1942 – Den store benzin-aftager fundet

Har tilstået køb af 2.000 liter uden mærker

For nogle måneder siden vedtog en benzintank-bestyrer i Kolding at betale en bøde på 3.500 kr. for en mangel på godt 4.000 liter benzin – i øvrigt den største bøde, der er idømt, og den største benzinmangel, der er konstateret i Kolding Politikreds.

Anklagemyndigheden appellerede dommen til Landsretten, der forhøjede bøden til 5.000 kr., og forvandlingsstraffen sattes til 30 dages hæfte. Under sagen havde tankbestyreren erklæret, at han havde solgt benzinen til ikke navngivne personer, som han ikke kendte.

Den sidste viste sig imidlertid ikke at være rigtigt. Tankbestyreren, der var begyndt af afsone sin hæftestraf og havde afsonet over halvdelen af den, røbede nu, hvem der var aftager af den væsentligste portion af benzinen. Det var en opkøber, der havde vidstrakt kørsel, og han skal have aftaget i hvert fald 2.000 liter benzin uden mærker. Dette antal liter erkender han i hvert fald selv overfor politirapporten, han havde fået udleveret uden mærker.

At tankbestyreren har råbet sin aftager, skyldes måske, at det var en aftale imellem dem, at aftageren af benzinen skulle betale den bøde, som tankbestyreren eventuelt måtte blive idømt. Og åbenbart har de to herrer ikke kunnet blive enige om bødens betaling. Tankbestyreren, der efter at have redegjort for, hvem der var aftager af benzinen, indsendte ansøgning om benådning til kongen fore resten af straffen, blev derefter benådet og sat på fri fod. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. september 1942.

1942 – Kriminalretsforhøret i går løftede sløret for den store smørsag

Mejeribestyrer A. Jensens to brødre forklarer om mærkekøbet på “den sorte børs” og om salget af smør uden mærker, som skulle skjules gennem fløderegnskabet. Førstemejeristen hævder, at de 600 kg. smør, som solgtes, var ved at blive harsk.

Ved et retsmøde i går eftermiddags i Kolding Kriminalret løftedes sløret lidt for den – af hensyn til opklaringen – med så megen hemmelighedsfuldhed omgivne smørsag fra Kolding Centralmejeri. Der er som bekendt dels solgt smør uden mærker og dels køb smørmærker på den lokale “sorte børs”. For 14 dage siden fængsledes mejeribestyrer A. Jensen og kort efter handelsmand Holm, Låsbygade, der har solgt mærkerne. I onsdags anholdtes mejeribestyrerens to brødre, Herluf og Agner Jensen, der er ansat på mejeriet henholdsvis som førstemejerist og fyrbøder og maskinpasser.

I retsmødet i går afhørtes de to sidst anholdte og Holm for åbne døre, medens mejeribestyrer Jensens afhøring fandt sted i et efterfølgende lukket retsmøde. Det var ventet, at mejeribestyreren og Holm var blevet løsladt, men de fængsledes for yderligere 6 dage, ligesom dommer Strøbech afsagde 6 dages fængslingskendelse for Herluf og Agner Jensen. Sagen synes langtfra opklaret til bunds endnu, men i øvrigt skal vi lade forhøres-referatet tale for sig selv.

Da smørmærkerne købtes på “den sorte børs” i Låsbygade

Først fremstilledes fyrbøder og maskinpasser Agner Jensen som sigtet for overtrædelse af rationeringsbestemmelserne vedrørende smørbekendtgørelsen af 12. december 1940.

Politifuldmægtig Schlichtkrull spurgte ham straks, om havde deltaget i handel med rationeringskort for smør?

Agner J: “Ja, for smørmærker til 400 kg.”

Vil De forklare lidt om de nærmere omstændigheder.

“Ja, det er ikke til at huske så nøje.”

Det vil gavne Dem, selv at tale rent ud.

“Ja, se, min broder (mejeribest. A. Jensen) sagde en dag til mig, om jeg ikke kunne gå ud og købe nogle smørmærker. Han gav mg 800 kr. I bundter, men jeg opdagede senere, at der kun var 760 kr., idet der manglede 4 tiere i et af bundterne. Jeg talte ikke efter, da jeg fik beløbet. Der var 8 bundter.”

Hvor mange smørmærker sagde Deres broder, at De skulle købe?

“Så mange, jeg kunne få.”

Hvad skulle de bruges til?

“Det sagde han ikke noget om.”

Det var mærkeligt, at De så ville gøre det.

“Ja, hvad gør man ikke for at hjælpe sin broder; der havde jo været politi.”

Mærkerne kostede 5 kroner “pr. kilo”.

Sagde Deres broder noget om, hvor De skulle gå hen?

“Ja, muligvis til handelsmand Holm i Låsbygade.”

Kende De Holm i forvejen og vidste, hvor han boede?

“Nej, men af en dreng fik jeg at vide, at han boede i nr. 57, hvor jeg så gik op, men fandt ikke Holm hjemme. Jeg fik at vide, at han sikkert var hos slagter Martin Christensen eller på Sønderbros Café. Jeg opsøgte slagter Christensen og spurgte, om han ikke ville få fat i Holm, da jeg gerne skulle have nogle smørmærker af ham. Christensen tog sin cykel og kørte til Sønderbros Café, hvor han også rigtig nok traf Holm.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. august 1942.

1942 – Solgte for et par tusinde kroner rationeringsmærker

Den tidligere straffede handelsmand Holm, blev om aften den 3. august 1942 anholdt i Vejle af Kolding Kriminalpoliti, som førte Holck til Kolding, hvor han den efterfølgende eftermiddag skulle fremstilles i kriminalretten.

Sagen handler om, at Holm skulle have solgt for et par tusinde kroner rationeringsmærker til en mejeribestyrer Jensen i Kolding, som allerede er fængslet i sagen. Kriminalpolitiet mener, at der er flere implicerede i sagen.

Kilde: Lolland-Falster Social-Demokrat, 4. august 1942, side 5

1942 – Kolding Centralmejeris bestyrer anholdt

Sigtet for overtrædelse af Kriseloven. Fængslet i lukket retsmøde i eftermiddag.

Efter nogen tids undersøgelser har kriminalpolitiet i Kolding i formiddags kl. 11 foretaget en ret opsigtsvækkende anholdelse i en kriminalsag i Kolding. Et kvarter over elleve vendte kriminalbetjent E. Andersen, der har arbejdet med sagen, tilbage til Domhuset med den anholdte, mejeribestyrer A. Jensen. Han sigtes for at have solgt bl.a. smør for fløde til en større konditorvirksomhed i Kolding, og også for ulovlige leverancer uden at modtage mærker til en anden storaftager. Det kan ventes, at sagen vil tage et ret betydeligt omfang, idet ikke blot sælgeren, men også de mennesker, der har afkøbt varerne, vil blive draget til ansvar.

Men også for hovedmanden selv, mejeribestyrer Jensen, kan man vente, at sagen vil udvikle sig og muligvis medføre en udvidelse af sigtelserne. Mejeribestyrer Jensen fremstilledes i eftermiddag i et lukket retsmøde og retsmødets afslutning begærede politiet ham fængslet. Mejeribestyrer Jensen blev knyttet til det nyoprettede Centralmejeri, der trådte i drift så sent som i december måned forrige år. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 1. august 1942.

1942 – Lidt hovedbrud til bagerne

Hvordan skal de bære sig ad med at tilbagelevere hvedemel, som de har brugt?

Alle bagere i Danmark ved, at der efter 1. september indtræder en situation, som på grund af hvedens totale svigten vil berede dem de største vanskeligheder. Men hvis de tænkte at få respit til det nye høstår, er de blevet sørgeligt skuffede. I disse dage er der fra Vareforsyningsdirektoratet til bagerne indløbet en skrivelse, der har ramt dem som et lyn. Det kan nemlig af den se ud, som de endog skal tilbagelevere noget at det hvedemel – eller indkøbstilladelse for samme – som de har brugt! Forholdet er følgende, unægtelig meget indviklede:

Da man i maj indførte rationeringsmærker for wienerbrød og lignende meddeltes det bagerne, der havde fået deres kvantum hvede for april kvartal, at de altså var halvdelen af dette kvantum skyldige minus det, de måtte bruge til urationerede varer, og den for meget leverede hvede ville blive fradraget ved tildelingen for juli og eventuelt senere kvartaler. Den nye skrivelse dateret den 30. juni opgør det præcise kvantum hvedemel, som bagerne i juli og august må anvende til fremstilling af urationerede varer, hvorefter det hedder:

“For det resterende kvantum så og så mange kilo hvedemel skal man anmode Dem om til fordelingskontoret at indsende indkøbstilladelse eller rationeringsmærker, og denne indsendelse skal ske senest 31. juli 1942”. […]

Bagerne står altså nu foran at skulle aflevere en hvederation, som de fleste af dem slet ikke har, fordi de har brugt den op på forhånd. Hvorledes bagerne, der naturligvis er forskelligt stillede, vil klare dette, får stå hen. Hvis de vælger at tage ved lære af deres københavnske kollegaer, vælger de en ret drastisk fremgangsmåde. Et hovedstadsblad fortæller nemlig, at man i københavnske bagerforretninger kan se plakater opslået, hvorpå bagerne beder de af kunderne, som har grynmærker tilovers, om at aflevere dem til bagerne. Man vil så prøve at strække de små beholdninger ved at iblande ekstra bygmel. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. juli 1942.

1942 – Brændselsmærkerne skal hentes nu – men brændslet?

De første brændselsmærker kræver 5.000 tons koks eller cinders i Kolding.

Brændselsudvalget i Kolding bekendtgør omstående afhentningstiderne for de nye rationeringskort for udenlandsk brændsel. Det gås som tidligere frem efter alfabetiske gadenavne, og allerede i morgen skal beboerne i gader, der begynder med A og B, hente deres kort. Den 11. juli skal de sidste hente kortene.

“Udleveringen finder sted som tidligere”, siger kontorbestyrer Schmidt, “og vi regner med at ekspedere ca. 1.200 mennesker om dagen. Kortete udleveres mod den kvittering, som folk fik sammen med ansøgningsskemaerne, men kortene må afhentes af personer over 15 år. De skal jo behandles som værdipapirer, så derfor kan vi ikke overlade dem til børn. Hvis folk er bortrejst på ferie under uddelingsperioden, kan de roligt vente med at hente kortene til efter den 20. – der bliver alligevel næppe brændsel at få på mærkerne i denne måned.”

Tildelingen er omtrent uændret?

“Ja, praktisk talt. Vi begynder i år med K-mærker, som alle lejlighedstyper får. I alt uddeles der ca. 8.500 sæt rationeringskort i Kolding, og dertil kommer så de virksomheder og institutioner, der får tildeling gennem indkøbstilladelser. Men det sker også først, når K-mærkerne træder i kraft. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 1. juli 1942

1942 – Der skal afleveres mærker for kiks, knækbrød og julekage

20 gram mærker for et stykke wienerbrød – 480 gram mærker for en helpakke knækbrød.

Fra og med 15. maj udvides brødrationeringen til også at omfatte wienerbrød m.v. Der kræves da rationeringsmærker ved køb af alt brød og bagværk med undtagelse af kager samt bisquit og vafler. Ved kager forstås bagværk, i hvilket højst 33 pct. af vægten er mel, og som er fremstillet uden anvendelse af gær. Herefter er ikke alene horn, rundstykker og gifler inde under rationeringen, men også al slags wienerbrød, wienerbrødsstænger, theboller, julekager samt kiks, knækbrød og rasp. Ved kager, der er undtaget, forstås almindelige konditorkager, sandkager, plumkager, lagkager, småkager.

20 gram franskbrødsmærker for et stykke wienerbrød

Herefter skal der til wienerbrød af enhver salgs med gennemsnitsvægt 40 gr. bagt afleveres 20 gr. franskbrødsmærker. Til wienerbrødsstænger med en gennemsnits dejvægt af 150 gr., 80 gr. franskbrødsmærker, og til theboller af en gennemsnitsvægt på 35 gr. bagt, 20 gr. franskbrødsmærker.

Om de nye regler for brødrationering kan endvidere oplyses, at der skal afleveres 100 gr. franskbrødsmærker pt., 125 gr. hvedekiks, 80 gr. rugbrødsmærker pr. 125 gr. rugkiks og 480 gr. rugbrødsmærker pr. helpakke knækbrød med nettoindhold ca. 400 gr. For kringler, smørkager, julekager m.m., større end 150 gr. dejvægt, afleveres mærker i forhold hertil. […]

Kilde: Uddrag. Kolding Avis, 14. maj 1942

1942 – Koldings købmænd venter et magert år

Omsætningen er gået betydeligt ned, fordi lagrene af gamle varer er ved at tømmes, og købeevnen er forringet.

Den sidste tid har over det meste af landet været bemærkelsesværdig stille for kolonialhandelen. Håbet om endnu at få de gode, gamle uforfalskede varer, er ved at slukkes for kunderne. Af erstatningsvarer køber man ikke mere end nødvendigt, og med hensyn til de rationerede varer bestemmer mærkerne handelens omfang. Inden for kolonialbranchen er det da også et almindeligt synspunkt, at det indeværende år vil vise betydeligt mindre omsætning end de sidste år, da der endnu var lagre at tære på.

Formanden for Koldings Kolonialforening, købmand S. Nielsen, udtalte i går over for os, at han venter sig meget lidt af den kommende tid. “Der bliver ikke noget at tjene”, siger han – “vi må være glade, hvis vi lige kan få forretningerne til at løbe rundt, så vi kan holde virksomhederne i gang, indtil der kommer bedre tider. Handelen er ikke blot lille, fordi efterspørgslen efter erstatningsvarer er mindre end efter de gamle kvaliteter og købekraften svækket, men vor fortjeneste er også forringet på grund af maksimalpriserne”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 28. februar 1942.