1942 – Svømmehal i inderhavnen med bio og stor sal ovenover!

Det sidste fantastiske påfund om “Stor sal” og svømmehal i Kolding.

Lige så længe, der har været snakket om bygningen af “den store sal” i Kolding, er der med korte mellemrum dukket forskellige projekter op af mere eller mindre fantastisk art. Der har været placeret store “sale” ovenover både rutebilstationen, Højskolehjemmet, Trocadero og Industriforeningen. Vi ved ikke, hvor langt man er nået med nogen af disse planer. Det sidste nye, vi har hørt om “stor sal”-spørgsmålet, er et forslag om at kombinere den med den svømmehal, som Kolding muligvis skal have, men som – i lighed med den store sal – endnu ikke er nået ud over drøftelsernes stadium.

Dette forslag, eller måske snarere denne tanke (længere er det vel ikke nået) går ud på at lave svømmehal på tværs af Koldings inderhavn, altså der, hvor fiskesalgene nu har plads. Svømmebassinet skulle stænges fra den øvrige del af havnen ved en væg af en eller anden slags hvori skulle anbringes filtreringsanlæg, så bassinets vand ikke forurenedes. Svømmehallen tænkes omgivet af godt funderede murværker, og her ovenover vil man så anbringe den store sal – god, central beliggenhed, ikke sandt, og byen ejer jo grunden, så den regner man ikke med skal koste noget! Da svømmehallen muligvis ikke kan forrente sig, og den store sal på forhånd dømmes til ikke at kunne det, vil man anbringe byens 3. biograf ovenpå den store sal som en slags økonomisk rygstød, og heroven over igen kunne man tænke sig at lave en glasrestauration med udsigt over omgivelserne og livet på havnen, altså oppe i 3. sals højde. […]

Som man vil forstå, arbejdes der stadig på løsningen af de to problemer: Stor sal og svømmehal og man kan ikke sige, at det mangler på fantasi i Kolding.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 1. september 1942.

1942 – “Vi er ikke længere i stand til at befordre publikum”

Nedskæringen af rutebilkørslen.

Vejle Amtsråds Vejudvalg forhandlede som i går omtalt i Vejle med repræsentanter for rutebilernes i amtet om den nedskæring af rutebilkørslen, der af ministeriet er beordret gennemført fra den 1. april, og den nedsættelse af hastigheden, der skal træde i kraft allerede 1. marts. Basis for forhandlingen var et af Vejudvalgets udarbejdet forslag. Dette gik efter forlydende ud på, at kun ganske få ruter, nemlig de mest benyttede, får lov at køre mere end én tur om dagen, medens mange rutebiler kun kommer til at køre 4-5 dage om ugen, et par enkelte endda kun 8 gange om ugen. Det eneste “lyspunkt” for rutebilejerne er den omstændighed, at passagerantallet sædvanemæssigt vil dale noget efter den 1. april.

Hvad angår bestemmelsen om, at rutebilerne efter 1. marts kun må køre med 25-30 km.’s fart i timen, giver denne anledning til betydelige kvaler. Den betyder nemlig, at der må ændres i køreplanerne, og der var i den anledning indsendt andragende til ministeriet om en udskydelse af bestemmelsernes ikrafttræden til 1. april, til hvilket tidspunkt der alligevel skulle foretages ændringer i køreplanerne. Andragendet blev imidlertid afslået, og rutebilejerne står derefter i den situation at skulle udsende nye køreplaner både pr. 1 marts og 1. april. Denne bestemmelse skyldes den omstændighed, at en nedsat hastighed vil nedsætte sliddet på gummien.

Fra Kolding deltog forretningsfører Knudsen, Rutebilsstationen, der i øvrigt oplyste, at man var enige om at foretage den 50 pct.’s nedskæring, som man var tvunget til. Dog var statsbanerne ikke mødt til disse forhandlinger, så det er antagelig meningen, at statsbanerne skal føre seperatforhandlinger om den fremtidige køreplan for deres ruter, der bl.a. omfatter ruterne Aabenraa-Kolding-Haderslev-Vejle etc., ruter, der har overordentlig stor betydning, fordi de dækker en ganske betydelig gennemgående trafik. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 20. februar 1942

1942 – Snefoget i nat har lukket mange veje til

Tre bilruter til Kolding standset

Snefoget sent i aftes og i nat har bevirket, at landevejene mange stedet er føget til. Benzinmanglen har sikkert nogen steder skylden for, at situationen er blevet så fortvivlet, som den mange steder er – for mange steder, hvor en sneplov normalt ville være kørt igennem og have banet en ryddelig vej – er der nu kun lige akkurat gjort så passabelt, at bilerne kunne køre igennem. Med snefoget i nat blev sneforholdene på sådanne steder af en sådan art, at det nu vil tage forholdsvis lang tid og koste megen ulejlighed at få vejene gjort farbare. Tre af bilruterne til Kolding var i morges sneet ude: det var ruterne Egtved-Kolding, Gravens-Kolding og hovedvejsforbindelsen Haderslev-Kolding, der ikke havde kunnet forcere vejene og derfor udeblev. Turene Kolding-Vejle og Kolding-Jels var derimod ikke vanskelige at gennemføre.

Efter hvad stationsleder Knudsen på Rutebilstationen oplyser i middags, er det navnlig slemt med vejene ved Dybvadbro, Dons og Bølling – navnlig det sidste sted, hvor den gamle sne ikke var kastet ordenkig. Mange steder ligger der nu lange snedriver med tildels ret høj sne. Det skal også være ret slemt omkring Lillebæltsbroen, og vestpå i oplandet er mange veje føget til. Også ved Sdr. Stenderup ligger sneen højt og spærrede på mange biveje. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. februar 1942.

1942 – Ikke store snevanskeligheder i Sydjylland

Men det kan hurtigt komme.

Det har sneet bravt de sidste par dage. De fleste er sikkert glade for snefaldet, da det har taget den værste brod af den bitre frost. Heldigvis er sneen meget let, så den har ikke været til afgørende hindring for færdslen, selvom det har sneet tilstrækkeligt til, at det kan genere cyklisterne en del. Sneen kan dog let fyge sammen, så snart det blæser lidt op. Og blæsten begyndte allerede i morges at røre på sig, og vi har i den anledning spurgt de forskellige trafikgrene om de har mærket noget til sneens virkninger.

På statsbanerne oplyser stationsforstanderen, at man hidtil har kunnet klare problemerne, der endnu ikke føget til nogen steder, men man har truffet sine forholdsregler, idet der hele tiden har været sporrensere ude. Nogen forsinkelse og en del besvær kan det jo ikke undgå at give. På Sydbanerne udtaler driftsbestyreren, at sneen endnu ikke – heller ikke på de “vanskelige strækninger – har voldt kvaler. Og det har endda føget en del ude på landet til morgen, oplyser stationsforstanderen. Men i morgen kan alt jo have vendt sig til mere alvorlige, hvis det bliver ved, som det er begyndt. Navnlig, hvis der kommer storm til.

Heller ikke Troldhedebanen behøver endnu at melde om uregelmæssigheder i trafikken – men hvis blæsten rejser sig, siger driftsbestyreren, så behøver det ikke at vare mange timer, før situationen kan se helt anderledes ud. Ikke blot for os, men for alle banestrækninger. På Rutebilstationen oplyser man overfor os, at endnu har sneen skånet rutebilstationen for forsinkelser af nogen art, men også her er man klar over, at lidt vind kan ændre trafikbilledet fuldstændigt i løbet af kort tid – for sne er der jo kommet meget af efterhånden. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 28. januar 1942.

1941 – Den nye politigård i Kolding

Politimester Thalbitzer har i går fået skitserne til udtalelse.

Politimester Thalbitzer, Kolding, modtog i går fra Justitsministeriets arkitekt Borch nogle foreløbige skitser over den nye politigår i Kolding til udtalelse. Sammen med politikommissær Kleberg gennemgår politimesteren nu disse skitser og returnerer dem derefter til arkitekt Borch med eventuelle bemærkninger i retning af ændringer i planerne og lignende. Herefter vil de endelige tegninger blive udfærdiget. Politiet i Kolding havde selv gjort ønsker med hensyn til politigården gældende, og disse er der i nogen grad taget hensyn til.

Politigården kommer som bekendt til at strække sig over de grunde, hvorpå fru Hillerups og Damgaards ejendomme i Vestergade nu ligger samt på arealet ud mod Torvegade op til Rutebilstationen. Politigården bygges i tre etager, og der endes med fladt tag, så der eventuelt senere kan opføres endnu en etage, såfremt forholdene skulle gøre det nødvendigt. Nederst under bygningen er der kælder. Her findes blandt andet detentionslokalerne, efter skitserne tre i alt, men det mener politiet er for lidt, fordi ofte flere berusere bliver taget på én nat. Her findes ligeledes kommandostation for Luftbeskyttelsestjenesten, og så naturligvis centralvarmefyret og brænderum m.m.

I selve stueetagen indrettes politistationen med ekspeditionslokale, vagtlokale, spiserum og rum for hittegodscykler, af hvilke politiet som bekendt må tage sig af et utal mellem år og dag. På 1. sal skal de øvrige politi-kontorer være, og ovenpå disse findes så et stort loft. Hvad dette skal bruges til er endnu ikke helt bestemt, men politiet har blandt andet arkiver, som man tænker sig anbragt deroppe. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 28. december 1941.

1941 – Det pludselige jule-snevejr forstyrrede ikke trafikken

Kun meget små forsinkelser på D.S.B. og ingen alvorlig ulykker.

Ganske uventet satte det ind med sne i julen, hvor julestemningen ellers – som følge af tidernes ugunst – truede med helt at udeblive. Gløden over det hvide tæppe, der dækkede veje og hustage julemorgen, var dog noget problematisk. De fleste tænke vist med bekymring på fyrkedlen i kælderen eller kakkelovnen i stuen, der nu ville blive ekstra grådig, og folk, som var borte fra hjemmet, havde sikkert også bekymringer for vandrørene og radiatorerne, som meget let, da nattefrosten satte ind, kunne sprænges.

Juleaftens-stormen afløstes nemlig af en klingende frost – hist og her i omegnen er målt 11 grader – der gjorde fortove og veje spejlglatte, men der er heldigvis ikke sket større ulykker af den grund, og trafikken har kunnet pulsere, uden nævneværdig forsinkelse. Falck i Kolding har kun haft en eneste udrykning, der kan tilskrives føret. […]

Privatbanerne har overhovedet ikke haft forsinkelser som følge af snefaldet og stormen, og på Rutebilstationen, hvor man i aftes havde forsinkelser på op til 20 minutter, udtaler man, at forsinkelserne mere skyldes den store trafik end sneen, der overhoveder ikke har generet. På samme måde er det gået Statsbanerne, der i aftes kunne afvikle juletrafikken uden nævneværdige forstyrrelser. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 27. december 1941.

1940 – Med V.U. til Hejlsminde på søndag

Det er som bekendt på søndag , Venstres Ungdom har cykleudflugt til Hejlsminde.

Såfremt vejret arter sig vel, bliver det en udmærket tur, som uden tvivl vil vinde stor tilslutning. Der startes som tidligere nævnt, fra Kolding Rutebilstation kl. 2 og køres over Vonsild-Sjølund-Vejstrup.

Straks efter ankomsten til Hejlsminde bliver der fælles kaffebord på Badehotellet, og så bliver der lejlighed til at se som i de smukke omgivelser eller til en dukkert i Lillebælt […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. juni 1940.