1942 – Medlemsmøde i DNSAPs Kolding afdeling

DNSAPs Kolding Afdeling meddeler den 25. august 1942, i den nazistiske partiavis Fædrelandet, af afdelingen vil afholde møde mandag den 31. august (1942) for afdelingens medlemmer, samt afholde en filmaften med indbudte i Industriforeningens bygning i Kolding.

Det er filmen ”Antikomintern”, samt en film fra DNSAPs Landarbejdstjenesten, som skal forevises.

Blandt taler vil være feltmeter Petersen af Rejsby.

Kilder:
Kolding afdeling, Fædrelandet, side 7, 25. august 1942

1942 – Bestyrelsesmøde i Harte-Bramdrup Socialdemokratiske Forening

Tirsdag d 18 August 1942 afholdtes et Bestyrelsesmøde hos Formanden Chr. Petersen Alpedal i Emnet var om vi skulde have en Film her ud i Foreningen i dette Efteraar, efter nogen Diskution enedes man om at afslaa det, da man var bange for at belaste kassen for haardt.

Dernæst skulde der vælges et par Repræsentanter for Foreningen til at tage til Kolding Søndag d 30 August til et møde, hvor der tillige skulde være Kursus i Studiekredsarbejde, valgt blev Arildsen Alpedal og Peter Rasmussen Ejstrup.

Mødet hævet

Kilde: Uddrag fra forhandlingsprotokol, 1942. Forhandlingsprotokollen for Harte-Bramdrup Socialdemokratiske Forening. Opbevares på Kolding Stadsarkiv.

Maskinmester Petersen og Arildsen fra Alpedalen var medarbejdere ved Vandkraftværket Harteværket, der i dag er et oplevelsescenter som du kan besøge, læs mere på værkets hjemmeside

1942 – General With i Kolding

Det frie Nord er en forsvarsforening, som vil bekæmpe den radikale selvopgivelses-propaganda.

’Frie ord om nordisk forsvarsforbund’ lød titlen på general E. Withs foredrag i aftes på Hotel Kolding ved Det frie Nords møde. Generalen talte for en tætpakket sal, og det, han sagde, var også – som lovet – særdeles frit. i 2 timer holdt han med temperament og kraft forsamlingen i ånde, idet han langede ud til højre og venstre, mest til de radikale, og sluttede med at konkludere sit foredrag i, at “den 9. april bærer vi ganske selv skylden for”, idet et stærkt nordisk forsvarsforbund ville have afskaffet det militære tomrum, som nødvendiggjorde besættelsen af Danmark og Norge, og desuden rimeligvis kunne have hindret overfaldet på Finland. […]

General With vil genvække forsvarsviljen i vort folk

Efter at man havde sunget ‘Jeg vil værget mit land’, fik general With ordet. Foreningen Det Frie Nord har to opgaver, sagde han indledede. For det første vækkelsen af forsvarsviljen i vort folk og dernæst at fremme forståelsen for, at Nordens fremtid og frihed må bygges på et fællesnordisk forsvarsforbund og ikke på drømmelandet Genève. Generalen kom ind på en omtale af den radikale ‘Hvad kan det nytte’-agitation, der drives under paraplyen Dansk Samling, en “paraply”, som generalen ikke selv var under under – og han var for resten heller ikke medlem af Det konservative Folkeparti, men tværtimod på kant med dets formand. Han gennemgik forskellige afsnit fra historien vedrørende det nordiske samarbejde. […]

Vil ikke kræve nogen ny forsvarslov nu, men berede den

Jeg vil ikke som min kollega, oberst Jessen, kræve en ny forsvarsordning i dag. Vi kender jo ikke krigens resultat. Jeg ønsker kun at være med til at vække forsvarsviljen, således at den er der, den dag, der kræves handling. Vi frelses kun med viljen til livet. Denne vilje lever i dag i hjemmefrontens stille kamp for vor fremtid. Det radikale partis agitation har været og er desværre stadig selvopgivelsens forfalskede propaganda (hørt). Vi ønsker kun et neutralitetsværn, som er udtryk for vor fredsvilje. […]

Efter at fru Heiberg-Jørgensen havde takket, gav den aldrende general, der nu er at par og halvfjerds, men i ungdommelig vigør, nogle praktiske oplysninger, og mødet sluttede med ‘Kongernes Konge’. Der indlemmes 60 nye medlemmer, så afdelingen (i Kolding red.) nu har 126; men man skulle gerne meget højere op.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. april 1942.

1942 – Fælles skal vor stræben være

Indlæg i DNSAP’s avis Fædrelandet af Alminde-Jelling Syssel sysselleder Hans Petersen fra Binderup.

Som vi alle er blevet gjort bekendt med, er Jelling-Almind Syssel nu udskilt som et selvstændigt syssel. Den dag, da vi fik denne meddelelse, skulle der jo gerne gennem hver eneste af os være gået den tanke – med en ærlig vilje bag – at nu vil vi også vise vore kampfæller landet over, at vi kan stå på egne ben og føre kampen for vor idé i det område, der er betroet os af vor fører, og som vi nu bærer ansvaret for, således at national-socialismens evangelium bliver båret frem til vårbrud.

Som frosten om vinteren vinder vort fædrelands jord, således er vort folks brede masse bundet af de marxistiske og liberalistiske livsanskuelser, men også her tror vi på et vårbrud. Det kommer ikke som vårbruddet over Danmark, når solen stiger på himlen, men det kommer, når hagekorsets idé føres frem på en sådan måde, at det er os national-socialister, der bærer den ny tid frem i kærlighed til folk og fædreland.

Ja, lad det kendes på os, der har meldt sig som banebrydere for den ny tid, thi da vil vort værk lykkes og det kolde marxistiske og liberalistiske livssyn, der i dag behersker store dele af vort folk, vil svinde bort i sund erkendelse af, hvad der bedst tjener Danmark og det danske folk. Og det kan ingen sige, at det gamle system gjorde.

Her i vort syssel, har vi jo Carl Plougs fødeby, Kolding, og vi husker digterens ord, der lyder:
Kom tilbage med det høje
Mål for mandens sind og øje
Med den milde
Længslens kilde,
Med bedriftens sejrskor!
Kom tilbage med det stærke
Præg af stammens modermærke
Med de rige
Broderlige
Hjerteslag i hele norden!

Ja, lad os kalde sådan, så bliver vi sikkert hørt. Det gælder om at få øvet vor gerning rigtigt og på en sådan måde, at ingen kan være i tvivl om, at folkets og Danmarks vel er et og alt for os danske national-socialister. Lad det kendes på os, at det er os, der elsker vort land og folk, således at de, der endnu følger systemets veje, må erkende, at de derved er med til at fornægte, hvad de til syvende og sidst nødigst af alt ville svigte, nemlig folk og fædreland.

Vi må pege på de skæbnesvangre samfundsforhold og spørg: Kan vi virkelig være tidens Danmark bekendt? Bevarelsen heraf overlader vi til dem, der endnu ikke er fundet ind i vore rækker. Men som regel svarer de jo med at gå udenom sagens kerne.

Ofte mødes vi med modspørgsmålet: Er i jert ansvar bevidst? Og så er det godt, om vi ud fra vor daglige færd er således stillet, at vi kan svare med et klart og tydeligt: Ja vi er! Thi vi ved, at ingen jurist, ej heller nogen præst kan fri systemet for ansvaret for de tusinder af arbejdsløse landsmænd, de knuste hjem, de brudte menneskeskæbner, den herskende nød og elendighed og de fortvivlede selvopgivelsens veje, som Danmarks ungdom ledes ind på. Men enhver kan gøre sin indsats for bedre forhold ved selv at gå i kamp med liv og sjæl for national-socialismens idé, ideen om et folkefællesskab.

Drager vi ud i denne vor kamp som ansvarsbevidste kvinder og mænd, da kan vi også lære andre, og vi vil gå frem med sejrende skridt, således at den lysets magt, der ligger i folkefællesskabet, vil fortrænge tidens mørke og håbløse levevilkår, således at det ny Danmark vil blive en kendsgerning.

Dansk Front!

Hans Petersen
Binderup pr. Dalager St.

Kilder:
Fædrelandet, s. 4, 26. februar 1942

1941 – Rideturnering i Sønderjylland (Se video)

Den 12. oktober 1941 afholdte det tyske mindretals paradekorps Schleswigsche Kameradschaft (SK) rideturnering i landsbyen Bredevad i Sønderjylland.

Blandt gæsterne var bl.a. repræsenteret det tyske mindretals nordslesvigske nazistparti NSDAP-N, hvis formand Jens Møller, er iblandt tilskuerne ved ridestævnet.

Dagen blev foreviget på film, optaget af Rudolf Grimm, se den her:

Kilder: Filmcentralen.dk, se link for nærmere beskrivelse (Åbner ny fane)

1941 – Tyskerne gør tabet op: 400.000 mand i Rusland

1,8 millioner russere taget til fange og mindst lige så mange faldet.

Førerhovedkvarteret. RB.

Den tyske værnemagts overkommando meddeler:

Sovjetværnemagtens tab indtil nu af fanger har overskredet et antal af 1,8 millioner. Antallet af døde er erfaringsmæssigt mindst lige så stort, sandsynligvis større. Heroverfor forsøger den fjendtlige propaganda at svække virkningen af disse tyske resultater, som ikke længere kan bestrides, derved, at den opfinder tyske tab, alene af døde til en størrelse af 1½-2 millioner. Efter nøje fastsættelse udgør vore tab faktisk for tiden fra 22. januar til 31. august: ved hæren (incl. Våben SS): 84.354 døde, 292.690 sårede, 18.921 savnede. Ved luftvåbenet: 1.542 døde, 3.980 sårede, 1.378 savnede. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 20. september 1941.

1940 – Film om offentlige arbejder

Ingeniør H.C. Ravn i Beskæftigelsescentralen under arbejds- og socialministeriet, meddeler i september 1940 at være næsten færdig med en ny dokumentarisk film, som handler om de beskæftigelses foranstaltninger, som staten for tiden har sat i gang. Blandt andet skulle filmen komme til at indeholde farvebilleder, fra de nye ungdomslejre, der ligeledes er opført på stats initiativ, steder hvor der er mulighed for beskæftigelse, bl.a beskæftiges arbejdsløse med beplantning som bekæmpelse af sandflugt. 

Der vil både være billeder i filmen, fra offentlig arbejde i gang sat af staten og enkelte kommunale projekter. 

Kilde: En film om de store offentlige arbejder, Kolding Socialdemokrat, 27. September 1940

1940 – Film i biografen

Biografen i Kolding havde stuvende fuldt hus om aften den 22. Juli 1940, da der var premier på den tyske film “Det polske felttog”, der med stærke realistiske optagelser “viser den tyske hærs og luftflådes slagkraft”. Fra Kolding Socialdemokrat forlyder der i dag: “På mindre end tre uger var den polske modstand brudt, og filmen viser, hvorledes soldaterne, ikke mindst de tyske styrtflyveres, uforfærdede mod på så kort tid kunne bryde de 3 1/2 mill. polske soldaters modstand”.

Som ekstrafilm er blevet vist en smuk turistfilm fra et tysk bjerglandskab.

Nogle dage forinden havde Koldings anden biograf Kosmorama premiere på en Metro-Film “Kvinden fra Troperne”, med Hedy Lamarr og Robert Taylor. Handlingen foregår i fransk Indo-Kina. 

Kilder:
Kolding Socialdemokrat, 23. Juli
Kolding Socialdemokrat, 22. Juli