1943 – Den tyske presse opfordrer folket til at holde ud

“Den, der nu giver efter eller tvivler om vor endelige sejr, er en forræder”

I en kraftig appel opfordrer den tyske presse det tyske folk til at holde ud i disse hårde tider og til at tro på sejren. Et nederlag vil nemlig bringe folket en forfærdende skæbne.

Pressens udgangspunkt er et telegram, som det svenske blad ‘Folkets Dagblad’ har modtaget fra Lissabon, og som indeholder et referat af en artikel af en amerikansk journalist Kensbury Smith i ‘American Mercury’ om Amerikas planer med Tyskland efter krigen. Landet skal besættes totalt. De tyske tropper skal væres arbejdsbataljoner, som skal bruges i de lande, som de for øjeblikket holder besat. Så snart Tyskland er i stand til at ernære sig selv nødtørftigt, skal landbrugets overskud afleveres til andre lande. Desuden skal Tyskland opdeles i små stater. I meget malende vendinger fremhæver pressen overfor det tyske folk, hvilken trælletilværelse dette program betyder.

I sine kommentarer skriver pressen: “at enhver, som endnu måtte tro på håbet om en mere human krigsførelse eller mere humane krigsmål hos Tysklands fjender, begår forræderi mod den klare erkendelse, som nu i fuldt omfang må være det tyske folks. Folket må gøre sig klart, at selv krigens rædsler selv de krav, bombeterroren stiller til os, betyder ildet i forhold til, hvad en “Roosevelt-fred” vil pålægge os. Derfor kan kun den yderste modstandsvilje være det tyske folks svar. Også de nuværende hårde uger med ventetid og fjendtlige luftangreb vil vi stå igennem indtil sejren, vis forudsætninger er givet. Enhver, der leger med tanken om en afslutning på krigen, der ikke er gunstig for os, eller blot med et kompromis, er – i betragtning af vore fjenders holdning – ikke alene en uansvarlig, men en forræder”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 30. maj 1943.

1942 – Tyskerne fortsætter deres terror mod de danske blade

Pressefrihedens fjende nr. 1, dr. Meissner fortsætter sin terror mod de danske blade. Nu er han ikke mere tilfreds med at få fjernet chefredaktørerne fra bladene, men farer også frem imod bladenes medarbejdere, og den første, der er blevet offer for de nye tyske krav er ‘Billed-Bladet’s medarbejder, redaktør Kaj Holbech. Midt i august måned fik Berlingske Tidenes ledelse et brev fra Udenrigsministeriets Pressebureau, hvori det oplystes, at tyskerne ønskede redaktør Holbech fjernet fra “Billed-Bladet”, da gesandtskabet var bekendt med, at han havde en tysk-fjendtlig indstilling, og at hans arbejde ved bladet var præget af denne hans indstilling.

For en måned siden blev bladets chefredaktør, hr. Ejnar Black fjernet ved et tysk magtbud, og nu har altså en anden god dansk mand inden for dette blads redaktion måttet vige for et tysk krav. Dr. Meissner og hans lejesvende på “Forræderlandets” redaktion har vundet en Pyrrhus-sejr. Den dag, vi alle venter på med længsel, nærmer sig lykkeligvis med hastige skridt, og da skal det tyske slæng på Kastelvej og landsforræderne i Store Kongensgade så sandelig få deres bekomst! Der skal ikke blive lagt fingre imellem.

Kilde: Det illegale blade: ‘De Frie Danske’, 23. september 1942, nr. 12, 1. årgang.

1942 – Konference i Moskva om en ‘2. front’

Troen på at Churchill er i Moskva holder sig.

London (via Basel), INT.

Moskva-konferencen er den engelske presses store sensation i dag. Bladene beskæftiger sig under kæmpeoverskrifter med mødet, som kaldes ‘Anden Fronts-konference’ og som over alt tillægges den største betydning for krigens videre forløb. Oprettelsen af den anden front anses overalt for at være konferencens hovedemne; men også den japanske trussel mod Vladivostok, der i de sidste dage er vokset betydeligt, hævdes at stå på konferencens dagsorden. I denne forbindelse henleder man navnlig opmærksomheden på, at de japanske tropper ved grænsen til Sibirien i de sidste dage har modtaget yderligere forstærkninger af aeroplaner og tanks. Der kan, hævder man, ikke længere herske den ringeste tvivl om Japans hensigter.

Den engelske offentlighed nærer de største forventninger til konferencens udfald og den lister over engelske og amerikanske diplomater og militære deltagere, der i dag offentliggøres i pressen, understreger yderligere den betydning, der tillægges konferencen.

De sidste dages hårdnakkede forlydender om, at premierminister Churchill skulle opholde sig i Moskva, underbygges af den engelske presses voldsomme interesse for konferencen i Moskva […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. august 1942.

1941 – Frikorps Danmark

Frikorps Danmarks Presseafdeling meddeler: Generaldirektoratet for Postvæsenet har oplyst, at der gælder følgende regler for postforsendelser til og fra Frikorps Danmark.

Der kan sendes almindelige breve af vægt indtil 100 gr. samt brevkort. De påtagnes med ordet “Feltpost”. Forsendelserne kan ikke anbefales. I stedet skal anføres den pågældende troppeafdelings feltpostnummer. I forbindelse med modtagerens navn må intet anføres, som kan give oplysning om vedkommende troppeafdelings art, f.eks. kanoner, pioner, telegrafist osv. Derimod er det tilladt at anføre soldat, løjtnant osv. Brevforsendelser fra Danmark til frikorpset skal være frankeret forud til indenlandsk landsportotakst. Feltpostforsendelser til Danmark, der indgår ufrankeret, udleveres uden opkrævning af porto. Frikorps Danmarks Presseafdeling tilføjer, at alle oplysninger, bl.a. om feltpostnummer, kan fås ved henvendelse til hvervekontorerne landet over. […]

Kilde: Uddrag, Nordjyllands Social-Demokrat, 6. september 1941.

1941 – Frikorps Danmarks kommandør udtaler sig til offentligheden

Frikorpset bliver en samlet dansk formation under SS-afdelingerne i den tyske hær.
Interesse for korpset på højeste sted i Tyskland.

På D’Angleterre var i går arrangeret en sammenkomst, hvori deltog presseattaché, dr. Meissner, oberstløjtnant C. P. Kryssing, kommandør for Frikorps Danmark, hans næstkommanderende, kaptajn Thor Jørgensen, orlogskaptajn Wodschow fra Danmarks Nationalsocialistiske Arbejder Partis stabskontor, hr. Schroeder fra det tyske gesandtskabs presseafdeling o. a., samt indbudte repræsentanter for hovedstadspressen, provinspressens Københavnsredaktioner og pressebureauerne. Formålet med sammenkomsten var at give oberstløjtnant C. P. Kryssing lejlighed til overfor den danske offentlighed at redegøre for dannelsen af Frikorps Danmark og for sine personlige motiver til at ombytte stillingen som oberstløjtnant ved artilleriet i Holbæk med hvervet som kommandør af et dansk frikorps i SS-formationerne inden for den tyske hær.

Stor glæde i Tyskland
I sin velkomstale til pressens repræsentanter understregede dr. Meissner, at dannelsen af Frikorps Danmark havde fremkaldt meget stor glæde i Tyskland, og at den tyske Rigsregering hilste korpset som et dansk bidrag til det kommende europæiske fællesarbejde. Man fulgte fra højeste sted i Tyskland korpsets dannelse og dets videre fremgang med overordentlig interesse.

Taknemlig overfor DNSAP for initiativet.

Oberstløjtnant Kryssing udtalte derefter:

Jeg er egentlig ikke forberedt på noget interview, og Frikorpset er heller ikke tjent med, at vi gang på gang kommer med udtalelser, men jeg vil gerne sige følgende: Jeg trådte ind af overbevisning, ikke ved overtalelse. Der er dem, som tror, at jeg har taget initiativet til oprettelsen af Frikorps Danmark. Det har jeg ikke. Jeg vil i denne forbindelse sige: Jeg er ikke og har ikke været medlem af D.N.S.A.P., hvad jeg i fremtiden kan blive, det ved jeg ikke endnu. Men jeg er D.N.S.A.P. overordentlig taknemlig, fordi D.N.S.A.P. har taget initiativet til oprettelsen af dette frikorps. Grunden til min indtræden i korpset har jeg allerede fremført offentligt, og derfor kan jeg kun gentage det her. Jeg gik med i et dansk korps som led af den tyske hær mod bolsjevikkerne, fordi det siden den 9. april 1940 er et for hårdt job for mig at være dansk soldat i Danmark. Jeg har mistet enhver tillid til, at et demokratisk Danmark kan vække nationen af den usselhed, der førte til den 9. april 1940. Jeg tro, at danske soldater ved at gøre en samlet indsats mod bolsjevikkerne vil genoprette lidt den danske nations ære. Jeg tror at vi kun på den måde kan blive værdige til at få vor frihed. Det er den eneste chance, regeringen giver os, så må vi i øvrigt overvinde os selv til at iføre os tyske uniformer, med mere. […]

Kilde: Uddrag, Nationaltidende, 6. juli 1941.