1942 – Regeringserklæring om Christmas Møllers Englandsrejse

Regeringen meddeler fredag:

Onsdag den 13. ds. modtog justitsministeren et fra København afsendt og den 12. ds. her poststemplet brev fra fhv. handelsminister og fhv. folketingsmand Christmas Møller, indeholdende meddelelse om, ar hr. Christmas Møller for nogle dage siden sammen med sin hustru og søn havde forladt landet.

Fælles sag med de ‘Frie Danske’

Torsdag den 14. ds. holdt hr. Christmas Møller i den engelske radio en tale, hvoraf fremgik, at han har begivet sig til England for at gøre fælles sag med de ‘Frie Danske’, der i strid med den danske regerings politik har stillet sig til rådighed for og udfoldet forskellig virksomhed til fordel for den ene af de krigsførende parter.

Kun én dansk politik

Regeringen har tidligere givet udtryk for, at der kun findes én dansk politik, nemlig den, der føres af landets ansvarlige regering i overensstemmelse med landets rigsdag, og at det er enhver borgers pligt, at indordne sig under denne politik, idet anden handlemåde kan volde landet vanskeligheder. Regeringen må derfor beklage, at et tidligere medlem af regeringen og den danske rigsdag uden tilladelse har forladt landet og stillet sig til rådighed for kræfter, der ikke følger de retningslinjer, som af de ansvarlige danske myndigheder på grundlag af disses kendskab til alle i betragtning kommende forhold er fastlagt som den for landets vel rigtige politik. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 16. maj 1942

1942 – Solar-Kobbersagen for retten i Kolding

I formiddags afgav konsul Jørgensen forklaring.

Kl. 9½ i formiddags tog den store Solar-sag sin begyndelse i Kolding Kriminalret. Tilstede i retten var for anklagemyndigheden politifuldmægtig Arenbrandt, der ved sin side havde revisor Frandsen og kriminalbetjent Andersen, der har arbejdet med sagen gennem de måneder, undersøgelserne har stået på. Som privat engageret forsvarer var ORS. Johnsen, Viborg, mødt og desuden firmaets herværende sagfører, LRS. Jørgen Wolf. De i sagen tiltalte mødte først frem og fik deres navne indført i retsbogen. Det var sagens hovedtiltalte, direktør Jacob Laurids Jørgensen, f. 1891 i Sønderborg, samt firmaets forskellige filialbestyrere, Søren Chr. Petersen, Georg Henrik Koch Petersen, Ejler Langaa Jensen og Ejler Sørensen Præstø, der er firmaets prokurist.

Konsul Jørgensen redegjorde for de to firmaer ‘Nordisk Solar’, der driver handel med – elektriske artikler, og ‘Audiola’, der driver fabrikation af radio og elektriske artikler, for hvilke han er administrerende direktør. Anklageskriftet fylder en halv snes foliosider, og de forskellige sigtelser, som dommeren forudsatte tiltalte bekendt med, kom først frem efterhånden. Konsulen oplyste, udspurgt af politifuldmægtigen, at normalt er ‘Nordisk Kabel- og Traadfabrik’ og ‘Bergsøe’ hans leverandører af kobbertråd, tin fik han fra ‘Bergsøe’. Bly anvendtes ikke meget, derimod aluminium og messing.

Da kabelfabrikken begyndte at kræve kompensation

Om årsagen til opkøbene af kobber oplyste konsul Jørgensen, at det skyldtes krav fra kabelfabrikkerne om kompensation. Kobber var det, det kneb mest med – nogle fabrikker forlangte for længe siden kompensaion, andre er først nu begyndte på det, og ‘Nordisk Kabel’ forlangte allerede for et par år siden kompensation. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. maj 1942.

1942 – Et halvt tusind skolebørn fra Kolding til en radioudsendelse

Statsradiofonien har tidligere bebudet en udsendelse i Børnetimen fra Kolding, og for at forberede denne udsendelse, der skal finde sted om 8 dage, lørdag den 18. april, var speaker Jens Fr. Lawaetz i går i Kolding på et kort besøg. Udsendelsen vil også forme sig som en belærende halv times tid for de 5-600 børn, man har tænkt sig som – nærmest passivt – medvirkende, idet det store antal børn samles i Teatersalen en halv times tid før den egentlig udsendelses begyndelse. Kl. 15½ skal de møde, og teatrets scene vil da være omdannet til et radiostudie, og her vil Lawaetz og regissør Bendtsen da forklare, hvordan en transmission foregår.

Regissøren medfører et pladsafspilningsapparat og alle mulige rekvisitter til lydeffekter, så han kan forlyste børnene med både torden, regn og stormvejr, og i et lille hørespil, kaldet ‘Den forsigtige indbrudstyv’ vil han få lejlighed til at demonstrere de forskellige lydtricks. Når denne afdeling er forbi, vil der blive lukket rigtigt op for mikrofonen, og så begynder udsendelsen, der hedder ‘En eftermiddag i Kolding’. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 11. april 1942.

1942 – Intet spændt forhold Tyskland-Sverige

Sveriges stærke forsvarsberedskab er ikke en mobilisering.

Under overskriften ‘Det internationale rygtemarked’ beklager ‘Social-Demokraten’ sig i dag i en ledende artikel over de mange urigtige rygter om Sverige i forbindelse med stormagtskrigen og skriver bl.a.:

I forskellige landes presse og radio forvrænges og forvanskes svensk opfattelse og svenske handlinger. Vore blades udtalelser drages på den mest ugenerte og forfalske måde ind i krigspropagandaen og spredes i radioen. Det er aldeles umuligt at skrive på en anden måde, at propagandisterne derude ikke kan vende det skrevne ord til deres egen fordel. I midten af denne måned blev vort land genstand for et tydeligt, målbevidst, let propagandafelttog, fortsætter ‘Social-Demokraten.’

På samme dag havde ikke mindre end 15 britiske blade artikler om, at Tyskland var i færd med at opmarchere for at angribe Sverige. Sandsynligvis var der mange flere, der var ude i samme gade, selv om vi ikke har haft lejlighed til at høre derom. En af de aviser, der gik længst, var arbejderbladet Daily Herald, der den 10. marts skrev: “Invasionen i Sverige bliver antagelig Hitlers næste skridt. Tegn tyder på, at tyskernes planer om en offensiv mod Sverige nærmer sig deres fuldførelse.” Ekkoet fra denne pressekampagne har naturligvis givet genlyd i radioen. Også i Amerika spredes rygterne. […]

Propagandaen rettes mod Sverige. Den vil skræmme os til at rokke ved vor neutralitet. Man forsikrer os venligt om, at hvis vi kommer i krig, kan vi stole på effektiv hjælp. Disse forsikringer hører til den slags, der er gjort forgæves., understreger ‘Social-Demokraten’. Sverige har ikke i sinde at opgive sin neutrale holdning, og kun et overfald kan i denn henseende ændre vor stilling. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 31. marts 1942.