1943 – Rommels inspektion af anlæg i Danmark

Den står i forbindelse med hele den militære i situation efter Teheran-konferencen

Generalfeltmarskal Rommels besøg i Danmark gav i dag anledning til en forespørgsel i Wilhelmsstrasse. Den tyske militære talsmand svarede på spørgsmålet, af arten af generalfeltmarskallens Danmarksbesøg jo egentlig tydeligt nok fremgår af det udsendte officielle communique, som siger, at det drejede sig om en specialopgave. Denne opgave står i med hele den militære situation, som den foreligger efter Teheran-konferencen.

Den tyske militære ledelse regner med en invasion fra vestmagternes side ud fra den betragtning, at russernes store sommer- og efterårsoffensiv ikke har ført til den tyske forsvarsmagts ødelæggelse, og at de allierede derfor sikkert i den fortsatte kamp mod Tyskland må hjælpe Rusland ved på en eller anden måde at oprette den ofte begærede anden front. Man udvikler videre, at Italien ikke vil forslå i denne sammenhæng, da Moskva ikke anerkender fronten i Italien som en anden front. Man må altså være forberedt på, at den vil blive forsøgt oprettet et andet sted. Generalfeltmarskal Rommels inspektionsrejse til Danmark betyder ikke, at den tyske militærledelse venter en invasion på dansk område, men slet og ret – tilføjer den militære talsmand- at ledelsen forbereder sig på alle muligheder. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 12. december 1943.

1943 – Englænderne venter, at Rommel nu trækker sig helt tilbage til Tunis

Koncentreret forsvar af Rommels og von Arnims styrker i Mareth-linjen

London via Basel, STB. Torsdag formiddag

Medens man i går i militære kredse i London anså et endeligt opgør mellem Montgomerys og Rommels styrker for sandsynligt i området umiddelbart øst for Tripolis, udtaler man i dag den opfattelse, at der nu næppe kan herske tvivl om, at Rommel agter at trække sig helt tilbage til Tunis og der koncentrere sit forsvar i Marethlinjen i nær kontakt med von Arnims styrker. Grundlaget for denne opfattelse af kooresondentberetninger fra Kairo, ifølge hvilke engelske rekognosceringsflyvere har fastslået, at en stor del af Rommels styrker allerede befinder sig vest for Triplois, mens det kun er mindre afdelinger, der opholder Montgomerys styrker mellem Tripolis og Homs. Ydermere har Aksen under stærkt eskorte sat transportfartøjer ind for at aflaste kystvejen og ført tropper og materiel fra havnen i Tripolis til de østtunesisske havnebyer.

Det oplyses i en officiel rapport fra det franske hovedkvarter, at franske ørkentropper har forenet sig med styrker fra 8. Armés venstre flanke og nu forsøger at støde frem gennem ørkenen mod vest for at på denne måde at gøre et sidste forsøg på at nå kysten og omringe en del af Rommels styrker, inden hele Afrikakorpset når Tunis. I militære kredse i London mener man dog, at det vil lykkes Rommel at vinde dette kapløb. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 21. januar 1943.

1943 – 8. Armé er i kontakt med Rommels hær

Tyske faldskærmsjægere bag de allieredes linjer i Tunis

Dem 8. Armé har på ny opnået kontakt med Rommels styrker, oplyser overensstemmende Marokko Radio og engelske korrespondenter i Kairo, hvorimod der endnu ikke foreligger nogen officiel bekræftelse fra general Alexanders hovedkvarter.

Ifølge de foreliggende oplysninger har der i det sidste døgn fundet flere småtræfninger sted mellem fremskudte afdelinger af Montgomerys styrker og Rommels bagtropper, efter at engelske pionerer har renset terrænet ved Wadi el Kebir for landminer. Mellem denne slugt og den lige så dybe og utilgængelige klødt Wadi Semsem ved byen Gheddahia vest for Buerat El Hsun foregår kampene for øjeblikket i den tidligere Misuratlinje.

Om situationen i Tunis oplyses, at der har fundet forstærket patruljeaktivitet sted ved Medjes el Bab. General Girauds hovedkvarter meddeler, at der er landsat tyske faldskærmsjægere bag de allieredes linjer. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. janauar 1943.

1942 – Opgiver Rommel helt Tripolis og forstærker Tunis-fronten?

London venter, at de nærmeste dage bliver afgørende for krigen i Nordafrika

London via Lissabon, INT, tirsdag form.:

Årets to sidste uger ventes i militære kredse i London at blive afgørende for udfaldet af krigen i Nordafrika. Som grundlag for denne opfattelse angiver man, at aktiviteten ikke mindst i luften nu atter har taget betydeligt til på fronten mellem Bizerta og Tunis, og at det inden længe kan ventes, at Rommel standser sin march mod vest og sætter sig fast i befæstede stillinger for dér at afvente 8. armé, mens tyngdepunktet også for de tysk-italienske styrker bliver forlagt til det vestlige Tunis. Fra Kairo meddeles at Rommel i stadig stigende tempo fortsætter mod vest. Det er kommet til flere træfninger mellem 8. armés fortropper og Rommels bagtropper, bl.a. ved Misurata-linjen, hvor afdelinger af Afrikakorpset forbigående har sat sig fast.

Rommel har derved fået forstærket mulighed for at føre sig krigsmateriel fra Tripolis til Tunis, hvor Mareth-linjen rimeligvis bliver den stilling, Rommel agter at holde over for Montgomerys styrker. Der kan næppe være tvivl om, skriver korrespondenterne fra Kairo, at det er Rommels hensigt helt at opgive Tripolis og i stedet styrke Tunis-fronten, hvorved han stiller de allierede hære i øst og vest over for en uhyre vanskelig opgaver. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 22. december 1942.

1942 – Rommel har trukket sig tilbage fra El Agheila

Aksens nye modstandslinje vente at blive ved Misurata: 300 km. vest for El Agheila og 100 km. øst for Tripoli

Med største forsigtighed fortsætter general Montgomery sin offensiv uden modstander, hedder det i korrespondanceberetninger fra den 8. armés hovedkvarter i Kairo. Efter de foreliggende meddelelser at dømmer står general Montgomerys hovedstyrker ved kystvejen, der går langs bunden af den store cyrte. Disse tropper har sent i går passeret Marsa el Brega, hvor de østlige fæstningsværker i El Agheila-stillingen har været beliggende. Det oplystes, at alt ødelagt i de betonstillinger, hvor Rommels fremskudte afdelinger lå, indtil de for et par dage siden i al hemmelighed rømmede denne linje og tak sig tilbage.

Forsøger Rommel en omrigning?

Hvor Rommels hovestyrke befinder sig, oplyses endnu ikke fra officiel side. Korrespondentberetninger er indbyrdes meget modstridende. Mens nogle vil vide, at Rommel står parat til at opfange Montgomerys fremstød umiddelbart vest for El Agheila, giver andre udtryk for den opfattelse, at de tysk-italienske styrker har trukket sig syd i retning af Marada, hvor de planlægger en omgående bevægelse mod de allierede tropper. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. december 1942.

1942 – Kampe vest og øst for El-Alamein stillingen

Englænderne angriber ad kystvejen mellem Puka og Marsa Matruk – Tyske afdelinger trængt gennem Quattara-sumpene mod øst.

Berlin, STB, lørdag formiddag:

De sidste efterretninger fra den ægyptiske front viser, at kampene nu har antaget den for ørkenkrigen karakteristiske form med voldsomme sammenstød om befæstede punkter, mens motoriserede afdelinger sideløbende hermed gennemfører operationer, hvis tyngdepunkt ofte ligger langt hinsides fjendens forreste linjer. Det meddeles således, at der stadig kæmpes forbitret i området mellem Puka og Marsa Matruk, hvor den ottende armé angriber af kystvejen.

Længere mod syd inde i selve ørkenen er de tyske styrker imidlertid skudt betydeligt længere frem mod øst. Visse afdelinger er oven i løbet kommet gennem Quattara sumpene og er derefter blevet indviklet i kamp med britiske tankafdelinger, hvis opgave det er at beskytte general Montgomerys forbindelseslinjer bagud. Man betoner i denne forbindelse i tyske militære kredse, at det ikke kan blive afgørende, om Rommel vælger at opgive 100 eller 200 km. af det øde terræn i ørkenen. Afgørende nu som før er de tab, de to parter lider under kampene, samt mulighederne for at føre forstærkninger frem. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. november 1942

1942 – Englænderne angreb på ørken-fronten

Tyskerne er flere steder gået over til modangreb

Ankara, INT., mandag formiddag:

Mens luftslaget over Nordafrika og Middelhavsrummet stadig vedvarer, har den sidste tids spænding om situationen på den ægyptiske front omsider fået en udløsning med meddelesen om, at den 8. engelske armé under generalerne Alexander og Montgomery har åbnet en offensiv mod generalfeltmarskal Rommels styrker ved El-Alamein. Genoptagelsen af kamphandlingerne i største stil på denne front finder sted på et tidspunkt, da efterårets sandstorme med påfølgende voldsomme regnskyl er ophørt i dette område og vinterens kølige vejrlig har afløst sommerens hede. Angrebet er blevet åbnet på et tidspunkt, da fuldmånen kastede sit skær ned over ørkenens klitter og tillod tropperne at operere med samme sikkerhed, som dagslyset giver mulighed. I hvert fald de første dage vil månelyse tillade fuld orientering i ørkenen ved nattetid, så operationerne kan videreføres i uafbrudt tempo dag og nat døgnet igennem. Det har i herværende militære kredse vakt nogen opmærksomhed, at general Alexander har åbnet en offensiv ved El-Alamein, hvor ikke alene de allierede styrker, men også Rommels tropper i den forløbne sommertid har udbygget forsvarsstillingerne i hidtil uset omfang. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 23. oktober 1942

1942 – Hitler om krigen

Programmet for i år: Holde det, som må holdes – angribe, hvor det er nødvendigt.

Berlin, RB.

Rigskansler Adolf Hitler talte i aftes i Berlins Sportspalads i anledning af åbningen af den nye Vinterhjælp. Til mødet havde indfundet sig en række fremtrædende personligheder, blandt hvilke særlig generalfeltmarskal Keitel og den øverstbefalende over aksetropperne i Nordafrika, generalfeltmarskal Rommel, hilstes med stormende jubel af forsamlingen, der talte mange tusinde mennesker. Rigskansler Göbbels aflagde til at begynde med en beretning om krigsvinterhjælpen i det forløbne år.

I sin tale erklærede Hitler bl.a.:

Vor tro er, at vi må slå fjenden indtil den endelige sejr, og at dette vil ske. Stalingrad vil blive indtaget. Modstanderne kan stole herpå. Året 1942 ligger bag os. I mine øjne den mest skæbnebetonede prøvelse for det tyske folk, nemlig vinteren 1941-42. Jeg tør vel nok sige, at i den vinter er det tyske folk og særlig dets værnemagt blevet vejet af forsynet. Noget værre kan og vil ikke komme mere. Det var en meget tung og meget hård prøvelse. Til trods herfor er vi ikke alene kommet over denne yderst tunge tid, men det er endog lykkedes os at nyopstille eller formere de angrebsdivisioner, som skulle indlede den fortsatte offensiv. Denne offensiv forløber nu ikke således, som vore modstandere måske havde tænkt sig. Jeg tror, vi kan, når vi ser tilbage, være tilfreds med de tre år, som ligger bag os.

Programmet for i år:

For dette år har vi tilrettelagt os et meget simpelt program:

  1. Under alle omstændigheder at holde det, som må holdes. Det vil sige lade den anden løbe storm, hvor vi ikke slev agter at gå frem, jernhårdt at holde stillingen og afvente, hvem der nu først bliver træt her.
  2. Ubetinget at angribe dér, hvor angreb under alle omstændigheder er nødvendigt. Vort mål er ganske klart: tilintetgørelse af den højre arm af denne internationale sammensværgelse af kapitalisme, plutokrati og bolshevisme” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 1. oktober 1942.