1943 – Rigsdagens protest mod jødeforfølgelserne

Den underjordiske presse har bragt ordlyden af Rigsdagens protest mod jødeforfølgelserne. Den lyder: Den befuldmægtigede for det tyske rige, hans excellence dr. Best. Undertegnede repræsentanter for Socialdemokratiet, Venstre og Det konservative Folkeparti, Det radikale Venstre og Danmarks Retsforbund ønsker i anledning af den aktion, som natten til den 2. oktober blev indledet mod jøderne i Danmark overfor Deres excellence at give udtryk for den dybe sorg, disse handlinger har fremkaldt i det dansk folk. De danske jøder er en levende del af folket, og hele folket er derfor på det dybeste ramt af de omtalte foranstaltninger, der føles som en krænkelse af dansk retsbevidsthed. […]

Uddrag af det illegale blade; Frit Danmark, 26. november 1943.

1943 – Den første dødsdom

I begyndelsen af april afsagde den tyske krigsret sin første dødsdom over en dansk statsborger. Få dage forinden havde Rigsdagens Samarbejdsudvalg i sit opråb af 4. april fremhævet over for befolkningen, hvilket uvurderligt gode det var, at det var lykkedes regeringen at bevare retshåndhævelsen som “et dansk anliggende”. Hvilket kætteri! Samarbejdsudvalget kunne på daværende tidspunkt ikke være uvidende om, at en dødsdom var under forberedelse. Det kunne heller ikke være uvidende om, at i snesevis af danskere arresteres af Gestapo uden dansk politis vidende og medvirken, indespærres i tyske fængsler og dømmes af tysk ret til tyske tugthusstraffe. Og dog vover man hyklerisk over for befolkningen at hævde, at retshåndhævelsen endnu er overladt danske myndigheder. Javel, en cykletyv, en mørklægningsforseelse, en arbejdsløs, der har hævet et par kroner for meget på Socialkontoret – disse og lignende betydningsfulde sager er det endnu overladt til vor dommerstand at behandle. Men så såre vi kommer ind på den nationale kamps område, er dansk retspleje sat ud af spillet. Her hersker de tyske overfaldsmænd suverænt – uanset Samarbejdsudvalgets erklæring.

Og nu har de afsagde den første dødsdom. Det skal indrømmes, at denne dødsdom har vakt røre hos de danske myndigheder. Mange kræfter har været i bevægelse for at få dommen ændret til livsvarigt tugthus. Og det er lykkedes. Så finder man æren reddet. Det er – som højstående embedsmand udtalte til den dødsdømtes familie – ikke personen Hans Petersen, der interesserer vore myndigheder, men det forhold, at der bliver eksekveret en dødsdom i et land, hvor dødsdommen er afskaffet. […]

Kilde: Uddrag af det illegale blad: Frit Danmark, 10. maj 1943, nr. 2, 2. årgang.

1943 – Den hårdere beskatning af krigsindtægter

Merindkomsten skal anlægges for at virke mere retfærdigt

Selv om det på ventes, at Rigsdagen på forskellig måde vil gøre sin indflydelse gældende på det forslagskompleks, som finansminister Koefoed vil fremsætte til bekæmpelse af inflationsfaren, må man sikkert regne med, at de store linjer i planen bliver ført ud i livet, bl.a. fordi denne plan på væsentlige punkter modererer de udkast, som det rådgivende Nationaløkonomiske Udvalg har udarbejdet.

Finansministeren har udarbejdet dette forslag, således at det kan ventes at indbringe 50 mill. kr., medens det Nationaløkonomiske Udvalg havde foreslået satser, der ville give 100 millioner. Denne skat fremtræder som en ændring til merindkomstskatten eller, om man vil, som en afløsning af merindkomstskatten. Formålet med krigskonjunkturskatten er dels at båndlægge nogle af de ledige penge og dels at komme bort fra de åbenbare uretfærdigheder, der er ved den nugældende merindkomst. Hovedprincippet ved merindkomstaftalen er det, at alle indtægter, der er steget med 10.000 kr. eller derover, beskattes ekstraordinært. Der er dog den begrænsning, at de første 20 pct. af indtægter, der før krigen (som udgangspunkt anvendes de tre sidste skatteår inden krigsudbruddet) lå over 50.000 kr., går fri for merindkomstbeskatning. I mangfoldige tilfælde rammer denne skat uretfærdigt, idet merindkomsten kan skyldnes avancement eller f.eks. at en ung læge, efter at have gjort hospitalstjeneste, får en praksis. Derved har skatten ikke på tilfredsstillende måde opfyldt sit formål, nemlig at ramme krigsindtægter. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 19. april 1943.

1943 – Sabotage kan få de alvorligste følger

En udtalelse fra Rigsdagens Samarbejdsudvalg

Rigsdagens Samarbejdsudvalg har udsendt følgende:

Offentligheden har i disse dage fået meddelelse om en lang række alvorlige sabotagehandlinger, der i alle egne af landet har været rettet dels mod dansk, dels imod den tyske værnemagts ejendom. Disse handlinger, der forstyrrer ro og orden i strid med Kongens budskab af 9. april, og som strider mod dansk lov betegner en meget farlig udvikling, der kan drage de alvorligste følger efter sig. Danske menneskeliv sættes derved i fare. Dansk produktion tilføjes en skade, som både nu og i fremtiden vil sætte sine spor i arbejdsløshed. Fortsættes disse sabotagehandlinger, og lykkes det ikke for de danske myndigheder at bringe de lovstridige handlinger til standsning, kan alt, hvad vi i disse år har fastholdt og bevaret, komme i den alvorligste fare.

Den danske retshåndhævelse må bevares

Det har været et uvurderligt gode, at det i det store og hele er lykkedes at bevare retshåndhævelsen som et dansk anliggende. En fortsættelse heraf er af den mest fundamentale betydning for os alle. Det må derfor være en pligt for alle at bidrage til, at dette kan ske. Rigsdagens Samarbejdsudvalg retter en indtrængende appel til den danske befolkning om at forstå situationens dybe alvor og at yde danske rets- og politimyndigheder al fornøden støtte i arbejdet med den krævende opgave, der påhviler dem som en embedspligt, og af hvis løsning så meget afhænger. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. april 1943.

1943 – 95 procent stemte for samlingspartierne

Næsten 2 millioner stemmer for de fem samarbejdende partier og rekorddeltagelse over hele landet

Et godt dansk valg

Valget i går blev noget for sig selv i dansk parlamentarisk folkestyres historie. Samlingspartierne fik til valg på én linje og én front uden derfor at dække over deres særpræg. De appellerede til den danske vælgerhær , og appellen blev ikke ubesvaret. Det blev en bekendelse til Danmark, og hvad dansk er, så stærk og klar, som vi kunne ønske den. Stemmeprocenten blev sat voldsomt op over hele landet, i byerne som i sognekommunerne mand af huse.

Når man studerer de enkelte valgresultater, vil man se, at det er samlingspartierne, der har vist sig at være udtryk for vælgernes tillid, medens alle de små partier, der fiskede i rørte og plumrede vande, fik, som man kunne vente, en stemmetilgang, men fortrinsvis kun i København og i visse sjællandske kredse samt i Sønderjylland, men nok til repræsentation på Rigsdagen. De fire store partier, Socialdemokratiet, Konservative, Radikale og Venstre, havde alle en betydelig stemmefremgang og fik alle deres del i stemmetilvæksten og den forøgede stemmeprocent, medens Retsforbundet som det eneste af samlingspartiernes havde tilbagegang.

For Bondepartiet blev valget over hele landet et katastrofalt nederlag. Nationalsocialisterne havde kun en ganske lille fremgang, men i mange kredse direkte tilbagegang. […]

Valgets resultat var, udtrykt i tørre tal, at omtrent 2 millioner vælgere eller 95 procent af de afgivne stemmer sluttede op om samlingspartierne. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. marts 1943.

1943 – Til Koldings ungdom

Undertegnede formænd for de foreninger, der er tilsluttet Dansk Ungdomssamvirke for Kolding og Omegn, retter følgende opfordring til de tilsluttede foreningers medlemmer:

Formanden for Dansk Ungdomssamvirke, professor Hal Koch, har gennem dagspressen rettet en opfordring til det danske folk om at tage afstand fra ethvert forsøg på splittelse, og så indtrængende som muligt opfordrer han alle til at give deres stemme til et af de fem samarbejdende partier ved det kommende valg.

Idet vi henviser til, at Dansk Ungdomssamvirke i de forløbne år har placeret sig bag sammenholdet om det danske folkestyre, som de fem samarbejdende partier på Rigsdagen på det langt overvejende flertal af det danske folks vegner er det politiske udtryk for, ønsker vi nu, hvor det danske folk på Grundlovens bud skal bekræfte sin Rigsdags lovlige myndighed, at give dette sammenhold det størst mulige støtte. Derfor henstiller vi indtrængende til vore medlemmer at møde op på valgdagen den 23. marts og sætte kryds ved et af de fem samarbejdede partier. […]

Peter Ginneskov Jensen. Danmarks Socialdemokratsiske Ungdom, Kolding.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 17. marts 1943.

1942 – Husmødrene i de små hjem er dagliglivets sande helte

Hovedopgaven for samlingspolitikken er at værne folkestyret og vor nationale ære.

Endelig kunne i går den længe udsatte finanslov-debat tage sin begyndelse i Folketinget, og i løbet af eftermiddagen nåede man igennem fire lange taler af de fire partiers ordførere.

Der bliver god brug for overskuddet

Hr. H. P. Hansen, der tidligere har været finansminister, lagde for som ordfører for Socialdemokratiet. Han erklærede sig yderst tilfreds med, at der er en reserve på statsregnskabet: “Skulle krigen snart slutte, hvad alle håber, vil der blive god brug for overskuddet. Det ville være herligt, om vi kunne brug disse penge til at betale de store beskæftigelseslån tilbage.”

Taleren behandlede derefter en række økonomiske problemer. Om omsætningsafgiften sagde han, at hans parti er villig til at gå ind i en forhandling om afløsning af disse afgifter, men når pengene skal skaffes på anden måde, så hører enigheden blandt partierne sikkert op. Om priserne sagde taleren:

“Der er sket en glædelig ændring i de sidste år, men der er stadig områder, hvor det er galt. For mælkens vedkommende har vi oplevet en regulær produktionsstrejke for at tvinge prisen i vejret, og sukkerroedyrkerne har truet med strejke. Men det er glædeligt at se, at landmænd inden for alle partier har taget afstand fra de stadige krav om prisforhøjelse, og at blade af alle afskygninger advarer med disse krav.” […]

Husmødrene som dagliglivets helte

Taleren (Bertel Dahlgaard, red.) skildrede derefter den fortvivlede kamp, der i de små hjem føres for at få pengene til at slå til, og han betegnede husmødrene som dagliglivets sande helte. Han hævede, at ungdommen må have fortrin frem for kapitalen, når det drejer sig om landbrugsejendomme. Endelig krævede han, at luksusbyggeriet standses, og at der tages et dristigt initiativ med hensyn til småbyggeriet. Han sluttede med at udtale sit partis håb om at bevare samarbejdet i Rigsdagen. Også de nærmeste år efter krigens afslutning vil medføre så store problemer, at de ikke kan løses gennem partikamp.

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 5. december 1942.

1942 – Dansk regeringsskifte

Udenrigsminister Scavenius vil snarest søge at danne den nye regering

København (RB):

Der har i den forløbne uge fundet en række betydningsfulde forhandlinger sted inden for regeringen og mellem denne og Samarbejdsudvalget såvel som inden for de politiske partier på Rigsdagen. Det er herunder konstateret, at forholdene har udviklet sig således, at et regeringsskifte må anses for nødvendigt, og efter at formændene for de partier, der er repræsenteret i den nuværende regering, lørdag aften havde været tilkaldt til en konference hos Hs. kgl. Højhed Kronprinsen, ved hvilken konference statsminister Buhl var nærværende, afsluttedes forhandlingerne sent lørdag aften med, at statsminister Buhl med tilslutning fra de partier, der støtter den nuværende regering, tilrådede kongemagten at opfordre udenrigsminister Scavenius til at denne en ny regering.

Udenrigsminister Scavenius er herefter søndag eftermiddag på Diakonissestiftelsens i overværelse af kronprinsen blevet modtaget af Hs. Majestæt Kongen, der i de sidste dage er blevet holdt underrettet om forhandlingernes gang, og udenrigsministeren modtog her opfordringen til at søge dannet en ny regering. Forhandlingerne herom kan ventes bragt til afslutning meget hurtigt. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 9. november 1942.