1942 – Lidt hovedbrud til bagerne

Hvordan skal de bære sig ad med at tilbagelevere hvedemel, som de har brugt?

Alle bagere i Danmark ved, at der efter 1. september indtræder en situation, som på grund af hvedens totale svigten vil berede dem de største vanskeligheder. Men hvis de tænkte at få respit til det nye høstår, er de blevet sørgeligt skuffede. I disse dage er der fra Vareforsyningsdirektoratet til bagerne indløbet en skrivelse, der har ramt dem som et lyn. Det kan nemlig af den se ud, som de endog skal tilbagelevere noget at det hvedemel – eller indkøbstilladelse for samme – som de har brugt! Forholdet er følgende, unægtelig meget indviklede:

Da man i maj indførte rationeringsmærker for wienerbrød og lignende meddeltes det bagerne, der havde fået deres kvantum hvede for april kvartal, at de altså var halvdelen af dette kvantum skyldige minus det, de måtte bruge til urationerede varer, og den for meget leverede hvede ville blive fradraget ved tildelingen for juli og eventuelt senere kvartaler. Den nye skrivelse dateret den 30. juni opgør det præcise kvantum hvedemel, som bagerne i juli og august må anvende til fremstilling af urationerede varer, hvorefter det hedder:

“For det resterende kvantum så og så mange kilo hvedemel skal man anmode Dem om til fordelingskontoret at indsende indkøbstilladelse eller rationeringsmærker, og denne indsendelse skal ske senest 31. juli 1942”. […]

Bagerne står altså nu foran at skulle aflevere en hvederation, som de fleste af dem slet ikke har, fordi de har brugt den op på forhånd. Hvorledes bagerne, der naturligvis er forskelligt stillede, vil klare dette, får stå hen. Hvis de vælger at tage ved lære af deres københavnske kollegaer, vælger de en ret drastisk fremgangsmåde. Et hovedstadsblad fortæller nemlig, at man i københavnske bagerforretninger kan se plakater opslået, hvorpå bagerne beder de af kunderne, som har grynmærker tilovers, om at aflevere dem til bagerne. Man vil så prøve at strække de små beholdninger ved at iblande ekstra bygmel. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. juli 1942.

1942 – Brændselsmærkerne skal hentes nu – men brændslet?

De første brændselsmærker kræver 5.000 tons koks eller cinders i Kolding.

Brændselsudvalget i Kolding bekendtgør omstående afhentningstiderne for de nye rationeringskort for udenlandsk brændsel. Det gås som tidligere frem efter alfabetiske gadenavne, og allerede i morgen skal beboerne i gader, der begynder med A og B, hente deres kort. Den 11. juli skal de sidste hente kortene.

“Udleveringen finder sted som tidligere”, siger kontorbestyrer Schmidt, “og vi regner med at ekspedere ca. 1.200 mennesker om dagen. Kortete udleveres mod den kvittering, som folk fik sammen med ansøgningsskemaerne, men kortene må afhentes af personer over 15 år. De skal jo behandles som værdipapirer, så derfor kan vi ikke overlade dem til børn. Hvis folk er bortrejst på ferie under uddelingsperioden, kan de roligt vente med at hente kortene til efter den 20. – der bliver alligevel næppe brændsel at få på mærkerne i denne måned.”

Tildelingen er omtrent uændret?

“Ja, praktisk talt. Vi begynder i år med K-mærker, som alle lejlighedstyper får. I alt uddeles der ca. 8.500 sæt rationeringskort i Kolding, og dertil kommer så de virksomheder og institutioner, der får tildeling gennem indkøbstilladelser. Men det sker også først, når K-mærkerne træder i kraft. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 1. juli 1942

1942 – Gas-rationering for hele landet fra lørdag

Normalrationen bliver 10 kubikmeter pr. husstand plus 4 kubikmeter for hver person i husstanden.

Med hele den alvorlige brændselssituation som baggrund har Handelsministeriet, efter indgående overvejelser og forhandlinger, gennem en bekendtgørelse nu udstedt påbud om ensartet gasrationering overalt i landet. Den udfærdigede “bekendtgørelse om levering af gas med betaling til forbrugere” træder i kraft den 20. ds. og indfører således almindelige gasrationering for ethvert husholdningsforbrug af gas. Normalration: 10 kubikmester pr. husstand plus 4 kubikmeter for hver person i husstanden pr. måned.

Rationerings tilrettelæggelse. Måleaflæsning foretages snarest muligt.

Rationeringen er tilrettelagt på følgende måde: for det forbrug af gas i private husholdninger, som finder sted efter den første måleaflæsning, fastsættes der i gasværket en grundpris, som skal være ens for alle forbrugere i kommunen, og som beregnes pr. forbrugt kubikmeter gas.

Måleaflæsningen foretages snarest muligt. Den fastsatte grundpris skal betales for et månedligt normalforbrug af gas til kogning og madlavning, normalrationen er indtil videre fastsat til 10 kubikmeter pr. husstand plus 4 kubikmeter for hver person i husstanden. Til husstande, i hvilke der ved en aflæsningsperioden påbegyndelse findes børn under 2 år, gives der en månedlig ekstra-ration gas til kogning og madlavning på 3 kubikmeter gas pr. barn under 2 år. For husstande, hos hvem der er installeret gasvaskekedler alene til brug for den pågældende husstand, eller som ikke har adgang til vask på anden måde end ved gas, kan kommunalbestyrelsen fastsætte et tillæg til grundrationen på indtil 7 kubikmeter gas pr. måned. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 16. juni 1942.

1942 – Der skal afleveres mærker for kiks, knækbrød og julekage

20 gram mærker for et stykke wienerbrød – 480 gram mærker for en helpakke knækbrød.

Fra og med 15. maj udvides brødrationeringen til også at omfatte wienerbrød m.v. Der kræves da rationeringsmærker ved køb af alt brød og bagværk med undtagelse af kager samt bisquit og vafler. Ved kager forstås bagværk, i hvilket højst 33 pct. af vægten er mel, og som er fremstillet uden anvendelse af gær. Herefter er ikke alene horn, rundstykker og gifler inde under rationeringen, men også al slags wienerbrød, wienerbrødsstænger, theboller, julekager samt kiks, knækbrød og rasp. Ved kager, der er undtaget, forstås almindelige konditorkager, sandkager, plumkager, lagkager, småkager.

20 gram franskbrødsmærker for et stykke wienerbrød

Herefter skal der til wienerbrød af enhver salgs med gennemsnitsvægt 40 gr. bagt afleveres 20 gr. franskbrødsmærker. Til wienerbrødsstænger med en gennemsnits dejvægt af 150 gr., 80 gr. franskbrødsmærker, og til theboller af en gennemsnitsvægt på 35 gr. bagt, 20 gr. franskbrødsmærker.

Om de nye regler for brødrationering kan endvidere oplyses, at der skal afleveres 100 gr. franskbrødsmærker pt., 125 gr. hvedekiks, 80 gr. rugbrødsmærker pr. 125 gr. rugkiks og 480 gr. rugbrødsmærker pr. helpakke knækbrød med nettoindhold ca. 400 gr. For kringler, smørkager, julekager m.m., større end 150 gr. dejvægt, afleveres mærker i forhold hertil. […]

Kilde: Uddrag. Kolding Avis, 14. maj 1942

1942 – Folk bør straks begynde at spare på gassen!

Gasværksbestyrer Husted ville hellere have haft ensartet rationering over hele landet.

Andet steds i bladet gengiver vi Handelsministeriets cirkulære om en gasrationering, der skal indføres efter kommunalbestyrelses skøn, fordi man må frygte forsyningsvanskeligheder på grund af den langvarige vinter. Man må vel gå ud fra, at Handelsministeriets henstilling i virkeligheden er en indirekte ordre, og at der derfor også i Kolding må indføres rationeringsbestemmeler, selv om vi ikke er et af de hårdest ramte værker.

Vi skal jo nu i fasværksudvalget drøfte sagen, siger gasværksbestyrer Husted. Selv havde jeg foretrukket at der kom ensartede regler for hele landet. Det nu anviste system kan let give anledning til vilkårligheder, og det kan komme til at gå sådan at et værk, der virkelig sparer, kommer til at afgive kul til et andet, der ikke har været så sparsommeligt, og det er jo ikke meningen.

Hvilket rationeringssystem ville De foretrække?

Det er ikke let at sige – de har jo alle visse ulemper. Spærretimer kan være generende og giver måske heller ikke tilstrækkelig besparelse. En fortynding af gassen fra værket giver ganske vist en bedre udnyttelse af kullene, men betyder i realiteten også en prisforhøjelse. Så er der den mulighed at fastsætte en højere pris ud over et vist gennemsnitsforbrug. Det havde man adskillige steder under sidste krig. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 20. marts 1942.

1942 – Gasrationering over hele landet fra 1. april?

Købstadsforeningen har drøftet nødvendigheden fordi gasværkernes kulforsyning er truet.

Fra København meldes i dag, at der i disse dage føres en række vigtige forhandlinger, om efter alt at dømme vil føre til, at der inden påske – formentligt fra 1. april – indføres gasrationering, idet man er ængstelig for, at en fuldstændig udtømning af lagrene vil stille gasværkernes i en alt for farlig situation. Allerede i nogen tid har gasværkernes fået deres kulforbrug fra Statens Beredskabslager, hedder det i meddelesen. Man mener at kunne holde ud til hen i april, men løber en risiko ved at bruge kullene helt op. Der har allerede en gang under denne krig været gasrationering i København, nemlig i det første kvartal efter krigsudbruddet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 18. marts 1942.

1942 – Koldings købmænd venter et magert år

Omsætningen er gået betydeligt ned, fordi lagrene af gamle varer er ved at tømmes, og købeevnen er forringet.

Den sidste tid har over det meste af landet været bemærkelsesværdig stille for kolonialhandelen. Håbet om endnu at få de gode, gamle uforfalskede varer, er ved at slukkes for kunderne. Af erstatningsvarer køber man ikke mere end nødvendigt, og med hensyn til de rationerede varer bestemmer mærkerne handelens omfang. Inden for kolonialbranchen er det da også et almindeligt synspunkt, at det indeværende år vil vise betydeligt mindre omsætning end de sidste år, da der endnu var lagre at tære på.

Formanden for Koldings Kolonialforening, købmand S. Nielsen, udtalte i går over for os, at han venter sig meget lidt af den kommende tid. “Der bliver ikke noget at tjene”, siger han – “vi må være glade, hvis vi lige kan få forretningerne til at løbe rundt, så vi kan holde virksomhederne i gang, indtil der kommer bedre tider. Handelen er ikke blot lille, fordi efterspørgslen efter erstatningsvarer er mindre end efter de gamle kvaliteter og købekraften svækket, men vor fortjeneste er også forringet på grund af maksimalpriserne”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 28. februar 1942.

1942 – Den motorsagkyndige understreger atter det meningsløse i forbuddet mod små droskevogne

Samfundet snydes for mange kilometer tiltrængt nyttekørsel.

Inspireret af Folkebladets artikel i går om de praktiserende lægers drøje kamp med elementerne og benzinmanglen for at nå rundt til deres patienter på en årstid, hvor de forskellige sygdomme især sætter ind, blev vi i middags ringet op af den motorsagkyndige, ingeniør Mikkel Thomsen, der harmdirrende endnu engang understregede det aldeles meningsløse i, at droske- og lillebilkørslen fremdeles ved lov skal finde sted med de store og benzinslugende 6- og 8-cylindrede vogne, mens den lige så vel, navnlig til lægekørsel og lignende, kunne foretages med langt mindre og mere benzinbesparende køretøjer, hvorved der kunne opnås 2-3 gange så megen kilometerkørsel, som med de store vogne.

Det er vel snart et års tid siden, Koldings motorsagkyndige, i øvrigt i fuld overensstemmelse med sine kolleger i nabobyerne, i en samtale med Folkebladet meget kraftigt slog til lyd for, at Justitsministeriet gav los på en sådan i en nødsituation ganske meningsløse bestemmelse om “offentlige” bilers dør-mål og adskillelsesforhold. Allerede dengang blev det meget stærkt understreget og påpeget, hvor mange flere kilometers kørsel, der kunne opnås, hvis Justitsministeriet blot med et pennestrøg havde givet denne lempelse til gavn både for vognmændene og det kørene publikum. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 19. februar 1942.