1942 – “Sort Børs”-gummiaffære i Kolding

Der synes at forestå flere anholdelser i Kolding

En Odenseansk kørelærer stod i går i Odense i skranken for dommer Lunøe. Han var sigtet for at have overtråd rationeringsbestemmelserne og forklarede, at han af en vognmand i Kolding, som han havde kendt fra drengeårene, havde fået nogle bildæk, som han skulle prøve at afsætte i Odense. Han havde selv hentet dækkende i Kolding, og det var meningen, at vognmanden skulle have 1.200 kr. pr. dæk. Hvad dækkene kunne indbringe derudover, måtte kørelæreren selv beholde.

En mekaniker i Odense måtte ligeledes møde i retten. Han havde solgt 150-200 kg. slidbanegummi for kørelæreren for 5.200 kr., og hans egen fortjeneste havde været 600 kr. Anholdelsen blev opretholdt for såvel mekanikeren som kørelæreren, og de blev overført til Kolding Arrest, hvorfra de i eftermiddags blev fremstillet i Kriminalretten i et lukket retsmøde tillige med en mand fra Kolding, som politiet hele formiddagen har haft til afhøring. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 28. august 1942.

1942 – Ny anholdelse i Smørsagen

I går eftermiddags ved 16-tiden anholdt kriminalpolitiet i Kolding den ca. 50-årige slagtermester Martin Christensen, Blæsbjerggade, efter hele dagen at have eftersøgt ham, dels på Eksportmarkedet, dels på byens forskellige restaurationer. han sigtes for ulovlig handel med smørmærker og menes at have været en af mellemændene ved opkøbene af mærkeren til Centralmejeriet.

Han blev i middags fremstillet i et lukket retsmøde i Kriminalretten, hvor han blev fængslet indtil videre. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 19. august 1942.

1942 – Lidt hovedbrud til bagerne

Hvordan skal de bære sig ad med at tilbagelevere hvedemel, som de har brugt?

Alle bagere i Danmark ved, at der efter 1. september indtræder en situation, som på grund af hvedens totale svigten vil berede dem de største vanskeligheder. Men hvis de tænkte at få respit til det nye høstår, er de blevet sørgeligt skuffede. I disse dage er der fra Vareforsyningsdirektoratet til bagerne indløbet en skrivelse, der har ramt dem som et lyn. Det kan nemlig af den se ud, som de endog skal tilbagelevere noget at det hvedemel – eller indkøbstilladelse for samme – som de har brugt! Forholdet er følgende, unægtelig meget indviklede:

Da man i maj indførte rationeringsmærker for wienerbrød og lignende meddeltes det bagerne, der havde fået deres kvantum hvede for april kvartal, at de altså var halvdelen af dette kvantum skyldige minus det, de måtte bruge til urationerede varer, og den for meget leverede hvede ville blive fradraget ved tildelingen for juli og eventuelt senere kvartaler. Den nye skrivelse dateret den 30. juni opgør det præcise kvantum hvedemel, som bagerne i juli og august må anvende til fremstilling af urationerede varer, hvorefter det hedder:

“For det resterende kvantum så og så mange kilo hvedemel skal man anmode Dem om til fordelingskontoret at indsende indkøbstilladelse eller rationeringsmærker, og denne indsendelse skal ske senest 31. juli 1942”. […]

Bagerne står altså nu foran at skulle aflevere en hvederation, som de fleste af dem slet ikke har, fordi de har brugt den op på forhånd. Hvorledes bagerne, der naturligvis er forskelligt stillede, vil klare dette, får stå hen. Hvis de vælger at tage ved lære af deres københavnske kollegaer, vælger de en ret drastisk fremgangsmåde. Et hovedstadsblad fortæller nemlig, at man i københavnske bagerforretninger kan se plakater opslået, hvorpå bagerne beder de af kunderne, som har grynmærker tilovers, om at aflevere dem til bagerne. Man vil så prøve at strække de små beholdninger ved at iblande ekstra bygmel. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. juli 1942.

1942 – Brændselsmærkerne skal hentes nu – men brændslet?

De første brændselsmærker kræver 5.000 tons koks eller cinders i Kolding.

Brændselsudvalget i Kolding bekendtgør omstående afhentningstiderne for de nye rationeringskort for udenlandsk brændsel. Det gås som tidligere frem efter alfabetiske gadenavne, og allerede i morgen skal beboerne i gader, der begynder med A og B, hente deres kort. Den 11. juli skal de sidste hente kortene.

“Udleveringen finder sted som tidligere”, siger kontorbestyrer Schmidt, “og vi regner med at ekspedere ca. 1.200 mennesker om dagen. Kortete udleveres mod den kvittering, som folk fik sammen med ansøgningsskemaerne, men kortene må afhentes af personer over 15 år. De skal jo behandles som værdipapirer, så derfor kan vi ikke overlade dem til børn. Hvis folk er bortrejst på ferie under uddelingsperioden, kan de roligt vente med at hente kortene til efter den 20. – der bliver alligevel næppe brændsel at få på mærkerne i denne måned.”

Tildelingen er omtrent uændret?

“Ja, praktisk talt. Vi begynder i år med K-mærker, som alle lejlighedstyper får. I alt uddeles der ca. 8.500 sæt rationeringskort i Kolding, og dertil kommer så de virksomheder og institutioner, der får tildeling gennem indkøbstilladelser. Men det sker også først, når K-mærkerne træder i kraft. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 1. juli 1942

1942 – Koldings købmænd venter et magert år

Omsætningen er gået betydeligt ned, fordi lagrene af gamle varer er ved at tømmes, og købeevnen er forringet.

Den sidste tid har over det meste af landet været bemærkelsesværdig stille for kolonialhandelen. Håbet om endnu at få de gode, gamle uforfalskede varer, er ved at slukkes for kunderne. Af erstatningsvarer køber man ikke mere end nødvendigt, og med hensyn til de rationerede varer bestemmer mærkerne handelens omfang. Inden for kolonialbranchen er det da også et almindeligt synspunkt, at det indeværende år vil vise betydeligt mindre omsætning end de sidste år, da der endnu var lagre at tære på.

Formanden for Koldings Kolonialforening, købmand S. Nielsen, udtalte i går over for os, at han venter sig meget lidt af den kommende tid. “Der bliver ikke noget at tjene”, siger han – “vi må være glade, hvis vi lige kan få forretningerne til at løbe rundt, så vi kan holde virksomhederne i gang, indtil der kommer bedre tider. Handelen er ikke blot lille, fordi efterspørgslen efter erstatningsvarer er mindre end efter de gamle kvaliteter og købekraften svækket, men vor fortjeneste er også forringet på grund af maksimalpriserne”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 28. februar 1942.

1942 – Hvis petroleum’en slipper helt op, rammes mindst 500 Koldingensere meget ubehageligt

Meddelelserne om, at petroleumsrationeringen til private eventuelt helt vil ophøre fra 1. marts, er kommet som en meget ubehagelig udsigt, både i by og på land. Flere end vist de fleste tror, er stadig henvist til petroleum både til lys og kogebrug, også i byen, og det er ikke engang alene i yderdistrikterne, dette forhold gør sig gældende. I adskillige ældre gader i Kolding er der ejendomme, der ikke har elektrisk installation eller gas, således f.eks. i Låsbygade.

Vi uddelte ved sidste 2 måneders periode kort til i alt 12.509 liter petroleum i Kolding, oplyser kontorbestyrer Schmidt, Brændselskontoret, til kogebrug til 340 husstande og til belysning til 310 hustande. En del af disse husstande har selvfølgelig fået kort både til kogning og belysning, men jeg vil tro, at i alt ca. 500 Koldingensere vil blive ramt af et fuldstændig bortfald af petroleumsrationerne. I alt fik private kort til 6.900 liter af de 12.500. Resten er til industribrug af forskellig art, til loddelamper, enkelte motorer, rensning med videre. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 16. januar 1942.

1942 – Ølknaphed i Kolding

Særlig galt med hvidtøllet.

I sin tid var der stor ståhej om “den fattiges enestes snaps”, som den høje skat satte en bom for. Nu ser det ud til, at vi ikke engang kan få en tår hvidtøl til aftensmaden – hver dag da. Kornrationeringen til bryggerierne har nemlig, som omtalt, bevirket, at disse har måttet indføre en kunderationering på omkring 70 pct. af det hidtidige forbrug. Rationeringen er indført som månedsrationering, og da det jo i fjor i årets første måneder var meget koldt, og der som følge deraf kun blev drukket lidt øl, er rationen i år meget lille, og den kan slet ikke slå til, oplyser man hos en af Koldings ølhandlere. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. januar 1942.

1942 – Borgmesterens nytårstale: Opgaven for Kolding bliver at skaffe arbejde og boliger

Det første møde i det nye år i Kolding Byråd indledes som sædvanlig med borgmesterens nytårstale. Knud Hansen sagde:

Vi har nu atter passeret et årsskifte. Det er nu tredje krigsvinter, vi er inde i. Forholdene bliver på mange områder vanskeligere, særlig fordi at det kniber med tilførsler af råvarer. Det skaber store vanskeligheder for byggeriet og for en mængde industrielle foretagender. Rationeringen af levnedsmidler bliver skarpere, og mange af de husholdningsvarer, som tidligere brugtes her i landet, kan slet ikke fås. Men trods alt dette har vi det langt bedre, end man har det i de krigsførende lande. Når man ser på forholdene ud over verden, hvor krigen raser, så må man trods alt sige, at vi her i landet har det godt.

Den omstændighed, at vort land besat af en krigsførende magt, hviler som et tungt tryk på landet, men når Danmark kan blive holdt ude fra direkte deltagelse i krogen, og vi, når den slutter, atter kan få den fulde frihed og selvstændighed, må disse byrder bæres med tålmodighed. Tidens vanskeligheder må man ved fælles anstrengelse søge at komme igennem. […]

Beskæftigelse og boliger

Hvad det nye år vil bringe, ved vi ikke. Men vi ved, at to store opgaver kalder på os. Der skal skaffes beskæftigelse, og der skal skaffes boliger. Vi er navnlig vedrørende boligspørgsmålet inde i en truende situation. På grund af indkvartering er en stor del af vore folkeskoleundervisning mangelfuld. Skulle det komme dertil, at vi tvinges til at tage skolelokaler i brug til husvilde familier, vil forholdene for folkeskolen yderligere forværres. I løbet af et par måneder vil Almenskolens gymnastikbygning formentlig være færdig, og da har Kolding en af landets bedste højere almenskoler, hvad lokaleforholdene angår.

Det store Søndergadeprojekt vil uden tvivl i første halvdel af dette år kunne være færdigt, og når Haderslevvej fra mejeriet op til Agtrupvej samtidig sættes i sømmelig stand, har Kolding fået en god indfaldsvej sydfra og en god forbindelsesvej til havnen. Opgaverne vil jo i øvrigt melde sig lidt efter lidt.

Jeg vil udtale ønsket om et godt år for Kolding by og dens opland, og herved ønsker jeg et godt nytår med godt samarbejde for Byrådet som helhed, og et godt nytår for hver af byrådets medlemmer. Mit sidste og højeste ønske skal være, at den frygtelige krig, som raser over hele kloden, må være afsluttet, inden dette år går til ende, så budskabet om fred på jorden atter kan få gyldighed.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 6. januar 1942.