1943 – De ekstra julerationer

Kortene, hvorpå der udleveres ekstra sukker og hvedemel

København, RB.

Handelsministeriet ar nu fastsat de nærmere bestemmelser om de ekstrarationer af sukker og hvedemel, der gives i julemåneden. Således giver ringmærke “N”, der findes på sukkerkortet for oktober kvartal, ved aflevering “ti” i tiden fra 1.-31. december at løbe 1 kg. sukker. Mærket kan om ønskes deles i 4 dele, der er betegnet “N1, N2, N3 og N4”, og hvert afsnit kan da anvendes ved køb af 250 g. sukker.

Ved indkøb af ekstrarationerne af hvedemel anvendes ringmærke “O”, der ligeledes findes på sukkerkortet for oktober kvartal. Ved aflevering af hele O-mærket kan man i tiden fra 1.-31. december købe 500 gram hvedemel eller 600 gram franskbrød. Mærket har altså ganske samme gyldighed som 2 franskbrødsmærker, således at der også kan købes hvedebrød, kryddere, wienerbrød m.v. på det. O-mærket kan imidlertid ligeledes deles i 4 dele, betegnede “O 5-8”. […]

Med henblik på den situation, at en pensionær, en medhjælper m.v. forlader en husstand i løbet af december måned, f.eks. på flere dages juleferie, er det udtrykkelig fastsat, at ekstrarationen kun betragtes som tillæg til rationen for december måned og ikke for hele oktober kvartal. Det vil altså sige, at man ved udregning af, hvor mange mærker, den, der forlader en husstand, skal have udleveret fra husstandens leder, må tage hensyn til, med mindre anden aftale træffes, at december måneds ration for hvedemel og sukker er forhøjet med ekstrarationen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 30. november 1943.

1943 – Endnu er der asfalt nok til vedligeholdelser

Asfalten fra vejen i Viuf blev smeltet om og anvendt igen

Den kraftige rationering også af vejmaterialerne har bevirket, at man flere steder nu er gået over til at hugge den gamle asfalt op fra veje, som alligevel er kommet i en sådan forfatning at de skal have en helt ny overfladebehandling for at blive til vej igen, og sende asfalten til fabrikkerne for at blive omsmeltet og derefter på ny taget i brug. Denne måde af skaffe sig de nødvendige vejmaterialer på er således meget udbredt på Sjælland, og den har også begyndt at finde anvendelse i Sønderjylland.

Vi har talt med amtsvejassistent Buch-Larsen, Kolding, for at høre, om man har interesse for noget sådant, men det synes ikke at være tilfældet, og foreløbig mener hr. Buch-Larsen at være i stand til at klare sig med de tildelinger af tjæreemulsion og tjærede skærver, der bliver ham tildelt. Kun i et enkelt tilfælde har vi benyttet det. Det var ved vejarbejdet i Viuf, hvor vi sendte det ophuggede vejmateriale til Fabrikken Phønix i Vejen – ikke for at få noget i gen, men fordi det kunne anvendes, siger vejassistenten. Vi klarer os med de tildelinger, vi får til vedligeholdelserne, og meget andet arbejde er der ikke. Jeg må sige, at de erstatninger, vi får for asfalten, er ganske udmærket og i øvrigt også fuldt ud anvendelig ved nye veje, det så vi ved overføringen i Børup, der blev færdig for et års tid siden. Den ligger lige så godt i dag, som da den blev lagt an. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 28. jul 1943.

1943 – Koldingenserne i varmen!

Det er småt med øl, is og sodavand. Måske ikke mere is om en måned

Mens termometret fra dag til dag kravler højere op, og strømmen til fjord og strand bliver større og større, stiger efterspøgslen efter øl, sodavand og is i tilsvarende grad, og forhandlerne af disse ædle produkter får næsten samme værdi mand og mand imellem som en cigarhandler under de nuværende forhold. For varerne er jo, som det er enhver bekendt, rationeret, og de handlende må gøre sig de hæderligste anstrengelser for at få tingene til at række længst muligt.

Vi havde i går en lille varmesamtale med direktør Færch, Slotsmøllen, for at høre, hvordan man på Slotsmøllen og Dana-Is klare sagerne:

Vore forhandlere af øl får stadigvæk de 70-72 pct. af den normale tildeling af pilsner- og lagerøl, 70-80 pct. af hvidtøllet og 60 pct. af sodavandet, altså en rationering, der såmænd slet ikke er allerværst endda, men alligevel kan forhandlerne langt fra få det til at slå til. Men vi kan ikke, hvor gerne vi end ville, hjælpe med ekstratildelinger. Det er der ikke byg til for ølles vedkommende og ikke sukker til for sodavandets vedkommende.

Hvordan med urationerede mineralvande?

Ja, dem har folk sandelig lært at drikke. Det er jo også en dejlig drik, der slukker tørsten udmærket, og vi kan mærke, at salget er blevet flere gange fordoblet.

Kunne behovet for sodavand ikke dækkes, hvis der kom lidt mindre sukker i produktet?

Muligvis, men det ville kun betyde en forringelse af kvaliteterne. Og jeg ser sådan på det, at det er blevet bedre at sælge lidt mindre og bevare det gode renommé, end sælge mere af en dårligere kvalitet. Det vil i så fald komme til at svide til virksomheden selv, når disse unormale ting er ovre. OG det mener jeg med hensyn til øl. Stadigvæk førkrigskvalitet. […]

Hvordan med ispindene. De er vel også kraftigt rationerede?

Også her har vi måtte begrænse salget betydeligt. Vore forhandlere får dagligt en bestemt portion is, som de så må holde hus med. Men det, vi kan fremstille fra dag til dag, dækker jo ikke så nær behovet. Det er der slet ikke sukker til.

Og fløden?

Indtil nu har vi fået den fløde, vi skal bruge, men også denne tildeling har i øvrigt været stærkt truet i den sidste tid, og jeg tror, Koldingenserne må belave sig på, at produktionen af ispinde må indstilles i løbet af en månedstid takket være forbud mod anvendelse af fløde til sådan produktion. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. juli 1943.

1943 – Koldingenserne får nye forbrugerkort til kød for juli kvartal

I modsætning til andre steder, skal det gamle forbrugerkort afleveres ved uddelingen af rationeringskort, hvorefter et nyt udleveres.

På fredag begynder uddelingen af rationeringskort og rabatkort for juli kvartal til beboerne i Kolding Kommune. Uddelingen til folk, der bor syd for åen foregår fredag og lørdag i Riis Toft Skoles gymnastiksal og til folk, der bor nord for åen, mandag og tirsdag i Industriforeningen.

Borgmesterkontoret gør opmærksom på, at der for Kolding gælder en særlig ordning med hensyn til forbrugerkort til kød. Alle andre steder skal det forbrugerkort, der i sin tid blev udleveret, medbringes ved afhentning af rationeringskortene og blot forevises, men i Kolding gælder det, at forbrugerkoret skal afleveres sammen med alle taloner og rationeringskuverten for april kvartal. De personer, som i forvejen har forbrugerkort til kød, vil derefter få et nyt udleveret, og dette gælder straks fra samme dato. Fuldmægtig Wergeltoft oplyser, at man har truffet denne ordning af praktiske grunde og efter aftale med Slagtermesterforeningen i Kolding, hvis medlemmer tager forbrugerkortet for juli kvartal gyldigt fra udleveringsdatoen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 23. juni 1943.

1943 – De nuværende cigaret-rationer skæres 45 pct. ned fra 1. maj

Man håber derefter at kunne undgå yderligere rationering indtil februar 1944

København, mandag, RB

Tobaksindustrien meddeler, at fra 1. maj vil en ny nedsættelse af cigaretrationerne blive nødvendig. Cigaretrygere må fra 1. maj regne med, at deres nuværende ration nedsættes med 45 pct., men man håber at kunne opretholde rationeringen i dette omfang indtil februar 1944. Forudsætningen herfor er naturligvis, at de tilførsler, der ventes hjem i år, kommer planmæssigt. De større cigaretfabrikker fremstiller i øjeblikket ikke cigaretter med dansk tobak, og i det tilfælde, at man efter fremkomsten af den nye danske høst i slutningen af 1943 eller begyndelsen af 1944 skulle gå over til iblanding af dansk tobak i cigaretterne, vil dette straks blive meddelt, og cigaretterne tydeligt mærket. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 13. april 1943

1943 – Lempelser i elektricitetsrationeringen

Der må atter bruges industristrøm mellem kl. 16 og 18. Ingen ændring for landbruget.

I lørdags averterede Kolding Elektricitetsværk, at forbuddet mod at bruge industristrøm mellem kl. 16 og 18 ophævedes fra og med i dag. Denne lempelse i elektricitetsbestemmelserne må ses på baggrund af den fremrykkende årstid, der nedsætter lysforbruget i de sene eftermiddagstimer. Elektricitetsværket opfordrer dog stadig til at udnytte middagsstunden mest mulig med hensyn til strømforbrug, da man opnår den mest økonomiske fyring ved at have belastningen så jævn som mulig.

Ophævelsen af forbuddet vil bevirke, at en række af byens virksomheder, der havde omlagt arbejdstiden, så man sluttede kl. 4, nu atter kan arbejde til de normale tider. I oplandet indføres samme lempelse som i byen, men kun for håndværk og industrimotorer. For landbruget gælder uforandret de tidligere trufne bestemmelser […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 1. februar 1943.

1943 – Halveret produktion af frugtvin

På grund af en kraftig nedskæring i sukkertildelingen
Efterhånden som lagrene af udenlandske vine og spirituosa er sluppet op og importen af disse varer reduceret til en ubetydelighed, er de danske frugtvine kommet til at spille en meget betydelig rolle for såvel butikshandlen som restaurationerne, men da sukkeret til fremstillingen har været rationeret ligesom til det almindelige forbrug, har det også været nødvendigt for frugtvinsfabrikkerne og vinfirmaerne at underkaste salget en ret streng rationering. Frugtvinsfabrikkerne ligger som følge heraf uden reserver, og i det store og hele er lagrene af frugtvine i butikkerne realiseret for at tilfredsstille det forøgede begær fra forbrugernes side til jul og nytår.

Kilde: Nationaltidende, 10. januar 1943.

1943 – Borgmesterens nytårstale

Et lyspunkt for kommunen var den lave arbejdsløshed i Kolding

Ved Byrådsmødet i aften holdt borgmester Knud Hansen følgende tale:

Vi har igen passeret et årsskifte. Krigen raser fremdeles voldsomt, vort land er heldigvis ikke direkte indblandet i krigen. Men vi undgår derfor ikke at bekærme følger af den. De giver sig udslag i fuldstændig afsavn på mange ting og i knaphed og rationeringer på en mængde områder.

Særlig følgelig har vanskelighederne været med at skaffe det fornødne brændsel. Gasværker og elektricitetsværker har måttet rationeres. Den hjemlig brændselsproduktion kan ikke dække landets forbrug af brændsel. Dertil kommer den våde sommer, som har ødelagt en stor del af dette års tørveproduktion.

Boligproblemet har været vanskeligt for kommunerne at løse. Det private boligbyggeri synes helt at være strandet. Dels skyldes det vel materialevanskelighederne og dels de stærkt sigende byggeomkostninger. Om det senere når krigen er sluttet, bliver billigere at bygge, afhænger af den værdi, den danske krone til den tid vil få. Kolding Kommune begyndte sidste forår på opførelse af bygninger med 58 lejligheder, men endnu er kun 6 af disse taget i brug, og resten kan ikke ventes færdige før hen på foråret. Det er dels manglen på materialer og dels manglen på arbejdskraft, der er årsag til, at det trækker så længe ud med færdiggørelsen. Den planlagte udvidelse af Søndervang Skole har heller ikke kunnet fremmes på grund af, at man ikke hidtil har kunne få tilladelse til indkøb af jern og cement. Denne udvidelse er i høj grad påkrævet, og der må gøres, hvad der er muligt, for at få dette byggearbejde i gang. Vore skoleforhold er nærmest fortvivlede. […]

Et lyspunkt i det sidste års besværligheder har været, at beskæftigelsen har været så god, at vi har haft den mindste arbejdsløshed, der har været her i kommunen de sidste 10 år. Hvorledes beskæftigelsen vil blive dette år, ved vi ikke. Det afhænger dels af, hvor meget der bygges, og dels af, hvor mange gade- og vejarbejder kommunen kan sætte i gang. Men om disse arbejder véd vi intet, før vi ser, hvilke tilskud vi får fra Staten. […]

I håbet herom og om, at vi også i dette år må få tålelige forhold, ønsker jeg Byrådet og beboerne i vor by et godt nytår.

Medlemmerne rejste sig efter borgmesterens gode nytårsønsker, og Juhl takkede, idet han på medlemmernes vegne også ønskede borgmesteren personlig et glædeligt nytår. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. januar 1943.