1943 – Samariterforening stiftet i Ødis

Samariterne i Ødis, som har gennemgået et kursus i nødhjælp efter Dansk Røde Kors’ lærebog, var i aftes i Ødis Skole forsamlet for at stifte en forening. Bestyrelsen kom ved den skriftlige afstemning til at bestå af følgende:

Lærer Joh. Ellegaard (formand), frøken Ruth Hansen (næstformand), Carl Høyer, Just Andersen og frøken Karen Larsen. Kolonnefører Madsen, Vamdrup, der ledede stiftelsen af en ny forening, udtalte håb om, at der ville blive gjort et stykke arbejde inden for foreningen, og at den måtte arbejde tilfredsstillende. Madsen omtalte endvidere i korte træk stifteren af det internationale Røde Kors, genferen Henri Dunants skæbne og liv.

Kilde: Kolding Folkeblad, 29. oktober 1943.

1943 – En luftværnsøvelse i Hejls

I aftes ved 7.15-tiden alarmerede Hejls Luftværn brandværnet, samaritter og D.K.B., da der som grundlag for en øvelse antoges af være faldet en bombe i Daal Bæklunds gård. Den var “faldet” i kostalden, hvor der var tre mennesker, som var kommet til skade, og samtidig var der gået ild i kornladen. Brandvæsenet kom hurtigt til stede, 20 minutter efter alarmen var det på pladsen og havde vand i slangerne, samaritterne og luftværnsholdet var også kommet hurtigt på pladsen og fik de “sårede” bragt på lazarettet som var i skolen, men da der også var falden en bombe der i nærheden, måtte de flyttes til Hejls Kro, hvor de så blev anbragt og hurtigt blev tilset af læge Dolner, som konstaterede flere forskellige kvæstelser.

Ved et fælles kaffebord, som kommunen var vært ved, talte sognerådsformand N. Skøtt og læge Dolner holdt kritik over de forskellige grene. Fru Bork takkede D.K.B. fordi der var mødt så mange. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 16. marts 1943.

1942 – Viuf Samariterforening og Viuf D.K.B.

havde tirsdag aften indbudt til en stor katastrofeøvelse på Anneksgården i Viuf samt fællesspisning i Viuf Forsamlingshus. Der var mødt mange samariter, både fra Vester Nebel, Almind, Smidstrup og Kolding. Reservekolonnefører Berthelsen, Kolding, ledede øvelserne. Sminkningerne udførtes af Kolding Samariterforenings dygtige sminkør, kulhandler Erik Clausen. Læge Møller, Kolding og læge Jensen, Viuf, overværede øvelserne.

Der arrangeredes bombenedslag, hvor en blev ramt af en bombesplint i hovedet; en anden blev ramt af en bombesplint i ryggen osv. Efter øvelserne indbød D.K.B. i Viuf den talrige forsamling til fællesspisning i forsamlingshuset (gullasch og kaffe). Ved bordet havde flere ordet, læge Møller, Kolding, og læge Jensen, Viuf gav samariterne en velfortjent kritik. Th. Christensen, Viuf, takkede Kolding-samariterne for den gode hjælp, de havde ydet, både nu i aften og mange gange før.

Pastor Koefoed takkede D.K.B. for indbydelsen til den vellykkede fest og for den gode mad, D.K.B. serverede. Berthelsen, Kolding, takkede Th. Christensen og hustru, fordi de havde givet samariterne lov til at holde øvelserne hos dem. Fru Mogensen, Kolding, takkede D.K.B. for det store og gode arbejde, der var ydet i aften. Fru Cæcilie Kristensen, Viuf, takkede for den store tilslutning, og anbefalede mange flere at melde sig ind i D.K.B. og Samariterforeningen for at være parat, om det alvorlige skulle ske. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 18. juni 1942.

1942 – Samariternes afsked med sanitetschefen

Kredslæge Axel Hansen hyldet ved en sammenkomst i aftes.

Ved en lille sammenkomst på Saxildhus i aftes tog Røde Kors og Arbejdersamaritterne afsked med kredslæge Axel Hansen som sanitetschef. Af helbredsmæssige grunde havde kredslægen måttet søge sin afsked for i dag at lade sig indlægge på Kolding Sygehus. Han afløses af overkirurg dr. Djørup, der fremtidig bliver chef for Sorteringsstationen, og af læge Junge Pedersen, der bliver chef for Opsamlingstjenesten. Sammenkomsten havde samlet mange samaritter, og repræsentanter for C.B.’erne og ordonnanserne var ligeledes til stede. Maskinmester Beck bød på indbydernes vegne velkommen, og man sang til indledning ‘I Danmark er jeg født’. Formanden for Arbejdersamaritterne har haft mest med kredslægen at gøre under luftalarmer, og det var altid et hyggeligt og behageligt samarbejde. Kredslægen var altid belærende og orienterende m.h.t., hvad der skete ude, hvorfra meldingerne kom. Kredslægen havde som sanitetschef haft et stort og ikke altid taknemligt arbejde. Han havde altid arbejdet for at skaffe den frivillige hjælp den bedst mulige udrustning og takket være netop kredslægen var samaritternes udrustning efterhånden så godt som komplet. […]

Arbejdssamarit Stockholm omtalte, hvor ideelt forholdene var inden for Sanitetstjenesten i Kolding modsat i andre byer hvor samaritterne altid havde 129 ting at anke over. Man havde i Kolding den rigtige chef, der havde forstået at foretage de rigtige indkøb i rette tid, så byen derved har sparet mange penge, mens man nu først mange steder i andre byer først skal til at indkøbe materiellet i dyre domme. Med ‘Der er et yndigt land’, afsluttede festen.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 31. januar 1942.

1941 – En vellykket katastrofe-øvelse

De cyklende samaritter var på pletten næsten lige så hurtigt som motorkøretøjerne.

Arbejder-samaritterne i samarbejde med Falcks Redningskorps og brandvæsenet holdt i går den årlige katastrofeøvelse på havnens arealer ved Jysk Andels Foderstofforretning. Øvelsen forestillede at det store lagerpakhus brændte og 35 arbejdere i de 4 etager var indespærret, idet trapperne var ødelagte. Få minutter efter at der var blæst alarm, kom Falck og brandbilen susende i fuld udrykning og alarmsignaler gennem gaderne, og omtrent samtidig mødte de ca. 50 samaritter, der deltog i øvelsen. Nogle kom med ambulancevognen, men de fleste kom pr. cykel. Men alt gik med fart. Sprøjterne var klar, ambulancevognene parat, materiellet og folkene på plads så hurtigt, at de mange hundreder af tilskuere slet ikke havde fattet enkelthederne, men det hele apparat klappede som det skulle.

Nedfiring fra 4. etage.

Arbejder-samaritterne under ledelse af formanden, tilskærer Hans Ravn og Falck-folkene under Fogeds rolige og kyndige ledelse gik i gang med at bjerge de indespærrede og sårede, der blev firet ned med tovene, en enkelt forestillede at være hårdt såret og han blev bjerget fra 4. etage med en marinebåre. Det er et system, der er opfundet i Schweiz til bjergning af forulykkede alpebestigere, og ved hjælp af dette apparat lader det sig gøre at transportere svært tilskadekomne fra store højder uden at de pågældende har større gene derved, end hvis de nede på jorden kunne transporteres på almindelig båre.

Alle bjerget på en halv snes minutter.

I løbet af en halv snes minutter eller så var alle de 35 bjerget, ambulancerne susede af sted med de værste medtagne, og ved forskellige belægninger af bandager havde man sørget for, at det hele så realistisk nok ud, men samtidig var det også en del af øvelsen, idet samaritterne under virkelige forhold jo foretager en foreløbig forbinding på stedet. Under øvelsen forklarede man gennem højtalerne for publikum gangen i dramaet, og da øvelsen var forbi, opfordrede man gennem højtalerne publikum til at melde sig til de kursus, Arbejder-samaritterne fra 1. oktober sætter i gang. Og så fortsatte man andet steds på terrænet opvisning i samarittergerning. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 22. september 1941.

1941 – Ca. 1.000 Koldingensere kan ikke tage på ferie

Politiet ser stort på badeture og småudflugter.

Indenfor Koldings Luftværnsområde findes ca. 1.000 personer, der på grund af deres tilknytning til Luftbeskyttelsestjenesten ikke kan rejse på ferie udenfor luftværnsområdet, Kolding Købstad. Det drejer sig om C.B.-mandskab, læger, sygeplejersker, samaritter, Danske Kvinders Beredskab o. lign., men husvagterne er undtaget fra forbuddet, oplyser politikommissær Kleberg:

Vi har i anledning af forbuddet en masse henvendelser, og det er i reglen fra folk der er fortørnede over bestemmelserne. Specielt har der været en del af det frivillige mandskab, der nu ikke synes, det er morsomt at være med, og det har jo sådan set heller ikke været meningen, at det skulle være morsomt. Det er beklageligt, hvis man så fuldstændigt har misforstået de opgaver og det besvær, man frivilligt har påtaget sig […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 27. juni 1941.

1941 – Instruktionsmøde for samariterne

Arbejder Samariternes Sydjyllands-kreds, omfattende 24 afdelinger, afholdt i går instruksmøde for afdelingernes formænd og kasserere på Rutebilscaféen i Kolding. Kredsformanden bød velkommen, og efter sangen >>Vi lever i en brydningstid<< fik repræsentanten for forbundet, Valdemar Krøjer, ordet. Han udtalte bl.a., at der i A.S.F., som er opbygget på kammeratskabet, måtte udvises særlig omtanke ved valg af formand, kasserer og bestyrelse. Han omtalte en række foreningsanliggender og sluttede med at sige, at der efter denne krig ville komme store omvæltninger […]

Dernæst talte journalist Dalsgaard-Petersen, Esbjerg om afdelingernes aktive arbejde.

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 12. maj 1941.

1940 – Samaritterkursuset i Harte

– sluttede i aftes ved en lille fest i forsamlingshuset.

Ved eksamen mandag aften bestod alle 33 deltagere. Som eksaminator fungerede holdets leder dr. Rossen, og som censorer dr. E. Hansen og formanden for Røde Kors, hr. Rasmussen, Kolding.

Man samledes ved 20-tiden omkring de smukt pyntede kaffeborde. Overalt var de røde og hvide farver fremhævet, og på bordene stod på små bårer sange der var forfattede i aftenens anledning, fikst forbundet i gazebind!

Fru Buhl, Harte, bød velkommen til forsamlingen og specielt til dr. Rossen og frue, dr. E. Hansen og frue, Frk. Eff og samaritterne fra Kolding, der havde arbejdet med under kursuset […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. december 1940.