1942 – Hidtil største juletravlhed på Kolding Postkontor

Stærk stigning i modtagne og af sendte pakker og breve – Julemærkesalget steget så stærkt, at man måtte tage mærkerne fra sidste år i brug.

Der er jo nogle, der forud for julen har ekstra travlt, og til disse hører vore røde venner postbudene. I de sidste dage har vi set dem belæsset med pakker og breve gå deres ruter. De store brevtasker var alt for små til den overvældende post. Nu skulle den værste juletravlhed være overstået, og vi talte i formiddags med postmester Baastrup, og bad ham fortælle om, hvorledes arbejdet er gået i år:

“Det har været under højtryk”, sagde postmesteren. “Vi har aldrig før i Kolding oplevet en sådan juletravlhed som i år. Der er en meget stærk stigning i både afsendte og modtagne breve og pakker, og det har givet arbejde til personalet. Megen tid til søvn har der ikke været, og at vi er kommen igennem det, skyldes udelukkende det store og dygtige arbejde, personalet har udført”.

Hvorledes er det gået med julemærkesalget?

“Det har også været ovenud. Vi måtte stadig rekvirere nye forsyninger af julemærker, og da årets julemærke slap op, begyndte vi at sælge et lille restparti af julemærket for sidste år. Der er en meget stærk forøgelse af dette salg.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 24. december 1942.

1942 – Troldhedebanens jubilæum i dag

oprandt jo i strålende sol fra morgenstunden, og selve begivenheden tegnede også fra morgenstunden til at få et festligt forløb. Flagende var oppe, og et kontoret på Fynsvej strømmede det i formiddags und med gratulanter, blomster og telegrammer. Fra Kolding Byråd mødte borgmester Knud Hansen og Byrådssekretær Jacobsen og overrakte en dejlig akvarel med motiv fra Marielund, hvor man ser Troldhedebanens spor. Endvidere mødte repræsentanter for Statsbanerne og postvæsenet, trafikinspektør Plessnes, Fredericia, stationsforstander Nørgaard, Kolding, og postmester Baastrup, og overrakte henholdsvis storebror D.S.B.’s og postvæsenets lykønskninger. Fra Kolding Eksportmarked mødte folketingsmand, togfører M. Larsen. Efterhånden fyldtes lokalerne med blomster, så det kneb for personalet at få plads at røre sig på.

I dagens anledning har bestyrelsen søgt ministeriet om tilladelse til at udbetale et gratiale til personalet, og antagelig bliver det et års tilskud til underskudsdækningen der tilbagebetales dem.

I eftermiddag samledes bestyrelsen med den række indbudte gæster til en jubilæumsfest på Saxildhus.

Trolhedebanens lokomotiv var smukt pyntet med blomster og lyng, da det ved godt 1-tiden ankom til Kolding fra dagens første tur. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 25. august 1942.

1942 – Den stigende kriminalitet en fare for postens sikkerhed

Der begås navnlig i mørklægningen og i vintertiden posttyverier.

Post- og telegrafvæsenet har gjort den erfaring, at retssikkerheden under krigen er væsentlig forringet. Noget lignende konstaterede man under den forrige krig, da der blev begået en række indbrud og tyverier på posthusene landet over. Fuldmægtig i Generaldirektoratet F. Thinggaard behandler i en artikel om postens sikkerhed før og nu (skrevet i årbogen for Det danske post- og telegrafvæsen) hele dette problem, idet han anfører at den stigende kriminalitet i forbindelse med mørklægningen medfører større fare for postens sikkerhed.

I det sidste halvandet år har man haft lejlighed til at konstatere dette, navnlig om vinteren. I fjor fandt der en række tyverier sted på postekspeditioner forskellige steder i landet. De blev udført på den måde, at tyven benyttede lejligheden til at snige sig ind, mens den vagthavende et øjeblik var ude for at ekspedere toget. Forrige vinter blev der i flere tilfælde stjålet breve fra postbude, der var ude på ombæring og i strid med reglementet havde efterladt posten uden opsyn. På samme måde blev der stjålet enkelte postanvisninger og pakker. I denne vinter er der ikke konstateret tyverier af den art; derimod har der været en del indbrud […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 9. januar 1942.

1941 – Juletravlhed i Kolding

Meget stor handel på den sidste julesøndag. Også travlhed på statsbanerne og i postvæsenet.

Der er juletravlhed i Kolding i disse dage. I går, den sidste søndag før jul, kulminerede julehandelen i byens butikker. En masse mennesker fyldte gaderne i går eftermiddags, både byens folk og landboere. Og der blev solgt som næsten aldrig før, oplyser man i forretningerne.

Folk købte – for man ved ikke, hvad man kan få efter jul

En herreekviperingshandler, vi i dag har talt med, siger, at handelen var overud god, hvilket særlig købekortene var medvirkende til, idet der blev omsat en mængde af disse. Disse rabatkort bevirkede, at mange købte beklædningsgenstande, som de måske ellers ikke kunne have fået råd til endnu. En medvirkende ting til den gode julehandel er sikkert også, at folk regner med, at det begynder at tynde ud på manufakturhandlerens hylder af de gode varer. Arbejdstøj kniber det hårdt med allerede. Om det nye maksimaltøj udtaler samme herreekviperingshandler, at det er glimrende tøj – til prisen. […]

Juleforsinkelserne allerede begyndt

På Kolding Statsbanestation mærker man også den begyndende juletrafik. I går var der stor lokal trafik mellem Kolding og oplandsstationsbyerne af folk, som tog til Kolding på indkøb. Der har også været et stort forsalg af billetter til i morgen og juleaftensdag, men det er først lillejuleaftensdag efter middag, det rigtig store rykind af rejsende begynder. Og det varer til ca. kl. 6 juleaften, efter hvilket tidspunkt der som regel ikke sælges flere billetter. Juletrafikken gav sig også allerede i går udslag i de traditionelle juleforsinkelser. Eksprestogene fra København var fra ca. 3 kvarter forsinket, og i øvrigt var der forsinkelser på andre tog på op til en halv time.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 22. december 1941.

1941 – Juleposten til udlandet skal sendes nu!

En samtalt med postmester Baastrup, Kolding, om hvilke regler der gælder for forsendelser til udlandet.

Det er tidligt at begynde at tale om julepost – men ikke for tidligt, hvis man skal have et julebrev eller julepakke af sted til slægtninge eller bekendte i udlandet. Vi har spurgt postmester Baastrup, Kolding, hvornår juleposten til udlandet skal sendes i år, og svaret lyder: Snarest muligt, hvis man vil være nogenlunde sikker på, at forsendelserne når frem i rette tid.

Til hvilke land kan der ikke sendes post?

Først og fremmest ikke til de lande, der er i krig med Tyskland: England, Sovjetrusland osv. Der kan ikke sens post til Ægypten, britiske dominions med deres mandatområder, franske kolonier, protektorater og mandatområder, nederlandske og belgiske besiddelser. Der kan sendes post til alle de af Tyskland besatte lande med undtagelse af Grækenland og Jugoslavien. Dog modtages post til det ny Kroatien – men ikke til de tre randstater: Estland, Letland og Litauen, heller ikke til det tidligere af Rusland besatte Polen, men derimod nok til den tyske del: Guvernementet Polen.

Kan der sendes post til Grønland?

Ja både til Grønland, Island og Færøerne, men ikke pakkepost, da posten går med clipperen til Amerika. Der kan sendes breve til de Forenede Stater og Canada, men ikke pakker. […]

Er der særlige regler at iagttage med hensyn til censuren?

Ja alle meddeleer til udlandet skal være skrevet tydeligt og i et klart sprog, Kan censuren ikke læse, hvad der står, bliver forsendelsen tilbagesendt. Fotos må ikke være opklæbede, og de forede konvolutter må ikke benyttes. Der må ikke opklæbes konvolutterne mærkater af nogen art. Pakkepost må ikke indeholde meddelelser. Pakkerne bør pakkes godt, så de kan åbnes og genindpakkes af eftersynet. Bøger og julehæfter kan ikke sendes af private. Man kan træffe aftale med sin boghandler, som imidlertid kun kan sende bøger og hæfter gennem Boghandlernes Kommissionsanstalt i København. Aviser og tidsskrifter kan kun sendes af udgiveren eller trykkeriet, som man altså må træffe aftale med. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. oktober 1941.

1941 – Frikorps Danmark

Frikorps Danmarks Presseafdeling meddeler: Generaldirektoratet for Postvæsenet har oplyst, at der gælder følgende regler for postforsendelser til og fra Frikorps Danmark.

Der kan sendes almindelige breve af vægt indtil 100 gr. samt brevkort. De påtagnes med ordet “Feltpost”. Forsendelserne kan ikke anbefales. I stedet skal anføres den pågældende troppeafdelings feltpostnummer. I forbindelse med modtagerens navn må intet anføres, som kan give oplysning om vedkommende troppeafdelings art, f.eks. kanoner, pioner, telegrafist osv. Derimod er det tilladt at anføre soldat, løjtnant osv. Brevforsendelser fra Danmark til frikorpset skal være frankeret forud til indenlandsk landsportotakst. Feltpostforsendelser til Danmark, der indgår ufrankeret, udleveres uden opkrævning af porto. Frikorps Danmarks Presseafdeling tilføjer, at alle oplysninger, bl.a. om feltpostnummer, kan fås ved henvendelse til hvervekontorerne landet over. […]

Kilde: Uddrag, Nordjyllands Social-Demokrat, 6. september 1941.