1942- Klage over Sydbanerne

Beboere i Tved protester over nedlæggelse af holdepladsen.

Vi har modtaget:

Kolding Sydbaners kunder er ikke forvænt med at blive hensynsfuldt behandlet af banernes ledelse; men den behandling, som beboerne i Tved var ude for ved årsskiftet var dog af en sådan art, at den fortjener at blive almindelig bekendt. I en årrække har der været et stoppested i Tved, kaldet Tved Byvej, der blev daglig brugt af beboerne og tilrejsende. Den 31. december om formiddagen blev pludselig signalmasten fjernet og på beboernes private læskur anbragt et opslag, der meddelte, at toget indtil videre ikke standsede ved stoppestedet. Opslaget var skrevet med blyant og var uden underskrift – så formløst som muligt – måske en nytårsspøg fra uansvarlig side. Havde det ikke været rimeligt at sådan meddelelse var tilgået beboerne en notits i bladene nogen tid forud? Tidspunktet for stoppestedets nedlæggelse er også bemærkelsesværdigt, midt i juleferien til ulempe for beboernes gæster, på et tidspunkt, da beboernes nærmeste vej til Kolding – fjordstien – var dem berøvet af højvandet i efteråret – og midt i vinterens hjerte. […]

Kilde: uddrag, Kolding Folkeblad, 2. marts 1942.

1942 – Kolding Byråd: Byggeriet på Domhusparken

Juhl fortørnet over, at ministeriet ikke har svaret ham, men, “da sagen er afgjort”, vil han være loyal.

Byrådet vedtog i aftes med Socialdemokratiets stemmer at optage statslån til fortsættelse af byggeriet på Domhusparken, idet Indenrigsministeriets tilladelse jo nu foreligger. Larsen og P. Andersen fra fraværende på grund af sygdom, men skønt Juhl var fortørnet over, at Indenrigsministeriet ikke havde svaret ham på hans protest mod byggeriet, sagde han, at hans gruppe ikke ville stemme imod for ikke at benytte sig af den situation, at Socialdemokratiet ikke var flertal i Byrådet. Juhl tog – som han selv udtrykte det – englevinger på.

Byggeriet skal i gang snarest muligt.

Sagen om byggeriet ved Domhuset behandledes i mødet i aftes i to tempi. Først spurgte Juhl under “beretning fra stående udvalg” om, hvad borgmesteren havde svaret som erklæring til Indenrigsministeriet i anledning af borgergruppens klage over, at flertallet havde besluttet at bygge. Ministeriet havde nemlig ikke svaret ham, oplyste han. Borgmesteren lod papirerne hente og læste så svarskrivelsen til ministeriet op. Det fremgik heraf, at borgmesteren efter samråd med flertallet havde gjort opmærksomhed på, at det ikke var helt rigtigt, når Juhl i sin klage til ministeriet havde søgt at give det udseende af, at boligerne i Domhusparken var dårligt rentable. Lejen dér er jo ikke større end lejen i det private spekulationsbyggeri.

Finansplanen indeholder intet om, at flertallets ret til at træffe beslutninger er sat ud af kraft, således, som Juhl-erne havde søgt at give udtryk for, og byggeri er hårdt tiltrængt nu, hvor det private byggeri er gået næsten helt i stå, og der plejer normalt at blive opført omkring 190 lejligheder årligt. Det er for det år, vi går ind i , kun anmeldt 27 lejligheder, hvoraf de 16 er fra Andelsboligforeningen, og boligsituationen kan derfor blive katastrofal, hvis ikke kommunen bygger.

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 27. januar 1942.

1941 – Kvindeprotest mod den lette sommerpåklædning

De bare ben er en nedværdigelse, siger Dansk Kvindesamfunds formand, fru Helen Clay Petersen.

Dansk Kvindesamfund holdt i aftes sommermøde hos fru Grün i Strandhuse under god tilslutning. Der blev aflagt beretning fra landsmødet i Nykøbing F. af fru Støjberg og fru Muchitsch. Sidstnævnte dvælede særlig ved et foredrag, som var blevet holdt om ungdomslejrene. Dette gav først anledning til en diskussion, som indledtes af fru Bech, der forespurgte, om det var meningen, at kvinderne i ungdomslejrene skulle vaske de unge mænds tøj. Det var urimeligt, for det kunne de unge mænd vel nok gøre selv.

Fru Clay Petersen betonede, at der jo ikke gik noget af de unge kvinder af den grund. Tvært imod:

Derimod er det nedværdigende at se den afklædthed, de unge piger bærer til skue på gaden i byerne, ligesom jeg må protestere mod de bare ben.

Senere fortsatte fru Clay Petersen:

Da jeg nævnede de bare ben, var der sikkert nogle, der fik et chok, men jeg mente hvad jeg sagde. Da jeg fornylig var i København, oplevede jeg scener, som jeg ikke havde troet var mulige, og det var endda i Tivoli. Jeg beder derfor enhver tænke over det, jeg siger, og være medvirkende til at modvirke det.

Fru Clay Petersen fik støtte fra flere i forsamlingen, der gennem eksempler udtrykte deres mishag med sommerens lette påklædning, særlig hvad angår de unge piger […]