1941 – Juleposten til udlandet skal sendes nu!

En samtalt med postmester Baastrup, Kolding, om hvilke regler der gælder for forsendelser til udlandet.

Det er tidligt at begynde at tale om julepost – men ikke for tidligt, hvis man skal have et julebrev eller julepakke af sted til slægtninge eller bekendte i udlandet. Vi har spurgt postmester Baastrup, Kolding, hvornår juleposten til udlandet skal sendes i år, og svaret lyder: Snarest muligt, hvis man vil være nogenlunde sikker på, at forsendelserne når frem i rette tid.

Til hvilke land kan der ikke sendes post?

Først og fremmest ikke til de lande, der er i krig med Tyskland: England, Sovjetrusland osv. Der kan ikke sens post til Ægypten, britiske dominions med deres mandatområder, franske kolonier, protektorater og mandatområder, nederlandske og belgiske besiddelser. Der kan sendes post til alle de af Tyskland besatte lande med undtagelse af Grækenland og Jugoslavien. Dog modtages post til det ny Kroatien – men ikke til de tre randstater: Estland, Letland og Litauen, heller ikke til det tidligere af Rusland besatte Polen, men derimod nok til den tyske del: Guvernementet Polen.

Kan der sendes post til Grønland?

Ja både til Grønland, Island og Færøerne, men ikke pakkepost, da posten går med clipperen til Amerika. Der kan sendes breve til de Forenede Stater og Canada, men ikke pakker. […]

Er der særlige regler at iagttage med hensyn til censuren?

Ja alle meddeleer til udlandet skal være skrevet tydeligt og i et klart sprog, Kan censuren ikke læse, hvad der står, bliver forsendelsen tilbagesendt. Fotos må ikke være opklæbede, og de forede konvolutter må ikke benyttes. Der må ikke opklæbes konvolutterne mærkater af nogen art. Pakkepost må ikke indeholde meddelelser. Pakkerne bør pakkes godt, så de kan åbnes og genindpakkes af eftersynet. Bøger og julehæfter kan ikke sendes af private. Man kan træffe aftale med sin boghandler, som imidlertid kun kan sende bøger og hæfter gennem Boghandlernes Kommissionsanstalt i København. Aviser og tidsskrifter kan kun sendes af udgiveren eller trykkeriet, som man altså må træffe aftale med. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. oktober 1941.

1940 – Folkesangbog til hver familie i Danmark

I dagene omkring kong Chr. 10’s fødselsdag 1940, vil hver eneste hustand i Danmark modtage, den gennem postvæsnet, omdelte lille sangbog “Dansk Folkesangbog”. Ideen opstod angivelig hos en mand på Fyn, siden et udgivelsen blevet muliggjort ved en række af anonyme bidrag fra mange forskellige kredse. 

Sangbogen, der trykkes i 1,2 millioner eksemplarer, indeholder en række billeder af kongen og hans familie, samt forord af professor Vilhelm Andersen. Af sange indgår et udvalg på 50 forskellige, både kendte og nye danske fædrelands- og åndelige-sange.

I forbindelse med omdelingen, har generaldirektoratet for Postvæsnet, meddelt at man vil omdele bogen gratis. 

Kilde: En folkesangbog til hver familie i Danmark, Kolding Socialdemokrat, 24. september 1940, side 4

1940 – Forbindelse med slægtninge i de allieredes områder

Mange mennesker i Kolding har pårørende eller slægtninge, som det har været vanskeligt eller umuligt at få kontakt med på grund af krigen, men nu kan Røde Kors hjælpe med forbindelse. Røde Kors i Kolding har modtaget en sending brev-formularer, beregnet for korrespondance mellem Danmark og de allieredes interesse områder.

Den nye ordning kommer efter de nuværende vanskelige trafikforhold, og tidligere måtte koldingensere skrive til Røde Kors kontor i København, for at få tilsendt blanketter, så den nye ordning er klart at foretrække.

Formular-skrivelsen sendes, efter den er afhentet og udfyldt i Kolding, til Røde Kors kontor i Amaliegade, København, hvorfra den går videre til Geneve, og derfra videresendes til bestemmelsesstedet. Brevene må ikke fylde mere end 25 ord, og hovedformålet er “blot at meddele, at man har det godt og at slægtninge ikke behøver at være ængstelige“. For tiden sendes der ca. 200 breve til Geneve.

Til England, Island og Færøerne kan der skrives på dansk, ellers må man udtrykke sig på engelsk og fransk. Brevene må kun vedrøre familieforhold og personlige ting, og altså intet af politisk karakter, brevene vil være underlagt censur. Der må ikke anvendes tegn eller egennavne på en sådan måde, at det kan give anledning til mistanke. Der vil medfølge standart-tekster på engelsk og fransk, som f.eks:

We are allright, no need to be anxious. Hope you are well. Best love.

Blanketterne er indført den 1. maj, efter at breve med almindelig post ikke længere kunne videresendes til Frankrig og England, hvorefter Røde Kors påtog sig ansvaret med formular-breve.

Blanketterne kan i Kolding afhentes hos kolonnefører Rasmussen, Lykkegaardsvej 3. Der vil på bagsiden være plads til svar, der også via Geneve tilbagesendes til afsenderen, der skal medsendes 1 krone til svarporto.

Kilde: 25 Ord fra Kolding ud i den vide verden, Kolding Socialdemokrat, 22. maj 1940

1938 – Pornografi-sagen fra Mikkelbryggersgade

En københavnsk boghandler hævder, at billederne var til privat brug. Politiet konfiskerede over 5.000 utugtige postkort, flere af dem i mange eksemplarer.

Den 9. juli 1938 blev der afholdt forundersøgelsesforhør i pornografi-sagen fra Mikkelbryggersgade, hvor der var rejst tiltale imod den 46årige københavnske boghandler Carl Danefjord. Boghandleren hævder, at billederne udelukkende var til privat brug, han havde måske solgt 2-3 stykker.

Boghandlerens medhjælper, den 34årige Børge Nielsen, er ligeledes blevet sigtet i sagen for meddelagtighed, han indrømmede at have solgt nogle udenlandske hæfter, men han mente ikke, at var pornografiske. Danefjord skulle derimod, ifølge Nielsen, have solgt adskillige af de utugtige postkort. Politiet konfiskerede hos boghandleren over 5.000 utugtige postkort, flere af dem i mange eksemplarer.

Politiet har fået indefrosset Danefjords bankkonto, hvorpå der stod ca. 14.000 kroner, indtil sagen er færdigbehandlet, da det er muligt, at en del af pengene beslaglægges for at være indvundet ved ulovlig handel.

Boghandleren, der for tiden sidder varetægtsfængslet, skal nu til mental undersøgelse, og sagen vil senere blive pådømt under medvirken af domsmænd.

Kilde: Pornografi-sagen fra Mikkelbryggersgade, Arbejderbladet, 10. juli 1938