Ej heller til militærtjeneste. Dementi i radioavisen af grundløse rygter
København, torsdag (RB)
Pressens Radioavis bragte i sin første aftenudsendelse i aftes følgende meddelelse:
Pressens Radioavis erfarer, at rygterne om en tvangsudskrivning til arbejds- eller militærtjeneste savner ethvert grundlag. Det samme gælder rygter, som har villet påstå, at der er forhandlinger i gang om en forlængelse af arbejdstiden eller planlagt sådanne forhandlinger. Disse rygter er altså, efter hvad der oplyses over for Pressens Radioavis uden holdepunkter i virkeligheden.
Kilde: Fredericia Social-Demokrat, 3. august 1944.