1941 – Statsminister Stauning redegør for samlingsregeringens store planer for beskæftigelsen

466.000 arbejdsløshedskasseforsikrede er i arbejde. Det er 39.000 flere end på samme tid i fjor, bortset fra Tysklandsarbejderne. En national pligt for alle instanser i vort samfund at opretholde beskæftigelsen også i den kommende tid.

Regeringens beskæftigelsesplan for efteråret og den kommende vinter var dagsordenen for et pressemøde, som i går eftermiddags holdtes i Rigsdagens fællessal, hvor flere ministre samt deres departementschefer var til stede. Statsminister Stauning holdt den indledende tale, hvori han bl.a. sagde:

Opgørelsen over arbejdsløse januar-februar i år viste, at vi den gang havde 180.000 arbejdssøgende. Pr. 1. juli var antallet af ledige arbejdsløshedskassemedlemmer gået ned til 44.000 mod 81.000 for et år siden. Der er nu altså 37.000 færre ledige. Stigningen i antallet af beskæftigede arbejdsløshedskassemedlemmer er imidlertid større, idet medlemstallet er steget med 10.000, men da antallet af organiserede arbejdere beskæftiget i Tyskland er steget med 8.000 til 10.000 er der altså her i landet beskæftiget 39.000 flere end i fjor på samme tid. Med den udeladelse af de på 70 år m.v. var arbejdsløshedsprocenten i højsæsonen nede på 4,7. Ved tørveproduktionen og de af staten iværksatte arbejder var 30.000 beskæftiget, mens det tilsvarende tal i fjor var 40.000, og der var beskæftiget 20.000 uorganiserede arbejdere mod 9.000 i fjor. Ved disse arbejder er der pr. juni beskæftiget over 100.000 mod ca. halvdelen for et år siden […]


30 arbejdslejre og præmiering for helårsfæste på landet.

Statsministeren sluttede: Det er en national pligt for os alle, staten, amterne, kommunerne, erhvervene, alle private at bidrage til at skaffe arbejde. Så kan vi i forening løse beskæftigelsesspørgsmålet på en måde, vi kan være bekendt. Regeringen agter på forskellige vis at stimulere såvel kommuner som private at forøge beskæftigelsen.

50 mill. kr. til vejarbejder.

Trafikminister Gunnar Larsen udtalte, at der sikkert inden længe kunne forventes opnået enighed i de tudvalg, som arbejder med centralisering af vejvæsenet. Han oplyste samtidigt, at der er forelagt Finansudvalget forslag om et tilskud til ekstraordinære vejarbejder på i alt 50 mill. kr., hvoraf de 30 mill. kr. tænkes anvendt til sogneveje og de 20 mill. kr. til købstads- og amtsveje. Arbejdsminister Kjærbøl udtalte bl.a., at man ventede at kunne nå op på indrettelse af i alt ca. 30 arbejdslejre. Landbrugsminister Bording meddelte, at man beskæftiger sig med tanken om at præmiere helårsfæste på landet fra november til november […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 27. august 1941.

1941 – Forbuddet mod kommunismen vedtaget og er lov fra i aften

Hensynet til statens sikkerhed og velfærd og til de ekstraordinære forhold i det hele taget […]

Folketinget gennemførte i tre møder i går eftermiddags lovforslaget om forbuddet mod kommunistiske foreninger og kommunistisk virksomhed. Ved 3. behandling vedtoges forslaget enstemmigt med 116 stemmer, og sagen sendtes til Landstinget, der i eftermiddag vil gennemføre loven, således at den inden aften er færdig fra Rigsdagen. Loven træder således i kraft.

Socialdemokratiets ordfører: De ekstraordinære forhold kræver i alle lande ekstraordinære foranstaltninger.

Alsing Andersen udtalte som Socialdemokratiets ordfører følgende:

I sin begrundelse for det foreliggende lovforslag har den højtærede justitsminister såvel bemærkninger som i forelæggelsen fremhævet hensynet til statens sikkerhed og velfærd, ligesom ministeren i denne forbindelse peger på de ekstraordinære forhold. Mit parti kan ikke afvise disse betragtninger. Den ekstraordinære situation, der for tiden hersker i Europa, må bedømmes ud fra andre forudsætninger end situationen før krigens udbrud. De ekstraordinære forhold kræver i alle lande ekstraordinære foranstaltninger. Det gælder også de lande, der ligesom Danmark ikke er deltagere i krigen. Ingen kan med rette undre sig herover. Heri ligger dog ingenlunde, at det kan være den danske offentlighed ligegyldigt, hvilke foranstaltninger der gennemføres. Det må være både befolkningens og de politiske partiers opgave at bedømme hver enkelt forholdsregel både ud fra de tilstedeværende faktiske forudsætninger og ud fra de grundsætninger, hvorpå landets forfatningsliv hviler. Under denne synsvinkel har mit parti bedømt også det foreliggende lovforslag, og når de i forslaget omtalte foranstaltninger da skal gennemføres, og det samtidig er vor pligt at varetage de hensyn, som jeg har nævnt, mener vi, at lovforslaget næppe kan affattes anderledes, end således som det foreligger. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 21. august 1941.

1941 – Forbud mod kommunistisk virksomhed

Af hensyn til statens velfærd i forhold til fremmed magt. De foretagne nødretsforanstaltninger overfor kommunisterne den 22. juni gøres lovgyldige.

Justitsminister Thune Jacobsen mødte i dag i Rigsdagen for første gang i sin egenskab af minister, og han debuterede om at fremsætte et forslag til lov med forbud mod kommunistiske foreninger og kommunistisk virksomhed. I lovforslaget heddet det bl.a.: Alle kommunistiske foreninger og sammenslutninger forbydes, og de bestående kommunistiske sammenslutninger vil straks være at opløse. Kommunistisk virksomhed af enhver art er forbudt. Overtrædelse af disse bestemmelser straffes med bøde, hæfte eller fængsel i indtil 8 år. Personer, hvis adfærd har givet særlig grund til at antage, at de vil deltage i kommunistisk virksomhed eller agitation, kan efter justitsministerens bestemmelse eller hans godkendelse tages i forvaring af hensyn til statens sikkerhed eller dens forhold til fremmede magter.

Anholdte skal fremstilles for en ret inden 24 timer.

Lovforslaget bestemmer, at enhver, der tages i forvaring i henhold til denne lov inden 24 timer skal fremstilles ved Københavns Byret, der ved kendelse beslutter, om forvaringen skal opretholdes. Såfremt det ikke inden 24 timer kan nås at fremstille vedkommende for Københavns Byret, skal han fremstilles for en nærmere ret, men beslutning skal tages af Københavns Byret. Appel herfra kan ske til Højesteret. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 20. august 1941

1941 – Fortsættelseshjælp til de hårdest ramte arbejdsløse

Betydningsfuld lov gennemført i Rigsdagen i går. Yderligere 60 dages understøttelse til medlemmer af kriseramte brancher og fag.
Arbejdsminister Kjærbøl fremsatte og Rigsdagen vedtog i går et lovforslag om ekstraordinær fortsættelseshjælp til medlemmer af kriseramte arbejdsløshedsklasser. Forslaget begrundedes af ministeren med, at under de herskende forhold har mange arbejdsløse opbrugt den samlede understøttelse i arbejdsløsheds- og fortsættelseskasser og derfor uden en supplerende lovgivning ville være henvist til offentlig hjælp.
Det foreslås derfor, at der i tiden indtil 1. oktober i år skal kunne give yderligere 60 dages fortsættelseshjælp til medlemmer af arbejdsløshedskasser i hvilke ledigheden er mindst 10 procent større, end hvad der kræves som betingelse for, at en fortsættelseskasse kan holdes åben, altså 10 procent mere, end hvad der i almindelighed forstås ved “ekstraordinær arbejdsløshed”.

Derved er spørgsmålet dog ikke løst til bunds, sagde arbejdsministeren, og det foreslås derfor, at ordningen med de 60 yderligere fortsættelsesdage skal omfatte også kasser, hvor ledigheden ville have været så stor som nævnt, hvis der ikke havde været arbejdsfordeling. […]

Kilde: Uddrag, Social-Demokraten, 28. juni 1941.

1940 – Et nationalt samarbejde

Under indtrykket af de begivenheder, som krigen har medført for Danmark, er der mellem Rigsdagens store parter påbegyndt et nationalt samarbejde under samlingsregeringens medvirken. Tidligere politiske uoverensstemmelser er lagt til side ud fra overbevisningen om, at i enighed og sammenhold vil Danmark komme igennem krigens vanskeligheder. Arbejdsløshedens forøgelse er en af de store vanskeligheder, som krigen har bragt, og den beskæftigelsesplan, der nu er fremsat, er et resultat af dette fælles virke for vort folk og dets fremtid.

Kilde: Herning Avis, 11. oktober 1940

1940 – Sommertiden

Urene stilles frem ved midnat 14-15. maj
Vi nærmer os nu med stærke skrift den af Rigsdagen vedtagne sommertid. Den 15. ds. skal den ifølge loven indføres, og uret viser må da sættes en time frem. Hvorledes dette skal gå for sig fortæller Statsministeriet befolkningen i følgende officielle meddelelse:

Det var oprindelig tanken – i overensstemmelse med fremgangsmåden i 1916 – at ordne indførelsen af sommertiden således, at skiftet fandt sted kl. 23 om aftenen. Da imidlertid loven i den vedtagne skikkelse udtrykkelig anfører den 15. maj som første dag, anser Statsministeriet det for nødvendigt, at lade skiftet foregå ved udløbet af den 14. Altså således at klokken 0.00 den 15. maj ændres til kl. 1

Kilde: Social-Demokraten, 10. maj 1940.

1939 – Krigen er begyndt i morges

Omfattende tyske angreb på korridoren. Bombeangreb på Katowice og Krakow. Hitler meddeler den tyske rigsdag, at krigen begyndte kl. 5.45. Danzigs indlemmelse i Tyskland proklameret og lovfæstet.
Så brast fredshåbet – mens disse linjer skrives, raser krigens ødelæggelse langs den tysk-polske grænse. I den tyske rigsdags møde i formiddags kl. 10 erklærede Hitler, at krigen havde været i gang siden i morges kl. 5.45. Endnu i dag må Frankrig og England træffe deres afgørelse mht. deres løfte om støtte til Polen. Det engelske kabinet trådte sammen kl. 11.30 i middags, parlamentet mødtes kl. 18. Her vil afgørelsen falde. […]

Kilde: Uddrag, Hejmdal, 1. september 1939