1940 – Luftværnsforeningens kredsrådsmøde

Luftværnsforeningen for Kolding holdt i går eftermiddags kredsmøde på Industriforeningen […]

Formanden, borgmester Knuds Hansen, bød velkommen og mindes først foreningens næstformand, der er død siden det sidste møde […]

Siden sidst, fortsatte borgmesteren, er krigen kommen. Vi er heller ikke sluppet helt uskadt. Luftværnsforeningen havde ydet udmærket assistance ved de foranstaltninger, der måtte træffes, ved pulterkammerrydning, ved uddannelse af samritter og husvagter, ligesom C.B. folkenes uddannelse skyldes foreningens initiativ for en del …

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 27. juni 1940.

1940 – Luftværnsinspektøren i Kolding

Mørklægningsplan mangler. Ny alarmprøve, når den femte sirene er opstillet.

Efter anmodning fra luftværnsinspektør, kaptajn Andersen holdtes som omtalt i går et møde på rådhuset, hvori deltog medlemmer af Luftværnsudvalget for Kolding Luftværnsområde.

Borgmester Knud Hansen bød velkommen og takkede luftværnsinspektøren, fordi han var kommen til stede og vilde give de lokale myndigheder yderligere vejledning for opgaverne i fremtiden. Borgmesteren gav derefter ordet til kaptajn Andersen, der gennemgik de udarbejdede planer stykkevis. Med hensyn til planen for varsling og afvarsling henstilledes, at der foretages en ny prøve, når den sidste – femte – sirene er modtaget og opstillet.

Under gennemgangen af mørklægningsplanen for politikredsen bemærkedes; at en særlig kommunal mørklægningsplan mangler, ligesom det måtte indskærpes, at der udarbejdes planer for mørklægning af alle større fabriksvirksomheder.

Med hensyn til ryddeligholdelse af pulterkamre henstilledes, at eftersyn finder sted samtidigt med det årlige brandeftersyn.

Under gennemgangen af planen for husvagtordningen henledte luftværnsinspektøren opmærksomheden på husvagtens pligter og fremhævede, at husvagterne var myndighedernes tillidsmænd inden for hvert sit område. Det indskærpedes, at det materiel, der er nævnt i politimesterens påbud, er minimum af, hvad der skal være […]

Planerne for de livsvigtige virksomheder (gas, elektricitet, vandværk, sygehus m.m.) blev derefter gennemgået, og grundlaget for planernes omfang skal være byens størrelse.

Efter at have gennemgået, hvilke planer der nu var godkendt, og hvilke der endnu manglede, skitserede luftværnsinspektøren den foreløbige uddannelse af civilbeskyttelses-mandskabet.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 20. januar 1940.

1939 – Det kan komme til at knibe med at få husvagter nok

Husejerne får i disse dage besked om ordningen.

Som meddelt for nogen tid siden, skal der nu være husvagter i hele det distrikt, hvor der har været pulterkammerrydning, og vi spurgte i går brandinspektør Bach, hvorvidt man er kommet med arbejdet. 

For tiden går en mand fra politiet og en af brandvæsenets folk rundt til byens husejere og giver dem besked om at udpege husvagter og skaffe det fornødne materiale, men det vil dog vare nogle dage, før arbejdet er færdigt. Der er iøvrigt allerede begyndt at vise sig lidt vanskeligheder, idet det kan blive vanskeligt at finde unge mennesker nok til dette arbejde, da adskillige jo i forvejen på en eller anden måde er i luftværnet.

Der er imidlertid for nylig udsendt et nyt cirkulære om sagen, og i dette står bl.a., at husvagterne kan udtages “ved borgerligt ombud”, og det er ikke umuligt, at vi må gå den vej […]

Kilde: Uddrag, Jydske Tidende, 5. november 1939.

1939 – Husvagtordningen i Kolding

Hver ejendom indenfor pulterkammerrydnings områderne skal have husvagt og mindre brandslukningsudstyr. Planen for en husvagtsordning er nu af ministeriet blevet endelig godkendte, der må snarest forventes en bekendtgørelse fra politiet om planerne.

Brandinspektør Bach(•), der er en del af det civile luftværn, kan om enkeltheder i ordningen fortælle til folkebladet

Der skal være en husvagt, eller rettere, en leder og en medhjælper, i praktisk talt enhver ejendom indenfor det område, der omfattedes af pulterkammerrydningen. Under en luftværnstilstand skal disse husvagter naturligvis være på deres post, og der skal til hver ejendom anskaffes et mindre brandslukningsudstyr, der skal stå på loftet. Dette udstyr omfatter bl.a. en kasse med sand, en spand til vand, en svaber o.lign.

Hvem skal betale udstyret?

Det skal husejeren, og da husvagtordningen er lov, er der ingen vej udenom. Men vi vil søge at lempe kravene, således at udgiften bliver den mindst mulige.

Hvor mange husvager regnes der med?

7-800, der vil blive holdt et par instruktionsmøder for disse husvagter i den nærmeste tid, og her vil der blive givet besked om deres pligter og opgaver.

Kilde: Husvagtordningen i Kolding, 22. september 1939, side 4, Kolding Folkeblad

1939 – Det civile luftværns møde på Rådhuset

Den 15. september 1939 kl. 10 afholdtes møde paa Raadhuset. Til Stede var Politimesteren, Politikommissæren, Kredslægen, Stadsingeniøren, Brandinspektøren, Bankdirektør Bech i stedet for Landsretssagfører Juhl, Ingeniør Andersen, Kolonnefører A. Rasmussen, Borgmesteren og Fuldmægtig Castberg.

Stadsingeniøren oplyste, at de 3 store Flag, som det var bestemt ved tidligere Møde at lade male paa Hustagene i alt væsentlig var færdige. Det vedtoges at lade dem belyse ved Projektører. Udgifterne ved Indretningerne hertil anslaas til 1000 Kr. Stadsingeniøren oplyste, at Ingeniør Thomsen vil afgive en erklæring om, i hvilken udstrækning, det vil være nødvendigt at foretage understøtninger i den kommandostation, der skal indrettes paa Almenskolen. Man anmodede Stadsingeniøren om at fremkome med Overslag over, hvad saadanne Understøtninger og øvrige Foranstaltninger, samt Indlæggelse af Telefon m.m. i Kommandostationen vil koste. Man anmodede endvidere Stadsingeniøren om i Forbindelse med Kolonnefører Rasmussen at udarbejde Froslag med Hensyn til, hvad der skal foretages og bekostes i de Tilflugtsrum, der skal stilles til Raadighed for Publikum.

Stadsingeniøren og Brandinspektøren oplyste, at Pulterkammerrydningen har kostet op imod 5.500 kr. Man vedtog, at der fra Borgmesterkontoret skal rettes henvendelse til Mesterorganisationer og faglige Organisationer om frivilligt at stille nogle faguddannede kræfter til Raadighed til Supplering af de indkaldte værnepligtige, som ikke er uddannet ved Hæren, specielt indenfor den tekniske Afdeling. Det vedtoges at bede Politimesteren om at faa undersøgt, om der fra Statens civile Luftværn kan forventes stillet saadant Undervisningsmateriel, som man ikke er i Besiddelse af, til Raadighed.

Kredslægen ønskede oplyst, hvad der maatte ofres med Hensyn til Gasafvaskningsrum og Sorteringsstation, som ikke var indbefattet i tidligere vedtaget Budget. Man vedtog at faa et Overslag over, hvad Indretninger af disse Rum vil koste. Paa Forespørgsel vedrørende Tiden for de øvelser, der skal foretages med det indkaldte Mandskab, oplyste Politimesteren, at der intet vil være til Hinder for, naar Dagene blev kortere og Øvelse ikke kunde foregaa om Hverdagen efter Arbejdstidens ophør, at disse da kunde ske om Søndagen. Med Hensyn til Fordelingen af Gasmasker, bad man Lederen af de forskellige Grene indenfor Luftværnet opgive til Politimesteren, hvor stort et Antal Masker man mente at have Brug for, og de til Raadighed værende Gasmasker, vil derefter blive fordelt. Man henstillede til Borgmesteren at indkalde til nyt Møde, naar de Oplysninger foreligger, som der har været fremsat Ønske om i Mødet.

Afskrift af mødereferat, 15. september 1939.
Kilde: Det Civile Luftværn i Kolding Foreningsarkiv, arkivregisternummer A1034, opbevares på Kolding Stadsarkiv

1939 – Krigssituationen ude i Europa mærkes

Krigssituationen ude i Europa har allerede fået indflydelse for mange danske industrivirksomheder. Indtil videre mærker Nordisk Solar Compagni ikke meget til det, andre radiofabrikker har dog haft problemer med at få radiorør hjem fra Tyskland.

Fra Nordisk Solar forlyder det ”Der sker jo noget fra dag til dag. Radioen er efterhånden bleven en slags nødvendighedsartikel, og da myndighederne selv udsender meddelelser gennem radioen, venter vi, at myndighederne hjælper os med at få de fornødne radiodele frem. Men, som sagt, endnu har vi intet mærket, og vi fortsætter indtil videre.”.

Hos Kolding Oplands Højspændingsforsyning står det værre til, der er måske snart kobbermangel, det nødvendigste kobber til vedligeholdelse er på lager. Driftsbestyrer Eriksen har givet en kommentar om det til Folkebladet: ”vi har … givet vore ordrer med sigt på fremtiden, og vi har afslutninger om kobber til dækning af vort forbrug til omkring 1. juli næste år, men al udlevering af blank kobbertråd fra kabelfabrikken herhjemme er foreløbig standset, idet kobber først og fremmest bruges til installationsledninger”. Ifølge K.O.H. selv skulle de i august have haft 6.000 kilo og i midten af denne måned 10.000 kilo kobber, intet af dette er nået frem, det vides ikke, hvornår det kommer.

Restriktioner og rationeringen mærkes også, dagligt opfordre myndighederne og nyhedsmedierne, til at der ikke hamstres. Husholdningsrådet har også udsendt en advarsel imod sukker hamstring. Hvis det alligevel skulle ske, så vil politiet udleve bøder. Det er også kun meget få, af ansøgninger om køretilladelse, der har fået dette bevilget, de må i stedet benyttet hesten eller cyklen. I går sås grosserer Oscar Christensen, komme ridende, efter at han måtte lade bilen stå, andre kendte Koldingensere, såsom arkitekt Ernst Petersen, er os set cyklende i dag. Haderslev Katedralskole har været nød til at aflyse den årlige udflugt, for de kunne ikke få kørsel til Løverode. Straffen for at overtræde kørselsforbuddet kan være bøder fra 50 til 50.000 kr., og straffes med fængsel i indtil to år.

Fra pulterkammerrydningen meldes at der er kørt 130 læs skrammel ud til lossepladsen, over de fem dage som rydningen har taget. ”Det mest af det var uden videre værdi” har kolonnefører Rasmussen udtalt sig til Folkebladet.

Fra Tysklands side, understreges det at Danmark ikke blot skal frabede os neutralitetsbrud, men også med alle midler, forsøge at afværge dem. Der kommer ikke de militære beskyttelses foranstaltninger, som det kunne ønskes, vi må i Kolding nøjes med luftværnssirener, som den ved siden af Herkules oppe på kæmpetårnet. Man må håbe at pulterkammerrydningen kan hjælpe med til at lave de tilflugtsrum, som er nødvendige hvis almindelige mennesker skal beskyttes imod fremmed magters bomber.

I aften kan man både i Kosmorama og Biografen se ekstrafilmen ”Bomber fra ukendt Flyver over Esbjerg”, selv om det nu er identificeret som engelskere flyvere. Derudover kan man i Kosmorama klokken otte se den franske storfilm Storbyens Fristelser, mens man klokken syv og ni kan se den danske film Skilsmissen børn. Der er også mulighed for at tage på Alhambra, hvor der vil være mange morsomheder og dans, der åbnet til klokken 1 i nat.

Kilde: Kolding Folkeblad, 7. september 1939

1939 – Pulterkammerrydningen afsluttes

I dag slutter pulterkammerrydningen, det sidste kvarter er distriktet øst for Haderslevvej.

Mange har gået vejen forbi pladsen nede på havnen ved Stålværket, hvor alle tingene samles på, det er mange mærkelige ting som dukker op. Nogle ting kan man ikke se hvad er, andre gange er det helt nye genstande som er blevet kasteret, en kurv med 6 nøgler høstbindegarn blev set i bunkerne. Garnet fejlede intet, men væk skulle det. Måske er det en hamstring fra den sidste krig?

Der har været enkelte protester imod rydningen, hvortil rydningsfolkene har ladet politiet overtale de protesterende. En enkelt af dem, der fik ryddet hans loft, havde ifølge ham selv, ikke været der oppe i 20 år.

Det er kommet færre gamle møbler frem under rydningerne, end man kunne forvente. Derimod er der masser af indpakningsmaterialer, pap og papir, så meget at en kæmpe bunke afbrændes hver aften. Der også mange blikdåser og andet jernaffald, sammen med hundredvis af flasker og urtepotter.

Der er endnu ingen oversigt over hvad pulterkammerrydningen har kostet.

Den nye storkrig har fået meget opmærksomhed i Kolding, på Saxildhus er der blevet anskaffet et radioapperat, så gæsterne kan følge med i presseudsendelserne. I morgen aften kl 7½ vil der i Sct. Michael Kirke i Kolding være bedetime for freden.

Hvad angår indkvarteringen af de mange soldater, har der i nat fundet et drabeligt slag sted i Losbygade. En sergent og en menig var kommet i slagsmål, blodet fløde i stride strømme. Angiveligt gik sergenten af med sejre. Kriminalpolitiet har taget affære, men det må formødes at sagens ordnes disciplinært af militæret selv.

Kilde: Kolding Folkeblad, 6. september 1939

1939 – Folkebladet: ,,Vi fløjter og ta’r fat!’’

Hurtig og let pulterkammerrydning i Kolding i dag.

En kendt moderne amerikansk komponist har skrevet denne lystige, halvt fanfareagtige melodi for at den skulde finde anvendelse ved den i dag påbegyndte pulterkammerrydning i Kolding.

,,Vi fløjter og ta’r fat’’ lød det muntret og morgenfriskt fra højtalerbilen og de tre-fire store lastbiler, der tog fat på arbejdet med 32 raske mænd under ledelse af kolonnefører og med Rendebanen som udgangspunkt.

For nogle at byens borgere var det nok en noget tidlig reveille, men de behøvede dog ikke at hoppe ud af deres senge for at rydde deres pulterkamre – det havde de fleste gjort aftenen i forvejen, og alt skramlet, som de nu, tvunget af omstændighederne, måtte sige farvel, var stablet op på gårdspladserne og enkelte steder på fortovet.

Det er blevet understreget, at folk skulde tage denne halvvejs tvangsforanstaltning og delvise krænkelse af privatlivet med godt humør. Og det må siges til vores allesammens ros, at vi har taget det med godt humør, ikke uvidende om at beskyttende, der for os selv ligger i, at pulterkamrene er tomme. Er der nogen modvillige – ja, så tager politiet affære.

I vinduerne kunde man se de små børn i deres natdragter – de var ikke vant til at komme så tidligt op, og også de skulde betragte det ejendommelige og uvente sceneri nede på gaden. Utvivlsomt vil det sætte sit præg i deres bevidsthed som noget underligt, at de ikke forstår rækkevidden af.

Og hvad var det, der blev kørt væk? Alt det ældste, for længst kasserede indbo, som man ikke kunnet nænne at skille sig af med, men har stablet op på lofterne og derefter glemt og ikke kigget til. Fra forældrene nedarvede arvestykker, som ved modtagelsen allerede var for forældret i det yngre hjem, men som man af pietetshensyn ikke kunde bære over sit hjerte at kaste i skraldespanden. Lidt kuriøs samlermani lider vi vist også alle af.

Gamle hullede madrasser giver ellers hovedindtrykket ved en sådan pulterkammerrydning. Der var også de gamle trebenede vaskestativer, hvor benene for længst var gået hver sin vej. Der var ligeledes ret nye senge og der var øreklapper til vor barndoms mystiske radioapparater og naturligvis også barnevogne, indviet i længst forsvundne tider af nuværende næringsdrivende i byen. Jo, der var alt mellem himmel og jord. For de enkelte familier måske nok en sum af minder, men for de fleste gælder det, at de alligevel føler en vis lettelse ved – ved sådan et kup – at blive af med alt det, der har tunget deres ordenssans og properhedssans – for også disse er et led i den menneskelige psykologi.

Enkelte steder var der ikke noget at hente. Disse adresser blev skrevet op, og senere kommer der her brand- og politieftersyn for at se, om der virkelig ikke er noget på lofterne på disse steder. Det første sted var Sct. Jørgensgade Nr. 7, den helt ny af kommunen præmierede bygning. Her havde beboerne endnu ikke nået at samle sig ragelse sammen på loftkamrene.

Men også der, hvor der har været noget at hente, vil der senere komme et uanmeldt politi- og brandeftersyn, for at myndighederne kan være helt forvisset om, at der virkelig er ryddet.

Det tog ikke de raske folk en halv time at få fyldt de første vogne. Så gik det ned mod havnen og ud af Casper Müllersgade, hvor der er etableret en helt ny losseplads i denne anledning. Her inspicerede byrådssekretær Jacobsen de gryende bjerge. Her ender så de mange Koldingminder i skøn og demokratisk fællesskab, uceremonielt og usnobbet, og det meste forenes i ildens lutring.

Kilde: Kolding Folkeblad, 1. september 1939, side 6.