1942 – Kolding Andelssvineslagteri køber Lunderskov Destruktionsanstalt

Handelen gik i orden i formiddags.

Kolding Andes-Svineslagteris bestyrelse fik jo på generalforsamlingen for et par uger siden bemyndigelse til at fortsætte forhandlingerne angående køb af en særlig destruktionsanstalt. Køb var nødvendigt for at erhverve den nødvendige autorisation, da en sådan ikke gives til nye virksomheder. Det oplystes, at der var forhandlet både med ejeren af destruktionsanstalten i Kolding og den tilsvarende anstalt i Lunderskov, men forhandlingerne var i første omgang strandede på prisspørgsmålet. Nu er forhandlingerne med ejeren af destruktionsanstalten i Lunderskov, Jonas Mathiasen, imidlertid gået i orden, og handelen afsluttes i formiddags. Prisen ønskes foreløbig ikke offentliggjort. Overtagelserne sker 1. august. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. marts 1942.

1941 – Benzin-sagen fra Vamdrup

Der faldt seks bøder, den højeste på 600 kr.

Kriminalretten behandlede i formiddags den tidligere omtale sag fra Vamdrup angående køb af benzin, petroleum og solarolie uden aflevering af mærker. Vognmand J., der er hovedmanden, var tiltalt for overtrædelse af rationeringslovene og straffeloven. Hos to mekanikere havde han købt henholdsvis 100 og 80 liter benzin uden aflevering af mærker, og desuden havde han fra en vognmand, som han havde lånt 40 kr., modtaget 40 liter benzin i stedet. Endelig havde han i forskellige havnebyer, bl.a. Kolding, af ham ubekendte personer købt petroleumsmærker til ca. 600 liter, og af sin tjenestekarl kort til 140 liter solarolie.

Dårligt affattet ansøgningsskema

Han tiltaltes yderligere for at have afgivet fem urigtige ‘Tro og Love’-erklæringer til politiet angående sin beholdning af benzin, og derved havde han forskaffet sig 2.470 liter til trods for, at han havde en beholdning på ca. 1.000 liter liggende hjemme. Det opklaredes, og det blev i øvrigt påtalt af J.s forsvarer, LRS. Halvor Petersen, at ansøgningsskemaet var affattet således, at de beholdninger, J. havde opgivet, var i fuld overensstemmelse med skemaets ordlyd, men ikke med dets formål. Skemaet krævede nemlig oplyst, hvor meget ansøgeren havde tilbage af sin normalt tildelte ration fra forrige måned, og her havde J. ganske rigtigt skrevet 11 liter. […]

De øvrige bøder

En tørvefabrikant, der havde leveret J. 200 liter petroleum uden mærker, havde til poltiet opgivet 0 liter petroleum og 0 liter benzin, skønt politiet på hans bopæl fandt 200 liter petroleum, altså i hans besiddelse. Fabrikanten havde imidlertid både solgt og fået penge for petroleummen, og han havde forstået udtrykket besiddelse som ejendomsret. Han slap med en bøde på 100 kr. plus 64 kr., der konfiskeres af staten. En mekaniker måtte bøde 50 kr. plus 5 kr. i konfiskation, en anden mekaniker 30 kr. plus 8 kr. og en tjenestekarl 50 kr.

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 22. oktober 1941.

1941 – Sukkersagen indbragte over 11.000 kr. i bøder og erstatninger

11 implicerede måtte bøde i alt 5.850 kr.

Den tidligere omtalte sukkersag fandt i formiddag sin afslutning hos dommer Strøbech i Kriminalretten. Her mødte anklagemyndigheden politifuldmægtig Schlichtkrull og som forsvarere for de 11 tiltalte landsretssagfører Juhl og landsretssagfører Lynæs. Det var den første sag af sin art, der behandledes ved retten i Kolding, idet den omfattede såvel overtrædelse af rationeringen som pris- og kædehandelsbestemmelserne. I bøder og erstatninger skal der i alt udredes 11.145 kr., så det må siges, at den ulovlige omgang med de ca. 9.000 kg. sukker har været dyr.

1.800 kr. i bøde til hovedmanden.

Hovedmanden, den 25-årige grosserer Egon Knudsen, forklarede, at han sammen med en fynsk ingeniør Rasmussen, havde ansøgt Erhvervsrådet om tildeling af sukkerkort til fremstilling af kunsthonning. De havde fået tildelt kort til 15.000 kg., men fabrikationen kom aldrig i stand. Rasmussen havde ikke noget med den ulovlige sukkerhandel at gøre. Gennem en mellemmand, repræsentant L., solgte Knudsen 10.000 kg. til uddeler B. i en oplandsbrugsforening, men der blev kun leveret 6.500 kg. før handelen standsedes. Til uddeler P. i en anden brugsforening var solgt 2.000 kg. Knudsen havde først haft betænkeligheder, men en dag læste han i Jyllands-Posten, at handel med sukker var meget almindeligt, og så røde de sidste betænkeligheder. […]

Knudsen indvilgede i at betale en bøde på 1.800 kr. (subsidiært 50 dages hæfte) samt solidarisk med repræsentant L. og uddeler B. værdien af 6.500 kg sukker, 2.795 kr. og sammen med uddeler P. og brugsforeningen værdien af 2.000 kg. sukker, 860 kr. Endelig skal han betale sin fortjeneste, 829 kr. og sagens omkostninger, bl.a. 100 kr. til landsretssagfører Juhl. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 7. oktober 1941.

1941 – Dommen i benzinkort-sagen

Hovedmanden fik 8 måneder, godsejer Ellemann 40 dage, L. Jensen 60 dages fængsel og Søndergaard 40 dages hæfte, mens Lauridsen slap med en bøde.

Først i går eftermiddags kl. 16.30 sattes domsmandsretten i den store Benzinkort-tyverisag fra Kolding Politikontor. Hovedmanden, fhv. kontorist Sv. Aage Schultz dømtes efter anklageskriftet for tyveri udført i tjenesteforhold, falsk bogføring og overtrædelse af benzinbestemmelserne til 8 måneders fængsel, og 800 kr., som han skønnedes uretmæssigt at have oppebåret ved salget af kortene, konfiskeredes til fordel for statskassen. I straffen fragår 24 dage, som han har siddet i varetægtsarrest.

Godsejer Ellemann, Assens, og forretningsbestyrer L. Jensen, Kolding, blev for hæleri idømt henholdsvis 40 og 60 dages fængsel, og L. Jensen skal betale 103 kr. til statskassen, idet hans fortjeneste ved videresalg af kortene har andraget dette beløb. Dommen bygger på, at de to mænd, der kendte Schultz, og vidste at han var ansat på Politikontorets Motorafdeling, ikke efter det foreliggende kan have været uvidende om, at S. havde stjålet kortene, som de købte. For Søndergaards vedkommende fandt retten det betænkeligt at dømme ham for hæleri i almindelig forstand, men han blev for uagtsomt hæleri og for ulovligt salg af kafferationeringsmærker idømt 40 dages hæfte, og den uretmæssigt oppebårne fortjeneste ved salget af kortene, 150 kr., skal indbetales til statskassen. Slagtermester Lauridsen, Fredericia, slap billigst. For hans vedkommende var der kun tale om køb af benzinkort og overtrædelse af benzinbestemmelserne. Han skal betale 12 dagsbøder a 15 kr., men de 6 dagsbøder anses for betalt ved udståede varetægtsarrest. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 17. september 1941.

1941 – 13-14 timers retsmøde i Benzin-sagen

Meningsudveksling mellem anklager og forsvarer.

Retsmødet i Benzinsagen på Domhuset i Kolding i går trak ud til kl. et kvarter i elleve, hvorefter der blev voteret lige til midnat. Det blev således et af de længste retsmøder, der nogensinde har været i Kolding, og det længste i mange år. Efter 13½ times arbejde kunne de fire forsvarere, LRSR. Juhl, Lynæs, Bjere og ORS. Hertz gå hjem, mens de to domskvinder sammen med dommeren først skulle til at votere, før de kunne tage fri.

Intet under, om de agerende efterhånden noget trætte af det lange retsmøde, der nu og da havde haft et meget bevæget forløb. Det kom – det kan vist siges uden overdrivelse – til stærke meningsudvekslinger mellem forsvarerne og anklageren, politifuldmægtig Arenbrandt, men hvad angår slagtermester Søndergaard, da stillede slagtermester Laursens forsvarer, LRS. Lynæs, sig ganske på anklagermyndighedens side. Søndergaard ville først ikke gå med til, at han havde solgt andre kaffekort end sine egne, men da man stillede ham i udsigt, at man ville afhøre hans hustru, faldt han dog til føje og indrømmede, at han både havde købt og solgt kaffekort; men hvem han havde handlet med, ville han ikke opgive.

Alligevel blev der sendt en bil af sted efter fru Søndergaard, for at hun kunne blive afhørt i en anden anledning. Men da hun var blevet skaffet til veje, nægtede hun at udtale sig, hvad hun var i sin gode ret til, da hun har lov til at vægre sig ved at udtale sig, når det gælder hendes mand.

Forsvarerne påstod – undtagen for Schultz’ vedkommende – pure frifindelse […]

Dommen falder først i eftermiddag kl. 4.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 16. september 1941.

1941 – 5 millioner pilsnere tømmes hver dag

Det er ikke alle, der drikker vand! De tre store bryggerier i København; Carlsberg, Stjernen og Tuborg, har i disse dage et rekordsalg over hele landet, og der regnes med, at der i disse dage hver dag oplukkes godt 5 millioner pilsnere. Det vil sige godt en pilsner til hver indbygger lige fra barnet til Danmarks ældste på de 104 år. Men bortset fra yderpunkterne, spædbørn og oldinge, så er det vel således, at de mellemliggende aldersklasser napper en pilsner ekstra. Derfor det store tal. Forbruget af mineralvande er også meget stort, og dertil kommer så mælken, mange tusinde liter bruges i denne varme tid, navnlig kærnemælk […]

Kilde: Uddrag, Socialdemokraten, 26. juni 1941.

1941 – Stor benzin-affære

Solgt 8-10.000 liter benzin og 10.000 liter olie uden mærker.

I Københavns Byret behandles i går eftermiddags en større benzin- og olie-sag, der var rejst mod grosserer Jens Skydstrup Christensen […], som var sat under tiltale for fra august 1940 til april 1941 fra sin tank på hjørnet af Abel Cathrines Gade og Viktoriagade uden aflevering af mærker og til for høj pris – idet kunderne både måtte betale benzinens pris, og hvad grosserer Skrydstrup Christensen selv havde betalt for mærker – at have solgt 8-10.000 liter benzin og for i tiden fra juli til oktober i fjor fra samme tank og på lignende måde at have solgt 10.308 liter brændselsolie. Efter en længere vidneafhøring, hvorunder det oplystes, at flere vognmænd er sigtet i sagen, udsattes den videre behandling.

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 11. juni 1941.