1940 – En samletale i Mussolinis salonvogn

Om formiddagen klokken 10 den 18. marts 1940 ankom “førerenAdolf Hitler, sammen med den tyske rigsudenrigsminister von Ribbentrop, til Italien, hvor de på grænsestationen Brenner, mødtes med “Il DuceMussolini, der var ledsaget af Italiens udenrigsminister grev Ciano. I pressen spekuleredes der i om mødet hænger sammen med den fredsmission, som præsident Roosevelt forsøger at gennemføre igennem Sumner Wells.

Fra politikens korrespondent i Berlin, blev det erklæret bl.a. “at man i indviede kredse i Berlin ganske åbent siger, at man i de kommende døgn må regne med store afgørelser. Hitler og Mussolini skal være besluttet på at gennemføre et fælles program“.

Det forlyder at det fælles program vil se nogenlunde således ud:
1. Etablering af en 100 % fællesfront med hensyn til forudsætningerne for en fredsslutning.
2. En udvidelse af stormagtkrigen i Middelhavet og Orienten skal for enhver pris forhindres
3. Tyskland og Italien opretter et kompagniskab med hensyn til Sydøsteuropa som opland for de to stormagters næringsliv
4. Udover alle særinteresser skal de revolutionære folks fællesfront dannes mod den såkaldte plutokratiske magtblok
5. I fællesskab kan medlemmerne af denne revolutionære fællesfront alle nu enes om hovedlinjerne for et nyt stabiliseret Europa

Der er ikke store fredudsigter i møde, ligeledes er der stor skeptisk fra engelsk side, hvor der kræves “et andet Tyskland som garanti for en varig fred i Europa“.

Kilde:
En Samtale i Mussolinis Salonvogn, 18. marts 1940, Kolding Folkeblad

1940 – Opsigtvækkende fredsinitiativ fra Roosevelt

Den amerikanske udenrigsminister Cordel Hull har meddelt, at han var påbegyndt, uofficielle, diplomatiske forhandlinger med neutrale regeringer i betragtning af samtlige neutrale nationers ønske om genoprettelse af verdensfreden.

Viceudenrigsministeren Sumner Welles rejser den 17. februar 1940 til Europa på den italienske Atlanterhavs-Damperen Rex, der sejler direkte til Italien.

Præsident Roosevelt har meddelt, at han vil sende viceudenrigsminister Welles til Italien, Frankrig, England og Tyskland for at studere forholdene i disse lande og afgive indberetninger til Udenminister Hull.

Under en pressekonference den 9. februar har præsident Roosevelt meddelt, at hans personlige fredsudsending til Paven, Taylor, sandsynligvis vil afrejse med samme skib til Europa som viceudenrigsminister Welles. Afrejsen er bestemt til at blive lørdag den 17. i februar måned.

Man mener i officielle amerikanske kredse, at dersom der ikke inden i år kan banes vej for en fredskonference, så vil yderligere forsøg ligeså godt kunne opgives.

Viceudenrigsminister Welles

Kilde: Opsigtvækkende fredsinitiativ fra Roosevelt, Kolding Socialdemokrat, 10. februar 1940