1942 – Russernes offensiv til undersætning af Leningrad strandet

Tyske særmelding om sejr på Volchov-fronten

Førerhovedkvarteret, R.B.

Den tyske værnemagtens overkommando meddeler i en særmelding:

I februar i år var det lykkedes 2. sovjetrussiske stød-armé samt dele af den 52. og 59. sovjetrussiske armé ved at støde frem over den frosne Volchov-flod nord for Ilmensøen at opnå en dyb indbugtning i den tyske afværgefront. Under ledelse af kavalerigeneral Lindemann har tropper fra hæren og Våben S.S., deriblandt også spanske, nederlandske og flamske forbund af frivillige, der på fremragende måde støttedes af generaloberst Kellers luftflåde, efter måneders forbitrede kampe under de vanskelige terræn- og vejrforhold først fuldstændig afskåret disse fjendtlige hære fra deres forbindelser bagud, derefter trængt den stadig mere sammen og søndag definitivt tilintetgjort dem.

Derved er fjendens stort anlagte gennembrudsoffensiv over Volchov-floden med det mål at undsætte Leningrad strandet og resulteret i et svært nederlag for fjenden. Hovedbyrden under disse hårde kampe er faldet på infanteriet og ingeniørsoldaterne. Fjenden har, efter hvad der hidtil er konstateret, mistet 32.759 fanger, 649 kanoner, 171 panserkampvogne, 2.904 maskingeværer, granatkastere og maskinpistoler samt en mængde andet krigsmateriel. Fjendens blodige tab overstiger mange gange antallet af fanger. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 29. juni 1942

1942 – Rygterne om hemmelig pagt mellem England og Rusland

Hvorved Ruslands indflydelse i Europa sikres.

Stockholm, R.B.

Göteborgs Morgenpost bragte for nogle dage siden i største udstyr enkeltheder i en hemmelig overenskomst, som Churchill og Molotov skal have afsluttet i London. I henhold til denne overenskomst skal hele Europa udleveres til bolsjevikkerne. Den hemmelige overenskomst går ud på følgende:

  1. Sovjetunionens krav på sikkerhed og strategiske grænser over for Finland, Østersølandene, Polen og Rumænien anerkendes principielt. Angående Iran er der afsluttet en særlig overenskomst.
  2. De fleste områder, der grænser til Sovjetunionen eller ligger i nærheden af Sovjetunionen, deriblandt Finland, visse dele af Nordskandinavien, Tjekkoslovakiet, Rumænien, Bulgarien og Jugoslavien anerkendes som sovjetrussiske interessesfære.
  3. Som beskyttelse mod fremtidige angreb fra Aksemagternes side indrømmes Sovjetunionens ret til at erhverve støttepunkter og oprette garnisoner gennem “Forpagtningsoverenskomster”. Endvidere garanteres der Sovjetunionen fri sejlads fra Østersøen til Nordsøen og fra Sortehavet til Middelhavet.
  4. I et tillæg til artikel 3 i den offentliggjorte pagt, hvorefter de allierede efter krigens afslutning er berettiget til at træffe særlige sikkerhedsforanstaltninger mod et nyt angreb, indrømmes der Sovjetunionen ret til i forståelse med Storbritannien at udøve militær kontrol over Finland, Tyskland, Ungarn, Rumænien og Bulgarien.
  5. De to kontraherende parter forpligter sig til at drage omsorg for, at det nationalsocialistiske og det fascistiske styre samt lignende regeringsformer definitivt fjernes i hele Europa.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 27. juni 1942.

1942 – Koldingenser faldet på Østfronten

Løjtnant Ejnar Thorup dræbt den 6. ds.

Til Kolding kom i går meddelelsen om, at en tidligere Koldingenser, student fra Kolding Almenskole, løjtnant i den danske garde, Ejnar Thorup, er død på Østfronten den 6. ds., 30 år gammel. Ejnar Thorup deltog i krigen som flyver, men de nærmere omstændigheder ved hans død kendes ikke af hans nærmeste.

Ejnar Thorup var søn af mangeårig praktiserende læge i Kolding, Thorup, der i 1931 flyttede til Thurø. Efter at have taget studentereksamen gik han militærvejen og blev løjtnant i garden. Han uddannedes som militærflyver.

Kort efter at den finsk-russiske Vinterkrig brød ud, rejste han sammen med en kammerat via Sverige til Finland for at melde sig i kampen på finsk side mod Sovjetunionen, skønt han på det tidspunkt endnu stod i den danske hær. Han deltog som kampflyver, og om hans og hans kammeraters gloværdige bedrifter er der talt og skrevet mange beretninger. Mange af hans kammerater vil huske ham som en frisk og kæk ung mand med trang og lyst til eventyr, og denne trang til farlige og dristige eventyr fik ham også til at gå ind i denne kamp som flyver.

Ejnar Thorup, der havde sit hjem i København, efterlader sig hustru, der stammer fra Holte, og to små børn. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. juni 1942

1942 – Tirsdagens tyske hærberetning

Førerhovedkvarteret. (R.B.)

Værnemagtens overkommando meddeler:

Ødelæggelsen af fjendens sidste rester på halvøen Kertsch står foran afslutningen. I området ved Charkow blev yderligere angreb, som fjenden foretog med masseindsats af styrker, slået tilbage. Herunder blev der i går ved skydning ødelagt yderligere 80 fjendtlige panservogne. Endvidere gjorde luftvåbenet 31 panservogne og over 550 køretøjer af forskellig slags ukampdygtige. Fjenden har hermed siden disse kampes begyndelse mistet i alt 447 panservogne.

I det mellemste og nordlige afsnit på Østfronten gav lokale angreb, som vi foretog, gode resultater. I det bag mellemste frontafsnit liggende afsnit blev en stor bolschevikisk bande tilintetgjort. I Lapland opnåede de tyske tropper under forbitrede skovkampe gode fremskridt. Fjendtlige modangreb blev slået tilbage.

I farvandene ved halvøen Kola blev et stort fragtskib beskadiget så stærkt ved bombefuldtræffere, at der kan regnes med, at det er gået tabt. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 20. maj 1942

1942 – Den tyske hærberetning

Hårde kampe på Østfronten

Førerhovedkvarteret.

Værnemagtens overkommando meddeler:
I Donez-området blev angreb af stærke, fjendtlige styrker på ny slået tilbage. Også i det mellemste og nordligste frontafsnit afvistes fjendtlige angreb under hårde kampe. Ved et tysk angreb i området nordøst for Orel kastede en motoriseret infanteridivisions tropper fjenden ud af hans stilling, tog hundreder af fanger og erobrede syv kanoner samt 65 granatkastere og maskingeværer.

Italienske luftjagere angreb på den sydlige del af østfronten en overlegen, fjendtlig luftjagerafdeling og nedskød uden selv at lide tab med sikkerhed fire og sandsynligvis yderligere to af de tolv sovjetrussiske flyvemaskiner, de kæmpede med. I ugelange hårde forsvarskampe har den øvre-bayerske 97. lette infanteridivision og den brandenburgske 257. infanteridivision tilbagevist talrige af panservogne ledsagede overlegne, fjendtlige styrker og tilføjet sovjetrusserne svære tab af mennesker og materiel.

I Nordafrika afvistes et angreb af britiske rekognosceringsstyrker. Resultatrige luftangreb rettedes mod flyvepladserne i Marmarica og i det ægyptiske kystområde. Ørkenbanen blev bombaderet med god virkning. På øen Malta bombarderedes statsværfter og undervandsbåds-fortøjningspladser i La Valetta og de britiske flyvepladser dag og nat. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 2. april 1942.

1942 – Onsdagens tyske hærberetning

Førerhovedkvarteret (RB.)

Værnemagtens overkommando meddeler:

På indeslutningsfronten ved Sebastopol blev sovjetrussiske styrker indesluttet og ødelagt under forsøg på at bryde gennem de tyske stillinger. Medens der blev tilføjet fjenden svære, blodige tab, blev der taget 940 fanger og erobret 16 panservogne og mange maskingeværer og granatkastere.

I Donez-området gentog fjenden sine forgæves angreb. I modangreb tilintetgjorde bjergjægere, panser- og flyvestyrker i eksemplarisk samarbejdet et fjendtligt kavallerikorps. Vore panservogne stødte ind i den vigende fjende og tilføjede ham svære tab.

Fjendtlige angreb forskellige steder på den mellemste og den nordlige front blev resultatløse. Ved et lokalt angreb, som vi selv foretog, blev fjenden kastet ud af sine stillinger. Herunder indtog S.S.-legionen ‘Flandern’ 25 fjendtlige betonstillinger i forbitrede kampe. Den 2. og 3. marts mistede fjenden ved Østfronten i alt 75 panservogne.

Ved træfning mellem tyske minestrygere og britiske hurtigbåde i Kanalen blev en fjendtlig hurtigbåd beskadiget ved flere træffere.

I Nordafrika blev ørkenflyvepladsen El Kabrit ved Suezkkanalen syd for den store Bittersø angrebet af tyske kampflyvemaskiner natten til den 3. marts. Der opstod store brande og fremkaldtes kraftige eksplosioner i hangarer, benzinlagre og andre bygninger på flyvepladsen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. marts 1942.

1942 – Hitler erklærer: 1942 bliver et sejrens år

Men om krigen afsluttes i dette år ved Hitler ikke.

Sportspaladset var festligt udsmykket med Rigets og dets allieredes farver. På de forreste rækker havde næsten alle rigsministrene, generalerne, æresgæsterne samt et stort antal sårede soldater taget plads og hilste Hitler med stormende begejstring, da han i sin tale fredag eftermiddag gav udtryk for troen på sejren for de unge folk, der kæmper for deres eksistens. I sin to timer lange tale (som vi her gengiver i stærkt sammentrængt form, da talen jo blev udsendt i radioen), lykønskede Hitler Japan til, at det havde slået til sine fjender i stedet for vedblivende at vise tålmodighed.

Han erklærede, at antallet af undervandsbåde er steget uhyre, og at de fjendtlige konvojer på alle have ville opleve, hvorledes de tyske undervandsbåde arbejder. Forandringen af krigen mod øst til en forsvarskrig var ikke bleven gennemtvungen af russerne, men var nødvendiggjort af den frygtelige kulde. Hitler havde selv påtaget sig ansvaret herfor. Vinteren var, fortsatte han, den østlige modstanders store håb, men de vil blive skuffet. I overskuelig fremtid vil vinterens magt blive brudt, og da indtræder det øjeblik, da den tyske musketer kan tage tilløb til det afgørende sejrrige slag. Omstillingen fra angreb til forsvar er lykkedes. Hvor modstanderen end vil træde op i dette år, vil han blive slået som hidtil, og året vil atter blive et sejrens år. Tyskland vil også til foråret være jævnbyrdig med modstanderen i talmæssig henseende. Jeg har fornylig i den erkendelse, at det, der var forberedt, langtfra kunne være tilstrækkeligt til at beskytte mod frosten, rettet en appel til det tyske folk. Denne appel var ensbetydende med en afstemning. Når de andre taler om demokrati, kan det siges: Her er det sande demokrati. Det viste sig i de dage, da et helt folk gav frivilligt.

Hvorledes dette år vil slutte, ved jeg ikke.

Jeg kan på denne 30. januar kun forsikre ét: Hvorledes dette år vil afslutte, véd jeg ikke; men ét er jeg klar over: hvor modstanderen end optræder, vil vi i dette år slå ham ligesom hidtil. Det vil atter være et år med store sejre. Vi må ikke engang drage en sammenligning f.eks. med Frederik den Stores tid. Frederik den Store måtte kæmpe mod en overmagt, der ligefrem var knusende. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 31. januar 1942.

1942 – Hitlers tale i Berlins Sportspalads

Den tyske fører Hitlers tale i Berlins Sportspalads den 30. januar 1942.

Når jeg som modstykke ser på mine modstandere: hvad har de nu egentlig udrettet? De kunne sagtens opfordre til krig. Krigen har ikke berøvet dem en fredens gerning, for de har ikke skabt noget. Dette vrøvlehoved, denne drukkenbold Churchill, hvad har han i virkeligheden udrettet i sit liv, dette løgnagtige subjekt, et dovendyr af første skuffe?

Hvis denne krig ikke var kommet, så ville århundreder have talt om vor tidsalder, om os alle sammen og også om min person, som skaber af fredens store værker. Men hvis denne krig ikke var kommet, hvem ville så have talt om Churchill? Så vil man ganske vist engang komme til at tale om ham, men som ødelæggeren af et imperium, som han og ikke vi ødelagde. En af de ynkeligste herostratnaturer i verdenshistorien, ude af stand til at skabe noget som helst, til at udrette noget, til at fuldføre et skaberværk, kun i stand til at ødelægge.

Hans medskyldige i det Hvide Hus vil jeg slet ikke tale om, en ynkelig sindssyg!

Jeg har i de sidste uger, i de få fritimer jeg har haft, læst meget om den italienske, fascistiske revolution, og der var det for mig, som om jeg havde mit eget partis historie foran mig: Sådan en lighed, så ens, den samme kæmpen, de samme fjender, de samme modstandere, de samme argumenter. Det er virkeligt et enestående under! Og nu kæmper vi på de samme krigsskuepladser, tyskere i Afrika og italienere på Østfronten. Vi kæmper fælles, og man skal ikke tage fejl: Denne kamp vil blive gennemført til den fælles sejr.

Kilde:
Führerworte, uddrag af Adolfs Hitlers Taler, opråb og breve fra 1939 til 1944, udgivet 1944 på forlaget Landsoldaten Fredericia