1944 – Søndagens samtalestof var prinessefødslen

Hele landet glædede sig over den lykkelige begivenhed hos kronprinseparret

Søndag morgen hejstes flagene overalt i København, ja over hele det ganske land. Kronprinsesse Ingrid var lørdag aften kl. 22.15 nedkommet med en stor datter på 4 kilo. Den nyfødte prinsesse er næsten 52 cm. lang, meget harmonisk bygget, med smukt langt hård og store, levede blå øjne, således som det er karakteristiske for det danske og det svenske kongehus’ medlemmer.

Fødslen var gået let og havde varet godt en time. Kongen og dronningen blev straks telefonisk underrettet og sendte omgående deres lykønskning til forældrene. Det var kronprinsessen personlin, der ringede til Sorgenfri og gav meddelelsen. Forbavsende hurtigt spredtes meddelelsen over byen. Gennem løbesedler i København blev hovedstadens befolkning gjort bekendt med begivenheden på Amalienborg. Den nyfødte prinsesse er kong Christian 5. barnebarn, og det er den svenske kong Gustav 10. barnebarnsbarn. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 1. maj 1944.

1942 – Kongens tilstand: kræfterne lidt bedre, men natten temmelig urolig

Kongen har vilje til at overvinde alle sygdomsanfald

Efter den farlig krise i Kongens tilstand natten til søndag indtraf i søndagens løb lykkeligvis en bedring. Skønt Kongen siden søndag morgen har haft en lettere lungebetændelse, var hans almenbefindende i aftes bedre end natten til søndag. Som det fremgik af de officielle bulletiner er Kongens tilstand stadig alvorlig, men ikke farligere, end at man med god grund håber på fortsat fremgran til det bedre.

Der blev holdt absolut ro omkring Kongen hele søndagen, og kun Dronningen fik adgang til sygeværelset. Kronprins Frederik og Kronprinsesse Ingrid, Prins Knud og Prinsesse Ingeborg af Sverige samt Prins Axel aflagde besøg på Diakonissestiftelsen, men nøjes med at stå i døren og nikke ind til Kongen.

Et lyspunkt under Kongens alvorlige tilstand er, skriver Politiken, hans eget mod. Det er Kongens absolutte vilje, at overvinde alle sygdomsanfald, og han bærer forværringen uden at miste sin sikre tillid til lykkelig helbredelse. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 26. oktober 1942.

1942 – Stauning sov stille ind søndag formiddag

Han kom ikke til bevidsthed efter hjerneblødningen. Bålfærd på søndag?

Statsminister Stauning sov stille hen søndag formiddag kl. 10.45 på Bispebjerg Hospital. Dødsårsagen var den hjerneblødning, som havde ramt statsministeren i hans hjem fredag morgen. Store Bededags eftermiddag blev statsministeren, som omtalt, bevidstløs, og han kom ikke mere til bevidsthed. Han lå stille hen, klagede ikke, og havde ingen smerter. Hjertefunktionen blev svagere og svagere.

Til stede ved statsministerens dødsleje var de to sønner, gdr. Holger Stauning, Ourø, og den unge Søren Stauning, der læser til student. Endvidere statsministerens husbestyrerinde, koncertsangerinde frk. Augusta Erichsen, hendes søster og prof. Foged.

Kongen underrettet efter kirkegangen

Straks efter at døden var indtrådt fik den fungerende statsminister Buhl meddelelser derom, og han underrettede kongen, så snart denne kom hjem fra kirke. Den socialdemokratiske partiformand, folketingsmand Alsing Andersen blev også underrettet og kom straks efter til stede på Bispebjerg Hospital, medbringende røde roser fra Socialdemokratisk Forbund og hvide tulipaner fra Rigsdagsgruppen. Folketingsmand Alsing Andersen fulgte familien til Valuersvej for i hjemmet at gennemgå statsministerens papirer, om der her skulle være optegnelser med hensyn til statsministerens egne ønsker angående bisættelsen.

Stor deltagelse fra alle sider

I løbet af søndagen blev der over for de efterladte sendt kondolencehilsener med blomster og telegrammer. Således modtog de to sønner et telegram fra kongen, hvori denne gav udtryk for sin dybfølte deltagelse. Endvidere indløb kondolencehilsener fra kronprinsparret, prins Axel og prinsesse Margaretha, Staunings gode ven gennem mange år, statsminister Per Albin Hansson og fra en lang række foreninger og institutioner. Den svenske regering gav udtryk for deltagelse over for den fungerende statsminister Buhl, og over for udenrigsministeren blev der udtrykt deltagelse bl.a. fra den tyske gesandt von Renthe Fink og den svenske minister von Dardel. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. maj 1942