1941 – Dommen i benzinkort-sagen

Hovedmanden fik 8 måneder, godsejer Ellemann 40 dage, L. Jensen 60 dages fængsel og Søndergaard 40 dages hæfte, mens Lauridsen slap med en bøde.

Først i går eftermiddags kl. 16.30 sattes domsmandsretten i den store Benzinkort-tyverisag fra Kolding Politikontor. Hovedmanden, fhv. kontorist Sv. Aage Schultz dømtes efter anklageskriftet for tyveri udført i tjenesteforhold, falsk bogføring og overtrædelse af benzinbestemmelserne til 8 måneders fængsel, og 800 kr., som han skønnedes uretmæssigt at have oppebåret ved salget af kortene, konfiskeredes til fordel for statskassen. I straffen fragår 24 dage, som han har siddet i varetægtsarrest.

Godsejer Ellemann, Assens, og forretningsbestyrer L. Jensen, Kolding, blev for hæleri idømt henholdsvis 40 og 60 dages fængsel, og L. Jensen skal betale 103 kr. til statskassen, idet hans fortjeneste ved videresalg af kortene har andraget dette beløb. Dommen bygger på, at de to mænd, der kendte Schultz, og vidste at han var ansat på Politikontorets Motorafdeling, ikke efter det foreliggende kan have været uvidende om, at S. havde stjålet kortene, som de købte. For Søndergaards vedkommende fandt retten det betænkeligt at dømme ham for hæleri i almindelig forstand, men han blev for uagtsomt hæleri og for ulovligt salg af kafferationeringsmærker idømt 40 dages hæfte, og den uretmæssigt oppebårne fortjeneste ved salget af kortene, 150 kr., skal indbetales til statskassen. Slagtermester Lauridsen, Fredericia, slap billigst. For hans vedkommende var der kun tale om køb af benzinkort og overtrædelse af benzinbestemmelserne. Han skal betale 12 dagsbøder a 15 kr., men de 6 dagsbøder anses for betalt ved udståede varetægtsarrest. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 17. september 1941.

1941 – Trods dårlig høst – brød nok til alle!

Derimod kommer det til at knibe med foderkorn. Rationerne i Danmark de største i Europa siger Handelsministeren.


På et møde i aftes i Kalundborg gav handelsmin. en række supplerende oplysninger om rationsordningen i oktober kvartal. Ministeren beklagede, at høsten netop i år ville give så lille et foldudbytte, men det betød dog ikke, at vi kommer til at mangle brødkorn, idet der var tilsået meget større arealer med brødkorn end i fjor.

Afleveringskornet ville fuldt ud dække det nuværende brødforbrug til 1. oktober 1942. Værre er det med foderkornet. Her vil den lille høst sikkert bevirke mindre svineslagtninger, yderligere kreaturreduktioner og dermed også mindre smørproduktion. Kartofler bliver der nok af, idet høsten tegner til at blive langt større end i fjor, og for sukkerroernes vedkommende tegner høsten sig på tilfredsstillende, at den ikke blot vil dække vort hidtidige forbrug, men der skulle også blive 65-70.000 tons til eksport. Om brændselssituationen oplyste ministeren, at der til dækning af F-mærker plus tildeling til skoler og hospitaler, alderdomshjem sov. ville medgå 425.000 tons, som er til steder her i landet. […]

Kilde: Uddrag, Demokraten, 7. september 1941.

1941 – Forbud mod handel med kaffe, the og kakao fra nytår

Når beholdningerne er brugt op, bliver rationeringen standset og formentlig afløst af forbud.
Vi har tidligere bebudet, at der dog er en chance for kaffe-, the- og kakaorationen i oktober kvartal. Siden vi sidst berørte spørgsmålet er der intet sket, som har mindsket chancen for en fortsættelse af rationeringen dette år ud. Men dermed vil de disponible beholdninger, som de er opgivet til rationeringsmyndighederne, også være opbrugt. Den uundgåelige lille rest, der blive tilbage, er hverken nok til en hel eller delvis rationering, og man må vente, at den bliver anvendt til særlige formål. Det vil sige forbrugere, der har særlig vanskelige leveforhold eller arbejdsforhold, og som ganske naturligt trænger til den opmuntring, der kan ligge i at få ekstra-tildeling af disse nydelsesmidler.

Fra og med nytår opstår så spørgsmålet om det næste skridt. Rationeringen bliver standset, men det er ikke utænkeligt, at myndighederne afløser rationeringen med et kategorisk forbud mod al handel med kaffe, the og kakao. En blot og var standsning af rationeringen vil kun virke som en præmiering af den illegitime handel med disse tre varer. Og anstændigvis kan man ikke give varerne fri, således at de kan købes ganske tilfældigt og eventuelt også købes op. […]

Kilde: Uddrag, Social-Demokraten, 23. august 1941.

1941 – Benzin-affæren i Kolding

Der sidder nu kun hovedmanden samt en Koldinggenser og en Fredericianer.
Efter det lukkede retsmøde i Kolding i går blev yderligere en af de fængslede i benzinkortaffæren løsladt. Der sidder nu kun hovedmanden kontorist Schultz samt slagterm. S., Fredericia, og handelsmand Hans P. Holm, Kolding. Sagen fortsættes i et nyt retsmøde i Kolding mandag. Dette er dog kun indledningen til den ret omfattende sag, der allerede omfatter 30 sider i retsprotokollen. […]

Kilde: Uddrag, Fredericia Social-Demokrat, 23. august 1941.

1941 – Provinsen har kaffe til to kvartaler

Siger de jyske købmandsforeninger, der protesterer mod at stoppe 1. oktober.
På bestyrelsesmødet i Centralorganisationen af Købmandsforeninger i Jylland i Aarhus drøftede man rationeringsspørgsmålet. Man mente, at der var kaffe nok i provinsen til et a to kvartaler udover det indeværende, og man protesterede derfor mod de bestræbelser, der var fremme for at stands kafferationeringen til 1. oktober, da man fandt, at disse kun gik ud på at skaffe København kaffe på provinsens bekostning.

Endvidere drøftedes kunstgødningssituationen. Man mangler nu superfosfat, da de forventede tilførelser fra Rusland er standset. Derimod er forholdene for kali- og kvælstofgødning nogenlunde. Noget særligt samfundssind lyser egentlig ikke ud af bemærkningerne om den københavnske bjergsomhed i kaffespørgsmålet. Fornuftigvis kan myndighederne ikke ventes at tage noget hensyn til denne protest […]

Kilde: Uddrag, Social-Demokraten, 13. august 1941.

1941 – Sagen om de stjålne benzinkort

fra Motorkontoret i Kolding har endnu ikke givet anledning til nye forhør, bortset fra at den Fredericia-slagtermester, anholdelsen blev opretholdt over, i formiddags fremstilledes i et retsmøde, da anholdelsesfristen var udløbet. I retsmødet i middags blev slagtermesteren fængslet til den 15. aug., da fængslingsfristen for de øvrige tiltalte også udløber, Den anden slagtermester fra Fredericia, som havde appelleret fængslingskendelsen til Landsretten, har i dag fået meddelelse om, at Landsretten har stadfæstet fængslingskendelsen.

Sagen minder meget om den tidligere tyveriaffære fra Motorkontoret, men denne gang skal der være tale om falsk i forbindelse med tyveriernem og det betinger naturligvis en alvorligere straf. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 12. august 1941.

1941 – Ny tyveri-affære på Motorkontoret i Kolding

Kontoristen stjal benzinkort og solgte dem – 5 anholdelser.

Bag det kort omtalte forhør bag lukkede døre i kriminalretten i Kolding i går, skjulte der sig en ny benzinkort-tyveriaffære fra Motorkontoret på Domhuset.

Den i går anholdte var nemlig en tidligere kontorist på Motorkontoret, Svend Aage Schultz (der er midt 30’erne og tidligere har været købmand), og som fik ansættelse på Motorkontoret i Kolding efter at benzinkortene havde skaffet kontoret så meget arbejde. Desværre må eksemplet med den tidligere kontorist Buch-Petersen havde smittet – det var det første tilfælde med benzinkorttyverier fra motorkontorer i Danmark – og ligesom Buch-Petersen færdedes den nu fængslede fhv. motorkontorist meget i byens mindre restaurationer.

Schultz fik ansættelse i foråret 1940, og han begyndte sien tyverier i maj måned. I september måned fik han sin afsked, da han var sløset med sit arbejde og færdedes for meget på restaurationer, hvor han drak og svirede. At der var noget galt i form af direkte tyverier, havde man dengang ingen anelse om, det opdagede man manglede senere ved en revision. Da manglede man mærker til 7-800 liter, men Schultz har tilstået at havde stjålet mærker til ca. 2.000 liter! […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 9. august 1941.

1941 – Der skal spares stærkt på jern og tømmer ved byggearbejder

Fire tons jern pr. 10.000 kr.s arbejdsløn ved rensningsanlæg, men ellers kun tre tons jern.

Der er tidligere henstillet til ministeriernes om at sørge for, at der ved projektering af alle anlægsarbejder som udføres for ministerierne, eller hvortil der af det offentlige ydes lån eller tilskud, gennemføres den yderste besparelse med hensyn til anvendelse af jern og tømmer, og der blev ansat bestemte maksimumsgrænser for anvendelse af jern og træ ved sådanne anlægsarbejder.

Nu har – meddeler Ministeriets Pressesekretariat – Indenrigsministeriet udsendt meddeles om, at tilsvarende begrænsninger i forbruget af jern skal findes sted, dels hvad angår kommunale anlægsarbejder, således arbejder der udføres af havne i tilfælde, hvor der ikke ydes støtte i henhold til lovgivningen. Hovedreglen vil være, at jernforbruget ikke overstiger de grænser, der er fastsat af Statsministeriet med hensyn til arbejder, som iværksættes af staten eller med statsstøtte. Intet arbejde må kræve mere end tre tons jern pr. 10.000 kr. Arbejdsløn ved det pågældende anlægsarbejde. Til rensningsanlæg må der anvendes indtil fire tons jern pr. 10.000 kr. arbejdsløn.

Også i forbruget af træ må der udvises størst mulige sparsommelighed særligt for tømmer […]

Kilde: Uddrag, Ribe Stifts-Tidende, 15. juli 1941.