1944 – Vigtig meddelelse til Sveriges rigsdag i dag

Kongens budskab fremsættes af statsministeren og udenrigsministeren

Stockholm, RB.

Rigsdagen har onsdag modtaget meddelelse fra regeringen, at statsministeren i Førstekammer og udenrigsministeren i Andetkammer torsdag kl. 11 i et lukket møde vil fremsætte en mundtlig meddelelse ifølge rigsdagsforordningens paragraf 56. Denne paragraf bestemmer, at hvis kongen anser det for nødvendigt i spørgsmål vedrørende forholdet til fremmed magt eller i anden anledning af større almen interesse at give rigsdagen underretning, skal dette ske ved de medlemmer af ministeriet, som han befordrer dertil i hvert af kamrene.

Kilde: Kolding Folkeblad, 29. juni 1944.

1943 – Rigsdagens protest mod jødeforfølgelserne

Den underjordiske presse har bragt ordlyden af Rigsdagens protest mod jødeforfølgelserne. Den lyder: Den befuldmægtigede for det tyske rige, hans excellence dr. Best. Undertegnede repræsentanter for Socialdemokratiet, Venstre og Det konservative Folkeparti, Det radikale Venstre og Danmarks Retsforbund ønsker i anledning af den aktion, som natten til den 2. oktober blev indledet mod jøderne i Danmark overfor Deres excellence at give udtryk for den dybe sorg, disse handlinger har fremkaldt i det dansk folk. De danske jøder er en levende del af folket, og hele folket er derfor på det dybeste ramt af de omtalte foranstaltninger, der føles som en krænkelse af dansk retsbevidsthed. […]

Uddrag af det illegale blade; Frit Danmark, 26. november 1943.

1943 – Den første dødsdom

I begyndelsen af april afsagde den tyske krigsret sin første dødsdom over en dansk statsborger. Få dage forinden havde Rigsdagens Samarbejdsudvalg i sit opråb af 4. april fremhævet over for befolkningen, hvilket uvurderligt gode det var, at det var lykkedes regeringen at bevare retshåndhævelsen som “et dansk anliggende”. Hvilket kætteri! Samarbejdsudvalget kunne på daværende tidspunkt ikke være uvidende om, at en dødsdom var under forberedelse. Det kunne heller ikke være uvidende om, at i snesevis af danskere arresteres af Gestapo uden dansk politis vidende og medvirken, indespærres i tyske fængsler og dømmes af tysk ret til tyske tugthusstraffe. Og dog vover man hyklerisk over for befolkningen at hævde, at retshåndhævelsen endnu er overladt danske myndigheder. Javel, en cykletyv, en mørklægningsforseelse, en arbejdsløs, der har hævet et par kroner for meget på Socialkontoret – disse og lignende betydningsfulde sager er det endnu overladt til vor dommerstand at behandle. Men så såre vi kommer ind på den nationale kamps område, er dansk retspleje sat ud af spillet. Her hersker de tyske overfaldsmænd suverænt – uanset Samarbejdsudvalgets erklæring.

Og nu har de afsagde den første dødsdom. Det skal indrømmes, at denne dødsdom har vakt røre hos de danske myndigheder. Mange kræfter har været i bevægelse for at få dommen ændret til livsvarigt tugthus. Og det er lykkedes. Så finder man æren reddet. Det er – som højstående embedsmand udtalte til den dødsdømtes familie – ikke personen Hans Petersen, der interesserer vore myndigheder, men det forhold, at der bliver eksekveret en dødsdom i et land, hvor dødsdommen er afskaffet. […]

Kilde: Uddrag af det illegale blad: Frit Danmark, 10. maj 1943, nr. 2, 2. årgang.

1943 – Den hårdere beskatning af krigsindtægter

Merindkomsten skal anlægges for at virke mere retfærdigt

Selv om det på ventes, at Rigsdagen på forskellig måde vil gøre sin indflydelse gældende på det forslagskompleks, som finansminister Koefoed vil fremsætte til bekæmpelse af inflationsfaren, må man sikkert regne med, at de store linjer i planen bliver ført ud i livet, bl.a. fordi denne plan på væsentlige punkter modererer de udkast, som det rådgivende Nationaløkonomiske Udvalg har udarbejdet.

Finansministeren har udarbejdet dette forslag, således at det kan ventes at indbringe 50 mill. kr., medens det Nationaløkonomiske Udvalg havde foreslået satser, der ville give 100 millioner. Denne skat fremtræder som en ændring til merindkomstskatten eller, om man vil, som en afløsning af merindkomstskatten. Formålet med krigskonjunkturskatten er dels at båndlægge nogle af de ledige penge og dels at komme bort fra de åbenbare uretfærdigheder, der er ved den nugældende merindkomst. Hovedprincippet ved merindkomstaftalen er det, at alle indtægter, der er steget med 10.000 kr. eller derover, beskattes ekstraordinært. Der er dog den begrænsning, at de første 20 pct. af indtægter, der før krigen (som udgangspunkt anvendes de tre sidste skatteår inden krigsudbruddet) lå over 50.000 kr., går fri for merindkomstbeskatning. I mangfoldige tilfælde rammer denne skat uretfærdigt, idet merindkomsten kan skyldnes avancement eller f.eks. at en ung læge, efter at have gjort hospitalstjeneste, får en praksis. Derved har skatten ikke på tilfredsstillende måde opfyldt sit formål, nemlig at ramme krigsindtægter. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 19. april 1943.

1943 – Sabotage kan få de alvorligste følger

En udtalelse fra Rigsdagens Samarbejdsudvalg

Rigsdagens Samarbejdsudvalg har udsendt følgende:

Offentligheden har i disse dage fået meddelelse om en lang række alvorlige sabotagehandlinger, der i alle egne af landet har været rettet dels mod dansk, dels imod den tyske værnemagts ejendom. Disse handlinger, der forstyrrer ro og orden i strid med Kongens budskab af 9. april, og som strider mod dansk lov betegner en meget farlig udvikling, der kan drage de alvorligste følger efter sig. Danske menneskeliv sættes derved i fare. Dansk produktion tilføjes en skade, som både nu og i fremtiden vil sætte sine spor i arbejdsløshed. Fortsættes disse sabotagehandlinger, og lykkes det ikke for de danske myndigheder at bringe de lovstridige handlinger til standsning, kan alt, hvad vi i disse år har fastholdt og bevaret, komme i den alvorligste fare.

Den danske retshåndhævelse må bevares

Det har været et uvurderligt gode, at det i det store og hele er lykkedes at bevare retshåndhævelsen som et dansk anliggende. En fortsættelse heraf er af den mest fundamentale betydning for os alle. Det må derfor være en pligt for alle at bidrage til, at dette kan ske. Rigsdagens Samarbejdsudvalg retter en indtrængende appel til den danske befolkning om at forstå situationens dybe alvor og at yde danske rets- og politimyndigheder al fornøden støtte i arbejdet med den krævende opgave, der påhviler dem som en embedspligt, og af hvis løsning så meget afhænger. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. april 1943.

1943 – 95 procent stemte for samlingspartierne

Næsten 2 millioner stemmer for de fem samarbejdende partier og rekorddeltagelse over hele landet

Et godt dansk valg

Valget i går blev noget for sig selv i dansk parlamentarisk folkestyres historie. Samlingspartierne fik til valg på én linje og én front uden derfor at dække over deres særpræg. De appellerede til den danske vælgerhær , og appellen blev ikke ubesvaret. Det blev en bekendelse til Danmark, og hvad dansk er, så stærk og klar, som vi kunne ønske den. Stemmeprocenten blev sat voldsomt op over hele landet, i byerne som i sognekommunerne mand af huse.

Når man studerer de enkelte valgresultater, vil man se, at det er samlingspartierne, der har vist sig at være udtryk for vælgernes tillid, medens alle de små partier, der fiskede i rørte og plumrede vande, fik, som man kunne vente, en stemmetilgang, men fortrinsvis kun i København og i visse sjællandske kredse samt i Sønderjylland, men nok til repræsentation på Rigsdagen. De fire store partier, Socialdemokratiet, Konservative, Radikale og Venstre, havde alle en betydelig stemmefremgang og fik alle deres del i stemmetilvæksten og den forøgede stemmeprocent, medens Retsforbundet som det eneste af samlingspartiernes havde tilbagegang.

For Bondepartiet blev valget over hele landet et katastrofalt nederlag. Nationalsocialisterne havde kun en ganske lille fremgang, men i mange kredse direkte tilbagegang. […]

Valgets resultat var, udtrykt i tørre tal, at omtrent 2 millioner vælgere eller 95 procent af de afgivne stemmer sluttede op om samlingspartierne. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. marts 1943.

1943 – Til Koldings ungdom

Undertegnede formænd for de foreninger, der er tilsluttet Dansk Ungdomssamvirke for Kolding og Omegn, retter følgende opfordring til de tilsluttede foreningers medlemmer:

Formanden for Dansk Ungdomssamvirke, professor Hal Koch, har gennem dagspressen rettet en opfordring til det danske folk om at tage afstand fra ethvert forsøg på splittelse, og så indtrængende som muligt opfordrer han alle til at give deres stemme til et af de fem samarbejdende partier ved det kommende valg.

Idet vi henviser til, at Dansk Ungdomssamvirke i de forløbne år har placeret sig bag sammenholdet om det danske folkestyre, som de fem samarbejdende partier på Rigsdagen på det langt overvejende flertal af det danske folks vegner er det politiske udtryk for, ønsker vi nu, hvor det danske folk på Grundlovens bud skal bekræfte sin Rigsdags lovlige myndighed, at give dette sammenhold det størst mulige støtte. Derfor henstiller vi indtrængende til vore medlemmer at møde op på valgdagen den 23. marts og sætte kryds ved et af de fem samarbejdede partier. […]

Peter Ginneskov Jensen. Danmarks Socialdemokratsiske Ungdom, Kolding.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 17. marts 1943.

1943 – Tingenes formænd hos Kongen i går

Hans Majestæt udtrykte sin glæde over de offentliggjorte valgopråb – fordi de bærer vidnesbyrd om samling og samarbejde
Hans Majestæt Kongen modtog i går formiddags kl. 11½ Rigsdagens formænd i anledning af afslutningen af Rigsdagsarbejdet. Kongen, der gjorde indtryk af at være i glædelig fremgang med hensyn til helbredelse, ønskede at takke formændene for deres gerning i den nu tilendebragte Rigsdagsperiode
Kongen udtalte sin glæde over de offentliggjorte valgopråb, som bar vidnesbyrd om værdifuld samling og samarbejde i det politiske liv.

Ministrene modtaget af Kongen
Kl. 13.30 i går modtog Hans Majestær Kongen for første gang efter sin sygdom det samlede ministerium. Hans Majestæt udtrykte sin glæde over at hilse på ministrene, hvad hans sygdom hidtil havde forhindret, og sagde, at han håbede snart at blive helt rask. Ministrene var meget glade over at få lejlighed til at hilse på majestæten og frembære deres ønsker for ham om snarlig helbredelse. Efter besøget hos Kongen afholdtes statsråd i Chr. d. 8.’s Palæ, som sædvanlig under kronprinsens forsæde.

Kilde: Nationaltidende, 14. marts 1943.