1945 – Nattens snestorm lammer trafikken i Sydjylland

Aflysninger på Troldhedebanen og Kolding Sydbaner. Ingen rutebiler i morges.

Medens vintervejret hidtil har opført sig nogenlunde artigt her på egnen, skete der fredag eftermiddag en vending. Sneen faldt tæt, og det begyndte at blæse op. I løbet af aftenen og natten blev det en kraftig snestorm, og samtidig begynde den løse sne fra de foregående dages snefald at bevæge sig. Allerede først på aftenen havde der dannet sig driver i byens gader. Snefygningen og snefaldet tog voldsomt til i løbet af natten. Først hen på morgenstunden løjede blæsten af. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 27. januar 1945.

1944 – Aalborg Rutebilstation ødelagt ved bombe-eksplosion

Garagebygning og 7 store rutebiler totalt ødelagt. I tusindvis af ruder knustes, flere gader oversået med glasskår.

Aalborg ramtes i nat af en eksplosionskatastrofe af stort omfang. Kl. 12.45 eksploderede tre bomber i Aalborg Rutebilstation, og virkningerne var frygtelige. Hele rutebilstationens garageanlæg blev ødelagt, og der udbrød en voldsom brand.

I garagerne blev syv store rutebiler, til en værdi af ca. 40.000 kr. stykket totalt ødelagt, medens tre biler blev alvorligt beskadiget. Som eksempel på eksplosionens voldsomhed kan nævnes, at det halve af en rutebil blev slynget gennem garageporten og 150 m. bort, hvor den faldt ned på taget af et toetagers hus. der beboedes af rutebilstationens funktionærer. Disse var ved et lykkeligt tilfælde alle på udflugt, men kom hjem et kvarter efter at eksplosionen var indtruffet. Huset styrtede fuldstændigt sammen, men der opholdt sig ingen mennesker i det.

De nærmeste ejendomme blev slemt medtaget, og de fleste af lejlighederne var fuldkommen raseret, idet ikke alene alle ruderne sprang, men også meget af bohavet blev slået i kvas af det voldsomme lufttryk. Der blev knust i tusindvis af ruder, og gaderne Vesterbro, Hasseriisgade, Saxogade og enkelte andre, var oversået med glasskår. Mange privatlejligheder blev fuldstændig raseret. Den samlede skade lader sig endnu ikke opgøre.

Der blev sat et meget stort rednings- og slukningsarbejde ind og den opståede brand i olie- og benzindepotet blev ret hurtigt nedkæmpet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 29. juli 1944.

1943 – 4-5.000 mennesker overværede Brødremenighedens jubilæumsfest

Et flagstykket Christiansfeld modtog de mange gæster fra hele landsdelen – Manger anerkendende ord til den lille menigheds store gerning gennem 100 år

En sommerdag i 1843 samledes en kreds af Brødremenighedens medlemmer til et møde i Christiansfeld med det formål for øje at danne et missionsselskab, støttet økonomisk og ledet af Brødremenigheden. Selskabet blev dannet, og ned gennem de skiftende tider kom ‘Nordslesvigsk Missionsforening’, som selskabet først hed og senere ‘Brødremenighedens danske missionsforening’ til rundt omkring i verden, at øve et stykke arbejde, der skabte respekt om den lille kreds af menighedsmedlemmer, der stod bag ved. Det blev faktisk sådan som det også blev udtrykt ved hundredsårsfesten i Christiansfeld i går af én af talerne, at ‘Brødremenighedens Missionsforening’ kom til at danne skole og stå som forbillede for mangt og andet missionsselskab.

Havde tiderne – ude såvel som hjemme – været normale, ville hundredsårsdagen jo nok være blevet passeret med fest i lidt større stil, end tilfældet blev i går, hvor mange forskellige forhold naturligvis greb forstyrrende ind og satte en smule dæmpende belysning på festbilledet. Ingen af menighedens missionærer på de forskellige arbejdsmarkeder kunne være hjemme, fra ingen af menighedens afdelinger uden for landets grænse kunne komme repræsentanter, og for mange af menighedens tilhængere rundt omkring i landet havde det – takket været i første række trafiksituationen – heller ikke været muligt at komme til stede til de højtideligheder, der dagen igennem holdtes i Brødremenighedens kirke.

Forholdene taget i betragtning blev tilslutningen til festen imidlertid langt over forventning. Fra et meget stort opland strømmede gæster i tusindtal fra morgenstunden til den lille, rigt flagsmykkede by, og selv om cyklen var det mest dominerende transportmiddel, var også gengasbiler og hestevogne taget flittigt i brug. Fra såvel Kolding som Haderslev havde Statsbanerne sendt et par ekstra rutebiler, der alle var fyldt til sidste plads. […]

Kilde. Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. juni 1943.

1942 – Juleaftensdag ingen rutebiler til Vejle og Haderslev!

Det er en “billøs” dag, og trods henstillinger er det ikke lykkedes at få kørselstilladelse

Juleaften falder som bekendt i år på en torsdag – det er den ugedag, hvor der ikke kører rutebiler på Kolding-Vejle og Kolding-Haderslev-ruterne. De, der skulle have været med bilerne denne dag, havde så småt regnet med, at bilerne alligevel kørte, da man naturligvis ikke kunne tænke sig, at kørslen indstilledes på denne årets største trafikdag. Men ikke desto mindre ser det ud til at blive tilfældet.

Driftslederen for D.S.B.’s rutebiler i Vejle Amt., hr. Pedersen, Vejle, oplyser, at han har skrevet til Generaldirektoratet om forholdet, men fik at vide at tilladelsen ikke kunne forventes givet.

Kan man ikke flytte denne “billøse” dag?

“Nej, det kan ikke lade sig gøre. Vi er nødt til at køre de ture, der står i køreplanen, for selv med nok så megen avertering, ville der altid være nogen, som ikke bemærkede ændringen, og derfor ville møde op. I og for sig kan vi også lige så godt holde stille juleaftensdag, da vi alligevel ikke ville kunne overkomme den store trafik, der bliver! Vi plejer at have 6-7 vogne i gang, men i år ville vi højst kunne skaffe 3-4, altså kun til befordring af halvdelen af de forventede passagerer. Endelig må man huske på, at fra begyndelsen af regnede man kun med, at vort gummi kunne vare til maj 1942, men vi kører da endnu, og når vi slipper for de tunge læs juleaftensdag, kan gummiet vare så meget længere!” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 12. december 1942.

1942 – Erhvervsrådet undersøger rutebilforbindelserne

Den stærkt nedskårne rutebilkørsel har selvfølgelig mange steder virket yderst generende, og det har tilmed vist sig, at en del ruter, navnlig Vejle-Kolding ruten, har køretider, der meget dårligt stemmer med det praktiske livs krav, således at man for eksempel har oplevet det særsyn, at en pakke, der skal sendes fra Kolding til Bramdrupdam, først går med toget over Fredericia til Vejle og derfra med rutebilen omtrent tilbage til Kolding igen.

Erhvervsrådet i Kolding drøftede spørgsmålet på et møde i lørdags, og her vedtoges det at foretage en grundig undersøgelse af rutebilstrafikkens køretider. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 27. april 1942.

1942 – “Vi er ikke længere i stand til at befordre publikum”

Nedskæringen af rutebilkørslen.

Vejle Amtsråds Vejudvalg forhandlede som i går omtalt i Vejle med repræsentanter for rutebilernes i amtet om den nedskæring af rutebilkørslen, der af ministeriet er beordret gennemført fra den 1. april, og den nedsættelse af hastigheden, der skal træde i kraft allerede 1. marts. Basis for forhandlingen var et af Vejudvalgets udarbejdet forslag. Dette gik efter forlydende ud på, at kun ganske få ruter, nemlig de mest benyttede, får lov at køre mere end én tur om dagen, medens mange rutebiler kun kommer til at køre 4-5 dage om ugen, et par enkelte endda kun 8 gange om ugen. Det eneste “lyspunkt” for rutebilejerne er den omstændighed, at passagerantallet sædvanemæssigt vil dale noget efter den 1. april.

Hvad angår bestemmelsen om, at rutebilerne efter 1. marts kun må køre med 25-30 km.’s fart i timen, giver denne anledning til betydelige kvaler. Den betyder nemlig, at der må ændres i køreplanerne, og der var i den anledning indsendt andragende til ministeriet om en udskydelse af bestemmelsernes ikrafttræden til 1. april, til hvilket tidspunkt der alligevel skulle foretages ændringer i køreplanerne. Andragendet blev imidlertid afslået, og rutebilejerne står derefter i den situation at skulle udsende nye køreplaner både pr. 1 marts og 1. april. Denne bestemmelse skyldes den omstændighed, at en nedsat hastighed vil nedsætte sliddet på gummien.

Fra Kolding deltog forretningsfører Knudsen, Rutebilsstationen, der i øvrigt oplyste, at man var enige om at foretage den 50 pct.’s nedskæring, som man var tvunget til. Dog var statsbanerne ikke mødt til disse forhandlinger, så det er antagelig meningen, at statsbanerne skal føre seperatforhandlinger om den fremtidige køreplan for deres ruter, der bl.a. omfatter ruterne Aabenraa-Kolding-Haderslev-Vejle etc., ruter, der har overordentlig stor betydning, fordi de dækker en ganske betydelig gennemgående trafik. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 20. februar 1942

1942 – Det letter for den lokale trafik

I dag kører alle egnes rutebiler.

Amtsvejassisten Buch Larsen, Kolding, oplyser, at i formiddag er kun to af amtets veje lukkede, nemlig vejene til Hejlsminde og Aagaard. Til Hejlsminde venter man at få åbnet i løbet af formiddagen og i Aagaard en gang i løbet af dagen.

Hvordan virkede generator-sneploven i går?

“Egentlig udmærket. Den trak godt og kunne køre igennem, selv om sneen i går var meget tung på grund af det omtrentlige tøvejr. Sneploven lavede et udmærket stykke arbejde, og selv om den ikke kan gå gennem meterhøje driver, er jeg alligevel glad for den. Vi skulle bare have haft den fra begyndelsen, for det er under selve snevejret, at sneploven gør størst gavn ved at hindre vejene i at lukke helt.”

I øvrigt oplyser amtvejsassistenten, at han har 150 mand i arbejde med snekastningen på Koldingegnens amtsveje. I dag udvides kørebanerne, efter man i går fik gravet sig smalle render gennem driverne.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 11. februar 1942.

1942 – Snefoget i nat har lukket mange veje til

Tre bilruter til Kolding standset

Snefoget sent i aftes og i nat har bevirket, at landevejene mange stedet er føget til. Benzinmanglen har sikkert nogen steder skylden for, at situationen er blevet så fortvivlet, som den mange steder er – for mange steder, hvor en sneplov normalt ville være kørt igennem og have banet en ryddelig vej – er der nu kun lige akkurat gjort så passabelt, at bilerne kunne køre igennem. Med snefoget i nat blev sneforholdene på sådanne steder af en sådan art, at det nu vil tage forholdsvis lang tid og koste megen ulejlighed at få vejene gjort farbare. Tre af bilruterne til Kolding var i morges sneet ude: det var ruterne Egtved-Kolding, Gravens-Kolding og hovedvejsforbindelsen Haderslev-Kolding, der ikke havde kunnet forcere vejene og derfor udeblev. Turene Kolding-Vejle og Kolding-Jels var derimod ikke vanskelige at gennemføre.

Efter hvad stationsleder Knudsen på Rutebilstationen oplyser i middags, er det navnlig slemt med vejene ved Dybvadbro, Dons og Bølling – navnlig det sidste sted, hvor den gamle sne ikke var kastet ordenkig. Mange steder ligger der nu lange snedriver med tildels ret høj sne. Det skal også være ret slemt omkring Lillebæltsbroen, og vestpå i oplandet er mange veje føget til. Også ved Sdr. Stenderup ligger sneen højt og spærrede på mange biveje. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. februar 1942.