1943 – Aktionen mod de norske studenter

har vakt voldsom harme i den akademiske verden i alle lande. Som formentlig bekendt fængsledes den 30. novb. samtlige professorer og studerende ved Oslos Universitet, undtagen naturligvis de, der stod tilsluttet Quislingpartiet.

Efter at de kvindelige studenter var sendt til deres hjem og enkelte professorer løsladt, blev ca. 1.500 mandlige studerende ført til en lejr ved Larvik, hvorfra de den 9. december deporteredes til Tyskland. Motiveringen for dette skridt var fra tysk side, at modstanden i Norge havde stærke støttepunkter blandet universitets elever; den umiddelbare anledning synes at have været en sabotagebrand i Oslo Universitets aula den 27. novb.

Både i Sverige og Schweitz har talrige akademiske sammenslutninger udtalt deres indignation og harme over denne nye anvendelse af kollektiv straf over for en tilfældig befolkningsgruppe, og den svenske regering har over for Ribbentrop udtalt sin protest og afsky, men naturligvis kun hentet sig et groft svar.

Kilde: uddrag af det illegale blad: Frit Danmark, 10. december 1943, nr. 9, 2. årgang.

1942 – Til eftertanke

Fra Quislings Norge:
I september måned henrettedes – iflg. officielle meddelelser – 9 nordmænd. Der indførtes dødsstraf for forbrydelser mod Quisling-partiet og gennemførtes uindskrænket myndighed over alle norske foreninger og organisationer. […]

Nye norske jødeforfølgelser er foretaget på befaling af kommissær Landgraff i Trondhjem. […]

Herhjemmefra:

De brave drenge i Aalborg, som havde dannet en Churchill-klub til ødelæggelse af den tyske værnemagtens materiel, har igen ladet høre fra sig. Under en luftalarm fornylig konstateredes det, at Churchill-klubbens medlemmer ikke befandt sig i deres celler. Og så kom det frem, at de sædvanligvis plejede at skaffe sig “udgangstilladelse” om natten for at fortsætte sabotagen på tysk materiel. […]

Kilde: Uddrag af det illegale blad: ‘Frit Danmark’, november 1942, nr. 8, årgang 1.

1942 – Fra de danske studenter

Danske og tyske nazister arbejder for øjeblikket på:

  1. Gennemførelse af jødelov i Danmark.
  2. Militær støtte til den “tyske forsvarsoffensiv”.
  3. Anerkendelse af Quisling.

ad 1. Rygterne om dansk jødelov har det reelle grundlag, at Popp-Madsen for øjeblikket sidder i justitsministeriet for i samarbejde med tyske jødeeksperter fra Gestapo at lave udkast til jødelov efter tysk mønster. Popp-Madsen er som bekendt lektor ved Københavns Universitet og tidligere leder af ‘National Studenteraktion’.

ad 2. Kort efter undertegnelse af Anti-komiternpagten stillede Tyskland krav, om dansk militær støtte til “Forsvaret af Finland”. Visse dele af regeringen erklærede sig villig til forhandling om frigørelse af de tyske tropper i Jylland ved hjælp af en dansk hær under tysk kommando og gennemsyret af tysk Gestapo og danske stikkere. Forhandlingen vedvarer. […]

ad 3. En dansk anerkendelse af Quisling vil simpelthen betyde, at vi falder Norges heltemodige og Sveriges dristige og værdige nordiske politik i ryggen.

Endelig arbejder nazisterne i det skjulte på gennemførelse af den såkaldte reform af socialloven. De vil derigennem bl.a. opnå 3 ting:

  1. at skabe splittelse mellem samlingspartierne.
  2. at skabe utilfredshed blandt arbejderne for derved at give Fritz Clausen en hårdt tiltrængt chance for medlemsforøgelse.
  3. at tvinge danske arbejdere til at tage arbejde i Tyskland.

[…]

Kilde: Uddrag af det illegale blad: De Frie Danske, marts 1942, nr. 5, 1. årgang.

1942 – Rigskommissær Terboven udnævner Vidkun Quisling til statsminister

Vidkun Quisling vil ved en fredsslutning bringe krigstilstanden mellem Norge og Tyskland til ophør.

Den højtidelige statshandling på den historiske fæstning Akershus i Oslo i dag, da rigskommissær Terboven og Nasjonal Samlings fører, Vidkun Quisling, holdt vigtige statspolitiske taler, blev en afgørende begivenhed i Norges historie. En række norske og tyske æresgæster hilste rigskommissæren og Vidkun Quisling, da de trådte ind i riddersalen på den historiske borg. Byens hovedgader og offentlige bygninger var rigt flagsmykket. I gaderne paraderede æresafdelinger af det tyske og norske politi og Hirden og dannede en værdig ramme for statshandlingen. […]

Kilde: Uddrag, Hejmdal, 2. februar 1942.

1942 – Nytår

Så sluttede året 1941 med en ny nazistisk rædselsdåd. Fra Norge kommer der budskab om elleve nye dødsdomme, der omgående blev fuldbyrdet. Disse elleve mænd døde for fædrelandet, og de vil aldrig blive glemt i Norge eller andetsteds hvor frihedens og retfærdighedens ånd lever.

De tyske “beskyttere” påstår at disse mænd havde gjort sig skyldig i spionage og franctireur-virksomhed, men er det mon ikke i lige så høj grad et udslag af tyskernes raseri over deres magtesløshed over for nordmændenes ukuelige fædrelandskærlighed. Denne norske patriotisme viser sig stadig modstandsdygtig, både over for trusler af hernn Joseph Terboven og lokketoner fra Quisling og hans hird af nazistiske landsforrædere.

En anden ting, der går tyskerne på nerverne, er de små raske “raids” som englænderne foretager langs den norske kyst. Forleden morgen rettede af afdeling af “commanders” (særligt uddannede stødtropper) i samarbejde med flåden og luftvåbenet, et angreb mod to norske kystbyer. Krigsskibene, der alle blev navigeret af norske lodser, sejlede ind i den lange fjord, ca. 300 km. nord for Bergen og ankom til bestemmelsesstedet ved ti-tiden om morgenen, medens det endnu var mørkt. Flyverne gik ind over byen og nedkastede røgbomber, hvorefter landgangen fra skibene fandt sted. Voldsomme gadekampe udbrød over hele byen, hvorunder samtlige tyskere blev enten dræbt eller taget til fange. I alt dræbtes der 120 tyskere medens 95 andre bragtes tilbage som fanger tillige med 9 “quislinger”. En fabrik blev ødelagt og en række skibe blev sænket. Ca. kl. 15.45 forlod englænderne byen. […]

Kilde: Uddrag af det illegale blad: De Frie Danske, januar 1942, nr. 2, 1. årgang.