1942 – Sumpskildpadden lever helt op til Kolding Fjord!

Et eksemplar fundet i Sdr. Bjert.

For et par uger siden vakte det formeligt postyr, at man havde fundet en sumpskildpadde i nærheden af Aabenraa. Danske forskere havde hidtil troet, at den nordlige grænse for sumpskildpadderne var Elben, men på den anden side ville de tyske forskere påstå, at den kunne leve helt op til Aabenraa Fjord. Den sidste påstand bliver med de seneste fund mere sandsynlig. Om dette funder beretter propr. H. Juhl, ‘Kroager’, Sdr. Bjert, på hvis mark skildpadden holdt til følgende:

“Sumpskildpadden blev fundet på marken, mens vi var ved at høste. Maskinen gik over den to gange; først var vi tilbøjelig til at tro, at det var en sten, men så sagde karlen, der kørte maskinen: “Mon det kan passe, at der lever skildpadder her på egnen?” Dette var ingen jo rigtig tilbøjelig til at tro på, men med Aabenraa-fundet frisk i erindringen, foretog vi alligevel en undersøgelse på stedet, hvor “skildpadde-stenen” havde ligget. Og det viste sig rigtig nok, at det virkelig var en skildpadde, for da vi kom derhen, havde den bevæget sig et stykke ind i kornet, hvor den lå gemt. Nu går den i vor have”, siger proprietær Juhl; “den er blevet sat i et bur og trives tilsyneladende udmærket. Den er 15 cm. lang og ca. 10 cm. bred. Det kunne være interessant at få en zoolog til at tage den lidt nærmere i øjesyn”, slutter proprietær Juhl. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. september 1942.

1942 – Flertallet gik imod Mejeriet Kildedybs nedlæggelse

Ved en ret bevæget generalforsamling i lørdags fik forslaget om nedlæggelsen kun 25 stemmer, mens 39 gik imod.

I lørdags havde bestyrelsen for Nr. Bjert Mejeri indbudt andelshaverne til ekstraordinær generalforsamling for at tage stilling til spørgsmålet om mejeriet skulle nedlægges eller fortsætte.

Fortjenesten ved bysalget

Efter at formanden, proprietær Johansen, Shamrock, havde budt velkommen, gik han straks over til spørgsmålet, idet han betonede at det udelukkende var et økonomisk spørgsmål. Bestyrelsen havde derfor ment det som sin pligt at underrette andelshaverne om de forskellige enkeltheder. Af den mælk, der leveres til Kolding Centralmejeri får andelshaverne et nettoudbytte på 27 øre pr. kg. leveret mælk, hvorimod den mælk, der behandles på det hjemlige mejeri, kun kan indbringe 23 øre pr. kg. mælk. Hvis generalforsamlingen vedtog at nedlægge mejeriet, skulle al mælk fra Nr. Bjert Mejerikreds behandles i Kolding, og andelshaverne fra Kildedyb slutte sig sammen med Bramdrup Mejeri; men forinden den eventuelle sammenslutning skulle der stilles visse krav til Bramdrup Mejeri, som dettes andelshavere så skulle tage stilling til ved en generalforsamling. […]

Forkastet

Det, der som en rød tråd gik gennem forhandlingen, var det: giver Kolding-salget tab eller gevinst? Propr. Karstoft Bech understregede, at han ville stemme imod. Ved afstemningen var der 39 st. for bevarelsen af Kildedyb Mejeri og 25 st. for nedlæggelsen.

Formanden, propr. J. Johansen, udtaler efter generalforsamlingen til os, at han rejste spørgsmålet, fordi han regnede med, at det fik større tilslutning, men det sognepatriotiske moment har vejet for stærkt. Der vil nu ikke ske mere i sagen, og mejerierne fortsætter som hidtil.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. august 1942.

1942 – Der synes at være en god vildtbestand på Koldingegnen i år

De kolde vintre har renset ud mellem de syge harer, men de omstrejfende hunde skaber uro i terrænerne.

De tre rekordvintre har ikke kunnet undgå at gøre sig gældende på vildtbestanden, selvom man overalt har søgt at hjælpe med udlægning af foder. Man har enkelte steder søgt at indføre en fredning for agerhøns indtil 1. oktober for derved at skåne bestanden mest muligt, men endnu har man ikke de pågældende steder fået myndighedernes svar på de henvendelser, man har rettet.

For at få en udtalelse angående vildtbestanden her på egnen har vi henvendt os til proprietær P. B. Juel, Østerskovgaard, Sdr. Stenderup, der er formand for den lokale afdeling af Dansk Jagtforening.

“Der er i hvert fald ikke så få harer”, siger formanden, “og jeg har indtryk af, at de har klaret sig godt gennem den sidste vinter. De er nu i stærk fremgang, efter at haresygdommen har grasseret voldsomt. De strenge vintre må ligefrem have renset bestanden for svare og sygelige individer, og der synes at være normalt kuld. Fasaner er det nogenlunde med. Og hvad det angår, kan man sige, at det er godt, vi ikke har fået mere regn her omkring, end tilfældet er. Vi kan ikke tåle så meget her på de svære jorder, og det ville have skadet bestanden ret betydeligt, da de små kyllinger ikke kan klare sig, hvor der er for fugtigt. Agerhønsene kan jeg endnu ikke udtale mig om, fortsætter proprietær Juel; så længe kornet endnu står på markerne, ser vi ikke noget til dem. Men jeg tror i øvrigt, det er temmelig småt med agerhøns her”.

De omstrejfende hunde

Hvorledes forholder det sig med de løsgående hunde?

“Vi lider under dem forskellige steder og ønsker, at loven blev bedre overholdt. Jeg ved også, at der ligger et cirkulære hos politimestrene om, at betjentene skal se godt efter, at der ikke strejfer løse hunde om. Hunde skal nu engang være under kontrol”. […] Som propritær Juel siger: “Det kniber at holde hundene hjemme mange steder – til skade for vildtbestanden og for ejeren selv. Det sker nemlig, at en løsgående hund laver så megen ravage på andres ejendom, at der må træffes hårde foranstaltninger, og adskillige hundeejere på landet kan uden tvivl fortælle om, at deres hund lige så stille er forsvundet. Hvor den er blevet af, ved kun den skadeforvoldte, som ikke har set anden udvej end at aflive den omstrejfende hund”.

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 26. juli 1942.

1942 – Dyrskuet i Kolding

Ideelt vejr og gode dyr trods alle vanskeligheder. Udtalelser om skuet og hele præmielisten.

Tidligt i morges gik over 50 dannebrogsflag til tops over dyrskuepladsen ved Østerbrogade, hvor Kolding Herreds Landbrugsforening goldt sit årlige dyrskue sammen med Kredsskuet for Syd- og Sønderjylland.

Vejret er ideelt, solen skinner ikke for skarpt, men det ser ud til, at den vil bryde igennem op ad dagen, så publikumtilstrømningen vil blive stor. Allerede fra morgentimerne har der været liv og røre på pladsen, hvortil lystigt vrinskende hingste og grumt brølende tyre ankom i lange rækker, ligesom der også tidligt var mange mennesker på pladsen.

Landbrugsforeningens formand, propr. Olav Rasmussen, Ferupgaard, glædede sig over det smukke vejr, som jo næst efter dyrene er den første betingelse for et vellykket forløb af dyrskuet. “Men”, sagde han, “jeg håber ikke, det holder tørvejr længere end i dag, for nu trænges der hårdt til regn igen.”

Om de mødte dyr udtaler formanden, at de gennemgående ser godt ud og er i god stand, “men” tilføjer han, “det er jo også det bedste af det bedste, der kommer her. Selv om vi har haft godt græs et stykke tid, er der rundt om mange steder, hvor det kniber meget med huldet, og det vil kun en god regn hjælp på.”

De store tyre og flotte hingste blev beundret

Hestedommerne i kredsskuet gik hurtigt til arbejdet. I år var der kommet en “Belgier-mand” med, nemlig Sidelmann, Bramdrupdam. Desuden Skrumsager, Visby Hedegaard ved Tønder, og Hans Skov, Gjesten. Mange mennesker fulgte den interessante rangering af de store svære udvokste hingste, som det var en sand øjenlyst at se i trav. Det er var så jorden gungede, og de mange nysgerrige børn, der også var tidligt på pladsen, fo’r forskrækkede til alle sider. Det var flotte hingste, som der blandt hestefolkene var stor tilfredshed med. Også tyrene i kredsskuet var nogle egentlig tampe, dybe, brede, tynge og ikke så hurtige i bevægelserne mere, men så meget desto mere arrig og frygtindgydende. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. juli 1942.

1942 – 700 års jubilæum i Kolding i 1943?

Indsamling blandt borgerne til en jubilæumsgave til byens udsmykning.

Kolding Erhvervsråd holdt i aftes møde på Hotel Kolding. Formanden, købmand Carl Petersen, bød velkommen, især til landbrugsforeningens og arbejdsgivernes repræsentanter, proprietær Olav Rasmussen, Ferupgaard, og installatør H. Overbeck, der for første gang gav møde i rådet. I sin meget udførlige beretning om Erhvervsrådets arbejde siden sidste møde den 27. marts udtalte formanden bl.a.:

“I anledning af, at Kolding by til næste år kan fejre 700 års jubilæum og havnen 100 års jubilæum, har jeg, til dels på opfordring fra anden side, foreslået, at disse jubilæer markeres på en passende måde. Selv om de tidligere planer om større jubilæumsfestligheder er skrinlagt, vil jeg dog finde det rimeligt, at både byens og havnens jubilæum fejres, selv om det naturligvis under hensyn til tiderne må gøres i en mere dæmpet form.

Jeg vil foreslå, at Erhvervsrådet taget initiativet til at få nedsat en komité, der på den bredest mulige basis fremskaffer midlerne til en jubilæumsgave til byen, f.eks. en eller anden kunstgenstand i form af en brønd eller anden skulptur til udsmykning af pladsen foran rådhuset. Jeg er ikke i tvivl om, at byens borgere gerne vil være med til at sætte dette jubilæum et varigt minde – og et minde, der i fremtiden kan smykke byens centrale plads. Endvidere vil jeg foreslå, at jubilæumsdagen festligholdes på en sådan måde, at begivenheden også udadtil kan virke som en god propaganda for byen og havnen”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 30. juni 1942.

1942 – 4.000 til møde på Skamling

Stiftsprovst Paul Brodersen om den kristne selvbesindelse og højskoleforstander Hans Haarder om folkestyrets vilkår. En smuk opvisning af pigerne fra Snoghøj Gymnastikhøjskole.

I det dejlige sommervejr i går stævnede 4.000 mennesker fra hele det sydlige Jylland sammen til Sct. Hans mødet på Skamlingsbanken. I modsætning til fjor, da kun en sjettedel af tilhørerne kunne rummes i den store forsamlingssal, blev hele mødet i år holdt som friluftsmøde. Heldigvis oprandt søndagen med smukt og tørt vejr. På grund af udsmykningsarbejdet i salen ville det simpelthen have været umuligt at holde mødet indendørs. Som sædvanlig var det Skamlingsbankeselskabet, De Sønderjyske Foreninger for Vejle og Ribe Amter og Sydøstjydske Hovedkreds af de danske Ungdomsforeninger, der indbød til mødet.

Efter sangen ‘Jeg elsker de grønne lunder’ bød Skamlingsbankeselskabets formand, propr. O. Juhl, Lykkesgaard, Sdr. Stenderup, på indbydernes vegne velkommen til mødet. Efter sædvane indledede formanden med smukke ord at hylde kongen:

“Vi takker kongen, fordi han ved sin mandige og frimodige optræden ved sine manende og alvorlige ord er bleven det naturlige midtpunkt for hele den danske befolkning. Vi vil ønske Guds velsignelse til, at kongen snart må blive helt rask og få kræfter til at være vor konge og samlingsmærke i denne svære og alvorlige tid” (nifoldigt leve og Kongesangen). […]

Danmarks kommende dage

Stiftsprovst Paul Brodersen, København, var første taler:

Når vi i dag er samlet på dette minderige sted med den skønne udsigt, tænker vi på vort land, på dets minder, den skæbnetid, vi nu oplever og på Danmarks kommende dage. Hvilken fremtid skal der blive for dette land? Ydre begivenheder som vi ikke er herre over, kommer til at betyde meget. Men dette skal vi ikke være i tvivl om, at uendeligt vigtigere for Danmarks fremtid end det, de ydre begivenheder kan føre med sig, er, hvilken ånd der lever og råder hos os selv. Og her har vi alle som danske et ansvar. Mest af alt afhænger det danske folks fremtid af vor tro, vor vilje og indsats. Vi danske har måttet give op på den ydre front. Så meget mere gælder det den indre front i vort folk. Den alvorlige sandhed, som vi mp se i øjnene, er, at der er så uendelig mange i vort folk, som ikke har nogen tro. Nu gælder det ikke at synes, men at være. […]

I pausen underholdt K.F.U.M.-spejdernes musikkorps fra Kolding, ligesom drengene også spillede til fællessangen. Efter pausen samledes man på skrænterne omkring den store “gryde” nedenfor Skamling, hvor pastor Due, Gjesten, ledede aftenmødet.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 22. juni 1942.

1942 – Nu tages der fat på tørveproduktionen

21.000 tons tørv skal fremstilles i Svanemosen.

Nu med foråret begynder forberedelserne til den store tørveproduktion, der skal iværksættes i Svanemosen. Som tidligere omtalt er oprettet to større selskaber til udnyttelse af tørvene i Svanemosen. Det ene selskab hedder ‘Larsen og Risør’, og omfatter fabrikant Larsen og arkitekt Risør, begge København, som agter at fremstile ca. 9.000 tons tørv ved hjælp af et ælteværk. Det andet selskab er ‘I/S Svanemosegaards Tørveværk’. Interessenterne er proprietær Schultz, Svanemosegaard, fhv. mejeribestyrer Stoltz, Vejle og landsretssagfører V. Juhl, Kolding. Mejeribestyrer Stoltz har tidligere givet sig af med tørveproduktion, og han skal lede selve arbejdet.

Det ene selskab beskæftiger 100 mand.

Landsretssagfører Juhl oplyser over for os, at selskabet regner med at kunne producere 12.000 tons tørv, hovedsageligt husholdnings- og industritørv, men dog også en del generatortørv. Hele produktionen er på forhånd solgt med undtagelse af et mindre parti, som selskabet har ønsket at have disponibelt. Så snart vandet er sunket så meget i jorden, at der bliver til at færdes i mosen, begynder forberedelserne. Der lægges skinnen, og der opstilles et ælteværk og flere pressere. Alle materialer er bragt til veje.

Svanemosegaards Tørveværk regner med at beskæftige ca. 100 mand i sommer. Der har meldt sig en mængde arbejdere, så der har kunnet antages dygtige folk, som har været beskæftiget ved samme arbejde tidligere. De fleste arbejdere bliver fra Kolding, men der kommer dog også en del fra omegnen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 26. marts 1942.

1942 – Rekord-året for Kolding Slagteri

Det højeste slagtetal og den største efterbetaling – Formandens redegørelse ved generalforsamlingen i eftermiddag for de mange specialafdelingers gode udbytte og for den verserende retssag […]

Kolding Andels-Svineslagteri holdt i eftermiddag generalforsamling i Teatersalen i Kolding, som sædvanlig under meget stor tilslutning. Slagteriet har jo haft et rekordår på flere måder. Dels har det haft landets højeste slagtningstal (89.500 svin), dels møder det med en efterbetaling på 40 øre pr. kg. langt den højeste, både i slagteriets historie og i hele landet i år. Den næsthøjeste møder Sæby (27 øre pr. kg.). Med særlig interesse påhørtes derfor formanden, proprietær Haues beretning, der dels skildrede årsagerne til det gode resultat, dels bragte en redegørelse for den verserende retssag. […]

Forbavsende stor produktion trods den lille høst

I min beretning i fjord udtalte jeg, at vi som forholdene var med hensyn til fodermidler, måtte håbe på bedre vækstmuligheder med mere passende nedbør, end vi havde haft i de sidste år. Desværre blev dette håb ikke opfyldt, for sidste års høst var vel nok den mindste, vi har haft i mange år, i hvert fald kan jeg sige i de 40 år, jeg har været jordbruger. Denne lille høst i forbindelse med den stærke udskrivning i henhold til kornloven for at sikre befolkningen den nødvendige brødkorn, samt korn til gryn, kaffesurrogater, øl m.m., måtte nødvendigvis sætte sit stærke præg på vore stalde, således at produktionen af mælk og flæsk blev meget stærkt reduceret. Kødproduktionen er selvfølgelig også gået tilbage, men dette er ikke mærket meget på hjemmemarkedet, fordi en reduktion af kvægbesætningerne i ret stor udstrækning var nødvendig på grund af fodermangel.

Vi har nu i så at sige alle landbrug mange tomme eller for store båse i kostalden, og uhyggeligt tomt og koldt er der i svinestaldene. Trods vanskeligheder må man alligevel forbavses over, at det er lykkedes at producere så meget, som tilfældet har været […]

Prisspørgsmålene

Den ældre generation har vel endnu forholdene under sidste krig (det man nu kalder den lille verdenskrig) i frisk erindring, og alle har vel nik følt eftervirkningerne deraf. Det er derfor såre naturligt, at man ønsker at drage nytte af de indhøstede erfaringer og derfor i tide søger at regulere priserne, for at undgå at prisskruen bliver skruet helt til tops for derefter at falde helt til bunden. Hvorvidt det vil lykkes for de mænd, hvem dette utaknemlige hverv er pålagt, at finde den gyldne middelvej, er jeg ikke kompetent til at udtale mig om, men én ting er sikkert, og det er, at en nogenlunde rimelig fortjeneste ved produktionen og en ligeledes rimelig fortjeneste ved handelen det er hovedhjørnestenen for at, at der overhovedet kan produceres og forhandles varer. Hænger man sig for stærkt i paragraffer og teori, opnår man kun, at produktionen bliver minimal, og en kraftig prisstigning vil indtræde, men så er der desværre kun få varer til hjemmemarkedet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. marts 1942.