1945 – Okinawa-slaget afgørende for krigen i Østen

En udtalelse af Japans premierminister

I Tokyos Radio holdt den japanske premierminister Suzuki i dag en tale til det japanske folk

Han udtalte bl.a., at slaget om Okinawa vil blive af afgørende betydning. “Vort håb om at vinde denne krig”, sagde han, “er alene baseret på slutkampene om Okinawa. Japans og dets folks skæbne og håbet om at overvinde fjendens krigsførelse er afhængig af udfaldet af dette slag, der hurtigt nærmer sig sit højdepunkt. Slaget om Okinawa er krigens afgørende kamp”.

Kilde: Kolding Folkeblad, 1. juni 1945

1945 – Hilsen fra Churchill til Danmark

I besvarelse af et lykønskningstelegram af 10. maj til premierminster Churchill har statsminister Buhl gemmen den herværende britiske charge d’Affaires, Rodney Gallop, modtaget følgende budskab fra den britiske premierminister:

Jeg takker Dem hjerteligt for Deres lykønskningsbudskab og sender Dem på det britiske folks vegne mine bedste ønsker for det befirede Danmarks fremtid.

Kilde: Kolding Folkeblad, 24. maj 1945

1943 – Churchills tale: Ingen fredsføler fra Italiens nye regering

Trussel om alle krigens strabadser i størst muligt omfang

Premierminister Churchills tale i Underhuset i går var imødeset med meget stor spænding. Premierministeren kunne dementere alle rygter om, at der skulle være udsendt fredsfølere af den ene eller anden art, og fastslog, at der ikke under nogen form var indledet forhandlinger mellem italieneren og de allierede. Man kunne rimeligvis vente, at der ville ske store forandringer i Italien. “Det var italienske folk har valget”, sagde han bl.a. videre. “hvis det stadig støtter Tyskland og fascismen, vil de allierede også lade det udstå alle krigens strabadser i størst muligt omfang.”

Italien som slagmark

Tyskland vil da, hævdede Churchill ifølge et STB-telegram fra London, få sit ønske opfyldt om at se Italien som den første slagmark. Da vil de allierede fra alle verdenshjørner sætte deres angreb ind mod Italien, fra havet, fra luften, over land med flåden og luftstyrkerne og med omfattende amfibie-operationer. Herom der der givet ordre til alle allierede øverstkommanderende. En strø, af ild og stål vil da hjemsøge alle mål af militær betydning over hele Italien fra nord ned gennem den langstrakte halvø til Syditalien. Derfor, erklærede Churchill, er “betingelsesløs kapitulation” i Italiens egen interesse, idet jan i denne forbindelse oplyste, at han handlede i fuld overensstemmelse med præsident Roosevelt, ligesom også Moskva uafbrudt var blevet holdt underrettet om udviklingen. Churchill erklærede, at engelske og amerikanske styrker over for Italien vil handle som én armé. “Jeg udtaler ikke nogen mening om den nye regering, men hvad det italienske folk angår, står det over for en vigtig beslutning.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 28. juli 1943.

1943 – Churchill og Roosevelt har holdt krigsråd i Marokko

De allierede generalstabe forhandlede i 10 dage om samtlige krigsskuepladser i verden. Første krigsmål: Støtte til Rusland.

Amsterdam, RB.

Om forhandlingerne mellem præsident Roosevelt og premierminister Churchill er der, efter hvad Reuters Bureau meddeler fra Casablanca udsendt følgende meddelelse: Siden den 14. januar har der i nærheden af Casablanca fundet forhandlinger sted mellem de Forenede Staters præsident og Storbritanniens premierminister.

Hver der deltog i forhandlingerne

Ved disse forhandlinger var de britiske og amerikanske generalstabchefer til stede, nemlig for de Forenede Stater: chefen for den amerikanske generalstab, general Marchall, chefen for den amerikanske flåde, admiral King, og chefen for den amerikanske hærs luftvåben, generalløjtnant Arnold, og for Storbritannien: Første sølord, admiral sir Dudley Pound, chefen for rigsgeneralstaben, general Brooke og luftmarskal Portal. Churchill og Roosevelt modtog de Forenede Staters diplomatiske repræsentant i det allierede hovedkvarter i Fransk-Nordafrika, Robert Murphy, og desuden modtog de chefen for den allierede ekspeditionshær i Nordafrika, general Eisenhower, chefen for de allierede marinestridskræfter, admiral Cunningham, chefen for de allierede luftstridskræfter i Nordafrika, generalmajor Spaatz, og den øverstkommanderende for de nordafrikanske stridskræfter, generalløjtnant Clark. […]

Stalin kunne ikke forlade Rusland

Stalin havde modtaget en hjertelig indbydelse til mødet mellem præsident Roosevelt og premierminister Churchill. I så tilfælde ville forhandlingerne have fundet sted langt længere mod øst. Stalin var imidlertid ikke i stand til at forlade Rusland i dette øjeblik, da han selv leder den store offensiv som øverstbefalende. Churchill og Roosevelt var fuldtud klar over denne krigs alvor og strenghed og var enige om, at deres første mål måtte være en sejrbringende støtte til Rusland over hele dets landfront og en mildnelse af det tryk, der hvilede på hele den russiske hær. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 27. januar 1943

1942 – Engelsk luftangreb på Norditalien

Forespørgsel i Overhuset, om Rom vil blive bombaderet

London via Lissabon (INT), torsdag formiddag

Luftfartsministeriet meddeler, at det engelske luftvåben i aftes på ny har rettet luftangreb mod mål i det nordlige Italien. Nærmere enkeltheder foreligger endnu ikke.

I Overhusets møde i går blev det tidligere debatterede spørgsmål om allierede luftangreb mod Rom atter rejst. Det kom ikke til nogen egentlig debat om spørgsmålet. Lord Wedgewood bad om ordet, og spurgte ganske kort, hvornår det allierede luftvåben havde i sinde også at rette luftangreb mod den italienske hovestad. Herpå svarede på regeringens vegne understatssekretæren i Luftfartsministeriet, Sherwood, der erklærede, at dette tema ikke kunne drøftes. Han indskrænkede sig til at henvise til en tidligere tale af premierminister Churchill, i hvilken det hed, at Royal Airforce “i fuld indsats og så voldsomt som muligt ville angribe Rom, såfremt dette skulle vise sig nødvendigt under krigens videre forløb.”

Turin atter bombet

Efter hvad den italienske radio meddeler, foretog fjendtlige flyvemaskiner natten til onsdag et heftigt angreb på Turin. Der opstod betydelige skader især i byens centrum, hvor bl.a. universitet og et sygehus blev ramt. Antallet af ofre kendes endnu ikke. En af de angribende flyvemaskiner blev ramt og knustes mod jorden. Den 7 mand store besætning dræbtes. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 10. december 1942

1942 – Konference i Moskva om en ‘2. front’

Troen på at Churchill er i Moskva holder sig.

London (via Basel), INT.

Moskva-konferencen er den engelske presses store sensation i dag. Bladene beskæftiger sig under kæmpeoverskrifter med mødet, som kaldes ‘Anden Fronts-konference’ og som over alt tillægges den største betydning for krigens videre forløb. Oprettelsen af den anden front anses overalt for at være konferencens hovedemne; men også den japanske trussel mod Vladivostok, der i de sidste dage er vokset betydeligt, hævdes at stå på konferencens dagsorden. I denne forbindelse henleder man navnlig opmærksomheden på, at de japanske tropper ved grænsen til Sibirien i de sidste dage har modtaget yderligere forstærkninger af aeroplaner og tanks. Der kan, hævder man, ikke længere herske den ringeste tvivl om Japans hensigter.

Den engelske offentlighed nærer de største forventninger til konferencens udfald og den lister over engelske og amerikanske diplomater og militære deltagere, der i dag offentliggøres i pressen, understreger yderligere den betydning, der tillægges konferencen.

De sidste dages hårdnakkede forlydender om, at premierminister Churchill skulle opholde sig i Moskva, underbygges af den engelske presses voldsomme interesse for konferencen i Moskva […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. august 1942.

1939 – England-Frankrig sætter en tidsfrist

De to landes ultimatum stadig ubesvaret. De tyske tropper fortsætter deres invasion i Polen. Den nordlige del af korridoren er afskåret.
Det engelsk-fransk ultimatum er stadig ubesvaret. På andet døgn fortsatte de tyske tropper i går deres indtrængen i Polen, uden at den franske og engelske garanti til Warszawa om hjælp trådte i kræft.
Både premierminister Chamberlain og konseilspræsident Daladier fremsatte kategoriske udtalelser om, at deres lande var rede til at opfylde forpligtelserne over for Polen med væbnet magt, men begge udtalte også, at dersom Tyskland gik ind på det trække tropperne tilbage, stod forhandlingsvejen åben. […]

Kilde: Uddrag, Nationaltidende, 3. september 1939