1941 – Benzin-sagen fra Vamdrup

Der faldt seks bøder, den højeste på 600 kr.

Kriminalretten behandlede i formiddags den tidligere omtale sag fra Vamdrup angående køb af benzin, petroleum og solarolie uden aflevering af mærker. Vognmand J., der er hovedmanden, var tiltalt for overtrædelse af rationeringslovene og straffeloven. Hos to mekanikere havde han købt henholdsvis 100 og 80 liter benzin uden aflevering af mærker, og desuden havde han fra en vognmand, som han havde lånt 40 kr., modtaget 40 liter benzin i stedet. Endelig havde han i forskellige havnebyer, bl.a. Kolding, af ham ubekendte personer købt petroleumsmærker til ca. 600 liter, og af sin tjenestekarl kort til 140 liter solarolie.

Dårligt affattet ansøgningsskema

Han tiltaltes yderligere for at have afgivet fem urigtige ‘Tro og Love’-erklæringer til politiet angående sin beholdning af benzin, og derved havde han forskaffet sig 2.470 liter til trods for, at han havde en beholdning på ca. 1.000 liter liggende hjemme. Det opklaredes, og det blev i øvrigt påtalt af J.s forsvarer, LRS. Halvor Petersen, at ansøgningsskemaet var affattet således, at de beholdninger, J. havde opgivet, var i fuld overensstemmelse med skemaets ordlyd, men ikke med dets formål. Skemaet krævede nemlig oplyst, hvor meget ansøgeren havde tilbage af sin normalt tildelte ration fra forrige måned, og her havde J. ganske rigtigt skrevet 11 liter. […]

De øvrige bøder

En tørvefabrikant, der havde leveret J. 200 liter petroleum uden mærker, havde til poltiet opgivet 0 liter petroleum og 0 liter benzin, skønt politiet på hans bopæl fandt 200 liter petroleum, altså i hans besiddelse. Fabrikanten havde imidlertid både solgt og fået penge for petroleummen, og han havde forstået udtrykket besiddelse som ejendomsret. Han slap med en bøde på 100 kr. plus 64 kr., der konfiskeres af staten. En mekaniker måtte bøde 50 kr. plus 5 kr. i konfiskation, en anden mekaniker 30 kr. plus 8 kr. og en tjenestekarl 50 kr.

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 22. oktober 1941.

1941 – Sukkersagen indbragte over 11.000 kr. i bøder og erstatninger

11 implicerede måtte bøde i alt 5.850 kr.

Den tidligere omtalte sukkersag fandt i formiddag sin afslutning hos dommer Strøbech i Kriminalretten. Her mødte anklagemyndigheden politifuldmægtig Schlichtkrull og som forsvarere for de 11 tiltalte landsretssagfører Juhl og landsretssagfører Lynæs. Det var den første sag af sin art, der behandledes ved retten i Kolding, idet den omfattede såvel overtrædelse af rationeringen som pris- og kædehandelsbestemmelserne. I bøder og erstatninger skal der i alt udredes 11.145 kr., så det må siges, at den ulovlige omgang med de ca. 9.000 kg. sukker har været dyr.

1.800 kr. i bøde til hovedmanden.

Hovedmanden, den 25-årige grosserer Egon Knudsen, forklarede, at han sammen med en fynsk ingeniør Rasmussen, havde ansøgt Erhvervsrådet om tildeling af sukkerkort til fremstilling af kunsthonning. De havde fået tildelt kort til 15.000 kg., men fabrikationen kom aldrig i stand. Rasmussen havde ikke noget med den ulovlige sukkerhandel at gøre. Gennem en mellemmand, repræsentant L., solgte Knudsen 10.000 kg. til uddeler B. i en oplandsbrugsforening, men der blev kun leveret 6.500 kg. før handelen standsedes. Til uddeler P. i en anden brugsforening var solgt 2.000 kg. Knudsen havde først haft betænkeligheder, men en dag læste han i Jyllands-Posten, at handel med sukker var meget almindeligt, og så røde de sidste betænkeligheder. […]

Knudsen indvilgede i at betale en bøde på 1.800 kr. (subsidiært 50 dages hæfte) samt solidarisk med repræsentant L. og uddeler B. værdien af 6.500 kg sukker, 2.795 kr. og sammen med uddeler P. og brugsforeningen værdien af 2.000 kg. sukker, 860 kr. Endelig skal han betale sin fortjeneste, 829 kr. og sagens omkostninger, bl.a. 100 kr. til landsretssagfører Juhl. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 7. oktober 1941.

1941 – Saxildhus standser fremstillingen af wienerbrød

Som følge af den yderligt nedskårne smørtildeling

Bagere og konditorer fik en jobspost nu til kvartalsskiftet. Smørtildelingen, der i forvejen var skåret ned til 40 pct. af det normale, blev atter sat ned, og nedsættelsen andrager en halv snes procent. Samtidig fik de kun tildelt smør for en måned ad gangen, mens de tidligere fik for hele perioden. Det er naturligvis en udvikling, der ikke kan undgå at få bagerne til at træffe deres forholdsregler, og i København har de indført en privat rationering af kager og wienerbrød, således at marketenderier o. l. større kunder ikke kan få så store mængder som hidtil.

Vi har i formiddags spurgt konditor Bertram Knudsen, Saxildhus, hvorledes forholdet stiller sig for hans vedkommende:

Jeg har besluttet af indstille produktionen af wienerbrød, lyder svaret. Det er naturligvis sket efter moden overvejelse, og jeg kan godt sige med blødende hjerte, for wienerbrød har jo gennem mange år været mit speciale. Men jeg har indtaget det standpunkt, at når jeg ikke kan holde kvaliteten, vil jeg hellere indskrænke produktionen, og nu vil jeg altså spare på smørret ved at indstille wienerbrødsproduktionen. Fra i fredags laver vi af wienerbrød kun wienerkringle, og kun i begrænset omfang, og søger i det hele taget at begrænse de kager, der kræver den største smørmængde. Forholdet er jo særlig grelt for mit vedkommende, fordi jeg efter ombygningen har fået større omsætning, men kun ubetydeligt større tildeling. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 6. oktober 1941

1941 – Forbud mod handel med kaffe, the og kakao fra nytår

Når beholdningerne er brugt op, bliver rationeringen standset og formentlig afløst af forbud.
Vi har tidligere bebudet, at der dog er en chance for kaffe-, the- og kakaorationen i oktober kvartal. Siden vi sidst berørte spørgsmålet er der intet sket, som har mindsket chancen for en fortsættelse af rationeringen dette år ud. Men dermed vil de disponible beholdninger, som de er opgivet til rationeringsmyndighederne, også være opbrugt. Den uundgåelige lille rest, der blive tilbage, er hverken nok til en hel eller delvis rationering, og man må vente, at den bliver anvendt til særlige formål. Det vil sige forbrugere, der har særlig vanskelige leveforhold eller arbejdsforhold, og som ganske naturligt trænger til den opmuntring, der kan ligge i at få ekstra-tildeling af disse nydelsesmidler.

Fra og med nytår opstår så spørgsmålet om det næste skridt. Rationeringen bliver standset, men det er ikke utænkeligt, at myndighederne afløser rationeringen med et kategorisk forbud mod al handel med kaffe, the og kakao. En blot og var standsning af rationeringen vil kun virke som en præmiering af den illegitime handel med disse tre varer. Og anstændigvis kan man ikke give varerne fri, således at de kan købes ganske tilfældigt og eventuelt også købes op. […]

Kilde: Uddrag, Social-Demokraten, 23. august 1941.

1941 – Benzin-affæren i Kolding

Der sidder nu kun hovedmanden samt en Koldinggenser og en Fredericianer.
Efter det lukkede retsmøde i Kolding i går blev yderligere en af de fængslede i benzinkortaffæren løsladt. Der sidder nu kun hovedmanden kontorist Schultz samt slagterm. S., Fredericia, og handelsmand Hans P. Holm, Kolding. Sagen fortsættes i et nyt retsmøde i Kolding mandag. Dette er dog kun indledningen til den ret omfattende sag, der allerede omfatter 30 sider i retsprotokollen. […]

Kilde: Uddrag, Fredericia Social-Demokrat, 23. august 1941.

1941 – Der skal spares stærkt på jern og tømmer ved byggearbejder

Fire tons jern pr. 10.000 kr.s arbejdsløn ved rensningsanlæg, men ellers kun tre tons jern.

Der er tidligere henstillet til ministeriernes om at sørge for, at der ved projektering af alle anlægsarbejder som udføres for ministerierne, eller hvortil der af det offentlige ydes lån eller tilskud, gennemføres den yderste besparelse med hensyn til anvendelse af jern og tømmer, og der blev ansat bestemte maksimumsgrænser for anvendelse af jern og træ ved sådanne anlægsarbejder.

Nu har – meddeler Ministeriets Pressesekretariat – Indenrigsministeriet udsendt meddeles om, at tilsvarende begrænsninger i forbruget af jern skal findes sted, dels hvad angår kommunale anlægsarbejder, således arbejder der udføres af havne i tilfælde, hvor der ikke ydes støtte i henhold til lovgivningen. Hovedreglen vil være, at jernforbruget ikke overstiger de grænser, der er fastsat af Statsministeriet med hensyn til arbejder, som iværksættes af staten eller med statsstøtte. Intet arbejde må kræve mere end tre tons jern pr. 10.000 kr. Arbejdsløn ved det pågældende anlægsarbejde. Til rensningsanlæg må der anvendes indtil fire tons jern pr. 10.000 kr. arbejdsløn.

Også i forbruget af træ må der udvises størst mulige sparsommelighed særligt for tømmer […]

Kilde: Uddrag, Ribe Stifts-Tidende, 15. juli 1941.

1941 – Byttemærker for smør

I ferietiden føles det som et savn, at der ikke findes smørmærker til enkelte dages forbrug. Navnlig i sommerpensioner har det af denne grund været vanskeligt at opnå en retfærdig ordning på sit smørmærkemellemværende. Fra 1. juli bliver der imidlertid indført byttemærker for smør, således at vanskelighederne helt forsvinder. Mærkerne kommer til at lyde på 50 gram, som svarer til en dags ration. Byttemærkerne skal naturligvis modsvares med almindelige smørmærker for et tilsvarende kvantum […]

Kilde: Uddrag, Nationaltidende, 19. juni 1941.

1941 – Man vil sikre gummi til de gamle cykler

To tredjedele af produktionen forbeholdes de igangværende cykler, og en del af de oplagrede ringe kommer i handelen.

Den nye gummiordning for cykler er nu ved at blive fastlagt. Det vides dog endnu ikke bestemt, hvor stor del af cyklegummiet, der vil blive forbeholdt de gamle cykler, men det kan med ret stor sikkerhed siges, at det bliver enten to tredjedele eller tre fjerdedele af produktionen. Fra detail-cyklehandlerens side håber man tre fjerdedele.

En del af de oplagrede ringe kommer ud
I forbindelse med den nye ordning vil man også sørge for, at en del af det cyklegummi, som findes på grossisternes lagre, straks kommer ud i løssalg, således at den mangel på ringe, som i lang tid har været mærkbar i detailhandelen, hurtigst muligt kan blive afhjulpet. Der vil dog gå nogen tid, før man helt sikkert kan regne med at få den nye ring.
Nyordningen vil betyde en vis indskrænkning i produktionen af nye cykler, men fra myndighedernes side mener man – og heri er cyklehandlerne enige – at det vigtigste i øjeblikket er at sikre mulighederne for at holde de i brug værende cykler i gang; det er jo kun et fåtal, der vil have råd til at købe en ny cykle, når de egentlig kun mangler et nyt dæk. I øvrigt regner man med, at der vil være nye cykler nok indtil videre […]

Kilde: Uddrag, Aalborg Amtstidende, 18. juni 1941.