1944 – Over 100 dødsdomme i vente

Den tyske udøvede magt har arresteret et stort antal elementer fra de underjordiske kredse, der venter på deres dom. Over 100 sabotører og voldsforbrydere har dødsdomme i vente.

Da der fra tysk side ikke tilstræbes hævn ved at udøse blod, har man ventet længe med domfældelsen for at kunne tage hensyn til situationens udvikling. Det har ligget og det ligger i de underjordiske elementers egen hånd, hvad der sker med deres fangne kammerater. Er stillingen i landet rolig, således som besættelsesmagten ønsker det, har man på tysk side ingen interesse i dødsdomme og henrettelser. Holder derimod de forbryderiske kredse, der trækker i trådende for de underjordiske aktioner, det for rigtigt atter og atter at ophidse deres redskaber til angreb på tyske interesser, så holder man det på tysk side for rigtigt overfor disse redskaber gennem deres fangne forgængeres skæbne at demonstrere hvad de selv har at vente ved en fortsættelse af deres virksomhed. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 25. april 1944.

1944 – Skarpe forholdsregler til orden og sikkerhed i Danmark

En udtalelse af dr. Best

Den rigsbefuldmægtigede dr. Best modtog den 24. april 1944 chefredaktørerne for den danske presse og fremsatte overfor dem udtalelser af omtrent følgende indhold:

“Siden jeg den 4. december 1943 overfor den danske presse fremsatte alvorlige advarsler, der knyttede sig til henrettelsen den 2. december 1943 af fem sabotører, var der sket en udvikling af stillingen i Danmark, der gav håb om en stabilisering af orden og sikkerhed i landet, særlig var der en stadig nedgang i sabotagerne overfor produktionsvirksomheden og andre erhvervsmæssige værdier – åbenbart under indflydelse af den offentlige mening, der ikke ønsker voldshandlinger og ødelæggelser. At den hæmningsløse underverden, der ikke længere holdes i tomme af de danske sikkerhedsorganer, samtidig foranstaltede blodorgier af mord på danske, har vi tyske iagttaget med beklagelse og håbet, at den offentlige mening omsider også ville reagere derimod og tvinge de nølende sikkerhedsorganer til opfyldelse af deres pligt. Men når underverdenens elementer nu – enten på udenlandsk ordre eller af politisk spekulation – i de sidste dage på ny er begyndt at angribe tyske interesser, skal de og den danske offentlighed vise, at heroverfor bliver der reageret hurtigt og skarpt fra tysk side. Det er her også fremdeles hensigten fra tyske side at lade den samlede befolkning lide mindst muligt for de underjordiske elementers forbrydelser.

Gidsler som garanti for, at der ikke sker yderligere forbrydelser, tages ikke ud af befolkningen, men ud af de forbryderiske kredse.”

Kilde: Kolding Folkeblad, 25. april 1944.

1944 – Tysk sikkerhedspoliti i Sønderjylland

For at styrke den tyske folkegruppes tryghedsfølelse over for sabotører

Aabenraa, RB.

Nordschleswigsche Zeitung meddeler i aften, at den tyske partifører Jens Møller efter de dertil nødvendige forhandlinger har anordnet oprettelsen af et tysk sikkerhedsbeskyttelseskorps her i landsdelen. Gennemførelsen til således at styrke den tyske folkegruppes tryghedsfølelse er overdraget føreren af SK (Schleswigsche Kameradschaft) forhenværende tyske oberstløjtnant P. Larsen, Skovby. Inden for den nævnte organisation er oprettelsen af en sådan beskyttelsesgruppe allerede i gang, meddeler bladet, og udbygningen af de allerede trufne foranstaltninger svarende til de enhver tid foreliggende omstændigheder er indledet, og organisationen har dermed, erklærer bladet, påtaget sig en opgave, som med henblik på sikringen af folkegruppens liv i den nordslesvigske hjemstavn er af afgørende betydning.

I en kommentar til meddelelsen oplyser bladet, at årsagen til oprettelsen af dette tyske beskyttelseskorps er sabotørernes virksomhed. De har skabt uro i grænselandet og åbnet vej for en udvikling, hvis konsekvenser de højst sandsynligt slet ikke har kunnet overse. Den tyske folkegruppe fredsbestræbelser retter sig mod deres terror. Sabotørerne har begyndt en underjordisk kamp mod folkegruppen, uden at denne hidtil af de danske sikkerhedsorganer har mødt tilstrækkelig beskyttelse. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 17. februar 1944.

1944 – Dramatisk ildkamp i Aabenraa under dobbelt sabotage

Sabotør dræbt, to såret og tre arresteret af det tyske politi

Aabenraa, R.B.

Natten til søndag ved godt 2-tiden er maskinfabrikken ‘Hamag’ her i byen, tilhørende ingeniør Harnhorn, fhv. automobilforhandler Claus Mølleg, ødelagt ved en eksplosion, ved hvilken talrige ruder i nabolaget blev knust. Der var ingen sabotagevagt, og ingen mennesker kom noget til. Fabrikken, der kun var nogle få år gammel, beskæftigede 18 mennesker.

Kort før denne eksplosion fandt sted overmandede henved en snes sabotører sabotagevagten i den få hundrede meter fra ‘Hamag’ liggende Aabenraa Motorfabrik, tilhørende fabrikant P. Callesen. Ved hjælp af maskinpistoler blev sabotagevagterne her holdt op, medens sabotørerne anbragt i alt 22 bomber ved fabrikkens drejebænke. Inden sabotørerne var trængt ind i fabrikken havde sabotagevagten nået at få ringet til politiet. Fem betjente blev sendt afsted, men på et gadehjørne, før de nåede fabrikken, blev de standset og holdt op af revolverbevæbnede sabotører. Da de på fabrikken arbejdende sabotører af deres kammerater blev underrettet om, at politiet var undervejs, tog de flugten, inden de udlagte bombers eksplosionsanordning var bragt i stand. […]

Ildkampen

Angående bombeattentatet i Aabenraa meddeles yderligere, at medens det danske politi tog sig af undersøgelserne på gerningsstederne, eftersøgte tysk sikkerhedspoliti sabotørerne. Man havde i forvejen haft mistanke om, at disse havde tagget ophold i et hus lige syd for Aabenraa. Her foretoges en undersøgelse kl. 11 søndag formiddag. Under efterforskningen kom det til ene heftig ildkamp, under hvilken en af sabotørerne blev dræbt og to andre såret. Endvidere blev en kvinde, der opholdt sig i huset, ramt af nogle skud. Tre andre sabotører blev arresteret af det tyske sikkerhedspoliti. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. februar 1944.

1943 – Benådninger

Kolding, 17/12:

Med hensyn til benådningen af de fire dødsdømte sabotører fra Kolding oplyses det nu, at kun de to, Andersen og Kayser, er idømt livsvarigt tugthus, mens de to andre, arbejdsmand Petersen og C.B.-betjent Hansen, er sluppet med tre år.

Af de for illegal bladvirksomhed anholdte er kun en enkelt løsladt. Der er givet tilladelse til, at de anholdte til jul må modtage hver en pakke på 1 kg. […]

Kilde: Uddrag af det illegale blad: Information, 17. december 1943.

1943 – 5 unge danskere henrettet

Udført sprængstofattentater og brandstiftelser på jernbaner, bl.a. jernbanebroerne ved Langå

Fra tysk side meddeles:

Følgende personer er på grundlag af krigsretsdom blevet henrettet den 2. december 1943, efter at benådning var afslået:

  • Student Georg Coritis Mørk Christiansen, født 15. september 1921 i Vejle.
  • Maskinist Svend Christian Johannesen, født 7. juni 1923 i Odense.
  • Sparekasseassistent Oluf Axelbo Kroer, født 17. april 1916 i Randers.
  • Ekspedient Anders William Andersen, født 12. juli 1924 i Randers.
  • Handelslærling Otto Konrad Andreas Manley Christiansen, født 30. september 1924 i Randers.

Alle fem tilhørte sabotagegrupper, af hvilke den ene under ledelse af student Christiansen, de andre under ledelse af maskinist Johannesen havde forøvet en række sprængstofattentater og brandstiftelser på jernbaner, bl.a. jernbanebroerne ved Langå, samt mod bedrifter, der arbejder for den tyske værnemagt. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. december 1943.

1943 – Svære tugthusstraffe over sabotører

Fra tysk side meddeles:

  • En tysk feltkrigsret har afsagt følgende domme for gennem længere tid i samarbejde gennemført bistand til fjenden:
  • Sigfred Jensen, arbejder, født 11. januar 1908 og Egon Madsen, maler, født 1. maj 1912: tugthus på livstid.
  • Henry Madsen, maler, født 15. september 1918 og Peter Nielsen, arbejder, født 21. oktober 1914: 15 års tugthus.
  • Hans ?, maler, født 19. august 1914: 10 års tugthus.
  • Peter Ingemann-Jensen, arbejder, født 21. marts 1904: 7 års tugthus.
  • Søren Holger Nielsen, bager, født 14. oktober 1910: 4 års tugthus.
  • Christian Riis-Petersen, arbejder, født 28. februar 1905: 3 års tugthus.
  • Egon Thomas Nielsen, sømand, født 22. april 1920. Carl Birkebæk-Nielsen, arbejder, født 28. juli 1913 og Ude Rich, arbejder, født 28. januar 1886: 2 års tugthus.
  • Endvidere idømtes Kuno Johannsen-Arnskov, arbejder, født 18. oktober 1925, 1 måneds fængsel, hvilken straf anses som udstået ved undersøgelsesarresten. Dommens gyldighed er bekræftet. De idømte straffe udsones i tysk straffeanstalt.

De dømte var medlemmer af eller tilhængere af det danske kommunistiske parti, hvis virksomhed de opretholdt illegalt, efter at det var blevet forbudt. I sommeren 1943 gennemførte de i Esbjerg og omegn en lang række sabotagehandlinger, der dels var rettet mod den tyske værnemagt, dels mod danske virksomheder, om hvilke de antog, at de arbejdede for tyske interesser. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 7. november 1943.

1943 – Svære straffe for hjælp til spioner og sabotører

Vejledning og advarsel til befolkningen fra den øverstkommanderende for de tyske tropper i Danmark

Til vejledning og advarsel for den danske befolkning bekendtgør den øverstkommanderende for de tyske tropper i Danmark følgende:

Dødsstraf eller hård frihedsstraf

  1. Med dødsstraf eller hård frihedsstraf straffes i medhør af de derom fastsatte bestemmelser den, der ved at huse eller ved anden understøttelse yder hjælp til spioner, til sabotører, til personer, der har forrådt eller forsøger at forråde tyske statshemmeligheder, til personer, der har begået eller forsøger at begå handlinger til skade for det tyske rige eller dets forbundsfæller, samt til personer, som yder en i forholdet til det tyske rige og dets forbundsfæller fjendtlig magt støtte (begunstigelse af fjenden).
  2. Med dødsstraf eller hård frihedsstraf straffes den, der får pålideligt kendskab til forehavende om spionage, sabotage, forråden af hemmeligheder eller anden begunstigelse af fjenden i medfør af 1), og som undlader ufortøvet at give de tyske myndigheder underretning derom. Dem, der hidtil har forsømt denne meldepligt, undgår straf, hvis han opretter det forsømte så rettidigt – dog senest den 8. september 1943 – at den planlagte handling endnu kan forhindres.

Hvad der regnes for sabotage

Fra kompetent side føjer hertil følgende supplerende meddelelse:

Det har i den seneste tid vist sig, at vildledte danske statsborgere af almindelige menneskelighedsgrunde eller ud fra misopfattet nationalfølelse har ment at burde hjælp sabotører eller andre personer, der eftersøgtes for begunstigelse af fjenden. Bekendtgørelsen fra den øverstkommanderende for de tyske tropper i Danmark tilsigter at gøre alle danske statsborgere opmærksom på, at sådanne handlinger nu straffes med de hårdeste straffe – efter omstændighederne også med døden. Opmærksomheden henledes herved udtrykkelig på, at til sabotørerne henregnes også personer, der ved sabotagehandlinger søger at ødelægge offentlige og private indretninger, virksomheder osv., som ikke umiddelbart står i den tyske værnemagts tjeneste.

Opmærksomheden henledes endvidere udtrykkelig på, at til begunstigelse af fjenden henregnes også enhver understøttelse af en fjendtlig magts soldater, for så vidt der ikke er tale om en første, til livets opretholdelse ubetinget nødvendig hjælp over for sårede fjendtlige soldater. Enhver dansk statsborger, der kommer i forbindelse med fjendtlige soldater, og som ikke vil løbe risikoen for en streng straf, gør vel i straks at give underretning til de kompetente tyske myndigheder. […]

Kilde: uddrag, Kolding Folkeblad, 6. september 1943.