1945 – Salt ved Kolding?

Værdien af mr. Rawlins boringer undersøges Regeringen har besluttet at optage spørgsmålet om efterforskning og udvinding af råstoffer i den danske undergrund til indgående undersøgelse. Loven om disse undersøgelse forelås forlænget 1 år, og den blev i går behandlet i Folketinget, hvor den blev anbefalet af partiordførerne. Som bekendt blev der i si ntid af amerikaneren Rawlin fundet salt i Harte ved Kolding, og det er antagelig værdien af boringerne dér, der nu skal nærmere undersøges.

Kilde: Fredericia Social-Demokrat, 22. juni 1945

1945 – Rationeringskortene fra april kvartal

Særlige mærker til “kaffe”

Udleveringen af rationeringskortene for april kvartal påbegyndes de nærmeste dage. Der vil blive uddelt særlige kort indkøb af kaffeerstatning og kaffetilsætning. Børn under seks år vil dog ikke få nogle af disse kort udleveret. Spørgsmålet om saltrationens størrelse er endnu ikke afgjort, idet resultatet af salt-tællingen endnu ikke foreligger. Da saltrationeringen trådte i kraft, var kortene for april kvartal allerede trykt, og salt skal derfor i det kommende kvartal købes på et af de ekstramærker, der findes på smørkortene.

Kilde: Kolding Folkeblad, 8. marts 1945

1945 – Saltudvinding ved Kolding kan ikke betale sig

Saltholdningen andrager kun 1,5-2 procent, siger statsgeolog Sigurd Thomsen

Saltsituationen har givet anledning til forskellige overvejelser med hensyn til udvinding her i landet. Som det vil huskes, blev der for år tilbage gjort mange og dyre forsøg. Noget gunstigt resultat nåede man dog intet sted. Politiken har haft en samtale med statsgeolog Sigurd Thomsen – landets fornemste videnskabsmand på det felt – og han siger, at det ikke under de nuværende forhold lader sig gøre at bore efter salt. De gamle borehuller er stoppet til, og det er ikke muligt at skaffe brugbare rør til boring.

I øvrigt var saltholdigheden ved Kolding 1½-2 procent, og – fortsætter statsgeologen – så lønner det sig overhovedet ikke at gå i gang med arbejdet, selv om midlerne var til stede. Efter statsgeologens mening er forholdene bedre ved Sønderborg, hvor man har konstateret en saltholdighed på indtil 8 procent. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 23. februar 1945.