På mindedagen for den 9. november 1923
Berlin, søndag, RB.
De historiske festligheder til minde om den 9. november 1923 var i år under hensyn til den totale krigsførelses krav henlagt til søndag i dag. Til deltagerne i disse festligheder, som i forbindelse med edsaflæggelsen af flere millioner folkefrontsoldater over hele riget fik karakter af et nationalt opbud, henvendte Føreren sig med et budskab til sit folk.
I Førerens proklamation hedder det blandt andet:
“Den totale krigsførelses krav har foranlediget mig til at henlægge mindefesten for den 9. november til den nærmeste, frie søndag. Ligeså tillader arbejdet i hovedkvarteret mig ikke for tiden at forlade dette selv kun nogle dage. Bortset derfra ser jeg det desuden i dag mindre som min opgave at holde taler end at forberede og gennemføre de foranstaltninger, som er nødvendige for den endelige, sejrrige gennemførelse af denne kamp. Thi akkurat som i tiden for krisen i året 1923 bevæger mig også nu kun en eneste, alt andet beherskende tanke: Nu først rigtigt at sætte alt ind på det nødvendige resultat. Og som det dengang 10 år senere med rette kunne siges til de døde kammerater, at sejren dog var deres, således må og vil også i vort folks store kamp om dets væren eller ikke-væren ved afslutningen sejren tilhørte folket, den kæmpende front og det ikke mindre heltemodige kæmpende hjem.” […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. november 1944.