1942 – Der skal afleveres mærker for kiks, knækbrød og julekage

20 gram mærker for et stykke wienerbrød – 480 gram mærker for en helpakke knækbrød.

Fra og med 15. maj udvides brødrationeringen til også at omfatte wienerbrød m.v. Der kræves da rationeringsmærker ved køb af alt brød og bagværk med undtagelse af kager samt bisquit og vafler. Ved kager forstås bagværk, i hvilket højst 33 pct. af vægten er mel, og som er fremstillet uden anvendelse af gær. Herefter er ikke alene horn, rundstykker og gifler inde under rationeringen, men også al slags wienerbrød, wienerbrødsstænger, theboller, julekager samt kiks, knækbrød og rasp. Ved kager, der er undtaget, forstås almindelige konditorkager, sandkager, plumkager, lagkager, småkager.

20 gram franskbrødsmærker for et stykke wienerbrød

Herefter skal der til wienerbrød af enhver salgs med gennemsnitsvægt 40 gr. bagt afleveres 20 gr. franskbrødsmærker. Til wienerbrødsstænger med en gennemsnits dejvægt af 150 gr., 80 gr. franskbrødsmærker, og til theboller af en gennemsnitsvægt på 35 gr. bagt, 20 gr. franskbrødsmærker.

Om de nye regler for brødrationering kan endvidere oplyses, at der skal afleveres 100 gr. franskbrødsmærker pt., 125 gr. hvedekiks, 80 gr. rugbrødsmærker pr. 125 gr. rugkiks og 480 gr. rugbrødsmærker pr. helpakke knækbrød med nettoindhold ca. 400 gr. For kringler, smørkager, julekager m.m., større end 150 gr. dejvægt, afleveres mærker i forhold hertil. […]

Kilde: Uddrag. Kolding Avis, 14. maj 1942

1942 – Koldings købmænd venter et magert år

Omsætningen er gået betydeligt ned, fordi lagrene af gamle varer er ved at tømmes, og købeevnen er forringet.

Den sidste tid har over det meste af landet været bemærkelsesværdig stille for kolonialhandelen. Håbet om endnu at få de gode, gamle uforfalskede varer, er ved at slukkes for kunderne. Af erstatningsvarer køber man ikke mere end nødvendigt, og med hensyn til de rationerede varer bestemmer mærkerne handelens omfang. Inden for kolonialbranchen er det da også et almindeligt synspunkt, at det indeværende år vil vise betydeligt mindre omsætning end de sidste år, da der endnu var lagre at tære på.

Formanden for Koldings Kolonialforening, købmand S. Nielsen, udtalte i går over for os, at han venter sig meget lidt af den kommende tid. “Der bliver ikke noget at tjene”, siger han – “vi må være glade, hvis vi lige kan få forretningerne til at løbe rundt, så vi kan holde virksomhederne i gang, indtil der kommer bedre tider. Handelen er ikke blot lille, fordi efterspørgslen efter erstatningsvarer er mindre end efter de gamle kvaliteter og købekraften svækket, men vor fortjeneste er også forringet på grund af maksimalpriserne”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 28. februar 1942.

1941 – 125 gram kaffe eller et kilo sukker på “ekstramærket”

Ved køb af kaffe skal desuden afleveres et G-mærke og ved køb af sukker et H-mærke.

De af handelsministeren af spørgsmålet omtalte overvejelser af spørgsmålet om muligheden for tildeling af ekstraration kaffe, the og kakao er nu afsluttet med det resultat, at Handelsministeriet gennem en i dag udstedt bekendtgørelse om, at det på rationeringskortet for brød, gryn og kaffe m.v. for oktober kvartal om “ekstramærke” betegnede rationeringsmærke i tiden fra d, 10. til 31. december vil kunne anvendes til køb af kaffe, the og kakaomel eller sukker.

Da beholdningen af kaffe, the og kakao nu kun er meget ringe, vil adskillige forbrugere ikke kunne købe disse varer hos deres sædvanlige forbindelse. Der er derfor givet de forbrugere, som ikke kan skaffe sig kaffe, the eller kakao, adgang til i stedet at indkøbe en ekstra ration sukker. Ekstrarationerne er fastsat til 125 g. brændt kaffe eller 125 g. kakao eller 50 g. the eller 1 kg. sukker. […]

Salg af kaffe efter 1. januar forbudt.

Endelig siger bekendtgørelsen, at salg og udlevering af kaffe, the og kakaomel fra 1. januar 1942 er forbudt. Denne bestemmelse viser, at man fra myndighedernes side må regne med, at kaffelagrene til dette tidspunkt vil være så godt som udtømt eller i hvert fald, at der ikke er mulighed for at give en almindelig ration til samtlige forbrugere. Handelsministeriet vil derefter i hvert enkelt tilfælde træffe bestemmelse om, hvorledes eventuelt resterende beholdninger af kaffe, the og kakao skal anvendes. Man kan imidlertid ikke forvente, at der i almindelighed vil blive give tilladelse til salg til private forbrugere.

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 11. december 1941.

1941 – Stort set uforandrede rationeringer i januar kvartal

Muligvis skærpede bestemmelser for sigtebrødets vedkommende. Julekaffe på specielt mærke i de forretninger, der endnu har kaffe.

Handelsminister Halfdan Hendriksen talte i lørdags aftes i radioens ‘Aktuelle Kvarter’ om rationeringsordningen for januar kvartal. Handelsministeren udtalte bl.a.:

Den kommende uddeling af rationeringskort for den nye rationeringsperiode, dvs. for tiden fra 1. januar 1942 til april 1942, vil af hensyn til julen denne gang finde sted forholdsvis tidligt, nemlig i dagene omkring søndag den 14. december. Mærkerne vil i hovedsagen komme til at lyde på samme rationer som i indeværende kvartal, også smørmærkerne lyder på det samme kvantum som i indeværende kvartal. Det er tanken, at der indtil videre som hidtil gives adgang til 350 gr. smør pr. uge; derimod er det muligt, at det vil blive nødvendigt at foretage visse ændringer med hensyn til sigtebrødet.

Udviklingen har vist, at forbruget af sigtebrød er steget meget betydeligt, og da der går forholdsvis mere korn til fremstilling af sigtebrød af de nuværende størrelser end til fremstilling af rugbrød, i hvilket kornet udnyttes mere, er det muligt, at det vil blive nødvendigt at skærpe bestemmelserne vedrørende sigtebrød, således at de forbrugere, der anvender en forholdsvis stor del af deres rugbrødsmærker til indløb af sigtebrød, ikke derved beslaglægger større kornmængde end de forbrugere, der spiser sigtebrød. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 1. december 1941.

1941 – Benzin-sagen fra Vamdrup

Der faldt seks bøder, den højeste på 600 kr.

Kriminalretten behandlede i formiddags den tidligere omtale sag fra Vamdrup angående køb af benzin, petroleum og solarolie uden aflevering af mærker. Vognmand J., der er hovedmanden, var tiltalt for overtrædelse af rationeringslovene og straffeloven. Hos to mekanikere havde han købt henholdsvis 100 og 80 liter benzin uden aflevering af mærker, og desuden havde han fra en vognmand, som han havde lånt 40 kr., modtaget 40 liter benzin i stedet. Endelig havde han i forskellige havnebyer, bl.a. Kolding, af ham ubekendte personer købt petroleumsmærker til ca. 600 liter, og af sin tjenestekarl kort til 140 liter solarolie.

Dårligt affattet ansøgningsskema

Han tiltaltes yderligere for at have afgivet fem urigtige ‘Tro og Love’-erklæringer til politiet angående sin beholdning af benzin, og derved havde han forskaffet sig 2.470 liter til trods for, at han havde en beholdning på ca. 1.000 liter liggende hjemme. Det opklaredes, og det blev i øvrigt påtalt af J.s forsvarer, LRS. Halvor Petersen, at ansøgningsskemaet var affattet således, at de beholdninger, J. havde opgivet, var i fuld overensstemmelse med skemaets ordlyd, men ikke med dets formål. Skemaet krævede nemlig oplyst, hvor meget ansøgeren havde tilbage af sin normalt tildelte ration fra forrige måned, og her havde J. ganske rigtigt skrevet 11 liter. […]

De øvrige bøder

En tørvefabrikant, der havde leveret J. 200 liter petroleum uden mærker, havde til poltiet opgivet 0 liter petroleum og 0 liter benzin, skønt politiet på hans bopæl fandt 200 liter petroleum, altså i hans besiddelse. Fabrikanten havde imidlertid både solgt og fået penge for petroleummen, og han havde forstået udtrykket besiddelse som ejendomsret. Han slap med en bøde på 100 kr. plus 64 kr., der konfiskeres af staten. En mekaniker måtte bøde 50 kr. plus 5 kr. i konfiskation, en anden mekaniker 30 kr. plus 8 kr. og en tjenestekarl 50 kr.

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 22. oktober 1941.

1941 – Forbud mod handel med kaffe, the og kakao fra nytår

Når beholdningerne er brugt op, bliver rationeringen standset og formentlig afløst af forbud.
Vi har tidligere bebudet, at der dog er en chance for kaffe-, the- og kakaorationen i oktober kvartal. Siden vi sidst berørte spørgsmålet er der intet sket, som har mindsket chancen for en fortsættelse af rationeringen dette år ud. Men dermed vil de disponible beholdninger, som de er opgivet til rationeringsmyndighederne, også være opbrugt. Den uundgåelige lille rest, der blive tilbage, er hverken nok til en hel eller delvis rationering, og man må vente, at den bliver anvendt til særlige formål. Det vil sige forbrugere, der har særlig vanskelige leveforhold eller arbejdsforhold, og som ganske naturligt trænger til den opmuntring, der kan ligge i at få ekstra-tildeling af disse nydelsesmidler.

Fra og med nytår opstår så spørgsmålet om det næste skridt. Rationeringen bliver standset, men det er ikke utænkeligt, at myndighederne afløser rationeringen med et kategorisk forbud mod al handel med kaffe, the og kakao. En blot og var standsning af rationeringen vil kun virke som en præmiering af den illegitime handel med disse tre varer. Og anstændigvis kan man ikke give varerne fri, således at de kan købes ganske tilfældigt og eventuelt også købes op. […]

Kilde: Uddrag, Social-Demokraten, 23. august 1941.

1941 – Dommen i benzinkort-sagen

Hovedmanden fik 8 måneder, godsejer Ellemann 40 dage, L. Jensen 60 dages fængsel og Søndergaard 40 dages hæfte, mens Lauridsen slap med en bøde.

Først i går eftermiddags kl. 16.30 sattes domsmandsretten i den store Benzinkort-tyverisag fra Kolding Politikontor. Hovedmanden, fhv. kontorist Sv. Aage Schultz dømtes efter anklageskriftet for tyveri udført i tjenesteforhold, falsk bogføring og overtrædelse af benzinbestemmelserne til 8 måneders fængsel, og 800 kr., som han skønnedes uretmæssigt at have oppebåret ved salget af kortene, konfiskeredes til fordel for statskassen. I straffen fragår 24 dage, som han har siddet i varetægtsarrest.

Godsejer Ellemann, Assens, og forretningsbestyrer L. Jensen, Kolding, blev for hæleri idømt henholdsvis 40 og 60 dages fængsel, og L. Jensen skal betale 103 kr. til statskassen, idet hans fortjeneste ved videresalg af kortene har andraget dette beløb. Dommen bygger på, at de to mænd, der kendte Schultz, og vidste at han var ansat på Politikontorets Motorafdeling, ikke efter det foreliggende kan have været uvidende om, at S. havde stjålet kortene, som de købte. For Søndergaards vedkommende fandt retten det betænkeligt at dømme ham for hæleri i almindelig forstand, men han blev for uagtsomt hæleri og for ulovligt salg af kafferationeringsmærker idømt 40 dages hæfte, og den uretmæssigt oppebårne fortjeneste ved salget af kortene, 150 kr., skal indbetales til statskassen. Slagtermester Lauridsen, Fredericia, slap billigst. For hans vedkommende var der kun tale om køb af benzinkort og overtrædelse af benzinbestemmelserne. Han skal betale 12 dagsbøder a 15 kr., men de 6 dagsbøder anses for betalt ved udståede varetægtsarrest. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 17. september 1941.

1941 – Trods dårlig høst – brød nok til alle!

Derimod kommer det til at knibe med foderkorn. Rationerne i Danmark de største i Europa siger Handelsministeren.


På et møde i aftes i Kalundborg gav handelsmin. en række supplerende oplysninger om rationsordningen i oktober kvartal. Ministeren beklagede, at høsten netop i år ville give så lille et foldudbytte, men det betød dog ikke, at vi kommer til at mangle brødkorn, idet der var tilsået meget større arealer med brødkorn end i fjor.

Afleveringskornet ville fuldt ud dække det nuværende brødforbrug til 1. oktober 1942. Værre er det med foderkornet. Her vil den lille høst sikkert bevirke mindre svineslagtninger, yderligere kreaturreduktioner og dermed også mindre smørproduktion. Kartofler bliver der nok af, idet høsten tegner til at blive langt større end i fjor, og for sukkerroernes vedkommende tegner høsten sig på tilfredsstillende, at den ikke blot vil dække vort hidtidige forbrug, men der skulle også blive 65-70.000 tons til eksport. Om brændselssituationen oplyste ministeren, at der til dækning af F-mærker plus tildeling til skoler og hospitaler, alderdomshjem sov. ville medgå 425.000 tons, som er til steder her i landet. […]

Kilde: Uddrag, Demokraten, 7. september 1941.