1943 – Pastor Robert Hansen, Sdr. Bjert, syg af difteritis

Har haft sygdommen før som barn

Som omtalt forfaldt der forleden et difteritistilfælde i Sdr. Bjert Præstegaard, idet en ung husassistent blev angrebet. Desværre har det nu vist sig, at smitten har bredt sig, således at også pastor Robert Hansen er blevet ramt af sygdommen. I går morges følte Pastor Hansen sig utilpas, og da tilstanden forværredes, blev læge Henningsen tilkaldt. Sygdomsangrebet var så alvorligt, at pastor Hansen allerede i aftes måtte indlægges på Kolding Sygehus’ Epidemiafdeling.

Det oplystes, at pastor Robert Hansen allerede som barn har været angrebet af difteritis, og tilfældet var den gang så alvorligt, at der opstod en mindre hjertesvaghed. Heldigvis synes efter lægeundersøgelsen ikke andre af beboerne i præstegården at være smittede. Gudstjenesten på søndag varetages i øvrigt af pastor Lund, Sdr. Stenderup. I øvrigt er den prædiken, Folkebladet i dag bringer, skrevet af pastor Robert Hansen, umiddelbart før han blev ramt af sygdommen.

Det er heldigvis sjældent, at samme person angribes mere end én gang af difteritis, men man har dog været ude for det før, oplyser overlæge Niels A. Nielsen […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. januar 1943.

1942 – ca. 300 til Sct. Hans-mødet i Sdr. Bjert

K.F.U.M. og K. i Sdr. Bjert havde indbudt de unge fra Bjert og Stenderup til et møde i præstegårdshaven, hvor generalsektrær pastor C. Hoffmann Madsen, København, talte ud fra ordet i 2 Tim., 1,7: “Gud har ikke givet os fejheds ånd, men kraft, kærligheds og smidigheds ånd”.

Taleren sagde bl.a.: “Ungdommen af i dag er ikke dårligere end før; men den har vanskeligere forhold at leve under, derfor gælder det om at holde os nær til Gud. Mange tror at fejhed og ydmyghed er det samme – men det er det ikke. Gyd ydmyger os for at få os i tale og for at frelse os. Tre ting lover Gud os i dette ord. Hans kraft vil han give os, så vi kan sejre over synd og bekende hans navn blandt vore medmennesker. Hans kærligheds ånd vil han give os for at vi kan lære at elske hinanden, for det er livets sande lykke. […]

Efter talen drak man kaffe. Da vejret var ret køligt, tog man fat på sanglegene i en halv times tid. Der efter var der afslutning ved generalsekretæren. Inden man skiltes fra den vellykkede fest takkede frk. Thomsen, Stenderup, fordi de måtte være med og H. Bengaard takkede taleren, Kristkirkens kor, der så festligt havde bidraget til underholdningen ved deres smukke sang, og pastor Hansen og frue, som havde åbnet deres have og hjem for alle, der havde lyst til at komme. Glade og berigede tog man hjem, selvom enkelte havde savnet bålet.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 25. juni 1942.