1945 – Flagtog på fredag gennem Kolding

Festgudstjeneste om aftenen

Kolding var den første by i Danmark, der festligholdt 15. juni-dagen – Valdemars- og Genforeningensdagen – med børneflagoptog gennem gaderne, men idéen slog an i mange andre byer. For første gang siden 1940 genoptages den smukke tradition på fredag.

Om eftermiddagen samles børnene i Sct. Nicolai Kirke, og herfra går turen med flagene gennem gaderne. Rusten bliver fra kirken: Bredgade, Rendebanen, Helligkorsgade, Klostergade, Munkegade, Jernbanegade, Akseltorv og Markdannersgade til Slotsgården, hvor borgmester V. Juhl taler til børnene.

Om aftenen er der festgudstjeneste for voksne i Sct. Nicolai Kirke, hvor provst Rørdam, Fredericia, og sognepræst Tobiasssen prædiker.

Kilde: Kolding Folkeblad, 12. juni 1945.

1944 – Jyllands første juletræ tændtes i Kolding

Fru tandlæge C. W. Koch, Varde, har sendt Esbjergbladet Vestkysten et indlæg, hvoraf skal fremgå, at det første juletræ i Jylland blev tændt af hendes bedstefader i Horsens, barbermester C. Koch, engang i 50’erne.

Som bekendt er det for længst slået fast, at det første juletræ i Jylland tændes i Kolding, nemlig juleaften 1822 hos lærer og kordegn Jürgen Jürgensen, som boede i et hus, der lå der, hvor Rendebanen nu er brudt igennem til Sct. Jørgensgade, altså ud for elektricitetsværket. Folk stimlede sammen om træet i den tro, at der var ildebrand. Koldingenserne kender også Erik Lundgrens smukke postkort-tegning af begivenheden.

Kilde: Kolding Folkeblad, 23. december 1944.

1944 – Privat vagtkorps på Haderslevvej i Kolding

Mange steder er lignende korps under dannelse

Bestræbelserne for at oprette private karré-værn fortsættes stadig i Kolding. Som omtalt var der bestræbelser i gang for at på oprettet et værn for karréen mellem Bredgade, Rendebanen og Søndergade. Imidlertid ville et sådant værn kræve for meget af de mandlige beboere i karréen, og man søger derfor at få indført forskellige foranstaltninger til sikring af beboernes ejendomme, samtidig med at man søger at få en større kreds gjort interesseret i sagen, således at man kan få andre kvarterer med.

På Haderslevvej er der derimod oprettet et vagtværn for karréen, der begynder med Andelsmejeriet og ender ved Agtrupvej. Her så mange beboere, at man kan sætte tre mand på vagt fra kl. 10-5, således at vagttjenesten bliver overkommelig. Både husejere og udlejere er interesseret i vagttjenesten, og den er altså her ført ud i livet. Man begyndte den 26. og har modtaget mange henvendelser andre steder fra, hvor lignende vagttjeneste er under dannelse. Vagten er bevæbnet med lygte, stokke og fløjte, så hjælp kan kaldes til.

Jævnsides med disse bestræbelser kan vi oplyse, at der i den sidste tid har været meget stærk efterspørgsel efter knipler, knojern og andre våben, der kan anvendes til beskyttelse af egne værdier overfor tyve og andre ugerningsmænd. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 28. september 1944.

1944 – LAB’s cykelparkering i Kolding en succes

Ny plads på hjørnet af Bredgade og Rendebanen

Hidtil har Landsforeningen til Arbejdsløshedens Bekæmpelse haft cykelparkeringsplads foran brandstationen, men denne plads er nu opgivet, og i stedet er der netop i disse dage taget en ny plads i brug, nemlig pladsen på hjørnet af Bredgade og Rendebanen. Denne plads viser sig allerede bedre, men den ligger også mere centralt for bytrafik, sygehusbesøgende etc.

Imidlertid har pladsen foran brandstationen ikke været at kimse ad. Den har i de forløbne fire måneder haft 6.500 parkeringer, og der er beskæftiget tre mand. Den nye parkeringsplads lukker kl. 21 hver aften. I sommer havde man åbent til kl. 23.

Kilde: Kolding Folkeblad, 13. september 1944

1943 – Koldings nye politivagt indviet i formiddags

300 års forbindelse med rådhuset brudt

Ved en lille højtidelighed hvortil foruden ordenspolitistaben kun var indbudt chefen for kriminalpolitiet og byrådssekretær Jacobsen som repræsentant for byen, blev den nye politivagt i K.F.U.K.’s bygning på Rendebanen i formiddags indviet. Ca. 35 politifolk skal her have deres daglige gang.

Politimester Thalbitzer bød velkommen, særlig til byens repræsentant, byrådssekretær Jacobsen, og udtalte bl.a., at det var en historisk dag, idet politietaten i over 300 år uafbrudt har haft tilknytning til byens rådhus, men med overflytningen til de nye lokaler forsvinder enhver sådan tilknytning.

Da politimesteren i 1919 kom til Kolding, var alt politi samlet på Rådhuset, men i 1921 flyttede kriminalpolitiet op på Domhuset og senere, også politistationen med politiassistent Ree. Efterhånden var man blevet mere og mere ked af, at politivagten skulle have til huse i så dårlige lokaler – også ledelsen var utilfreds hermed, og da den nye politigård blev bevilget, herskede der stor glæde. Men den blev sat overstyr igen, da det viste sig, at der ikke i København var tilstrækkelig stor interesse for at få byggeriget af den ført igennem. Som en slags surrogat havde man nu fået gennemført flytningen hertil. Det er en meget stor forbedring, men det skal kun være en midlertidig foranstaltning. For politikommissæren, der skal lede politiet, må stadig blive boende på Domhuset med sin stab, og det svækker stadig politiet en del. For politiet skal være dér, hvor der sker noget, i gadelivet – og ikke, som nu 1½ km. ude i periferien.

Politimesteren sluttede med at udtale håbet om, at der snart måtte komme en bygning på den erhvervede grund. Her kan imidlertid udføres et godt stykke politiarbejde. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 1. juli 1943.

1943 – Rejsegilde på vulkaniseringsanstalten i Sydbanegade

Om en måned flytter vulkanisør H. Thomsen ind i fabriksbygningen

Det er meget vanskeligt at bygge for tiden, det kan ingen være i tvivl om. Så meget des mere påskønnelsesværdigt er det, når en privat bygherre tør give sig i kast med et byggeri – og med alle de problemer, der straks melder sig for en bygherre i 1943. Således har vulkanisør H. Thomsen, Rendebanen, prøvet alle de gevordigheder, der møder en bygherre i dag. Alligevel er han nu nået så langt, at han i går kunne holde rejsegilde på den ejendom i Sydbanegade, hvor hans virksomhed fremtidig vil få til huse, efter at gadegennembruddet ved Rendebanen har gjort ham husvild.

Men naturligvis har det knebet med materialer. Først så sent som i januar i år forelå byggetilladelsen, men forinden var der mange andre formaliteter, der skulle ordnes. Materialerne har der været store vanskeligheder med at fremskaffe, man har således måttet ty til at anvende de materialer, der sad både i den gamle villa, der lå der, hvor den nye virksomhed har rejst sig, og de materialer, der sad i ejendommen i Rendebanen. Der sidste er nu noget at et problem, for i det øjeblik, man tager taget fra Rendebanen for at lægge det på ejendommen i Sydbanegade, står man jo uden tage på Rendebanen. Det er i virkeligheden meget store problemer ved et byggeri i dag.

Ved rejsegildet i går takkede arkitekt Sigurd Madsen bygherren, fordi han havde fået lov til at opføre bygningen, og han takkede håndværkerne for det resultat, de var nået til. Han opfordrede de tilstedrværende til at samles i ønsket om, at hr. Thomsen måtte kunne udvide den virksomhed, han så godt havde påbegyndt på Rendebanen, og sluttede med at opfordre til at udbringe et leve for den virksomhed, der skulle have til huse her. […]

Kilde: uddrag, Kolding Folkeblad, 29. maj 1943

1943 – Den nye gade fra Rendebanen til Torvegade farbar til sommer

Efter 1. maj når de eksproprierede huse er nedrevet, tages der fat på gadearbejdet.

Kolding Kommune har som bekendt holdt licitation over nedbrydningen af ejendomme, der skal fjernes for at give plads for den nye gade, der føres igennem fra Rendebanen til Torvegade i fortsættelse af den nye del af Haderslevvej. Det drejer sig om købmand Schmidts ejendom på Rendebanen og afdøde fru Hinrichsens ejendomme i Vestergade. Nedbrydningen er allerede i fuld gang.

Stadsingeniør Lassen oplyser på vore forespørgsel, at der tages fat på selve gadearbejde umiddelbart efter 1. maj. Ved Rendebanen skal der foruden købmand Schmidts ejendom også rives en anden bygning ned, nemlig vulkanisør Thomsens ejendom. Vulkanisør Thomsen, der flytter sin virksomhed til Sydbanegade, har imidlertid fået udsættelse for nedrivningen. Han skal blot have huset fjernet inden 1. maj. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 11. april 1943.