1940 – Præsident Kallios radiotale

Præsident Kallios radiotale om formiddagen torsdag den 14. marts 1940, som den blev gengivet i Kolding Folkeblad samme dag.

Medborgere! Med Forundring har vi måtte erfare, hvorledes Peter den Stores stræben er vågnet til live i Sovjetunionen. Man vil atter rive store dele af Wiborgs Len borg fra Finland, med hvilket det hører sammen med national og geografisk ret. Det finske folk med alle dets nationale rettigheder vil bestå efter krigen, bortset fra disse områder. At disse områder er tabt, er i sig selv et stort tab, men på gevinstsiden står den moralske sejr, krigens ødelæggelser er i mange henseender tunge at være, men vi stoler på, at de kulturfolk, som hylder samme idealer som vi, vil anse det for en pligt at bistå os i vort genopbygningsarbejde. Men hvor værdifuld hjælpen udefra end har været, gælder det nu for os fremfor alt at stole på vore egne kræfter. En levende følelse af fællesskab har givet os styrke ved og bag fronterne.

Det har været regeringens hensigt med fredsslutningen at gøre alt for at forhindre, at det finske folks livskræfter efterhånden skulde tilintetgøres i den ulige kamp, vi har været tvunget til at føre mod en stormagt. Finlands folk består, og den finske ære og fædrelandskærlighed står atter for os som en inspirations.. og kraftkilde. Vi ejer muligheder for at bygge vor fremtid op, thi Filands Frihed er urørt, og vor hær står stadig med våben i hånd – rede til at beskytte vor eksistens.

Vi gør honnør for de tusinder, som er faldet for det, som er os helligst af alt: vort land. Når jeg tænker på vor hær, vil jeg takke dens første mand, generalfeltmarskal Mannerheim, et symbol på vore soldaters heltemod. Jeg slutter mig også varmt til hans tak til hærens officerer, mandskab og lotter. Jeg vil ligeså takke befolkningen. Jeg udtaler min tak til Sveriges folk for den store offervilje, samt en tak for de våben og den udrustning, som i særdeleshed Sverige og Vestmagterne har givet. Vor hærs opgave var den overmægtig. Hjælp udefra kunde vi ikke få, da den svenske og norske regering vægrede sig ved at give tilladelse til gennemmarch af tropper. Jeg vover dog at håbe, at den uomgængelige nødvendighed af et forsvarsforbund under denne krig også er blevet klart for vores naboer. Jeg håber også at vort folk fremdeles må opfylde sin mission som en forpost for den vesterlandske kultur.

Den finske præsident Kallios Radiotale den 14. marts 1940

Kilde:Præsident Kallios radiotale, 14. marts 1940, Kolding folkeblad, side 3

1940 – Finlandsaften i Nørre Bjert

Den 3. marts 1940 afholdte Jagtforeningen i Eltang-Vilstrup Sogn og Nr. Bjert Ungdomforening en Finlandsaften, med dilettantforestilling hvor der fremførtes Hostrup’s ,,Eventyr på Fodrejsen.”.

Ungdomforeningens formand, Fr. H. Buhl, bød velkommen, og gjorde de tilstedeværende opmærksomme på, at aftenens overskud skulde gå til Finland.

Efter forestillingen, der modtog et stort bifald, var der fælles kaffebord og taler til fordel for Finland. Talerne ved forstander Kelstrup, Drejens Optagelseshjem, proprietær K. Beck, Nedergaard, samt gårdejer J. Højer, Nørre Bjert. Efter talerne sang de tilstedeværende også den finske nationalsang, og på formanden Buhls opfordring “Vor Gud han er saa fast en borg”. Aften forløb ifølge arrangørerne ganske vellykket, der indkom et overskud på 310 kroner, som er afleveret til konsul Stenderup i Kolding.

Derudover kan det om Finlandsstøtten i Danmark meddeles at statsradiofonien vil indføre finsk-undervisning for de evakuerede finske børns plejeforældre. Finsk undervisningen vil komme til at falde ind i den øvrige timeplan for sprogundervisning.

Kilde: Finlandsaften i Nørre Bjært, 7. marts 1940, side 4, Kolding Folkeblad
Finskundervisning i Radioen, 7. marts 1940, side 4, Kolding Folkeblad