1944 – Tusinder må spadsere over Lillebæltsbroen

Reparationen af broen trækker ud – mange damehatte i farezonen!

Hele natten har der været arbejdet på kraft med at få skinnelegemet i orden igen efter branden. Broen har i den anledning ligget badet i skarpt lys fra projektørerne. Med et særtog fra Nyborg kom ved 9-tiden i formiddags to vognladninger med specialtømmer fra Køge til reparationsarbejdet, men selv om der bliver sat al kraft på, kan Statsbanernes teknikere dog med sikkerhed til morgen sige, at det ikke vil lykkes at få sporet gjort klar til middagstogene. I det hele taget synes det tvivlsomt, om man vil kunne få tog over broerne i dag.

Allerede i morges ved 6-tiden sendtes det første persontog fra Fredericia til Lillebæltsbroen, og udvekslingen af rejsende foregik. I dag venter man, at 8-9.000 rejsende må spadsere de 1.100 meter over broen. Statsbanerne vil forsøge at få stationeret en bil til at køre de dårligt gående rejsende og mødre med spædbørn over broen. Så vidt muligt sørger Statsbanerne for at sende tog samtidig at sted fra Middelfart og Fredericia, således at de rejsende mødes under spadsereturen over broen. Herved undgår man ikke blot panik ved ud- og indstigning af togene, men opnår samtidig, at der altid står opvarmede vogne parat til de rejsende på den anden side af Bæltet.

I den stærke blæst er det gået ud over mange damehatte, idet kvindelige rejsende, der har hænderne optaget af kufferter, i mange tilfælde har måttet se deres hat forsvinde i Bæltets bølger. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. april 1944.

1943 – Reparations-central for tøj fra mindre bemidlede hjem

Og husmoder-afløsning til de samme hjem

Danske Kvinders Samfundstjeneste i Kolding opretter nu en reparationscentral for tøj fra mindrebemidlede hjem.

Arbejds- og Socialministeriets Beskæftigelsescentral har godkendt tøjreparationscentraler som beskæftigelses-foranstaltning for langvarigt arbejdsløse kvinder, og Staten betaler hele arbejdslønnen til de ledige syerske, der beskæftiges herved, plus 20 pc.t heraf til hjælp til de øvrige omkostninger. I Kolding er der foreløbig antaget tre syersker efter henvisning fra Arbejdsanvisningskontoret. Kommunen har stillet lokale til rådighed i guldsmed Guldbrandsens tidligere forretning på Rendebanen og yder tillige lys, brændsel og et mindre beløb til startomkostninger.

Samfundstjenesten, vis formand er fru læge Hvidt, har ladet lokalet istandsætte. Håndværkerne har udført arbejdet enten gratis eller meget billigt af hensyn til det gode formål. Ganske vist står bygningen foran nedrivning, og borgmesteren har kun lovet Samfundstjenesten lokalet til april flyttedag, men man håber så at kunne få et andet lokale.

Det udvalg, der arbejder med sagen, består fru købmand Carl Petersen (formand), fru mejeriejer Beck, fru postmester Baastrup, fru læge Junge Petersen, fru vognmand Harboe og fru restauratør Hejbøl. På mandag, tirsdag og onsdag kl. 10-15 vil centralen være åben for indlevering af tøj. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. marts 1943.

1943 – Reparationsarbejder i Kolding for 275.000 kroner

Byen tildeles 69.200 kr. i henhold til den nye reparationslov

I går bekendtgjordes bestemmelserne om afhentning af ansøgningerne om tilskud i henhold til den nye reparationslov for byerne, og allerede i går afhentedes en del ansøgningsskemaer, og i dag har der gået en stadig strøm til Boligkontoret i Kolding. Skemaerne skal afleveres i udfyldt stand inden udgangen af februar måned, hvis man ønsker at komme i betragtning.

Der ydes denne gang som bekendt 25 pct. i tilskud og ingen lån. For tilskud over 200 kr. gælder den regel, at tilskuddet ikke må overstige 1 pct. af ejendomsskylden eller 10 pct. af den årlige leje. Lejerne kan som bekendt også få den i beløbene. Boliginspektør J. Jensen udtaler, at der kun ydes tilskud til rene reparationsarbejder, hvor det drejer sig om at sætte boliger eller udhuse i den stand, som de tidligere har haft, og med hensyn til anvendelse af materialer gælder en række bestemmelser. Således kan der ikke fås tilskud til arbejder, hvortil skal anvendes rør og støbejern, og af for anvendelsen af træ må den ikke overstige en fast procentsats af arbejdslønne. På bagsiden af skemaerne findes i øvrigt en udførlig oversigt over lovens bestemmelser. Arbejderne skal være fuldført inden udgangen af maj måned, da den jo nærmest er vedtaget for at komme forårsarbejdsløsheden til livs. […]

Kilde: uddrag, Kolding Folkeblad, 9. februar 1943.

1941 – Vi skal reparere det gamle!

To dygtige Koldinghusmødre viser deres erfaringer i lapning, strømpeforfødning og mange andre værdifulde reparationskneb.

I går eftermiddags havde Kolding Husmoderforening en meget vellykket og lærerig eftermiddag. Der var samlet i alt ca. 70 damer, som med stor interesse fulgte fru Heibøls og fru Harboes demonstration af forskellige reparationer. Der blev forevist både lapning og forfødning af silkestrømper og andre strømper, og man fik at se, hvor gode og smukke resultater, lidt fingernemhed og tålmodighed kan give, og på hvilken måde, der kan tjenes en god timeløn. Desuden var der anskueliggørelse af finere reparationer af undertøj og en hel del små finesser, der kan anvendes til stor nytte på forskellig vis, når man bare har lidt omtanke. Endelig foreviste fru Harboe, hvorledes man selv billigt kan fremstille smukke hjemmetøfler af forskellige smårester. Der var også yndige små håndarbejder. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 31. oktober 1941.