Tag: regn

1944 – 20 mm. regn på Koldingegnen

Jacob Krause Leave a comment

Høsten er omtrent inde

Den længe ventede regn kom endelig i aftes og gav Koldingegnen en snes millimeter nedbør. På den meteorologiske station i Vamdrup måltes 21,5 mm. “Vi kan dog godt bruge en 30-40 mm. endnu”, udtaler konsulent Ruby. “Selv om de 20 mm. frisker godt op på græs- og roemarkerne, har regnen dog langtfra hjulpet så meget alle steder, at man kan sætte ploven i jorden”.

Og høsten er man vel færdig med?

“Ja, så godt som. Det er kun ganske lidt havre, som endnu står på marken, og med opklaring i vejret kan det snart blive tørt. Det var på høje tid, at regnen kom for græssets vedkommende. Det var ved helt at forsvinde, så græsningssæsonen truede med at være slut for i år. NU kan der vel komme lidt græs på ny, så der igen kan blive foder til kreaturerne.”

Kilde: Kolding Folkeblad, 31. august 1944.

1943 – Tordenregnen over Koldingegnen

Jacob Krause Leave a comment

Ko lyndræbt i Veerst. Indtil 23 millimeter regn

Ved 15-tiden i går gik et ret kraftigt tordenvejr med heftige regnskyl hen over Koldingegnen. Selve tordenvejret afstedkom kun en enkelt ulykke, nemlig i Veerst, hvor en ko tilhørende gdr. Peter O. Christensen, Veerst, blev dræbt, mens den gik på marken. Efter uvejret fandt man koen liggende død ved siden af pigtrådsindhegningen, og man regner med, at lynet er gået gennem hegnet og derfra ud på koen. Regnskyllet, der flere steder antog form af skybrud, anrettede en del skade forskellige steder, navnlig i kornmarkerne. Gennemsnitlig faldt der den lille halve time, regnskyllet varede, 15-20 m.m. regn for de forskellige steder, og i Egtved måltes endda 23 m.m. Her som andre steder på egnen, hvor der afholdtes ringridning, måtte ryttere og de mange tilskuere søge ly. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 19. juli 1943.

1943 – Gå ud i alverden og gør alle folkeslag til mine disciple

Jacob Krause Leave a comment

D. M. S. Grundlovsfest på Skamling i øsende regn

Dansk Missionsselskab var ikke heldig med vejret til sin store fest på Grundlovsdag på Skamlingsbanke. Hele dagen øsede regnen ned, og der var ikke andet at gøre end at flytte mødet ind i den nye store sal. I alt havde ca. 300 mennesker trodset vejret og var mødt op til mødet. Efter at K.F.U.M-orkestret havde spillet nogle numre, sang man salmen ‘Til himlene rækker din miskundhed Gud’ og pastor Ørberg bød velkommen. Kinamissionær Alfred Hansen fortalte en række personlige træk om missionsarbejdet og den glæde, det er at se arbejde bære frugt eller, som han udtrykte det, at se himmel og jord mødes. Gud giver menneske kraft til at leve i himlen her på jorden. Alfred Hansen kom ind på skildring af forskellene mellem Danmark og Kina og erklærede, at det er, som om at nye menigheder har mere åndelig kraft end de gamle. Han sluttede med en indtrængende appel til menighederne herhjemme om at forstå deres ansvar og vågne op af dvaletilstanden.

Derpå talte toldkontrollør Hansen, Vejle. Han mindede om, at det netop af 100 år, siden folkemøderne på Skamling tog deres begyndelse. “Sidan da”, udtalte taleren, “har vi herhjemme i gamle Danmark gennemlevet strenge tider, tider med sorg og smerte, men Gud har også ladet os opleve lykkelige og velsignelsesrige tider. Vi er nu samlet på Skamling igen, og vi véd, at Gud vil noget med denne tid, men vi véd ikke, hvad han vil.” […]

Efter en spisepause spillede orkesteret atter et par numre, hvorpå pastor Pontoppidan Thyssen, Vejstrup, talte. Han gik i sin tale ud fra Danmarks Riges Grundlov, som vi har som en selvfølgelighed i vort samfund, men som er en lov, der skal holdes. “Også det himmelske rige har en grundlov, udtalte pastoren. Det er den lov, Jesus gav sine disciple, før han forlod denne jord, og den omfattes i de få ord; Gå ud i alverden og gør alle folkeslag til mine disciple”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 6. juni 1943.

1942 – Formiddagens voldsomme tordenvejr

Jacob Krause Leave a comment

Nedslag i Drengeskolen i Kolding – lynbrand i Andst – skade på ledningsnettet.

Tordenvejret, der i morges og i formiddags trak hen over hele Sønder- og Sydjylland, voldte en del ravage på egnen, navnlig på ledningsnettene. Den andet steds nævnte afbrydelse af strømforsyningen fra værket i Aabenraa fik jo også betydning for samleskinnens forbrugere, og ved 7-tiden svigtede strømmen. Forsyningen fra Aarhus blev koblet ind, men også denne forbindelseslinje “faldt ud”, som det hedder, og derefter måtte dampkraftcentralen i Kolding overtage strømleveringen, indtil samleskinnen var i orden igen ved 9-tiden. Der skete ingen afbrydelser i byens forsyninger, men det kneb lidt med spændingen. […]

Lynnedslag på Drengeskolen. Panik blandt skolebørnene.

Under det mægtige tordenskrald, som rystede Kolding kl. 9, slog lynet ned i Drengeskolen, hvor eleverne på dette tidspunkt opholdt sig i klasseværelserne. Lynet ramte den skorsten, hvori der fyres om vinteren – flere af “skorstenen” er kun luftventiler – og lynet flækkede skorstenspiben, så murstenene fløj helt ud på gaden, fortsatte ned gennem etagerne og er antagelig gået ud i kedlerne. Nedslaget medførte et brag, som rystede skolen, og elever og lærere fo’r ud. Mest forskrækkelse afstedkom lynet i et par pigeklasser, der støder direkte op til den ramte skorsten. I disse klasseværelser regnede puds og støv ned på borde og gulve og over lærerinder og elever. Med en eksplosions kraft stod sod og støv ud af skorstensventilerne.

Der blev råbt om bomber, og eleverne styrtede ud af lokalerne og ned ad trapperne over mod beskyttelsesrummet, hvortil nogle nåede, inden de blev klare over, hvad der virkelig var på færde. Mange af de skrækslagne skolebørn kastede op eller kom ufrivillig til andre ting, som man ellers plejer at gøre andet steds. Det varede noget, inder der igen kom ro over gemytterne ovenpå forskrækkelsen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 20. august 1942.

1942 – Tørvene svømmer

Jacob Krause Leave a comment

Kolding Kommune og elektricitetsværket har endnu ikke fået halvdelen af de bestilte tørv. Kun med et varmt solrigt efterår kan vinterens brændsel reddes.

Det stadige regnvejr får mange til at tænke med ængstelse på vinterens brændsel. Der er jo ingen, som ved noget om, hvad brændsel vi får udefra, og den hjemlige produktion er derfor det eneste faste holdepunkt, men for tiden “svømmer” moserne, og tørvene kan ikke blive tørre,. Læggepladserne kan ikke blive rømmet, så ny produktion kan lægges ud.

Tørvemoserne ligger hen i et ælte

Vi har spurgt en af de større tørvefabrikanter vestpå, om det fortvivlede vejr efterhånden har standset produktionen helt?

“Ja, vejret har selvsagt standset produktionen mange steder, og kun enkelte dage kan der skæres tørv. Der ser jo frygteligt ud i moserne. Her i Veerst-Bække Kommune ligger der mange tusind tons tørv på så vådt terræn, at man slet ikke kan komme til dem på nuværende tidspunkt. Der er helt ufremkommeligt til mange læggepladser. Bliver vi ved med at få regn, så ved jeg ikke, hvad der skal blive af disse tørv. Kan vi derimod få en solrig september, kan meget reddes.”

Det vil vel knibe for tørvefabrikanterne under disse omstændigheder at levere, hvad der er bestilt?

“Det vil det vel nok, men det er nu ikke nemt at svare på, før vi ser, hvordan september måned bliver. Men vi kan sagtens sælge alle tørv, der laves. Efterspørgslen er meget stor.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. august 1942.

1942 – Et kvarters styrtregn gav 15 mm. i Kolding

Jacob Krause Leave a comment

Gaderne stod under vand og på bakkeskråningerne rev små floder jord og planter med sig.

Man havde så småt håbet, at solen nu skulle få overtaget, men i går kom regnvejret tilbage, og vi er vel næppe kommet helt over regntiden endnu, selvom barometret er forhåbningsfuldt. Styrtregnen i går eftermiddags mellem kl. 4 og 6 gav i Kolding over 15 mm. regn, hvoraf det meste faldt i løbet af et kvarter lige før 5. Regnen styrtede ned i store tunge dråber, som plaskede hårdt mod brostenene, og idet de knustes mod gaderne, dannede de en høj tågesky.

Mange blev gennemblødte

Det var lige på det tidspunkt, hvor arbejdet holdt op på mange arbejdspladser, og der var derfor mange mennesker i gaderne, som fik sig en våd trøje, hvis det ikke lykkedes at komme i læ. Det var ikke for alle, det lykkedes, da porte og andet læ hurtigt blev overbefolket. De, der var nødt til at gå ude i regnen til tog eller rutebiler, undgik ikke at blive gennemblødte, hvis de ikke havde gode regnfrakker. Mange steder kom vandet med en sådan kraft, at kloakkerne ikke kunne taget det men løb over, så der dannedes større eller mindre søer rundt omkring, således som sædvanligt ved Fredericiagade-Ejlersvejhjørnet, hvor gaden stod helt under vand.

Slamflod over græsplænen

Nedad de mange skråninger i Koldings nære omegn fossede vandet i små floder og rev alt med sig, både grus, jord og mindre planter. Ved foden af bakkerne lå efter regnen mange steder nogle ikke helt små grus- og sanddynger, som var skyllet med ned, og nogle steder var løbet i folks haver, hvor græsplænerne blev belagt med et lag af dette slam. […]

2½ gange den normale nedbør i juli

Kolding Fjord synes at have afgrænset den kraftige byge. I hvert fald er regnen ikke nået ret langt ned i “de 8 sogne”, idet der f.eks. i Vejstrup kun faldt 2 mm., mens der nordpå faldt mere regn end i Kolding, således 22 mm. hos gdr. Jes Nielsen, Naalebjerggaard. Jes Nielsen oplyser, at der nu i juli måned er faldet i alt 155 mm. nedbør i Almind, hvilket er 2½ gange det normale. På de jorder der ikke er alt for svære, tager sæden ingen skade, siger Jes Nielsen, selv om man nok kan klare sig med nedbør nu. Men det er bedre at få regnen nu end hen i august, som det var tilfældet under hele høsten i fjor. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 30. juli 1942.

1942 – Regnmanglen ved at blive en katastrofe for landbruget.

Jacob Krause Leave a comment

Der er endnu intet græs på markerne, men mange steder har man hverken roer eller halm til kreaturerne.

De sidste dages ustadige vejr havde hos landmændene – og hos alle andre forsåvidt også – givet håb om, at det skulle ende med en god regn, en rigtig bundbløde, som er så hårdt tiltrængt i øjeblikket for alle de livsnødvendige vækster. Men det blev kun blæst med sandfygning på de letter jorder. Stormen i går, som varede lige til hen på aftenen, stilnede pludselig kort før midnat af, og det blev helt stille, og alle tegn til regn forvandt. Og i morges stod man da også op i det herligste stille solskinsvejr, som man under andre forhold ville have glædet sig ved. Jorden var ganske vist hvid af rim, og det havde frosset 2-3 grader.

Køerne må leve af luft og bevægelse. Det går ud over produktionen.

Det er naturligvis en skuffelse at vågne op til et sådant vejr, siger formanden for Kolding Omegns Landboforening, forstander Overgaard, Ladelund, på vor henvendelse. Nattefrost og solskin om dagen er aldrig godt. Det, vi trænger til, er en rigtig stor regn. Så ville der snart komme gang i græsset. For endnu er der ingenting på markerne. Mange steder må man af nød og betryk sætte kreaturerne ud, fordi halm og roer er sluppet op, men de må leve af luft og bevægelse. De par grønne spirer, der er på græsmarkerne, stiller ingen sult, og når græsset allerede nu gnaves hård af, vil der ikke blive meget i sommer. En del landmænd må gå til at reducere besætningerne yderligere. Der er ingen anden udvej. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. maj 1942.

1941 – Tørvesæsonen ebber ud

Jacob Krause Leave a comment

Moserne er opblødte af regnen og ikke til at færdes på. De mange tørvearbejdere drager hjem.

De sidste 14 dages regnfulde vejr har hæmmet tørvefabrikationen stærkt, og i mange af Koldingegnens moser har man helt indstillet driften for i år, da man ikke regner med at, at vejret vil bedre sig så meget og så længe, at det kan betale sig at begynde påny.

I Svanemosen, hvor der har været en halv snes værker i gang, er de fleste således standset, og de sættes ikke i gang mere i år. Folkene har begyndte at gøre maskinerne rene og smøre dem ind til vinteren. I moser er det næsten umuligt at færdes med køretøjer på grund af regnpløre. Læggepladserne ligger fulde af tørv; men de fleste ligger oppe på tørt land, så der ikke skulle blive større vanskeligheder med at få tørvene reddet, når de engang bliver tørre […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. august 1941.