1941 – Rideturnering i Sønderjylland (Se video)

Den 12. oktober 1941 afholdte det tyske mindretals paradekorps Schleswigsche Kameradschaft (SK) rideturnering i landsbyen Bredevad i Sønderjylland.

Blandt gæsterne var bl.a. repræsenteret det tyske mindretals nordslesvigske nazistparti NSDAP-N, hvis formand Jens Møller, er iblandt tilskuerne ved ridestævnet.

Dagen blev foreviget på film, optaget af Rudolf Grimm, se den her:

Kilder: Filmcentralen.dk, se link for nærmere beskrivelse (Åbner ny fane)

1941 – Tyskerne gør tabet op: 400.000 mand i Rusland

1,8 millioner russere taget til fange og mindst lige så mange faldet.

Førerhovedkvarteret. RB.

Den tyske værnemagts overkommando meddeler:

Sovjetværnemagtens tab indtil nu af fanger har overskredet et antal af 1,8 millioner. Antallet af døde er erfaringsmæssigt mindst lige så stort, sandsynligvis større. Heroverfor forsøger den fjendtlige propaganda at svække virkningen af disse tyske resultater, som ikke længere kan bestrides, derved, at den opfinder tyske tab, alene af døde til en størrelse af 1½-2 millioner. Efter nøje fastsættelse udgør vore tab faktisk for tiden fra 22. januar til 31. august: ved hæren (incl. Våben SS): 84.354 døde, 292.690 sårede, 18.921 savnede. Ved luftvåbenet: 1.542 døde, 3.980 sårede, 1.378 savnede. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 20. september 1941.

1940 – Film om offentlige arbejder

Ingeniør H.C. Ravn i Beskæftigelsescentralen under arbejds- og socialministeriet, meddeler i september 1940 at være næsten færdig med en ny dokumentarisk film, som handler om de beskæftigelses foranstaltninger, som staten for tiden har sat i gang. Blandt andet skulle filmen komme til at indeholde farvebilleder, fra de nye ungdomslejre, der ligeledes er opført på stats initiativ, steder hvor der er mulighed for beskæftigelse, bl.a beskæftiges arbejdsløse med beplantning som bekæmpelse af sandflugt. 

Der vil både være billeder i filmen, fra offentlig arbejde i gang sat af staten og enkelte kommunale projekter. 

Kilde: En film om de store offentlige arbejder, Kolding Socialdemokrat, 27. September 1940

1940 – Film i biografen

Biografen i Kolding havde stuvende fuldt hus om aften den 22. Juli 1940, da der var premier på den tyske film “Det polske felttog”, der med stærke realistiske optagelser “viser den tyske hærs og luftflådes slagkraft”. Fra Kolding Socialdemokrat forlyder der i dag: “På mindre end tre uger var den polske modstand brudt, og filmen viser, hvorledes soldaterne, ikke mindst de tyske styrtflyveres, uforfærdede mod på så kort tid kunne bryde de 3 1/2 mill. polske soldaters modstand”.

Som ekstrafilm er blevet vist en smuk turistfilm fra et tysk bjerglandskab.

Nogle dage forinden havde Koldings anden biograf Kosmorama premiere på en Metro-Film “Kvinden fra Troperne”, med Hedy Lamarr og Robert Taylor. Handlingen foregår i fransk Indo-Kina. 

Kilder:
Kolding Socialdemokrat, 23. Juli
Kolding Socialdemokrat, 22. Juli

1940 – Engelsk flyvemaskine skudt ned i Nordjylland

Mandag den 22. juli 1940 meddelte Kolding Socialdemokrat at der lørdagen forinden, om eftermiddagen, var blevet nedskudt en engelsk flyvemaskine i Nordjylland. To af besætningen blev taget til fanget, og maskinen blev bjerget af tyskerne.

Yderligere meddeles at natten til søndag, har en engelsk flyver nedkastet et par bomber i nærheden af kysten på Sydøstsjælland. Den ene af bomberne ramte et lille fiskerhus, der blev ødelagt af bomben. Ejeren, der lå og sov på loftet, blev dræbt, og hans 16årige søn alvorligt såret.

Læs mere

1940 – Propagandaen for Fredericia fortsættes

Fællesreklame for Kolding, Vejle og Fredericia.

Turistforeningens Bestyrelse og Propaganda-udvalget har holdt møde for at tilrettelægge propagandaen for sommeren.

Senere på dagen fandt der endvidere et fællesmøde sted, hvori deltog turistforeningerne for Vejle og Kolding, for at fortsætte den drøftelse om egnspropaganda, der har fundet sted flere gange i løbet af vinteren i Vejle og Kolding.

Der var almindelig enighed om, at selv om tiderne er blevet stærkt forandrede, må man ikke ligge stille …

Forhandlingerne med Kolding og Vejle Turistforeninger resulterede i, at man besluttede at gå i gang med udarbejdelsen af en smuk og virkningsfuld fællesbrochure for de tre byer og omengen […]

Kilde: Uddrag, Fredericia Social-Demokrat, 29. maj 1940.

1940 – Danmark skal erobres i 1941

Ifølge Reuters meddeleler Kolding Folkeblad i dag at det engelske efterretnings-ministerium offentliggjorde den 7. april 1940 et tysk kort, som skulle være bevis på Tysklands erobringsplaner.

Kortet, der allerede skulle være udarbejdet i 1937, og vise en tiårig plan for tyskernes erobring af Europa. Kortet blev angiveligt fundet af det tjekkiske politi, under en husundersøgelse i den sudetertyske fører Konrad Henleins hovedkvarter i Prag.

Kortet viser at Østrig og Tjekkoslovakiet skulle erobres i løbet af 1938, Polen og Ungarn i løbet af 1939. Rumænien, Jugoslavien og Bulgarien skulle erobres inden udgangen af 1940. Danmark, Holland, Belgien, Svejts, Ukraine og den nordlige del af Frankrig, skulle erobres inden udgangen af 1941. Til sidst skulle hele den Skandinaviske halvø, Portugal og Storbritannien være erobret inden 1948.

De engelske myndigheder er for tiden i gang med at udbrede kortet, de har angiveligt fået trykt op imod 300.000 plakat-kopier af kortet. Allerede i september måned 1939, var kortet genstand for meget omtale i den franske presse.

Kilde: Danmark skal erobres i 1941, Kolding Folkeblad, 8. april 1940