1943 – Radioen nedskæres ca. 4 timer daglig

Udsendelserne afkortes med en times tid om morgenen, om formiddagen, om eftermiddagen og om aftenen.

I går eftermiddags forelå de nærmere enkeltheder om, i hvilken udstrækning Statsradiofoniens udsendelser vil blive nedskåret, og ordningen træder i kraft fra og med førstkommende mandag.

Statsradiofoniens pressechef, redaktør Harald Rud, oplyser overfor os, at udsendelserne vil blive afkortet såvel søn- og helligdage som hverdage med op imod 4 timer pr. dag, og afkortningen sker således, at udsendelserne gennemgående afkortes en times tid om morgenen, en times tid om formiddagen og endelig skæres den sidste time fra kl. godt 22 til 23 bort om aftenen.

I store træk vil afkortningen finde sted på følgende punkter: Grammofonudsendelsen om morgenen fra kl. 7.35 til 8.25 forsvinder, men morgenandagten derefter bibeholdes, og heller ikke gudstjenesterne om søndagen røres der ved. De tidligere formiddags-skoleudsendelser falder ligeledes bort, og først kl. 11.15 udsender der på ny. I tidsrummet mellem dette klokkeslæt og middag vil så følge skoleudsendelser og evt. andre ting. Der bliver som sædvanlig koncert fra kl. 12, somme tider helt til kl. 14, men ofte vil denne middagskoncert blive afbrudt kl. 13.40 for at give plads for oplæsning eller andre ting, der plejer at ligge noget senere på eftermiddagen. Udsendelserne vil derefter være afbrudt mellem kl. 14 og 15.

Fra kl. 15 og til radioen slutter af sker der ikke væsentlige ændringer, dog må det på ny nævnes, at radioen vil slutte en times tid tidligere end nu. Udsendelserne vil være tilendebragt kl. 22, og derefter bliver der en meget kort udsendelse af radioavisen; det bliver kun en kort oversigt, der skal være 5 minutter. Fra kl. 22.04 vil alle udsendelserne være standset. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. januar 1943.

1941 – Den danske Front

På et møde i København afholdtes om aften den 18. februar 1941, så et nyt dansk parti dagens lys, da man på mødet stiftede partiet under navnet ”Den danske Front”, der angivelig stiftes efter splittelse i det nazistiske parti DNSAP. Som ledere af partiet valgtes civilingeniør Kai Rinck, H. Thorsen, Otto Lønskov, kaptajn Jacob Holm og F.J. Hinne.

I en radioudsendelsen på stiftelses aften kl. 19, blev i øvrigt oplyst, at blandt stifterne var godsejer Grevenkop-Castenskiold, fhv. landsretssagfører Eiler Pontoppidan og tidligere partisekretær Back-Pedersen.

Læs mere

1941 – Statsminister Staunings nytårstale

Nytårsaften holdt den danske statsminister Stauning en tale til det danske folk, talen kunne ligesom Kong Chr. X’s nyhedstale høres igennem radioen, og havde følgende ordlyd:

Et nyt år begynder, og vi forlader det gamle år uden sorg. Vi har levet et år, som formede sig meget usædvanlig, et år, der bragte os alle overraskelser og skuffelser, men dog et år, der har virket ved sin alvorsfulde lære, som har fået os til at indse, hvor meget godt og smukt vort land rummer, et år, der med voldsom kraft har talt til os om vort fædreland og om de værdier, der er skabt igennem mange slægtsled. Værdier, som vi ikke vil miste.

Læs mere

1940 – Præsident Kallios radiotale

Præsident Kallios radiotale om formiddagen torsdag den 14. marts 1940, som den blev gengivet i Kolding Folkeblad samme dag.

Medborgere! Med Forundring har vi måtte erfare, hvorledes Peter den Stores stræben er vågnet til live i Sovjetunionen. Man vil atter rive store dele af Wiborgs Len borg fra Finland, med hvilket det hører sammen med national og geografisk ret. Det finske folk med alle dets nationale rettigheder vil bestå efter krigen, bortset fra disse områder. At disse områder er tabt, er i sig selv et stort tab, men på gevinstsiden står den moralske sejr, krigens ødelæggelser er i mange henseender tunge at være, men vi stoler på, at de kulturfolk, som hylder samme idealer som vi, vil anse det for en pligt at bistå os i vort genopbygningsarbejde. Men hvor værdifuld hjælpen udefra end har været, gælder det nu for os fremfor alt at stole på vore egne kræfter. En levende følelse af fællesskab har givet os styrke ved og bag fronterne.

Det har været regeringens hensigt med fredsslutningen at gøre alt for at forhindre, at det finske folks livskræfter efterhånden skulde tilintetgøres i den ulige kamp, vi har været tvunget til at føre mod en stormagt. Finlands folk består, og den finske ære og fædrelandskærlighed står atter for os som en inspirations.. og kraftkilde. Vi ejer muligheder for at bygge vor fremtid op, thi Filands Frihed er urørt, og vor hær står stadig med våben i hånd – rede til at beskytte vor eksistens.

Vi gør honnør for de tusinder, som er faldet for det, som er os helligst af alt: vort land. Når jeg tænker på vor hær, vil jeg takke dens første mand, generalfeltmarskal Mannerheim, et symbol på vore soldaters heltemod. Jeg slutter mig også varmt til hans tak til hærens officerer, mandskab og lotter. Jeg vil ligeså takke befolkningen. Jeg udtaler min tak til Sveriges folk for den store offervilje, samt en tak for de våben og den udrustning, som i særdeleshed Sverige og Vestmagterne har givet. Vor hærs opgave var den overmægtig. Hjælp udefra kunde vi ikke få, da den svenske og norske regering vægrede sig ved at give tilladelse til gennemmarch af tropper. Jeg vover dog at håbe, at den uomgængelige nødvendighed af et forsvarsforbund under denne krig også er blevet klart for vores naboer. Jeg håber også at vort folk fremdeles må opfylde sin mission som en forpost for den vesterlandske kultur.

Den finske præsident Kallios Radiotale den 14. marts 1940

Kilde:Præsident Kallios radiotale, 14. marts 1940, Kolding folkeblad, side 3