1943 – Nyvalgt amtsråd

Det nyvalgte Vejle Amtsråd med stiftamtmand Peder Herschend for bordenden mødtes i dag, i amtsrådssalen på Vejle Rådhus.

Det nyvalgte amtsråd består af gårdejer Rasmus Peter Østergaard-Hansen (født 1904), Vrigsted, gårdejer Jens Kristian Mikkelsen (født 1885), Grejs, gårdejer Kjeld Kjeldsen ( født 1881), Skærlund, gårdejer, kreditforeningsdirektør Jens Bertel Jensen (født 1878), Ringive, amtsvejinspektør Hans Jensen (født 1885), Vejle, amtskontorchef K.R. Petersen-Studnitz (født 1891), Vejle, stiftamtmand Peder Herschend (født 1881), Vejle, gårdejer Hans Bygvraa (født 1889), Bramdrupdam, gårdejer Kresten Søndergaard (født 1889), Børkop, smedemester Therkel Jørgensen (født 1888), Hedensted, blikkenslagermester Christian Knudsen (født 1883), Aagaard, husmand Hans Jacob Hansen (født 1879), Taulov, arbejdsmand Aage Petersen (født 1896), Sdr. Stenderup, og bankbestyrer Laurits Lind Thomsen (født 1884), Give

1943 – Kvinderne og valget

Kvinden på Venstres byrådsliste om de felter, hvor kvinderne har særlige muligheder for at gøre en indsats

Det var Venstre, som i 1908 gav kvinderne kommunal valgret, og Venstre har altid været erklæret tilhænger af kvindens ligeret også i offentlige sager, hvor kvinderne på en række områder vil have bedre muligheder end mændene for at øve en indsats. Kvinden på Venstres byrådsliste i Kolding er lærerinde, frk. Dorothea Dalsgaard, Realskolen. Hendes plads på listen er således, at kvinderne kan sætte frk. Dalsgaard ind i Byrådet, hvis de vil, da Venstre jo har 1.863 stemmer i Kolding by og mange af dem er kvinder.

Børnene og de gamle trænger til kvindeomhu

Hvorfor bør kvinder beskæftige sig med det kommunale?, spørger vi frk. Dalsgaard.

“Der er så mange ting, hvor jeg synes, at kvinderne bedre end mændene kunne gøren en indsats, særlig med henblik på det sociale område. Børn, der skal hjælpes og gamle mennesker trænger til kvindeomhu og kvindehænders hjælp. Det ved vi jo alle. Derimod er f.eks. gader og veje og havnen ikke specielt noget for os, dér, kan mændene bedre.”

Husmødrene mærker de høje skatter

Hvorfor støtter De Venstre?

“Fordi, der er så meget i Venstres program og virke, økonomisk, kulturelt og socialt, som man tiltalte os kvinder, Vestre styrker det private initiativ og derved personligheden, men vil også hjælpe de gamle og syge og alle, som i øvrigt er kommet på samfundet skyggeside. Og Venstre frisind på de åndelige områder, er meget, der må tiltale alle. Dertil kommer så, at ikke mindst husmødrene må være interesserede i Venstres program om et sundt økonomisk offentligt styre, således, at der ikke skal gøres al for store indhug i husholdningspengene til skatter – ikke mindst dette må kvinderne tage i betragtning.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 1. maj 1943.

1943 – Lokomotivfører opstillet til folketinget

I Vejle Amtskreds har DNSAP opstillet lokomotivfører og parti sysselleder Jørgen Fr. Koch fra Kolding til folketingsvalget den 23. marts 1943. Koch er vokset op i et arbejderhjem, han lærte allerede i barndommen, at arbejderne var de små og svage i samfundet. Koch fortæller selv at han i sin ungdom:

tog han del i kampen for socialismen, men opgav sin aktive deltagelse, da han indså, at marxismens lære med klassekamp og klassehad ikke ville føre til de mål, han havde sat sig.

Mange år senere lærte jeg National-Socialismen at kende, og jeg fik et indblik i, hvorledes DNSAP anerkendte det arbejdende og producerende folk som arbejdere. Jeg er medkæmper for behov produktion i stedet for profitproduktion, kæmper for, at fagmænd kommer til at styre under personlige ansvar, og jeg håber, at jeg endnu i mange år må kunne gøre en indsats til gavn for det arbejdende danske folk – for et Danmark for danskere, hvor arbejdets glæde er i højsædet, og hvor den, der udfører arbejdet, før lønnen herfor.

Hvorfor nationalsocialisme?

Maskinpasser K.A. Larsen har til Fædrelandet indsendt følgende til valgavisen:

Efterhånden var jeg blevet klar over, at med det nuværende system ville den danske arbejderstand synke ned i den dybeste armod.

Altså var der kun et at gøre: at melde sig under DNSAP’s faner, til kamp mod jødekapitalens udnyttelse af det danske folk. Gennem arbejdsfællesskabet må vi alle gøre vor indsat for at højne arbejdernes eksistensmuligheder.

Der er jo arbejde nok til os alle, når blot det er den rette mand, der står ved roret.

Kilder: ”
Valgekstra tillæg til Fædrelandet, 21. marts 1943

1943 – Nazistiske møder i Vejle amt

Det nationalsocialistiske DNSAP har annonceret to møder i Vejle amt(DNSAP), den 19. marts 1943 i Fredericia og den 20. marts i Uldum.

På mødet i Fredericia, der afholdes på hotel Viktoria, vil Frits Clausen komme og holde en tale.

På mødet i Uldum, der afholdes i landsbyens forsamlingshus, vil landarbejder Hans Petersen fra Binderup komme og holde en tale.

Kilde:
Fædrelandet, s. 2, 19. marts 1943

1942 – Statsminister Buhls antisabotage radiotale

Den 2. September 1942, dagen efter tre årsdagen for storkrigens udbrud, har den danske statsminister Vilhelm Buhl valgt at holde en tale til den danske befolkning, om ikke at deltage i “landsskadelige” handlinger såsom sabotage.

Buhl, samt andre tilhængere af samarbejdspolitiken, hævder at sabotagen er direkte til skade for samarbejdspolitiken og dermed for Danmark.

1942 – Regeringserklæring om Christmas Møllers Englandsrejse

Regeringen meddeler fredag:

Onsdag den 13. ds. modtog justitsministeren et fra København afsendt og den 12. ds. her poststemplet brev fra fhv. handelsminister og fhv. folketingsmand Christmas Møller, indeholdende meddelelse om, ar hr. Christmas Møller for nogle dage siden sammen med sin hustru og søn havde forladt landet.

Fælles sag med de ‘Frie Danske’

Torsdag den 14. ds. holdt hr. Christmas Møller i den engelske radio en tale, hvoraf fremgik, at han har begivet sig til England for at gøre fælles sag med de ‘Frie Danske’, der i strid med den danske regerings politik har stillet sig til rådighed for og udfoldet forskellig virksomhed til fordel for den ene af de krigsførende parter.

Kun én dansk politik

Regeringen har tidligere givet udtryk for, at der kun findes én dansk politik, nemlig den, der føres af landets ansvarlige regering i overensstemmelse med landets rigsdag, og at det er enhver borgers pligt, at indordne sig under denne politik, idet anden handlemåde kan volde landet vanskeligheder. Regeringen må derfor beklage, at et tidligere medlem af regeringen og den danske rigsdag uden tilladelse har forladt landet og stillet sig til rådighed for kræfter, der ikke følger de retningslinjer, som af de ansvarlige danske myndigheder på grundlag af disses kendskab til alle i betragtning kommende forhold er fastlagt som den for landets vel rigtige politik. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 16. maj 1942