1943 – Rutebil-forbindelsen Kolding-Haderslev

Erhvervschefen redegør for sagens forløb

Den måde, hvorpå rutebilforbindelsen fra Kolding mod Haderslev blev gennemført fra 1. februar, har sat ondt blod mange steder. Koldings eneste rutebilsforbindelse med sit større – og stadig voksende – sydlige opland blev rykket frem til kl. 13.45, hvilket vil sige, at den næsten ingen praktisk betydning fik for Kolding.

Da vi ved, at der i store kredse i Kolding stadig hersker harme over den måde, hvorpå denne ændring af afgangstiden blev gennemført, og da vi ved, at der fra Erhvervsrådets side stadig udfoldes store bestræbelser for at få dette forhold ændret i mere naturlig og behovsmæssig retning, har vi bedt erhvervschef Høy redegøre for de forhandlinger, der hidtil er ført i denne sag:

“Da Statsbanerne den 1. juni 1942 ændrede køreplanen på ruten Kolding-Haderslev således, at der blev to billøse dage (onsdag og torsdag), påviste Erhvervskontoret overfor Statsbanernes Generaldirektorat det uheldige i en sådan køreplan netop for denne rutes vedkommende”, svarer erhvervschefen. “Efter forskellige forhandlinger i sommerens løb blev der forelagt os et udkast til en ny køreplan, som skulle træde i kraft den 10. november 1942. Denne plan så således ud: Afgang fra Kolding 6.45 og 15.35, Ank. Haderslev 8.10 og 17.00. Afgang Haderslev 8.30 og 17.30, Ankomst Kolding 9.55 og 18.55. Efter samråd med de forskellige interesserede i Kolding godkendte vi udkastet, der under hensyn til de skete indskrænkelser i kørslen syntes at være så godt, som vi kunne forlange det.

Da køreplanen imidlertid ikke trådte i kraft den 10. november, forhørte vi os om grunden dertil, og det blev os meddelt, at Haderslev By ikke ville godkende den foreslåede ændring, og da der ikke forelå andet forslag, besluttede Statsbanerne indtil videre at lade den hidtil gældende køreplan blive i kraft. Dette protesterede vi i mod, og der blev lovet os, at sagen igen skulle blive taget op til behandling, og at der ikke ville ske nogen ændring, uden nærmere forhandling med os. Dette løfte har Statsbanerne ikke holdt, idet vi i januar måned ad omveje blev gjort bekendt med, at der nu var fastlagt en ny køreplan, der skulle træde i kraft 1. februar, og med den væsentlige og for Kolding meget uheldige ændring, at afgangstiden for sidste vogn fra Kolding blev rykket frem til klokken 13.45, medens de øvrige tider nogenlunde svarede til det af os i sin tid godkendte forslag.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 18. februar 1943.

1942 – Juleaftensdag ingen rutebiler til Vejle og Haderslev!

Det er en “billøs” dag, og trods henstillinger er det ikke lykkedes at få kørselstilladelse

Juleaften falder som bekendt i år på en torsdag – det er den ugedag, hvor der ikke kører rutebiler på Kolding-Vejle og Kolding-Haderslev-ruterne. De, der skulle have været med bilerne denne dag, havde så småt regnet med, at bilerne alligevel kørte, da man naturligvis ikke kunne tænke sig, at kørslen indstilledes på denne årets største trafikdag. Men ikke desto mindre ser det ud til at blive tilfældet.

Driftslederen for D.S.B.’s rutebiler i Vejle Amt., hr. Pedersen, Vejle, oplyser, at han har skrevet til Generaldirektoratet om forholdet, men fik at vide at tilladelsen ikke kunne forventes givet.

Kan man ikke flytte denne “billøse” dag?

“Nej, det kan ikke lade sig gøre. Vi er nødt til at køre de ture, der står i køreplanen, for selv med nok så megen avertering, ville der altid være nogen, som ikke bemærkede ændringen, og derfor ville møde op. I og for sig kan vi også lige så godt holde stille juleaftensdag, da vi alligevel ikke ville kunne overkomme den store trafik, der bliver! Vi plejer at have 6-7 vogne i gang, men i år ville vi højst kunne skaffe 3-4, altså kun til befordring af halvdelen af de forventede passagerer. Endelig må man huske på, at fra begyndelsen af regnede man kun med, at vort gummi kunne vare til maj 1942, men vi kører da endnu, og når vi slipper for de tunge læs juleaftensdag, kan gummiet vare så meget længere!” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 12. december 1942.

1942 – De billøse dage på Haderslev-Kolding ruten

Erhvervene i Haderslev og Christiansfeld er overhovedet ikke blevet spurgt. Sønderjyderne er utilfredse med ordningen.

Vor korrespondent i Haderslev skriver:

I anledning af artiklen i Jydske Tidendes tirsdagsnummer om de to billøse dage på ruten Haderslev-Kolding, udtaler erhvervschef Høy, Kolding, til bladet i går, at den ændring, der er foretaget, efter hans og de fleste interesseredes opfattelse absolut er en forbedring.

En sådan udtalelse lader formode at de forskellige interesserede parter er blevet spurgt, og at der i hvert fald har været ført forhandlinger med dem, før beslutningen om indførelse af to billøse dage er blevet truffet, og vi besluttede derfor i går at spørge nogle af de interesserede parter. Da Christiansfeld må være den part, der er mest interesseret, fordi denne by ingen jernbane har, og derfor de to ugedage er fuldkommen afskåret for forbindelse til Kolding og Haderslev, henvendte vi os først til formanden for Christiansfeld Handelsforening, købmand Niels Nielsen.

Er Christiansfeld Handelsforening blevet spurgt i denne forbindelse, spørger vi.

“Vi anede overhovedet intet, før vi stod over for fuldbyrdet kendsgerning”, svarer hr. Nielsen. “Jeg sad forleden dag i rutebilen sammen med borgmester Kjær her fra Christiansfeld, da en mand kom hen til mig og spurgte, om jeg ikke min egenskab af formand for handelsforeningen kunne foretage mig noget imod den kommende ordning. Hverken borgmesteren eller jeg anede på dette tidspunkt det mindste om, at vi fra 1. juni ingen biler skulle have onsdag og torsdag. Det kom som et slag i ansigtet på både borgmesteren og mig.”

Vi savner bilerne i høj grad

Vi har også spurgt borgmester Kjær, om man i Christiansfeld har været med til drøftelse af problemet i en eller anden retning.

“Vi er overhovedet ikke blevet spurgt, svarer borgmesteren; vi savner bilerne i høj grad, det er en gal ordning, og vi ville være glade, om der kunne ske en ændring, så vi i hvert fald kunne få bil hver dag.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 5. juni 1942.

1942 – “Vi er ikke længere i stand til at befordre publikum”

Nedskæringen af rutebilkørslen.

Vejle Amtsråds Vejudvalg forhandlede som i går omtalt i Vejle med repræsentanter for rutebilernes i amtet om den nedskæring af rutebilkørslen, der af ministeriet er beordret gennemført fra den 1. april, og den nedsættelse af hastigheden, der skal træde i kraft allerede 1. marts. Basis for forhandlingen var et af Vejudvalgets udarbejdet forslag. Dette gik efter forlydende ud på, at kun ganske få ruter, nemlig de mest benyttede, får lov at køre mere end én tur om dagen, medens mange rutebiler kun kommer til at køre 4-5 dage om ugen, et par enkelte endda kun 8 gange om ugen. Det eneste “lyspunkt” for rutebilejerne er den omstændighed, at passagerantallet sædvanemæssigt vil dale noget efter den 1. april.

Hvad angår bestemmelsen om, at rutebilerne efter 1. marts kun må køre med 25-30 km.’s fart i timen, giver denne anledning til betydelige kvaler. Den betyder nemlig, at der må ændres i køreplanerne, og der var i den anledning indsendt andragende til ministeriet om en udskydelse af bestemmelsernes ikrafttræden til 1. april, til hvilket tidspunkt der alligevel skulle foretages ændringer i køreplanerne. Andragendet blev imidlertid afslået, og rutebilejerne står derefter i den situation at skulle udsende nye køreplaner både pr. 1 marts og 1. april. Denne bestemmelse skyldes den omstændighed, at en nedsat hastighed vil nedsætte sliddet på gummien.

Fra Kolding deltog forretningsfører Knudsen, Rutebilsstationen, der i øvrigt oplyste, at man var enige om at foretage den 50 pct.’s nedskæring, som man var tvunget til. Dog var statsbanerne ikke mødt til disse forhandlinger, så det er antagelig meningen, at statsbanerne skal føre seperatforhandlinger om den fremtidige køreplan for deres ruter, der bl.a. omfatter ruterne Aabenraa-Kolding-Haderslev-Vejle etc., ruter, der har overordentlig stor betydning, fordi de dækker en ganske betydelig gennemgående trafik. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 20. februar 1942

1942 – Snekastningen er ved at sprænge landkommunernes budgetter

I Kolding Kommune har sneen ikke medført trafikstandsning.

Ligesom de to foregående vintre koster den megen sne landkommunerne dyrt. Belært af erfaring var der til indeværende års snekastning afsat ret rigelige beløb de fleste steder, men alligevel er budgetterne mange steder ved at være sprængt, og pligtkastning kommer til at afløse den kommunale snekastning.

Sognerådsformanden for Eltang-Vilstrup Kommune, gårdejer Berthelsen, Lilballe, udtaler over for os, at snekastningen i hans kommune i år har kostet 33 procent mere, end den kostede hele sidste vinter. Der af afsat 10.000 kr. til snekastningen, og de er på det nærmeste brugt. Når loftet er nået, går man over til pligtkastning. Som bekendt har kommunerne ikke måttet rydde med motorplov før for et par dage siden, da der blev givet dispensation, men denne tilladelse har man ikke benyttet. Når sneen er blevet så kostbar, skyldes de idelige snefald, der har lukket vejene, hver gang man lige havde fået dem ryddet, siger sognerådsformanden. Heldigvis er det dog lykkedes meget hurtigt at få vejene farbare igen.

Ca. 70 snekastere i Kolding Kommune

Kolding Kommune har gennemsnitlig haft 70 mand i gang med snekastning, oplyser stadsingeniør Lassen. Endnu kan man ikke sige, hvor meget sneen har kostet kommunen, men stadsingeniøren mener dog ikke, at det drejer sig om store summer. Stadsingeniør Lassen fremhæver, at de veje, som Kolding Kommune har skullet rydde, har været farbare hele tiden, så der ingen standsning har været i rutebiltrafikken af den grund.

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 13. februar 1942.

1942 – Snefoget i nat har lukket mange veje til

Tre bilruter til Kolding standset

Snefoget sent i aftes og i nat har bevirket, at landevejene mange stedet er føget til. Benzinmanglen har sikkert nogen steder skylden for, at situationen er blevet så fortvivlet, som den mange steder er – for mange steder, hvor en sneplov normalt ville være kørt igennem og have banet en ryddelig vej – er der nu kun lige akkurat gjort så passabelt, at bilerne kunne køre igennem. Med snefoget i nat blev sneforholdene på sådanne steder af en sådan art, at det nu vil tage forholdsvis lang tid og koste megen ulejlighed at få vejene gjort farbare. Tre af bilruterne til Kolding var i morges sneet ude: det var ruterne Egtved-Kolding, Gravens-Kolding og hovedvejsforbindelsen Haderslev-Kolding, der ikke havde kunnet forcere vejene og derfor udeblev. Turene Kolding-Vejle og Kolding-Jels var derimod ikke vanskelige at gennemføre.

Efter hvad stationsleder Knudsen på Rutebilstationen oplyser i middags, er det navnlig slemt med vejene ved Dybvadbro, Dons og Bølling – navnlig det sidste sted, hvor den gamle sne ikke var kastet ordenkig. Mange steder ligger der nu lange snedriver med tildels ret høj sne. Det skal også være ret slemt omkring Lillebæltsbroen, og vestpå i oplandet er mange veje føget til. Også ved Sdr. Stenderup ligger sneen højt og spærrede på mange biveje. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. februar 1942.

1942 – Luftruten Jylland-København åbnes onsdag

Prisen bliver 60 kr. plus rutebil til og fra Aarhus.

København, Lørdag (RB).

I middags fik Det danske Luftfartsselskab efter 1½ års forløb tilladelse til at etablere en Jyllandsrute, der nu vil blive åbnet på onsdag. Ruten vil udgå fra Kastrup og vil blive befløjet med Fokkeren F. 12, der har plads til 16 passagerer. Løjtnant Buchhave åbner ruten. Prisen vil blive 60 kr. plus rutebil fra flyvepladsen ved Aarhus, hvilken forbindelse er blevet etableret i samarbejde med statsbanerne. Indtil videre vil der ikke blive beordret fragt, men der er mulighed for, at der vil blive medtaget postpakker. Fra Kastrup bliver afgang kl. 11.45 med ankomst kl. 13.15. Maskinen returnerer igen kl. 13.45 og er i Kastrup kl. 15.15. Ruten får ikke statstilskud, og det er en betingelse, at der ikke foretages dublering […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 25. januar 1942.

1941 – Tog mod fuldt besat rutebil ved Skærbæk

Af rutebilens 30 passagerer blev to dræbt på stedet, 20 andre blev såret, 7 hårdt. Den ene af de dræbte var leder af Statens Arbejdslejr i Arnum.

Da aftentoget i går fra Tønder mod Ribe med 25 minutters forsinkelse nåede overgangsstedet nord for Skærbæk ved Skærbæk-Roagervejen, påkørte det en fuldt besat rutebil, der kører ruten Skærbæk-Gram. Bilen blev fuldstændig knust, og de 30 passagerer, som befandt sig i vognen, kastedes hulter til bulter imellem hinanden. Læger og ambulancer blev hurtigt tilkaldt fra Ribe og Tønder. Af ruinerne blev fremdraget 2 døde mænd og desuden en snes sårede, deriblandt 7 hårdtsårede, hvoraf de to var livsfarligt kvæstede. De hårdt sårede blev straks i ambulancen kørt til sygehuset i Ribe, medens de lettere sårede efter en foreløbig behandling på ulykkesstedet kunne tage med toget til hospitalet i Ribe.

De dræbte er den 70-årige gårdejer Benned Christensen Hedegaard fra Roager samt den 30-årige leder af Statens Arbejdslejr i Arnum, Chresten Birkemose, der stammede fra Nørrejylland […]

Årsagen til ulykken menes at være togets forsinkelse, hvorfor chaufføren ikke ventede det ved overkørslen.

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 15. september 1941.