1943 – Kamp i Stalingrad om hver fodsbred jod

Dagens oversigt over stillingen på de forskellige afsnit på Østfronten

Berlin, STB, fredag form.

I Stalingrad kæmpes der fremdeles om hver fodsbred jord. Skønt den indesluttede tyske garnision er hårdt trængt, er den ifølge de til morgen i Berlin foreliggende rapporter endnu i besiddelse af så megen kampkraft, at den binder betydelige russiske styrker. I det vestlige Kaukasus, det vil sige på strækningen Tuapse-Novorossisk, har russerne rettet et større angreb mod de tyske stillinger, men angriberne standsedes ved hovedkamplinjen.

De oplysninger, som foreligger om russernes beredskabsstillinger, tyder på, at de forbereder en ny større offensiv en af de nærmeste dage. Mod syd lykkedes det russerne nogle steder af bryde ind i den tyske front, men indbrudsstederne blev aflastet og de pågældende sovjetafdelinger tilintetgjort. I Nordkaukasus følger russerne de vigende tyske tropper over steppen; men i området mellem Don og Manytsch har tyskerne nu etableret en bred og dyb spærrestilling. Ved den nedre Don har der i de sidste døgn hovedsagelig været flyvervirksomhed. 200 russiske biler og tanks er her blevet ødelagt. Russerne har forsøgt at nå over på den venstre Donetzbred, men er blevet standset af det tyske artilleri.

Det fremhæves fra tysk side; at disse afværgekampe er et vidnesbyrd om, hvorledes den tyske position som helhed har fæstnet sig. Også vest for Voronesj har russerne angrebet påny, men angriberne blev standset foran de tyske stillinger. I hele det midterste frontafsnit har der kun været stødtropvirksomhed. Syd for Ladogasøen angreb russerne igen i går med stærke panserkræfter, men opnåede ikke et eneste lokalt resultat, idet de overalt blev slået tilbage […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad 29. januar 1943.

1943 – Stalingrad-arméen afslår kapitulation

Forsvarerne af den sydvestlige front trukket tilbage fra ruiner og granathuller til højtbeliggende marker.

Berlin, STB, onsdag form.

Russerne har tilbudt Stalingrad-arméen under generaloberst Paulus’ kommando kapitulation, men denne har afslået noget sådant og fortsat kampen i den urokkelige overbevisning, at den ved at holde de russiske styrker så længe her muliggør, at den russiske vinteroffensiv ikke når det mål, som Stalin har sat sig.

I Stalingrad har de ugelange savn, den uafbrudte kamp mod friske fjendtlige tropper, Bolshevikkernes overvægt med hensyn til flyvemaskiner, svære våben, opholdet i åbent terræn uden dækning i snestorm og isnede kulde, heller ikke den 25. januar kunne knække de tyske soldaters og deres rumænske og slovakiske kammeraters modstandsvilje, meddeler DNB. Den jernhårde vilje til modstand har givet de udmattede officerer og menige kraft til at spænde sig selv for kanonerne og slæbe dem kilometer efter kilometer gennem steppen, hvor der ligger dyb sne.

Om situationen ved Stalingrad meddeler det internationale Informationsbureau, at de tyske forsvarere nu også har forkortet den tyndt besatte sydvestlige frontbue, idet de pågældende styrker er blevet trukket tilbage fra ruiner og granathuller til højtbeliggende marker. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 27. januar 1943.

1943 – Stalingrads forsvarere kæmper til sidste mand

Russernes mål er åbenbart Rostov

Berlin, S.T.B. Tirsdag formiddag:

De militære beretninger fra østfronten giver et nøgternt billede af situationen. Stillingen for Stalingrads forsvarere er yderligere skærpet. En kort overgang så det ud, som om den tilbagetrukne frontlinke ville kunne yde mere stabilitet, men trods det hårdnakkede forsvar er det alligevel lykkedes russerne i kraft af deres masseindsats at trænge videre frem.

Det fremgår med al tydelighed af de foreliggende militære udtalelser, at det er meningen, at Stalingrads forsvare skal kæmpe til sidste mand. Som det videre fremgår af værnemagtsberetningen i går har tyskerne rømmet Voronesh, der var hjørnepilden ved Don for den tyske front under sommerens store fremrykning. Det er sket for at afkorte fronten, men man ønsker endnu ikke at oplytse, hvor den nye frontlinje løber. Rømningen af Voronesh kan sammenlignes med rømningen af Tripolis, der ligeledes blev foretaget aldeles planmæssigt.

Fra fronten syd for Ladogasøen meddeles, at vedvarende russiske angreb er blevet afvist. Nye tyske regimenter er sat ind i dette afsnit. Om situationen på Sydfronten udtaler man i sagkyndige kredse, at det tydeligt fremgår af hele kampbilledet, at det stadig er den ledende tanke for russerne at støde frem mod Rostov. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 26. januar 1943.

1943 – Tyskerne har forladt byen Velikije Luki

Slået sig igennem de russiske linjer mod vest og forenet sig med undsætningshæren

Berlin, INT. Mandag formiddag:

Garnisonen på citadellet i Velikije Luki, som nu har slået sig gennem de russiske linjer og forenet sig med undsætningshæren, har, understreger man i tyske militære kredse, i ugevis holdt stand mod en hel russisk panserarmé, som efter den russiske operationsplan var udset til at støde gennem de tyske linjer på dette afsnit og derved skabe en bresche,, som senere kunne udvides såvel i bredden som i dybden. Ved deres heltemodig modstand har Velikije Lukis forsvare forhindret denne russiske plan i at komme til gennemførelse, og har nu ydermere, efter at have forladt byen på overkommandoens befaling, straks slået sig igennem mod vest og forenet sig med de tyske styrker her, hvorved den tyske frontlinje stadig har kunnet holdes ubrudt. Det er dog fortsat den sydligere del af Østfronten, som i militære kredse i Berlin vækker interesse. De tyske styrker har, understreger man, opnået gode resultater ved den nye bevægelsestaktik, der lader pindsvinestillinger tilbage, mellem hvilke hurtige panserafdelinger opererer fra ø til ø. Denne taktik har og vil stadig tilføje russerne store tab af mennesker og materiel. Man undervurderer fra tysk side ikke den indsats, som de tyske soldater yder i dette kæmpeslag, hvor de må kæmpe mod en tidobbelt overmagt i en bidende kulde. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 18. januar 1943.

1943 – Onsdagens tyske hærberetning

Førerhovedkvarteret (RB.)

Værnemagtens overkommando meddeler:

I Vestkaukasus genoptog fjenden sin lokale angrebsvirksomhed, der har været afbrudt i længere tid. Gentagne forsøg på at trænge ind i de tyske og rumænske troppers stillinger brød sammen i afværgeilden under svære tab. På bjergfronten blev talrige fjendtlige kampstillinger erobret af stødtropper. På den øvrige sydfront vedvarer kampene. 28 sovjetrussiske tanks blev ødelagt.

Efter stærk artilleriforberedelse trådte sovjetrusserne an til angreb i et af ungarske tropper besat afsnit. Det blev slået tilbage under forbitrede kampe under medvirken af tyske tropper. Tyske og hurtige ungarske bombemaskiner bekæmpede ved dag og nat fjendtlige beredskabsstillinger og marchbevægelser med ødelæggende virkning. Under fortsættelsen af et af vore egne angreb i det mellemste frontafsnit faldt flere hundrede fanger og en dels tanks og kanoner i vores hænder.

Støttepunktet Velikije Luki forsvarede sig stadig med heltemodig tapperhed, medens vore egne angreb til aflastning af støttepunktet fortsattes. I området ved Ilmen-søen og Ladoga-søen angreb fjenden heftigt. Alle angreb brød sammen med tab mod de tyske troppers seje modstand. Sovjetrusserne mistede i disse kampe 52 tanks. Under dagens heftige luftkampe nedskød tyske luftjagere 52 flyvemaskiner, deraf 36 i det nordlige frontafsnit. En af vore flyvemaskiner savnes.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. januar 1943.

1943 – Der er nu i alt faldet 55 danske Sydslesvigere

Listen over 21, der faldt i 1942

Grænseforeningen udsendt for nogen tid siden en liste over de 34 danske Sydslesvigere, der er faldet på tyske side i den første krigsår. I dag foreligger der en ny liste med 21 navne, alle faldet i 1942, og det samlede antal danske Sydslesvigere er dermed nået op på 55.

Vi bringer nedenstående de 21 navne:

  • Hans Lass, f. 8. april 1921. Elev fra Duborgskolen. Faldet 21. marts på Østfronten.
  • Heinrich Fritzel, f. 10. april 1922. Elev fra Duborgskolen. Faldet i Rusland i marts.
  • Stanislaus Madratzek, f. 4. april 1921. Elev fra Duborgskolen. Faldet i Rusland i marts.
  • Johan Chr. Moshage, f. 9. septbr. 1919. Elev fra Kobbermølle Skolen. Faldet i Rusland i maj.
  • Maler Marius Andersen, f. 3. maj 1918 i Aventoft. Blev udlært som maler i Bredebro og kom senere på Haslev Håndværkerskole. Tog virksomt del i det danske ungdomsarbejde, efter at han havde bosat sig i Sønderløgum. Faldet 17. juli på Østfronten.
  • Nikolaus Matthiesen, f. 12. februar 1914 i Rødekro som søn af arbejdre Peter Matthiesen, der senere flyttede til Flensborg. Elev fra Duborgskolen. Faldet den 12. august i Rusland.
  • Murer Christian Stadsholt, f. 8. april i Bollerup. Flyttede senere til Flensborg. Faldet om sommeren på Østfronten.
  • Thomas Feddersen, født den 3. juni 1920. Elev fra den danske kommuneskole i Flensborg. Faldet i maj 1941 (underretning først indløbet 1942).
  • Landmand Marius Mikkelsen, født den 18. september 1917 på Bramsted Mark i Sydslesvig. Elev på Nordborg Slots Eftersk. og Rødding Højskole. Blev derefter uddannet ved landbruget i Jylland og Sydslesvig. Såredes 1. februar 1942 i Rusland, men kom efter et lazaretophold til fronten igen, hvor han faldt den 23. august.
  • Hans Kellner, født den 18. april 1914 i Harreslev Mark. Elev fra Duborgskolen. Faldet i Rusland den 8. september.
  • Walther Bøhme, født i Flensborg. Faldet i Rusland 2. september.
  • Landmand Marius Lorenzen, født 1911 på Østerby Mark i Mellemslesvig. Deltog stærkt i det danske foreningsliv i Valsbøl og på Østerby Mark. Blev indkaldt i maj 1941 og kom først til Danmark. Faldet den 17. september.
  • Sven Christian Boysen, født den 2. januar 1922 i Flensborg. Elev fra Duborgskolen og senere lærling hos vinhandler Petersen i Flensborg. Fladet 24. september ved indtagelsen af Lusaga-bjerget i Kaukasus.
  • Smed Paul Johannes Pfaffenbach, født 1922 i Flensborg. Elev fra Duborgskolen. Faldet 24. september i Kaukasus.
  • Aksel Jepsen, født i Fredericia den 28. maj 1921. Blev opdraget hos bedsteforældrene i Flensborg. Elev fra Duborgskolen. Faldet den 21. september på nordfronten i Rusland.
  • Gustav Koos, født den 17. juni 1904 i Aabenraa. Død under krigstjenesten den 19. oktober.
  • Maler August Petersen, født 1911 i Flensborg. Elev fra Duborgskolen. Bosatte sig derefter på Harreslev Mark. Faldet den 26. oktober under et stormangreb i kampene ved Ilmensøen. Han var søn af ‘Slesvigske Forenings’ næstformand, A. Petersen, Adelbykamp ved Flensborg.
  • Frisør Nikolaus Jensen, f. 29. okt. 1917 i Flensborg. Elev fra Duborgsk. Faldet 13. nov. i kampene ved Stalingrad.
  • Robert Brammertz, f. 1. februar 1910. Elev fra Duborgsk. Faldet i Rusland på ukendt dato.
  • Bernhard Jessen, f. 25. aug. 1915. Elev fra Duborgsk. Blev dræbt under et bombeangreb på Bremen 8. okt.
  • Jens Hans Rehder, f. 13. sept. 1921. Elev fra Duborgsk. Faldet på ukendt dato.

Og endelig nævner Grænseforeningen Anna Bothilla Petersen, der var født i Flensborg og kom i lære på Flensborg Avis. Hun kom derefter i tysk arbejdstjeneste og arbejdede herunder på et tysk kontor i Flensborg, hvor hun blev dræbt under et luftangreb den 27. oktober. Hun tog virksomt del i det danske ungdomsarbejde i Flensborg.

Kilde: Kolding Folkeblad, 14. januar 1943.

1942 – Tirsdagens tyske hærberetning

Førerhovedkvarteret, RB.

Værnemagtens overkommando meddeler:

I Terek-området strandede lokale sovjetrussiske angreb. Tyske og rumænske tropper, der straks trådte an til modaktion, kastede fjenden ud af hans stillinger og tilintetgjorde herunder flere panserkampvogne. Mellem Volga og Don og i den store Don-bue strandede på ny fjendtlige angreb i hårde afværgekampe. En kampgruppe, som i flere dage havde været omringet, blev tilintetgjort. Siden den 24. december blev der her med støtte fra luftvåbnet tilintetgjort eller taget som bytte 65 panserkampvogne, 30 kanoner, talrige svære og lette infanterivåben og yderligere krigsmateriel, ligesom der blev taget et stort antal fanger. Fjendens blodige tab var mange gange større end dette tal. Ved afværgekampene i den store Don-bue har særlig udmærket sig den italienske division ‘Julia’.

Sydøst for Ilmen-søen fortsatte fjenden sine angreb, der støttedes af stærk artilleriild og talrige panserkampvogne. Angrebene blev afværget med store tab for fjenden. 34 sovjetrussiske panserkampvogne blev sønderskudt. I det høre nord bombaderede luftvåbnet vigtige udladningsbanegårde på Murmansk-strækningen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 30. december 1942

1942 – Russerne kaster uden ophør panser, rytteri og fodfolk frem mod de tyske forsvarslinjer

Tyske krigskorrespondenters skildring af kampene på Østfronten

Berlin, STB, onsdag form.

Kamphandlingerne på Kalinin-Toropez frontafsnittet skildres i dag i nogle krigskorrespondentberetninger. Det fremhæves, at fronten her kun består af støttepunkter, og nu, da sumpe og moser er frosset til, er den front, som skal forsvares, betydeligt længere end om sommeren, hvor disse strækninger danner en naturlig spærrezone. Tyskerne har imidlertid været forberedt på de nuværende russiske angreb, og de enkelte støttepunkter ligner små fæstninger. Det kan ikke undgås, at fjenden er i stand til at bryde ind hist og her, men de fleste af disse fjendtlige stødkiler er blevet omringet og tilintetgjort. Forholdene stiller enorme krav til soldaterne. Sigtbarheden er om dagen kun 20 meter. Snestorme af uhørt voldsomhed raser. En mur af snetykning rejser sig foran soldaterne, og de kan kun med anspændte øren gennem uvejrets hylen kun svagt høre larmen af motorer, artilleri og maskingevær.

Kampen er hård og forbitret. Uden pauser kaster fjenden nye panserbrigader, kavaleri og infanteri frem mod de tyske linjer. Russerne er talmæssigt langt overlegne; men deres angreb afvises i en hvirvel af sne og stål, mens det tyske luftvåben lader bomberne hagle over forsyningsvejene, der er tæt fyldt med kolonner og lastbiler. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. december 1942.