Sognepræsten Hans Jørgen Birk er i dag afgået ved døden i Svendborg. Birk var kendt i Kolding og omegnen, da han var præst for Harte og Bramdrup menighederne fra 1906 til 1917, særligt kendt for at have været med til at stifte Harte Ungdoms- og Foredragsforening, en forening som for nogle år siden arrangerede en udflugt ned til Birk på præstegården i Svendborg.
Læs mere om Birk på Koldingwiki
Lørdag eftermiddag den 13. april 1940, blev grænsegendarm Johannes Birk, begravet på Taps Kirkegaard. Birk blev om morgen den 9. april dræbt, da tyskerne trængte ind i Danmark. Mange mennesker var mødt op, i det lille landssogns kirke, bl.a. gendarmeriets chef, oberst Paludan Møller og adskillige gendarmer, der sås også flere faner. Fra kongehuset havde kongen sendt en krans til graven.
Det er med Sorg og Deltagelse, at vi følger en dansk Mand, en kærlig Far og Ægtefælle til Graven. Han gav sit Liv for sit Folk, han gjorde sin Pligt og derfor siger vi Tak. Vi maa trøste os med, at Død og Lidelse ikke er sidste – Døden er Indgangen til livet.
Pastor Dalby Petersen, begravelses prædiken, 13. april 1940
Ved graven talte oberst Paludan Møller, der i en hilsen overbragte kongens dybeste medfølelse. Af andre talere var grænsegendarm Mathiasen, Bov og den afdødes bror Niels Birk, som takkede følget for den venlige deltagelse.
Kilde: Gribende Jordefærd i Taps, Kolding Socialdemokrat, 15. april 1940
Kilde: Kolding Stadsarkiv, ukendt fotograf, se mere info og navne på arkiv.dk
Politiet i Kolding har den seneste tid haft flere sager og se til, der nok at lave for dem.
Den 14. marts 1940 blev der ringet fra politiet i Vejen til politivagten i Kolding, hvor man mistænke føreren af en bil for at være beruset, bilen kørte i retning mod Kolding og var ejet af en uldhandler på Vejlevej i byen. Politiet indfandt sig hos uldhandleren og kunne give anmelderen ret, efter en spiritusprøve, erklærede kredslægen at den dømte var “påvirket i middelsvær grad“. Udover en beslaglæggelse af kørekortet, beslaglagde politiet også uldhandlerens bil, så han ikke kunne “sætte sig op og køre i den, inden rusen var sovet ud“.
En tidligere straffet koldingenser Laurids Jensen Lungdahl, blev den 13. marts 1940 idømt tre års fængsel ved retten i Terndrup, for “vekselfalsk i fire tilfælde“, hvorved han havde haft helt til og få et udbytte på 1.200 kr. – Den dømte har tidligere været straffet med 2½ års fængsel.
I Svendborg har politiet også haft en usædvanlig sag, hvor foreløbige undersøgelser vedrørende den falske præst, Svend Hartvig Petersen, nu er ført til ende og forelagt statsadvokaten. Det meddeles den 14. marts at det var besluttet at rejse tiltale imod den falske præst for overtrædelse af straffelovens § 132 for uretmæssigt at have båret præstedragt, for dokumentfalsk, for forsøg på bedrageri imod en købmand i Svendborg, samt for hotelbedrageri.
Kilder:
– Tre aars for velselfalsk, 14. marts 1940, Kolding Folkeblad
– Kedelig hjemkomst, 15. marts 1940, Kolding Folkeblad
– Forundersøgelse mod den falske præst, 14. marts 1940, Kolding Folkeblad
I dag ordineres fra Haderslev Domkirke to nye præster, Svend Aage Olsen, der er kaldet til sognepræst i Vonsild-Dalby, og Richard Hartvig Tycho Andersen, der er antaget til præst for Aagaard Frimenighed.
Kilde: Kol. Folkeblad, 30. dec 1939
Der var i formiddags fællesgudstjeneste i Vonsild kirke for menighederne i Vonsild og Dalby. Den indledende samle var nr. 81, der måske passende til begivenheden, handler om at kun når folk og land står under guds styrelse, går det lykkeligt.
Pastor Højrup talte over dagens tekst, efter gudstjenesten samledes folk udenfor ved den gamle pastor Andersens grav øst for kirken. Pastor emeritus Tollestrup talte om pastor Andersen som den ydmyge kirkes tjener, hvis prædiker var ud over det almindelige, og han var en god gæst ved sygesengen. Pastor Tollestrup sluttede af med trøstende ord til pastor Andersens enke, deres børn og hans gamle forældre.
Bestyrer for brugsforening og næstformanden for Vonsild menighedsråd, O.C. Bjerg, talte derefter, blandt andet om ideen der var opstået ved pastor Andersens død, om en mindesten for ham. Det er nu 15år siden pastoren døde, i går kunde han være fyldt 55år. Tanken om at rejse en mindesten fik hurtig tilslutning, og det er grunden til den nu kan rejses.
Da dækket blev taget af stenene og den afsløredes, kunne ses en 1½ meter høj natursten med navn, fødsels- og dødsdag, samt ordene: ,,”Enten vi lever eller dør, er vi Herrens.”. Nederst er indskrevet i stenen, at den er rejst af Dalby og Vonsild menigheder.
Det var pastor Andersens far, pensioneret statsskovfoged Andersen, der til slut inden salemen Dejlig er jorden, bragte en tak på familiens rejse for stenen.
Kilde: Kolding Folkeblad, 4. september 1939, side 4
I juli eller juni 1938 har det norske Tidens Tegn bragt et interview med pastor Schmidt, som havde taget et kort ophold i Oslo. Interviewet handlede om det dansk-tyske grænse-spørgsmålet eller det eventuelle grænse revisionskrav, her bringes et uddrag af en dansk oversættelsen af interviewet, som blev bragt i Arbejderbladet den 3. juni 1938.
-Tror De, der bliver rejst krav om, at den danske sydgrænse også bliver korrigeret, spørger Tidens Tegn
… revision kommer ganske sikkert før eller siden. Og det er i Danmarks interesse, at det sker på en fredelig og venskabelig måde.
-Men man kan vel ikke trække grænsen på en mere retfærdig måde end den, som nu eksisterer?
… Der befinder sig omkring 30.000 tyskere i Nordslesvig i dag. At de ønsker at komme tilbage til deres moderland er retfærdig og naturligt. Hvor selve grænsen skal gå, vil og kan jeg ikke udtale mig om, det går, når tidspunktet kommer, blive diplomaternes sag. Vi mener også, at den en bloc afstemning, som foregik i første zone, og som Dr. Smedal i sin bog også påpeger, gav et urigtigt billede. Vi mener, at Danmark gjorde galt i at gå til Versailles, og at det ikke tog et direkte opgør med Tyskland, sådan som vi tilbød. Vi må derfor vente, at den tyske regering før eller senere vil have denne grænse korrigeret.
-Foreligger der nogen officiel henvendelse fra tysk side til Danmark om grænserevision?
… Ikke hidtil, såvidt mig bekendt. Men rigsleder Rosenberg har i en tale i Flensborg fremkommet med visse udtalelser, som må siges at gå i grænserevisionistisk retning.
Kilde:
Hitler vil før eller senere kræve sydgrænsen flyttet, side 5 Arbejderbladet, 3. juni 1938