1941 – Redaktør fylder 50 år

Redaktøren for Venstrebladet i Kolding, Søren Morten Sørensen, “runder søndag den 13. april det skarpe hjørne” og fylder 50 år. Venstrebladet er beliggende i Jernbanegade i Kolding.

Sørensen har gennem årene, “først i Middelfart, og senere i Kolding skabt sig et navn som en dygtig og sympatisk bladmand, der er respekteret og afholdt i alle kredse“.

Ved det seneste valg i 1939 var Sørensen opstillet som de Radikales kandidat i Fredericia-kredsen, hvor “han forstod at skabe respekt hos modstanderne, idet han viste sig at være en kundskabsrig og nobel politiker“.

Kilde:
50 år Redaktør Søren Mortensen Sørensen, s. 4 Fredericia Social-Demokrat, 9. april 1940.

1941 – Brevet gik naturligvis lige i papirkurven

Efter flere nazistiske presse angreb på Socialdemokratiet, svarede partiet igen igennem sine egne aviser.

Hr. Frits Clausens partiorgan Fædrelandet har fået en pænere tone og roser sig af det flere gange om ugen: Se, er vi da ikke pæne! At det mere snavsede arbejde så overlades talentet Steen Rasmussen ved ugebladet Nationalsocialisten, er kun en praktisk arbejdsfordeling i disse tider, hvor vi alle må dele det forhåndenværende arbejde.

Nu har Fædrelandet fået en ny streng på sin stradivarius. Bladet klynker! Klynker sådan rigtig hjerteligt, hvad man slet ikke umiddelbart ville tiltro et udpræget kamporgan, som vil intet mindre end omstyrte ”systemet”. I går bringer Fædrelandet på forsiden en firespaltet artikel med bladets største typer i følgende rubriker: Den åndelige borgerkrig må og skal bringes til ophør – systemet kan ikke forsvare at fortsætte sin kamp mod nationalsocialisterne, som arbejder på rent dansk grundlag – der tales om metoder, som er fremmede for os danske, men det er systemet, der har indført dem.

Og så fortælles der i artiklen om disse skrækkelige angreb, som systemet slet ikke kan være bekendt. Tænk, andre partiers agitationer tilsøler dem, ja, de har endog på redaktionen fået anonyme breve, som de har overladt opdagelsespolitiet til granskning.

Man må næsten få medlidenhed med de herrer. Vi andre får ganske vist også anonyme breve med trusler om vold og andet – for et par måneder siden kom der til Social-Demokraten redaktør et sådan brev. Brevet, der var underskrevet S A. 280. lovede, at en stormtrop ville komme den følgende aften og i tilslutning til en artikel i Fædrelandet kidnappe redaktøren. – Brevet gik naturligvis lige i papirkurven.

Vi må i øvrigt beklage, at det aldrig er lykkes os helt at forstå, hvad man fra nationalsocialistisk side mener med betegnelsen ”systemet”. Hvem er det, og hvad er det? Er det brugt i nedsættende betydning, er det et hånsudtryk? Formentlig! Mener man regeringen eller regeringspartierne, hvorfor da ikke bruge disse ord? Det var vistnok noget for pressens moralvogtere og sprogrensere at bede Fædrelandet bruge udtryk, som var forståelige for alle.

For Socialdemokratiets vedkommende frabeder vi os udtrykket ”Systemet”. Vi er socialdemokratiet og vil man angribe os, må man bruge vort navn. Nu siger bladet, at nationalsocialisterne kun har anvendt systemets egne metoder. De ”midler og metoder”, som vi har bebrejdet Fædrelandet – udslettelse af blade, stille folk op ved muren og kidnapning af redaktører – har det i hvert fald aldrig lært af det danske socialdemokrati, som aldrig har truet med eller anvendt dem.

Bladet slutter med nogle bemærkninger om den åndelige borgerkrig.

Vi venter Hr. Statsminister Staunings stilling til den åndelige borgerkrig. Skal den fortsættes, så for os gerne, men vi tager da de våben i anvendelse, som er nødvendige til sikring af personlig ære, til fjernelse af rygtesmede og til opnåelse af tåbelige (skal formentlig være tålelige. Red. Anm.) tilstande for mennesker, hvis åndelige indstilling ikke falder sammen med det smuldrende systems.

– Lads os sige til Fædrelandet’s let forvirrede artikel, at der er hverken åndelig eller anden borgerkrig i Danmark. Der foregår en politisk kamp mellem partier og idealer, som vi altid har haft for skik i Danmark, hvor meningsfriheden er så stor, og i denne politiske kamp må alle partier have lige ret, det er demokratiets lov.

Demokratiske partier og demokratisk presse har kun svaret på angreb. Hvis Hr. Clausens parti nu ikke tåler angreb mere, da tilkommer det de danske nationalsocialister, der begyndte angrebene på os, også at gøre begyndelsen ved at ophøre med angrebene.

Kilde: Aandelig Borgerkrig, Fre. Socialdemokrat, side 3, 8. februar 1941

1940 – Injuriesag mod Kolding Folkeblad

Om formiddagen den 29. december 1940 afsagde Kolding Civilret dom i en sag, som Bondepartiets folketingsmand Valdemar Thomsen havde anlagt imod redaktør N.E. Therkilsen, Kolding Folkeblad. Anledningen var et referat, som bladet havde bragt af en tale fra Venstres Ungdoms rejsesekretær Hanry Hansen, Skærbæk, “der havde stemplet den gerning, L.S., Bondepartiet og Nationalsocialisterne udførte lig den, Rane Jonsen udøvede i Finnerup Lade“. For de æresfornærmende udtalelser, blev Redaktør Therkilsen idømt 400 kroner i bøde og 125 i sagsomkostninger, dog afvistes Bondepartiets erstatningskrav. Taleren havde selv godkendt referatet.

Kilde: Injuriesag mod Kolding Folkeblad, Fædrelandet, 29. december 1940

1940 – Redaktør Morariu fra Rumænien

Esperanto klubben i Kolding har i aftes(3. April 1940) afholdt klubaften for medlemmer og andre interesserede, der var mødt mange mennesker op, fordi klubben havde arrangeret foredrag med redaktør Tiberiu Morariu fra Rumænien, der fortalte om hans fødeland. Det gav kulør til foredraget at foredragsholderen selv var iklædt sin nationaldragt.

Foredraget blev afholdt på sproget Esperanto, som tolk fungerede klubbens formand Martin Riechert, således både esperantisterne og andre fik et rigt udbytte af foredraget, der gik under titlen “Kornmarkernes og Petroleumskildernes Land”.

Foredraget var af ren kulturel art. Der blev vist en rette lysbilleder fra landet, billederne skulle bruges til at underbygge fordragsholderens ord om det underskønne land.

Kilde: Rumænien – paa Esperanto, Kolding folkeblad, side 4, 4. april 1940