1942 – Tørvene svømmer

Kolding Kommune og elektricitetsværket har endnu ikke fået halvdelen af de bestilte tørv. Kun med et varmt solrigt efterår kan vinterens brændsel reddes.

Det stadige regnvejr får mange til at tænke med ængstelse på vinterens brændsel. Der er jo ingen, som ved noget om, hvad brændsel vi får udefra, og den hjemlige produktion er derfor det eneste faste holdepunkt, men for tiden “svømmer” moserne, og tørvene kan ikke blive tørre,. Læggepladserne kan ikke blive rømmet, så ny produktion kan lægges ud.

Tørvemoserne ligger hen i et ælte

Vi har spurgt en af de større tørvefabrikanter vestpå, om det fortvivlede vejr efterhånden har standset produktionen helt?

“Ja, vejret har selvsagt standset produktionen mange steder, og kun enkelte dage kan der skæres tørv. Der ser jo frygteligt ud i moserne. Her i Veerst-Bække Kommune ligger der mange tusind tons tørv på så vådt terræn, at man slet ikke kan komme til dem på nuværende tidspunkt. Der er helt ufremkommeligt til mange læggepladser. Bliver vi ved med at få regn, så ved jeg ikke, hvad der skal blive af disse tørv. Kan vi derimod få en solrig september, kan meget reddes.”

Det vil vel knibe for tørvefabrikanterne under disse omstændigheder at levere, hvad der er bestilt?

“Det vil det vel nok, men det er nu ikke nemt at svare på, før vi ser, hvordan september måned bliver. Men vi kan sagtens sælge alle tørv, der laves. Efterspørgslen er meget stor.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. august 1942.

1942 – Et kvarters styrtregn gav 15 mm. i Kolding

Gaderne stod under vand og på bakkeskråningerne rev små floder jord og planter med sig.

Man havde så småt håbet, at solen nu skulle få overtaget, men i går kom regnvejret tilbage, og vi er vel næppe kommet helt over regntiden endnu, selvom barometret er forhåbningsfuldt. Styrtregnen i går eftermiddags mellem kl. 4 og 6 gav i Kolding over 15 mm. regn, hvoraf det meste faldt i løbet af et kvarter lige før 5. Regnen styrtede ned i store tunge dråber, som plaskede hårdt mod brostenene, og idet de knustes mod gaderne, dannede de en høj tågesky.

Mange blev gennemblødte

Det var lige på det tidspunkt, hvor arbejdet holdt op på mange arbejdspladser, og der var derfor mange mennesker i gaderne, som fik sig en våd trøje, hvis det ikke lykkedes at komme i læ. Det var ikke for alle, det lykkedes, da porte og andet læ hurtigt blev overbefolket. De, der var nødt til at gå ude i regnen til tog eller rutebiler, undgik ikke at blive gennemblødte, hvis de ikke havde gode regnfrakker. Mange steder kom vandet med en sådan kraft, at kloakkerne ikke kunne taget det men løb over, så der dannedes større eller mindre søer rundt omkring, således som sædvanligt ved Fredericiagade-Ejlersvejhjørnet, hvor gaden stod helt under vand.

Slamflod over græsplænen

Nedad de mange skråninger i Koldings nære omegn fossede vandet i små floder og rev alt med sig, både grus, jord og mindre planter. Ved foden af bakkerne lå efter regnen mange steder nogle ikke helt små grus- og sanddynger, som var skyllet med ned, og nogle steder var løbet i folks haver, hvor græsplænerne blev belagt med et lag af dette slam. […]

2½ gange den normale nedbør i juli

Kolding Fjord synes at have afgrænset den kraftige byge. I hvert fald er regnen ikke nået ret langt ned i “de 8 sogne”, idet der f.eks. i Vejstrup kun faldt 2 mm., mens der nordpå faldt mere regn end i Kolding, således 22 mm. hos gdr. Jes Nielsen, Naalebjerggaard. Jes Nielsen oplyser, at der nu i juli måned er faldet i alt 155 mm. nedbør i Almind, hvilket er 2½ gange det normale. På de jorder der ikke er alt for svære, tager sæden ingen skade, siger Jes Nielsen, selv om man nok kan klare sig med nedbør nu. Men det er bedre at få regnen nu end hen i august, som det var tilfældet under hele høsten i fjor. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 30. juli 1942.

1942 – Regnmanglen ved at blive en katastrofe for landbruget.

Der er endnu intet græs på markerne, men mange steder har man hverken roer eller halm til kreaturerne.

De sidste dages ustadige vejr havde hos landmændene – og hos alle andre forsåvidt også – givet håb om, at det skulle ende med en god regn, en rigtig bundbløde, som er så hårdt tiltrængt i øjeblikket for alle de livsnødvendige vækster. Men det blev kun blæst med sandfygning på de letter jorder. Stormen i går, som varede lige til hen på aftenen, stilnede pludselig kort før midnat af, og det blev helt stille, og alle tegn til regn forvandt. Og i morges stod man da også op i det herligste stille solskinsvejr, som man under andre forhold ville have glædet sig ved. Jorden var ganske vist hvid af rim, og det havde frosset 2-3 grader.

Køerne må leve af luft og bevægelse. Det går ud over produktionen.

Det er naturligvis en skuffelse at vågne op til et sådant vejr, siger formanden for Kolding Omegns Landboforening, forstander Overgaard, Ladelund, på vor henvendelse. Nattefrost og solskin om dagen er aldrig godt. Det, vi trænger til, er en rigtig stor regn. Så ville der snart komme gang i græsset. For endnu er der ingenting på markerne. Mange steder må man af nød og betryk sætte kreaturerne ud, fordi halm og roer er sluppet op, men de må leve af luft og bevægelse. De par grønne spirer, der er på græsmarkerne, stiller ingen sult, og når græsset allerede nu gnaves hård af, vil der ikke blive meget i sommer. En del landmænd må gå til at reducere besætningerne yderligere. Der er ingen anden udvej. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. maj 1942.

1941 – Tørvesæsonen ebber ud

Moserne er opblødte af regnen og ikke til at færdes på. De mange tørvearbejdere drager hjem.

De sidste 14 dages regnfulde vejr har hæmmet tørvefabrikationen stærkt, og i mange af Koldingegnens moser har man helt indstillet driften for i år, da man ikke regner med at, at vejret vil bedre sig så meget og så længe, at det kan betale sig at begynde påny.

I Svanemosen, hvor der har været en halv snes værker i gang, er de fleste således standset, og de sættes ikke i gang mere i år. Folkene har begyndte at gøre maskinerne rene og smøre dem ind til vinteren. I moser er det næsten umuligt at færdes med køretøjer på grund af regnpløre. Læggepladserne ligger fulde af tørv; men de fleste ligger oppe på tørt land, så der ikke skulle blive større vanskeligheder med at få tørvene reddet, når de engang bliver tørre […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. august 1941.

1941 – Regnen standser tørveproduktionen

Hvis vi ikke hurtigt får tørvejr, kommer gravningen ikke mere i gang i år.

I Koldingegnens tørvemoser, har arbejdet været standset de sidste par dage på grund af regnen. De mange hundrede arbejdere går og kigger på vejret og håber på, at solen snart vil skinne igen, så de kan tage et lille nap endnu, inden de drager fra moserne i år. En af egnens større tørvefabrikanter udtaler til os, at hvis regnvejret varer ved et par dage endnu, vil mange tørveproducenter indstille driften for i år, idet der vil blive for vådt, særlig hvor man kun har læggeplads i selve moserne. Sådanne steder er der allerede ved at blive for sjappet til, at man kan få tørvene tørret. Enkelte værker har allerede indstillet for i år. Får vi derimod sol og varme igen, kan der godt skæres tørv 8-14 dage endnu de fleste steder, og det vil øge produktionen betydeligt […]

Kilde: Uddrag, Kolding Stadsarkiv, 6. august 1941.

1941 – Nu hungrer selv tørvefabrikanterne efter regn

Det har vist sig nødvendigt, at bore efter vand til ælteværkerne. Tørvearbejderne ynker de stakkels kontorfolk i byerne!

35 graders celsius noteredes der i går i Vorbasse Mose, hvor tørvearbejderne efterhånden er blevet lige så brune som det dynd, der står og arbejder med. Hvem sender dem ikke en venlig tanke i disse dage, hvis man da ellers kan samle tankerne i denne ulidelige hede, hvor luften synes at stå gispende stille og jorden føles brændende varm under fødderne. Og så er forholdet besynderlig nok dette, at tørvearbejderne til gengæld er meget bekymrede for os her inde i byen.

Vi har i går talt med fabrikanten fra Vorbasse Tørveværk, hvor der beskæftiges i alt godt 100 arbejdere og spurgt, hvorledes arbejderne klarer sig under hedebølgen. De har, udtaler fabrikanten, talt om at indstille arbejdet under den værste hede midt på dagen, men der har alligevel ikke været rigtig stemning for det. Det frisker jo trods alt en lille smule ude i det fri og det besynderlige er, at mosearbejderne, som man skulle tro var mest udsat for den ubarmhjertige sols stråler, sender mange venlige og bekymrende tanker til de stakkels kontorfolk inde i byen […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 11. juli 1941.