1943 – Nye regler for jernbanerejser

Kun for personbefordring med hurtigtog er der begrænsninger. Træder i kraft fra og med søndag

Generaldirektoratet for Statsbanerne meddeler følgende:

Efter at de tyske myndigheder har tiltrådt nedenstående nye regler for regulering af personbefordring, træder disse i kraft fra og med den 12. ds. Kun for personbefordring i hurtigtog er der herefter fastsat begrænsninger. Personbefordring i alle andre tog med Statsbanerne og i alle tog på privatbanerne er tilladt med alle arter af gyldige rejsehjemler uden særlig legitimation e.l.

I følgende hurtigtig på Statsbanerne; tog nr. 121 og 132 mellem København og Gedser, tog nr. 23/25 og 58/60 på strækningen København-Fredericia-Aalborg samt go nr. 949 og 942 mellem Fredericia og Padborg er personbefordring med alle arter af gyldige abonnementskort og frikort tilladt uden begrænsning. Derimod er salget af billetter begrænset på følgende måde:

Rejser i hurtigtogene med enkelt eller dobbeltbillet er betinget af hurtigtogsbillet (enkelts- eller dobbeltbillet) eller af en billet, i hvis pris hurtigtogstillægget er indregnet, og som ifølge påtryk er gyldig til alle tog, og udgangsstationen og de mellemstationer undervejs, hvor hurtigtoget standser, må til hvert tog kun disponere over et bestemt antal billetter (enkelt- og dobbeltbilletter). Dette antal kan dels sælges direkte på stationen, dels kan der disponeres over det på den måde, at andre stationer (på sidebaner og landstationer på strækningen m.v.) hos vedkommende station får skriftlig eller telegrafisk tilladelse til at sælge billetter til rejse med hurtigtoget. Kun efter sådan indhentet tilladelse må stationer uden for den strækning, over hvilken hurtigtoget løber, samt landstationer på strækningen sælge billet gyldig til vedkommende tog (og eventuelt til senere tilbagerejse med hurtigtog), og opmærksomheden henledes derfor på ønskeligheden af, at begæring om rejse med hurtigtog fra stationer uden for hurtigtogs-strækningen fremsættes så tidligt som muligt inden for forsalgsgrænsen (14 dage føre rejsen). […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 11. september 1943.

1943 – Undtagelsestilstanden i København

En vejledning fra politidirektøren

Politidirektøren i København meddeler:

Efter forhandling med de tyske myndigheder i København kan følgende regler meddeles til vejledning for den københavnske befolkning:

Lukketiden for beværtninger, teatre og biografteatre er kl. 20. Kl. 21 skal alle være inden døre, og ingen må færdes på gaden i mørklægningstiden, med mindre de er i besiddelse af en særlige tilladelse – passértilladelse (om særlige regler for tjenestemænd, luftbeskyttelsespersonel m.v. se nedenfor).

Al butikshandel – også gadehandel med is, pølser og andet – skal ophøre kl. 18.

Sporvogns- omnibus- og trolleyvognkørsel ophører kl. 20.45. På dette tidspunkt skal passagerer have forladt vognene. Tomme vogne kan efter dette tidspunkt køre til garagerne. Den normale S-togstrafik ophører kl. 21. Efter dette tidspunkt udsendes kun et tog i timen på hver strækning. Samtlige jernbanepassagerer, der efter kl. 21 ankommer til jernbanestationer beliggende mellem Hvidovre og Hellerup, transporteres ved Statsbanernes foranstaltning til Hovedbanegården. […]

Ved politiets foranstaltning indrettes et registreringskontor for udfærdigelse af de særlige passértilladelser. Kontoret indrettes i Folkeregistret, Gyldenløvesgade 15. […] Politiets, brandvæsenets, redningskorpsenes, luftbeskyttelsestjenestens samt hospitalernes tjenestevogn kan uhindret køre døgnet rundt. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 31. august 1943.

1943 – Luftalarmer og alarmtilstand

Ændrede regler for flyvervarsling trådte i kraft kl. 12 i middags

Kl. 12 i middags trådte nye regler for flyvervarsling i kraft. Den nye ordning kan forventes at ville medføre en indskrænkning af antallet af egentlige flyvervarslinger, hvorved de ulemper både for myndighederne, erhvervslivet og for den enkelte borger, der er forbundet med flyvervarslingerne, vil blive begrænset, men samtidig vil befolkningen dog ved et sirenesignal blive underrettet om tilstedeværelsen af fremmede flyvere også uden for tilfælde af egentlig flyvervarsling.

Alarmtilstand

Fremtidig vil der nemlig i alle sirenedækkende byer (altså ikke som hidtil alene i Storkøbenhavn, Aarhus og Aalborg) og på alle tider af døgnet (altså ikke som hidtil alene i dagtimerne) blive givet et særligt sirenesignal for alarmtilstand. Dette signal vil blive givet ved indflyvning af indtil 3 flyvemaskiner, for så vidt det skønnes, at det kun drejer sig om rekognoscering, mineudlægning og lignende, og faren for bombenedkastning derfor betragtes som ringe, uden at mulighederne herfor dog helt kan udelukkes. Er der tale om overflyvning af flere maskiner uden sådanne forhold, at der må regnes med at være fare for nedkastning af bomber, vil der derimod blive givet flyvervarsling på sædvanlig måde.

Det nye signal for alarmtilstand består i, at man inden for den sædvanlige periode på 1 minut afgiver en to gange gentaget høj, konstant tone (afvarslingstone) på ca. 22 sekunders længde med et interval på nogle sekunder. Det hidtil kendte signal for alarmtilstand, der har været benyttet i Storkøbenhavn, Aarhus og Aalborg (de tre høje, konstante toner a 15 sekunder med et interval på nogle sekunder) ophæves samtidig. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 10. juni 1943.

1941 – Juleposten til udlandet skal sendes nu!

En samtalt med postmester Baastrup, Kolding, om hvilke regler der gælder for forsendelser til udlandet.

Det er tidligt at begynde at tale om julepost – men ikke for tidligt, hvis man skal have et julebrev eller julepakke af sted til slægtninge eller bekendte i udlandet. Vi har spurgt postmester Baastrup, Kolding, hvornår juleposten til udlandet skal sendes i år, og svaret lyder: Snarest muligt, hvis man vil være nogenlunde sikker på, at forsendelserne når frem i rette tid.

Til hvilke land kan der ikke sendes post?

Først og fremmest ikke til de lande, der er i krig med Tyskland: England, Sovjetrusland osv. Der kan ikke sens post til Ægypten, britiske dominions med deres mandatområder, franske kolonier, protektorater og mandatområder, nederlandske og belgiske besiddelser. Der kan sendes post til alle de af Tyskland besatte lande med undtagelse af Grækenland og Jugoslavien. Dog modtages post til det ny Kroatien – men ikke til de tre randstater: Estland, Letland og Litauen, heller ikke til det tidligere af Rusland besatte Polen, men derimod nok til den tyske del: Guvernementet Polen.

Kan der sendes post til Grønland?

Ja både til Grønland, Island og Færøerne, men ikke pakkepost, da posten går med clipperen til Amerika. Der kan sendes breve til de Forenede Stater og Canada, men ikke pakker. […]

Er der særlige regler at iagttage med hensyn til censuren?

Ja alle meddeleer til udlandet skal være skrevet tydeligt og i et klart sprog, Kan censuren ikke læse, hvad der står, bliver forsendelsen tilbagesendt. Fotos må ikke være opklæbede, og de forede konvolutter må ikke benyttes. Der må ikke opklæbes konvolutterne mærkater af nogen art. Pakkepost må ikke indeholde meddelelser. Pakkerne bør pakkes godt, så de kan åbnes og genindpakkes af eftersynet. Bøger og julehæfter kan ikke sendes af private. Man kan træffe aftale med sin boghandler, som imidlertid kun kan sende bøger og hæfter gennem Boghandlernes Kommissionsanstalt i København. Aviser og tidsskrifter kan kun sendes af udgiveren eller trykkeriet, som man altså må træffe aftale med. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. oktober 1941.