1943 – Kongens tale

Kongen opfordrer alle danske til at betænke deres ansvar. Måske har vi den vanskeligste tid tilbage.

Hans Majestæt Kongen talte lørdag aften kl. 19 i statsradiofonien:

Efter at jeg atter har overtaget regeringens førelse, føler jeg trang til at sige Dem alle min varmeste tak for de utallige beviser på hengivenhed og trofasthed, som jeg har modtaget under min lange sygdomsperiode. Tak for al forbøn og for alle gode ønsker for min helbredelse.

Dernæst har jeg i dag ønsket at tale til alle danske under hensyn til den senere tids alvorlige begivenheder rundt om i landet. Fra den første dag, da den tyske besættelse af Danmark fandt sted har jeg opfordret alle i by og på land til at vise en fuldt ud korrekt og værdig optræden. De forløbne tre år har da også vist, at det danske folk som helhed har forstået, at det under de alvorlige forhold, vi gennemlever, er af afgørende betydning, at ro og orden hersker i landet. Visse begivenheder i den senere tid viser imidlertid, at der findes personer, som ved udøvelsen af forkastelige handlinger tilsidesætter de hensyn, som ansvarsbevidste danske skylder deres fædreland, om vi skal komme gennem disse alvorlige tider efter den linje, som regering og rigsdag i fuld enighed har fastlagt. Disse handlinger af ansvarsløse personer kan have de alvorligste følger for såvel enkeltpersoner som for samfundet som helhed.

Vanskelige og alvorlige tider har vi oplevet, siden den store krigs virkninger brød ind over vort fædreland, vanskelige for vort lands ledende mænd såvel for den enkelte borger. Måske har vi dog den vanskeligsted tid tilbage. Jeg opfordrer alle, gamle som unge, hver på sin plads, til at betænke det ansvar, enhver dansk har […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 17. maj 1943.

1943 – Allieret sejr i Tunis vil blive efterfulgt af invasion i Europa

Afgørende aktioner mod Japan ved direkte fremstød gennem Kina

I en radiotale i aftes erklærede præsident Roosevelt, efter hvad den engelske efterretningstjeneste meddeler fra Washington, at følgen af en sejr for de Allierede i Tunis ville blive invasioner på det europæiske kontinent. Vi lægger ikke skjul på, udtalte præsidenten, at det er vor hensigt at foretage sådanne invasioner. Endvidere bebudede Roosevelt “afgørende aktioner mod Japan”, under hvilke de allierede snarere ville foretage et “direkte fremstød gennem Kina” end en “langsom strategi med efter hinanden følgende erobringer”

´Den amerikanske hjemmefront

Præsidenten udtalte videre, at mange amerikanske tropper i de oversøiske lande følte sig foruroliget af situationen på hjemmefronten. “Jeg kan”, erklærede Roosevelt, “ikke over for vore tropper benægte, at nogle få af vores politikere og et par publicister har stillet deres personlige ambitioner eller deres ærgerrighed over nationens interesser”. Præsidenten mente dog at være sikker på, at de private virksomheder ville være i stand til at skaffe de tilbagevendende soldater stillinger, og at kongressen i tilfælde, hvor dette ikke var muligt, ville vedtage de nødvendige love til at råde bod herpå.

Et af krigens største slag i Tunis

Præsidenten kom derefter ind på en omtale af de Allieredes formål i Tunis, og gav her udtryk for det synspunkt, at det i dette område ville komme til et af de største slag i denne krig. Hovedformålet for de Allierede i dette slag ville være at kaste fjenden i havet. Roosevelt omtalte derefter general Eisenhowers overtagelse af overbefalingen over alle stridskræfter i Nordafrika. Han erklærede, at han i Casablanca havde tilbragt mange timer sammen med Eisenhower, og man kunne have fuld tillid til hans ledelse. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. februar 1943

1942 – Tyskerne marcherer i dag ind i det ubesatte Frankrig

Tyske og franske tropper vil side om side forsvare fransk territorium

Paris Radio meddeler, at tyske tropper har fået ordre til at rykke ind i det ubesatte Frankrig, og at tyske troppestyrker nu er på vej til Marseille, Rigskansler Hitler har sendt marskal Pétain et budskab, i hvilket det hedder, at de tyske soldater nu side om side med det franske folk og de franske soldater vil forsvare fransk territorium.

Formålet er at forhindre en gentagelse af Nordafrika i Sydfrankrig. Allieret plan om angreb på Korsika og den sydfranske kyst.

Føreren har tilstillet den franske statschef følgende brev, der tidligt i dag blev oplæst i den franske radio:

Hr. marskal! Siden den dag, da mit folks skæbne kaldte mig, har jeg ærligt bestræbt mig for at tilvejebringe et bedre forhold til Frankrig, selv med store ofre fra Tysklands side. når disse forsøg forblev uden resultat, var det ikke min skyld. De krigserklæringer, som England og Frankrig den 8. september tilstillede Tyskland, har derfor berørt mig og det tyske folk så meget dybere, som der hverken for England eller Frankrig fandtes nogen blot gyldig grund herfor. Det hurtige felttog, der endte så ulykkeligt for Frankrig, har trods alt ikke kunne befri mig for den tanke, at lade spørgsmålet om tilvejebringelsen af en bedre europæisk solidaritet stå åbent i hvert fald for fremtiden. jeg har derfor ikke i våbentilstandsbetingelserne indføjet noget, der ville havet i modstrid med de i præamblen bebudede mål eller ikke ville have været ubetinget nødvendig i denne forstand.

Det tyske rige har derfor heller ikke udnyttet Frankrigs daværende svaghed for at foretage afpresninger, men kun krævet, hvad en sejrherre i et sådant tilfælde er nødt til at kræve, nemlig sikring af resultatet, dvs. garanti for, at våbentilstanden ikke betyder en forbigående episode, men krigens faktiske afslutning og endelig, at denne våbentilstand som følge af sin mildhed medføre en forværring af det tyske riges militære situation i tilfælde af, at krigen skulle blive forlænget ved Frankrigs tidligere allieredes uforsonlighed. Tyskland rejste dengang intet krav om den franske krigsflåde, og det har heller ikke på mindste måde grebet ind i den franske regerings suverænitet og dets kolonirige. […]

Uddrag, Kolding Folkeblad, 11. november 1942.

1942 – Tysk luftoffensiv mod Amerika til sommer?

Samtidig med japansk fremstød mod Amerika, Canada og de nordvestlige stater.

Washington, I. N. T.

“Jeg er overbevist om, at krisens højdepunkt vil komme i sommeren og efteråret 1942”, erklærede de Forenede Staters vicepræsident H. A. Wallace i aftes i en radiotale. Wallace erklærede videre, at det var meget muligt, at tyskerne i løbet af denne sommer indleder en storstillet luftoffensiv mod de Forenede Stater. Denne luftoffensiv, mente vicepræsidenten, vil rimeligvis blive kombineret med et japansk fremstød mod Alaska og den nordvestlige del af U.S.A., samt mod Canada. Videre udtalte Wallace, at denne offensiv fra Aksemagternes side utvivlsomt ville medføre den hårdeste prøvelse for de Forenede Stater, som disse endnu havde været ude for. “Det er derfor påkrævet”, sluttede han, “at de allierede allerede nu mobiliserer alle kræfter” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 9. maj 1942.

1942 – Kongens nytårstale i radioen i aftes

“Vi længes mod den dag, da vort flag atter kan vaje over et frit Danmark”.

Statsradiofonien stillede i aftes kl. 19 om til kongens arbejdsværelse på Amalienborg, hvorfra Hans Majestæt holdt følgende tale til det danske folk:

Atter er et år henrundet under den mørkeste tid i vort fædrelands historie, og som griber sindene med dyb bekymring. Vi længes mod den dag, da vort flag atter kan vaje over et frit Danmark. Sæt ikke lid til rygter. Indbyders sammenhold er det, hvormed vi bedst kan tjene vort land. Den tillid, der på så mange måder er vist mig i denne tunge tid, har været mig til stor opmuntring, og den siger jeg af hjertet tak for.

Det skal fremdeles være mine bestræbelser ikke at svigte denne tillid. Dronningen forener sig med mig i ønsket om et godt nytår for alle landsmænd, såvel herhjemme som for alle dem, der færdes i det fjerne. Gud velsigne hvert eneste hjem og vort fælles fædreland, Danmark!

Kilde: Kolding Folkeblad, 2. januar 1942.

1941 – Arbejdet kalder – tegn beskæftigelseslån

Finansminister Buhls tale i radioen i aftes.

København, lørdag.

Finansminister Buhl talte i aften i radioen om de nye beskæftigelseslån. Indledende udtalte ministeren, at beskæftigelsesproblemet er en stor og krævende opgave, en national sag, hvorom alle gode kræfter må samles. Rigsdagen har gennemført forskellige love og bevillinger til fremme af beskæftigelsen, hvorved et beløb af omkring 600 millioner kroner nu er stillet til rådighed. Da de første rammer i fjor efterår blev lagt for beskæftigelseslovgivningen, skulle en del af pengene anvendes til udlån fra statens side, og for denne dels vedkommende var det kun naturligt, at staten besluttede sig til at fremskaffe midlerne ved optagelsen af lån på sædvanlig måde. Derimod måtte sagen stille sig anderledes for den del af pengene, som skulle anvendes til tilskud for arbejders igangsættelse.

Lån i stedet for skatter.

Under hensyn til de tunge skattebyrder, som i forvejen hvilede på befolkningen, vedtog man, at driftsudgifterne skulle søges dækket gennem skatterne, men foreløbig skulle afdrages ved lån, som skulle affdrages over driftsbudgettet i løbet af en ti-årig periode, så skattebelastningen blev fordelt over dette tidsrum. Ministeren omtalte herefter oprettelsen af beskæftigelsesfonden og bemyndigelsen til at optage statslån til dækning af fondens udlån og tilskud. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 21. september 1941.

1940 – Sveriges udenrigsminister: Vi aner foran os en trussel om udslettelse

Dybt alvorlig tale
Udenrigsminister Günther holdt nytårsaften kl. 23 en radiotale, hvori han bl.a. udtalte:

“Det, som i aften står foran os, er først og fremmest vort eget land og folk. Det er Sveriges vel, som i denne stund optager vore tanker. Året 1939 skal ikke skrives ind i vore hjerter som et at af de store vendepunkter i den svenske nations liv, men når vi nu lader det bag os, så kan vi ikke frigøre os for følelsen af at have et alvorligt, ja, farefuldt skrift foran os. Skæbnesvanger, højtidelig, fuld af livsvigtige spørgsmål for vor fremtid er denne nytårsaften, mere tung end den har været lang tid tilbage.

Hvorfor er det sådan? Hvorfor hviler denne skæbnesvangre tyngde over vore sind netop ved dette årskifte? Vi kender alle svaret: Fordi vi foran os aner muligheden af en trussel mod alt, hvad vi ejer, mod vort liv som frit folk, vor fremtid og tilmed vor fortid; en trussel om udslettelse.” […]

Kilde: Uddrag, Nationaltidende, 1. januar 1940