1943 – Koldings nye politivagt indviet i formiddags

300 års forbindelse med rådhuset brudt

Ved en lille højtidelighed hvortil foruden ordenspolitistaben kun var indbudt chefen for kriminalpolitiet og byrådssekretær Jacobsen som repræsentant for byen, blev den nye politivagt i K.F.U.K.’s bygning på Rendebanen i formiddags indviet. Ca. 35 politifolk skal her have deres daglige gang.

Politimester Thalbitzer bød velkommen, særlig til byens repræsentant, byrådssekretær Jacobsen, og udtalte bl.a., at det var en historisk dag, idet politietaten i over 300 år uafbrudt har haft tilknytning til byens rådhus, men med overflytningen til de nye lokaler forsvinder enhver sådan tilknytning.

Da politimesteren i 1919 kom til Kolding, var alt politi samlet på Rådhuset, men i 1921 flyttede kriminalpolitiet op på Domhuset og senere, også politistationen med politiassistent Ree. Efterhånden var man blevet mere og mere ked af, at politivagten skulle have til huse i så dårlige lokaler – også ledelsen var utilfreds hermed, og da den nye politigård blev bevilget, herskede der stor glæde. Men den blev sat overstyr igen, da det viste sig, at der ikke i København var tilstrækkelig stor interesse for at få byggeriget af den ført igennem. Som en slags surrogat havde man nu fået gennemført flytningen hertil. Det er en meget stor forbedring, men det skal kun være en midlertidig foranstaltning. For politikommissæren, der skal lede politiet, må stadig blive boende på Domhuset med sin stab, og det svækker stadig politiet en del. For politiet skal være dér, hvor der sker noget, i gadelivet – og ikke, som nu 1½ km. ude i periferien.

Politimesteren sluttede med at udtale håbet om, at der snart måtte komme en bygning på den erhvervede grund. Her kan imidlertid udføres et godt stykke politiarbejde. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 1. juli 1943.

1943 – Rejsegilde på vulkaniseringsanstalten i Sydbanegade

Om en måned flytter vulkanisør H. Thomsen ind i fabriksbygningen

Det er meget vanskeligt at bygge for tiden, det kan ingen være i tvivl om. Så meget des mere påskønnelsesværdigt er det, når en privat bygherre tør give sig i kast med et byggeri – og med alle de problemer, der straks melder sig for en bygherre i 1943. Således har vulkanisør H. Thomsen, Rendebanen, prøvet alle de gevordigheder, der møder en bygherre i dag. Alligevel er han nu nået så langt, at han i går kunne holde rejsegilde på den ejendom i Sydbanegade, hvor hans virksomhed fremtidig vil få til huse, efter at gadegennembruddet ved Rendebanen har gjort ham husvild.

Men naturligvis har det knebet med materialer. Først så sent som i januar i år forelå byggetilladelsen, men forinden var der mange andre formaliteter, der skulle ordnes. Materialerne har der været store vanskeligheder med at fremskaffe, man har således måttet ty til at anvende de materialer, der sad både i den gamle villa, der lå der, hvor den nye virksomhed har rejst sig, og de materialer, der sad i ejendommen i Rendebanen. Der sidste er nu noget at et problem, for i det øjeblik, man tager taget fra Rendebanen for at lægge det på ejendommen i Sydbanegade, står man jo uden tage på Rendebanen. Det er i virkeligheden meget store problemer ved et byggeri i dag.

Ved rejsegildet i går takkede arkitekt Sigurd Madsen bygherren, fordi han havde fået lov til at opføre bygningen, og han takkede håndværkerne for det resultat, de var nået til. Han opfordrede de tilstedrværende til at samles i ønsket om, at hr. Thomsen måtte kunne udvide den virksomhed, han så godt havde påbegyndt på Rendebanen, og sluttede med at opfordre til at udbringe et leve for den virksomhed, der skulle have til huse her. […]

Kilde: uddrag, Kolding Folkeblad, 29. maj 1943

1943 – Den nye gade fra Rendebanen til Torvegade farbar til sommer

Efter 1. maj når de eksproprierede huse er nedrevet, tages der fat på gadearbejdet.

Kolding Kommune har som bekendt holdt licitation over nedbrydningen af ejendomme, der skal fjernes for at give plads for den nye gade, der føres igennem fra Rendebanen til Torvegade i fortsættelse af den nye del af Haderslevvej. Det drejer sig om købmand Schmidts ejendom på Rendebanen og afdøde fru Hinrichsens ejendomme i Vestergade. Nedbrydningen er allerede i fuld gang.

Stadsingeniør Lassen oplyser på vore forespørgsel, at der tages fat på selve gadearbejde umiddelbart efter 1. maj. Ved Rendebanen skal der foruden købmand Schmidts ejendom også rives en anden bygning ned, nemlig vulkanisør Thomsens ejendom. Vulkanisør Thomsen, der flytter sin virksomhed til Sydbanegade, har imidlertid fået udsættelse for nedrivningen. Han skal blot have huset fjernet inden 1. maj. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 11. april 1943.

1943 – Reparations-central for tøj fra mindre bemidlede hjem

Og husmoder-afløsning til de samme hjem

Danske Kvinders Samfundstjeneste i Kolding opretter nu en reparationscentral for tøj fra mindrebemidlede hjem.

Arbejds- og Socialministeriets Beskæftigelsescentral har godkendt tøjreparationscentraler som beskæftigelses-foranstaltning for langvarigt arbejdsløse kvinder, og Staten betaler hele arbejdslønnen til de ledige syerske, der beskæftiges herved, plus 20 pc.t heraf til hjælp til de øvrige omkostninger. I Kolding er der foreløbig antaget tre syersker efter henvisning fra Arbejdsanvisningskontoret. Kommunen har stillet lokale til rådighed i guldsmed Guldbrandsens tidligere forretning på Rendebanen og yder tillige lys, brændsel og et mindre beløb til startomkostninger.

Samfundstjenesten, vis formand er fru læge Hvidt, har ladet lokalet istandsætte. Håndværkerne har udført arbejdet enten gratis eller meget billigt af hensyn til det gode formål. Ganske vist står bygningen foran nedrivning, og borgmesteren har kun lovet Samfundstjenesten lokalet til april flyttedag, men man håber så at kunne få et andet lokale.

Det udvalg, der arbejder med sagen, består fru købmand Carl Petersen (formand), fru mejeriejer Beck, fru postmester Baastrup, fru læge Junge Petersen, fru vognmand Harboe og fru restauratør Hejbøl. På mandag, tirsdag og onsdag kl. 10-15 vil centralen være åben for indlevering af tøj. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. marts 1943.

1942 – Ny bro over Kolding Å

En privat gangbro fra elektricitetsværket til K. O. H.s oplagsplads.

Kolding Oplands Højspændningsforsyning erhvervede som bekendt for nogen tid siden en oplagsplads på den sydlige side af øen, lige over for elektricitetskontorerne på Rendebanen. For at lette forbindelsen med oplagspladsen har K.O.H. ønsket at opføre en gangbro af træ over åen, og i mandags holdtes et landvæsenskommisionsmøde om sagen. Når tilladelsen til broens opførelse foreligger, vil der straks blive taget fat på arbejdet, som man håber at få fuldført i år. Broen skal bygges af træ og bliver kun 1½-2 meter bred, og den er kun beregnet som privat gangbro. Den får en højde over normal vandstand på 1,9 meter, så den ikke generer bådfarten. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 12. august 1942.

1942 – 340.000 kr. til gadegennembrud Rendebanen-Torvegade

Et led i skabelsen af en gennemkørselsvej syd-nord gennem Kolding. Der forestår ekspropriation af 6-7 ejendomme.

Fra vejfondene vil Kolding Kommune få 85 pct. af udgifterne til det tidligere omtale gadegennembrud fra Rendebanen til Torvegade. Beløbet udgør 344.000 kr., og overslagssummen lyder på 405.000 kr. Arbejdet er jo et led i skabelsen af en gennemkørselsvej gennem Kolding syd-nord, og det nye gennembrud sker i fortsættelse af den nye Haderslevvej, og op mod Torvegade vil den komme til at svinge lidt over nord Damgaards Hjørne, således at der ad åre eventuelt kan fortsættes, som det har været på tale, med en diagonalvej op mellem Sct. Nicolai Kirke og Almenskolen gennem ejendommene dér og ud til Låsbygade. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 30. januar 1942.

1941 – Husvagten skal lyde luftværnssirenen

Hvad enten han bor i Seest eller Strandhuse og har vagt i Kolding.

I Kolding Kriminalret blev en husvagt fra Rendebanen i går idømt en bøde på 10 kr. for ikke at have passet sit embede som husvagt under en luftalarm i sommer. Han forblev på sin bopæl i stedet for at møde på det sted, hvor han har husvagt (i Adelgade). Det er en dom, der måske pludselig vil få adskillige husvagter til at vågne op, for i sin tid udtalte politikommissær Kleberg på en forespørgsel fra Folkebladet, som vi gengav dengang, at “hvis luftalarmen skulle lyde, mens husvagten opholder sig på sin bopæl i den anden ende af byen, vil vi ikke forlange, at han skal styrte sig ud på gade for at overtage sit hverv – det vil en anden husvagt i adskillige tilfælde kunne overtage. Gaderne skal nemlig være ryddet hurtigst muligt efter luftalarmen.”

Meningen med denne udtalelse var den ganske fornuftige, at det ville være meningsløst at sende et stor antal husvagter ud på gaden under en luftalarm og dermed måske udsætte dem for livsfare. Deres arbejdsfelt skal fortrinsvis være indendørs. Det var fornuftige argumenter, og også under hele sin foredragskampagne for husvagterne i Industriforeningen for et års tid siden forfægtede politikommissær Kleberg, og dengang i fuld overensstemmelse med højre ordrer, dette direktiv. Og vi kan udmærket tænke os, at politiet dengang accepterede en hel del fjernerobrede husvagter til at dække ejendommen på deres arbejdssted i den indre by – netop fordi man var klar over, at man ikke ville gøre brug af deres assistance under en natlig luftalarm, men for at man kunne benytte sig af dem, mens de var på det sted, hvor de var udnævnt til husvagter. […]

Efter den ny bestemmelse bør så alle de husvagter, der bor uden for hørevidden, udskiftes med nærmereboende husvagter. Og så er det vel også nok tilrådeligt i det hele taget, at man drager omsorg for, at husvagterne ikke får alt for lange distancer for at nå frem til det embede, hvortil de er kaldet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. november 1941.

1941 – 20 meter bredt fortov foran Sønderbros Apotek

Læg søndags-turen til Søndergade-Dalby-krydset og studér de originale gadeplaner.

Hvis tegningerne til det gadearbejde, der er ved at blive foretaget ved Søndergade-Tøndervej krydset, var ophængt på stedet, ville der blive opløb. Nu skynder folk sig forbi alt det rod, der er på stedet, og kun nogle beboere fra Søndergade og Haderslevvej, som er fulgt med i planernes udvikling, står hovedrystende og ser på det mærkelige arbejde, der er ved at blive udført. Når vi her har beskrevet, hvorledes dette arbejde former sig, vil adskillige af vore læsere utvivlsomt lægge Søndagsturen til denne bydel, og de vil virkelig få en oplevelse. Selv om man af Byrådsforhandlingerne er blevet klar over, at det ikke er et helt almindeligt projekt, kan man vist roligt sige, at det anlæg, der forestås, overgår hvad selv den livligste fantasi havde kunnet udmale sig.

Fortovstunge på 21 meters bredde.

Som bekendt er der fremkommet et helt lille torv ved, at den gamle slagterudsalgsbygning og naboejendommene er blevet revet ned. Denne plads må imidlertid ikke blive liggende som torv. Det kunne bevirke, at folk forvildede sig fra Tøndervej og Haderslevvej ind i Søndergade og Dalbygade, og det må de endelige ikke! Derfor gøres en meget væsentlig del af dette torv til fortov. Der lægges en fortovstunge på Tøndervej ud for Sønderbros Apotek mellem Søndergade og den nye gade til Rendebanen. Dette fortov vil strække sig 20 meter (tyve) op ad Haderslevvej. Sig så, at alt er småt og uanseeligt i Kolding. Dette fortov bliver det i hvert fald ikke […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 14. september 1941.