1943 – Mussolinis regering

Marskal Graziani udnævnt til forsvarsminister

ROM, RB.

Med henblik på den forestående indkaldelse af den konstituerede forsamling, skal der træffe beslutning om den nye fascistisk-republikanske stat, har Il Duce, regeringschef og udenrigsminister, udnævnt følgende ministre:

Indenrigsminister: Buffarini Guidi, minister for det nationale forsvar og krigsøkonomi: marskal af Italien Graziani, justitsminister: Tringali Casanova, finansminister: Pellegrini, erhvervs- og korporationsminister: Gai, minister for national opdragelse: Biggini, minister for folkekultur: Mezza Soma, minister for offentlige arbejder: Peverelli, understatssekretær i ministerpræsidiet: Barracu.

Kilde: Kolding Folkeblad, 24. september 1943.

1942 – Regeringen Buhls erklæring

Den førte politik skal fortsættes. Buhl er en god dansk mand med megen sund fornuft.

Efter en lang række forhandlinger i løbet af mandagen og til ud på aftenen forelå ved midnatstid den officielle meddelelse om finansminister Vilhelm Buhls udnævnelser til statsminister og bekræftelsen af de øvrige hidtidige fagministres mandater.

Ministeriet påbegyndte sine møder mandag eftermiddag kl. 16 og fortsatte i et nyt møde kl. 19, hvor man forhandlede om den erklæring, som foreligger fra Regeringen Buhl. Kl. 21 påbegyndtes et møde med Samarbejdsudvalget. Kl. 23.10 sluttede dette møde, og statsminister Buhl kørte til Amalienborg.

Den nye regerings erklæring.

I anledning af statsministerskiftet fremsætter regeringen følgende udtalelse:

Det er regeringens agt på grundlag af det bestående politiske samarbejde at forsætte den hidtil af ministeret Stauning førte politik. Denne politik har fundet udtryk først og fremmest i kongens og regeringens opråb til det danske folk af 9. april 1940 og dernæst i forskellige senere tilkendegivelser og beslutninger, således Udenrigsministeriets erklæring af 8. juli 1940 samt regeringens udtalelse af 26. juni 1941 og 25. november 1941. Det vil derfor stadig være regeringens opgave at sikre opretholdelse af ro og orden i landet og at ved for befolkningens korrekte, værdige og loyale optræden over for alle, som har en myndighed at udøve. En heldig gennemførelse af denne opgaver er at fundamental og afgørende betydning form at det skal kunne lykkes at føre Danmark frelst gennem disse ufredstider og bevare vore nationale værdier. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. maj 1942.