtog i går fra Justitsministeriets arkitekt Borch nogle foreløbige skitser over den nye politigår i Kolding til udtalelse. Sammen med politikommissær Kleberg gennemgår politimesteren nu disse skitser og returnerer dem derefter til arkitekt Borch med eventuelle bemærkninger i retning af ændringer i planerne og lignende. Herefter vil de endelige tegninger blive udfærdiget. Politiet i Kolding havde selv gjort ønsker med hensyn til politigården gældende, og disse er der i nogen grad taget hensyn til.

Politigården kommer som bekendt til at strække sig over de grunde, hvorpå fru Hillerups og Damgaards ejendomme i Vestergade nu ligger samt på arealet ud mod Torvegade op til Rutebilstationen. Politigården bygges i tre etager, og der endes med fladt tag, så der eventuelt senere kan opføres endnu en etage, såfremt forholdene skulle gøre det nødvendigt. Nederst under bygningen er der kælder. Her findes blandt andet detentionslokalerne, efter skitserne tre i alt, men det mener politiet er for lidt, fordi ofte flere berusere bliver taget på én nat. Her findes ligeledes kommandostation for Luftbeskyttelsestjenesten, og så naturligvis centralvarmefyret og brænderum m.m.

I selve stueetagen indrettes politistationen med ekspeditionslokale, vagtlokale, spiserum og rum for hittegodscykler, af hvilke politiet som bekendt må tage sig af et utal mellem år og dag. På 1. sal skal de øvrige politi-kontorer være, og ovenpå disse findes så et stort loft. Hvad dette skal bruges til er endnu ikke helt bestemt, men politiet har blandt andet arkiver, som man tænker sig anbragt deroppe. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 28. december 1941.

1941 – Den nye politigård i Kolding sikret

Finansudvalget har bevilget udgifterne. Damgaards Hjørne vil blive eksproprieret og bygningens opgørelse påbegyndt til foråret.

Mellem Justitsministeriet og Kolding Byråd har der, som tidligere omtalt, i længere tid været ført forhandlinger om opførelse af en ny politibygning eller politigård i Kolding. Efter hvad der i dag meddels fra København, har Finansudvalget i går tiltrådt, at politigården opføres, og Udvalget er indforstået med, at omkostningerne i alt vil andrage ca. en halv million kroner. Det er som bekendt meningen, at den nye politigård skal opgøres på det såkaldte Damgaards Hjørne, overfor brandstationen, hjørnet af Torvegade og Vestergade.

Landsretssagfører V. Juhl, som har deltaget i forhandlingerne med Ministeriet, oplyser på vor henvendelse, at da de to grunde, som skal benyttes, nemlig snedkermester Damgaards og rentrice frk. Hillerups, ikke kan købes ved forhandling, bliver der tale om ekspropriation af begge grunde i henhold til den nyligt vedtagne lov om ekspropriationer til politibygninger. […]

Landsretssagfører Juhl oplyser videre, at tegningerne til bygningen, hvis opførelsessum er anslået til 400.000 kr., er udarbejdet af arkitekt Borch fra Justitsministeriet. Det bliver en 2-etagers hjørnebygning. Der var oprindelig tale om en 1-etages, men det synes Byrådet ikke om, da den ikke ville syne godt i omgivelserne med den højere bebyggelse. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 18. september 1941.

1941 – Den store kaffesag for retten

16 københavnske politibetjente tiltalt for kaffehandel uden om rationeringen
I formiddags måtte 16 politibetjente, deles fra Politigården dels fra Station 1, der er tiltalt for overtrædelse af rationeringsbestemmelserne give møde hos dommer Jørgen Berthelsen i Byretten. For anklagemyndigheden mødte kontorchef Gundestrup. Som forsvarer for politibetjent Ment, landsretssagfører Bondesen, og for de øvrige tiltalte overretssagfører Emil Nielsen. Den første, der kom i skranken, var politibetjent Robert Ment, der er tiltalt for at have købt 300 dåser kaffe udenom rationeringen ved kaffehandler Linnet. Hver dåse indeholdt 1/4 kg. Ment kræves dømt til at betale 600 kr. i konfiskationsværdi og 100 kr. i ulovlig fortjeneste.

Hentet 250 dåser kaffe
Ment forklarede, at der højest kunne være tale om 250 dåser, idet han kun havde hentet kaffe fem gange. De betjente, der havde nattevagt, havde lavet en slags indkøbsforretning, hvor man kunne købe øl, chokolade og kaffe. Da rationeringen trådte i kraft 16. december, kom hans kolleger til ham og sagde, at nu var det sket med kaffen, men han ringede til Linnet, hvor han talte med indehaverens søn, der sagde, at forretningen havde mange leverancer til restauranter og marketenderier, og at der muligt på denne konto kunne skaffes kaffe alligevel […]

Kilde: Uddrag, Aalborg Amtstidende, 4. maj 1941.