1943- ‘Julens Glæde’ i Viuf

Julens Glæde i Viuf har holdt sin årlige festaften med udbetaling til sine medlemmer. Der var mødt mange mennesker. Formanden og kassereren aflagde beretning og regnskab. Regnskabet balancerede med 13.272 kr., hvoraf der skulle udbetales medlemmerne 13.000 kr. Medlemstallet er nu oppe på det højeste, både hvad angår medlemmer og indbetalte beløb angår.

Bestyrelsen kom til at bestå at gårdejer Anton Bertelsen, karetmager Rasmussen og tækkemand Jakob Sørensen. Revisorerne blev Peter Ditlevsen og Sigfred Andresen.

Efter kaffebordet oplæste lærer G. Møller Jensen, Viuf Nordre Skole, et par små historier og gav derpå en del anekdoter og vittigheder. Publikum hilste underholdningen med bifald.

Kilde: Kolding Folkeblad, 15. december 1943.

1943 – Troldhedebanen har 400.000 kr. i overskud

Troldhede-Kolding-Vejen jernbanes bestyrelse har holdt møde, hvor formanden, grosserer J. P. Jensen, Grindsted, fremkom med meddelelser om banens økonomiske forhold i 1941-42. Overskuddet har været 396.000 kr. Det er de store brændselstransporter der har givet det store overskud. Regnskabet balancerer med 2,1 mill. kr. Gods- og kreaturfordringen har givet 1.781.000 kr. mod budgetteret 820.000 kr., altså en fordobling. Passagerbefordringen har givet 255.000 kr. mod budgetteret 160.000 kr.

Udgifterne er naturligvis også steget, brændselsudgifterne således med 120.000 kr. til 439.000 kr., lønninger med 64.000 kr., til 163.740 kr., administration med 8.300 kr., til 44.800 kroner. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 18. august 1943.

1942 – For mill. af kroner arbejdsmuligheder venter på udnyttelse

Beretning og regnskab for L.A.B.’s virksomhed i Kolding i 1941. Møde i L.A.B.’s lokalafdeling i aftes.

Kolding Lokalafdeling af L.A.B. holdt i aftes et ret velbesøgt møde på Missionshotellet, hvor der blev givet oplysninger om såvel det lokale som det landsomfattende arbejde indenfor L.A.B. Indledende skildrede lederen af L.A.B.’s hovedkontor, kontorchef Svend Aage Bruhn, København, L.A.B.’s opbygning og arbejde over hele landet. Der er nu 124 lokalforeninger i Danmark, og arbejdet forgrener sig ud til i alt 1.100 landkommuner.

L.A.B.’s lokale virke i 1941

Formanden for bestyrelsen, landsretssagfører Viuff, aflagde beretning og forelagde regnskabet for 1941 og sagde til indledning, at takket være dygtige og energiske medarbejdere er det, trods ringe kapitalindskud, lykkedes L.A.B. i Kolding at gøre en indsats af betydning i arbejdsløsheds-spørgsmålet, både direkte og indirekte.

Lokalforeningen har nu 240 medlemmer

L.A.B. har i kortere eller længere tid beskæftiget ca. 50 mand, der gennem L.A.B. har fået udbetalt en arbejdsløn på ca. 55.000 kr. Dernæst har L.A.B. i løbet af et par måneder skaffet arbejde til ca. 65 mand med hegnsfornyelse og andet landarbejde samt småarbejde i byen, uden at L.A.B. har haft noget at gøre med arbejdslønnen.

Arbejdsmuligheder for 1½ million

Formanden gjorde derpå nærmere rede for registreringen af arbejdsmulighederne på landet og byggeriet i byen. Dette arbejde resulterede i næsten fuldkommen afskaffelse af arbejdsløsheden indtil frosten begyndte. Vi ligger nu, sagde formanden, inde med oplysninger for ca. 500 gårde omkring Kolding om arbejdsmuligheder for et beløb af 1½ million kr. og med over 50.000 arbejdsdage. Efter de erfaringer, vi har gjort i dette arbejde, tør vi sige, at der på landet omkring Kolding ligger for mange, mange millioner kr. arbejdsmuligheder og venter på at blive udnyttet.

L.A.B.’s arbejde var da også blevet påskønnet fra forskellig side. Formanden sagde videre, at det var L.A.B.’s hensigt til foråret at skabe den bedst mulige kontakt mellem de arbejdsløse og arbejdsmulighedernes udnyttelse, og dette arbejde vil ske i samarbejde med Arbejdsanvisningskontoret. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 28. marts 1942.

1941 – Kolding Kommune har et driftsoverskud på 107.000 kr. for året 1940-41

Der var en merindtægt på 488.000 kr., der dog væsentlig opsluges af de større udgifter på socialvæsenet. Elektricitetsværket var den bedste forretning, men værket har ingen fornyelsesfond, og den politik kan ikke føres videre.

I Byrådets møde i aftes forelå kommunens regnskab for 1940-41. Det viser, som allerede meddelt i ‘Kolding Social-Demokrat’, et overskud på 107.000 kr. eller nøjagtig udtrykt 107.052 kr. 49 øre i forhold til overslaget udover de 200.000 kr., der i helhold til overslaget var udskrevet til dækning af et eventuelt underskud. Merudgiften har andraget 462.095 kr. 69 øre, og på forskellige poster har der været en mindre udgift på 127.176 kr. 46 øre, således at de samlede udgifter er steget med 334.919 kr. 23. øre. Forskellige indtægtsposter har givet 488.098 kr. 83 øre mere end budgetteret, og andre indtægtsposter har givet 46.127 kr. 11 øre mindre end budgetteret, således at merindtægten i alt andrager 441.971 kr. 72 øre. Dette beløb minus 334.919 kr. 23 øre giver et overskud på 107.052 kr. 49 øre. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 16. december 1941.

1941 – Kolding Havn har klaret sig pænt – trods isvinter og importnedgang

Et faktisk driftsoverskud på 216.00 kr. og nyarbejder til 95.000 kr.

I Kolding Byråds møde i aftes forelå regnskab og beretning for Kolding Havn for sidste regnskabsår 1940-41. Borgmesteren oplyste, at regnskabet balancerer med 781.195 kr. og udviser et driftsoverskud på 191.354 kr. der er foretaget afskrivning med 136.703, hvilket beløb ligger 25.506 kr. over afdragene på gæld, således at det faktiske driftsoverskud til trods for isvinteren udgør 216.860 kr.

I årets løb er der foruden de normale vedligeholdelsesarbejder udført følgende nye arbejder: forarbejder vedrørende forbedringer af sejlløbet i Kolding Fjord 6.270 kr., indretning af tilflugtsrum 12.702 kr., opførelse af tørveskur 51.651 kr., tilbagetrukket bolværk ved Kolding Å 4.470 kr., sporanlæg i Caspar Müllers Gade 20.414 kr. I alt 95.510 kr.

Udgifterne til nyanlæg blev afholdt uden optagelse af lån. Havnens nettoformue er steget med 191.354 kr. til 4.638.389 kr. I regnskabsåret 1940-41 blev havnen afløbet af 27 fartøjer over 1.000 netto register tons, 404 fartøjer under 1.000 N.R.T., men 100 N.R.T. og 1.186 fartøjer under 100 N.R.T. I alt 1.617 fartøjer. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. december 1941.

1941 – Tørveregnskabet viser, at Kolding Kommune har fået 76.000 kr. for lidt tørv

Skal kommunen betale på et glat ansigt, eller skal ‘BIF’ stå til ansvar?

I aftes forelå tørveregnskabet fra i fjor for Byrådet. Revisor Frandsen havde opgjort kommunens tab ved samarbejdet med ‘BIF’ til ca. 55.000 kr., idet revisoren dog “tager forbehold med hensyn til forhold, som på grund af materialets mangelfuldhed og uoverskuelighed ikke har været synlige”. Borgmesteren oplæste regnskabet i enkeltheder, men slutresultatet blev altså de 55.000 kr.

BIF-formanden redegør
Landsretssagfører Viuf, der var formand for ‘BIF’ supplerede og skildrede til indledning ‘BIF’s historie. Kommunen havde ikke ønsket at stå som arbejdsgiver, og der kom kom samarbejdet i gang med L.A.B., der satte sig i forbindelse med en privat mand, der var sagkyndig i tørvefabrikation, men den sagkyndige gav op midtvejs, og så fik man forbindelse med en entreprenør. Mange faktorer virkede ugunstigt på tørveproduktionen økonomisk set. Det varede for længe, inden arbejdet var klar til at sættes i gang. Der var leveret for 192.000 kr. tørv til en gennemsnitspris a 65 kr. pr. ton leveret i Kolding, men dertil kommer nogle kørselsudgifter afholdt af Brændselsudvalget. […]

Vi betalte, men fik ikke de varer, vi skulle have i alt
Borgmesteren:

Vi havde regnet med at få mange flere tørv hjem, og der blev sagt, at vi fik tørvene til maksimalpris for alle de penge, vi havde betalt. Resultatet blev desværre noget anderledes. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 8. juli 1941.