1944 – Festlig indvielse af roklubbens fane

Manede ord til dansk ungdom om at søge ind til kernen i livet

Et mangeårigt ønske blev i søndags opfyldt for Kolding Roklub, klubben fik sin egen fane, som blev indviet ved en højtidelighed på Hotel Kolding. Det var Danmarkssamfundet, der havde skænket fanen og den blev derfor overrakt klubben af ingeniør Konstantin-Hansen som repræsentant for samfundet.

Efter at formanden Hans V. Ottesen havde budt velkommen og man havde sunget ‘Vift stolt på Codans bølge’ fik ingeniør Konstantin-Hansen ordet:

Når man ser de lange, slanke kaproningsbåde skyde gennem vandet med dannebrog i agterstavnen, så glædes man over den raske og sunde ungdom, der energisk arbejder med idrætten. Vi må ønske for denne ungdom, at den ikke må få nok i sporten alene, men at den også får en åndelig ballast ombord. Vi har tit i de senere år hørt, at vi havde glemt, der er noget helligt. Vi havde levet på overfladen, og handlet letsindigt med den lykke, der var givet os. Skal vi bære vort land videre, så må vi nu søge ind til den kerne, der er i tilværelsen – og så er der intet, der taler tydeligere til os end netop flaget. Det taler og minder os om, at vi har en arv at løfte. […]

Efter højtideligheden vistes to tonefilm, hvorefter roerne festede i et par timer.

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 22. februar 1944.

1944 – Spejdernes ‘Vær beredt’ gælder for alle

Smuk tilkendegivelse ved spejdernes nytårsgudstjeneste

Koldings pige- og drengespejdere holdt i søndags nytårsgudstjeneste i Sct. Nicolai Kirke for Koldings spejdere, både drenge og piger med deltagelse af såvel det danske spejderkorps, de grønne spejdere, F.D.F. som pigespejderne alene mødt over 100 spejdere. Korpsene var endvidere mødt med faner, således at i alt ni faner paraderede.

Gudstjenesten indgik som led i den almindelige højmesse, men den blev både festligere og smukkere end sædvanlig, og pastor Sølling holdt en smuk prædiken ud fra beretningen om Josefs flugt fra Ægypten. Pastoren indledte med at tale om den måde, Gud henvendte sig til Josef på. Den lignede ikke den, beretningerne fra profeterne taler om. Gud henvender sig ikke direkte til os, til de syndige mennesker på jorden, men han henvender sig alligevel til os, når han vil noget, og det sker, som her i dette tilfælde, gennem drømmen eller noget, vi måske hellere vil betegne som samvittigheden. Gud henvendte sig også til Josef og forlangte, at han med Marie og Jesus-barnet skulle flygte for Herodes hårde forfølgelse og drage til Ægypten. Og Josef var beret og rejste villigt til Ægypten.

Løftet, enhver spejder skal følge

Herfra gik pastoren over til at tale om det løfte, alle spejdere har givet. Løftet “vær beredt”, som lyder over alt, hvor spejderne færdes, og som gælder for alle uden undtagelse, og som enhver skal følge. Pastor Sølling betegnede løftet som noget, der havde betydning overalt i den kristne tro, og som det måtte være meget magtpåliggende at følge. Den smukke gudstjeneste, der er arrangeret på initiativ af Koldinghus Kolonnen, var i al enkelthed en gribende tilkendegivelse fra en vågen dansk ungdom, der véd hvad den vil, og Grundtvigs gamle, smukke dagvise “Den signede dag med fryd vi ser af havet til os opkomme” har næppe nogensinde lydt smukkere end her, sunget af det hundredtalrige kor af klare, unge og friske stemmer.

Kilde: Kolding Avis, 4. januar 1944.

1943 – Industriforeningens juleunderholdning i aftes

De to af de tre engagerede sendte afbud, men Henrik Malberg og Kathe Rosén fyldte aftenen

Pladsen i Hotel Koldings sal var så nogenlunde besat i aftes, da Industriforeningens 2. juledagsunderholdning skulle tage sin begyndelse. Et forventningsfuldt og for størstedelen til dansen festklædt publikum sad parat i det akademiske kvarter og kiggede på begoniernes og den blegrøde sirts’ dekorationer, der var arrangeret foran rampelyset, nå så net.

Så kom installatør Overbeck frem på scenen og bøde velkommen og meddelte, som man havde anet. at der blev en forandring i programmet, idet to af de tre engagerede i sidste øjeblik havde sendt afbud, nemlig skuespillerinde Else Nielsen, der lå syg af influenza i København, og skuespiller Lemvigh, der lå med halsbetændelse i Aarhus. I sidste øjeblik have man så fået fat på den kendte radiokunsterinde Kathe Rosén, som skulle synge viser.

Det er ikke let. Efter sigende har der i de sidste femten år ikke været arrangeret en eneste anden juledagsunderholdning i Industriforeningen, uden at man har måttet lave om på programmet fordi nogle af de optrædende har sendt afbud. Det skulle altså heller ikke gå i år. Men publikum tog det som sædvanlig godt. Man var veloplagt og havde sat sig tilrette for at få en aften ud af det. Og det lykkedes også. Henrik Malberg er man jo sikker på. Den udmærkede skuespiller, som utroligt, når man ser hans livfulde og altid veloplagt, tætte, lille skikkelse, nylig har passeret sin 70 års fødselsdag, ved man jo slår aldrig fejl. Han kunne såmænd godt have båret aftenen alene. Lille Kathe Rosén gjorde nu også sit bedste. Det er ikke misundelsesværdigt at skulle springe ind som en slags erstatning for de officielt averterede, og hun skulle faktisk bære halvdelene af aftenen på sine spinkle skuldre. Tilmed var hun noget handicappet af en forkølelse, og endelig er en sal som Hotel Koldings store sal ikke passende for hendes mere intime kunst. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 27. december 1943

1943 – Sanger-stævnet på Koldinghus

Smuk og festlig nationale bekendelse

Vejret begunstigede i høj grad det store sangerstævne i Koldinghus Slotsgård søndag eftermiddag, som afholdtes af Danske Folkekors sydjydske kreds, og mange mennesker var mødt op for at lytte til den smukke sang. Borgmester V. Juhl bød velkommen til sangerne og deres dirigent, lektor Chr. Ottesen, Sønderborg, og til det talrige publikum. Derpå indledtes programmet med ‘Høje Nord’. De friske, klare stemmer kom fuldt til deres ret i de dejlige omgivelser og med den fremragende akustik i slotsgården.

Efter første afdeling af sangene holdt højskoleforstander G. Damgaard Nielsen, Ryslinge Højskole, en nationalt præget tale om folkesangens store betydning for folkets åndelige kraft i en historisk bevæget tid. “Vi må tage en række af vore grundspørgsmål op til prøvelse for den situation, vi befinder os i, indebærer muligheder både for forfald og oprejsning, udtalte højskoleforstanderen. Alle ansvarsbevidste danske er underlagt en pligt til at værne om og bevare vort nationale særpræg. Som en støtte i denne kamp kan man søge tilbage til den danske kulturs oprindelige elementer, og her har vi netop en vigtig kilde, hvoraf vi kan øse styrke og livskraft til den ånd, ud af hvilken Danmarks fremtid skal skabes i arbejde og kamp, nemlig vor folkesang. Den er det klares udtryk for dansk ånd, vi ejer, den er et af de vigtigste midler i folkeopdragelsen og til uvurderlig hjælp for folket i en trængselstid – tænk blot på hvor meget sangen betød for sønderjyderne dengang …

Og i vor øjeblikkelige historiske situation, da vi kan komme til at stå over for det spørgsmål, om vi vil gå ind i en politisk enhed med vore nordiske brødrefolk, er det ikke mindst vigtigt, at vi i den ikke mindst vigtigt, at vi i den nordiske sang møder et klart vidnesbyrd om den nordiske åndsenhed. Skal det ydre Norden kunne skabes politisk, økonomisk og militært, må det bæres af et indre Norden, som hviler på folkenes dybeste overbevisning og helligste vilje, således som den kommer til udtryk i vor sang.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 21. juni 1943

1943 – Aksel Schiøtz koncert i Industriforeningen

Den traditionelle underholdning 2. Påskedags aften plejer at være en af de store aftener i Industriforeningen. Det var også tilfældet i aftes. Teatersalen var fyldt til sidste plads, da Aksel Schiøtz trådte frem på scenen i en hel lille have af hortensier og grønne slyngplanter. Helt billig er Aksel Schiøtz vist ikke, men festarrangør kan til gengæld med ro i sindet se aftenen i møde, når Aksel Schiøtz’ navn står på programmet. Succesen er sangerens trofaste følgesvend. Industriforeningens forlystelseschef, installatør H. Overbeck, blev heller ikke skuffet i sine forventninger til denne aften.

Med Eyvind Møller, som en dygtig og diskret akkompagnatør ved flygelet sang Aksel Schiøtz et stort program, der indledes med udtog af Schuberts ‘Die schöne Müllerin’. Aksel Schiøtz havde på forhånd bedt tilhørerne om at vente med det eventuelle bifald, til han havde sunget alle seks numre. Så fik han ro til at samle sig om opgaven – og bifaldet var naturligvis seksdoblet, da han var færdig! Efter Schubert fulgte de Griegske toner til Vinjes ‘Ved Ronderne’, H. C. Andersens ‘To brune øjne’, og ‘Jeg elsker dig’ og Munchs ‘Udfarten’. Efter et par engelske folkemelodier, en nysselig lille love song ‘Passing by’, og det humørfyldte frieri ‘Oh no John’, sprag Aksel Schiøtz via den finske folkevise ‘Det var i vårens Ljusa tid’ over i den danske repertoire, der jo er han styrke og grundlaget for hans enorme popularitet. Det var en perlekæde af klassiske småstykker af H. C. Andersen, Aarestrup, Oehlenschlæger, Heiberg, Ludvig Holstein, Helge Rode, Otto Gelsted og Blicher til kendte og elskede toner af Rung, Heise, Weyse, Carl Nielsen og Ring. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 27. april 1943.

1943 – Strandhuse Forskoles indvielse i aftes

I aftes indviedes Strandhuse Forskole ved en smuk og stemningsfuld højtidelighed. Kl. 18½ samledes beboerne i Strandhuse, Skolekommissionen og lærere og lærerinder og beså den smukke skole, og kl. 19½ samledes man i forsamlingshuset. Efter sangen ‘På det jævne’ bød det lokale medlem af Skolekommissionen, murermester Larsen, velkommen og gav ordet til Skolekommissionens formand, pastor Jørgensen, der holdt indvielsestalen. […]

Murerm. Larsen sluttede den smukke aften med at bringe et tak til alle, der havde bidraget til at gøre aftenen festlig.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. marts 1943.

1942 – Festlig aften i Kolding Husmoderforening

Foredrag af landsforeningens formand, sang, musik og lysbilleder

Hvert år ved denne tid holder Kolding Husmoderforening sin stiftelsesfest, og år for år bliver der talrigere deltagelse fra medlemmernes side. I aftes holdtes dette års stiftelsesfest, og der var da mødt ca. halvanden hundrede medlemmer, alt hvad der kunne skaffes plads til om de lange, smukt pyntede kaffeborde i Palmehaven, hvor der hvert år er dannet en smuk og stilfuld ramme om denne fest. Det var rigtigt, hvad formanden, fru driftsbestyrer Eriksen, sagde, da hun bød velkommen: at det næsten var et puslespil at finde ind til pladserne. Men da man først var placeret, var det hele hyggeligt og rart for alle deltagerne.

Efter formandens velkomst sang fru Stolz til fru Rachel Juhls akkompagnement tre små sange, modtaget med hjerteligt bifald. Og derefter præsenteredes landsformanden, fru dommer Richter, Holstebro, for Koldingforeningens medlemmer. Det var et hjerteligt gensyn, idet fru Richter jo i nogle år var Koldingenser og var med til at stifte foreningen i Kolding.

Fru Ingeborg Richter holdt en smuk og velformet tale, som hun indledede med at udtale sin glæde over atter at kunne være til stede i Koldingforeningen. Fruen gav med tal og eksempler et interessant og levende billede af de danske husmoderforeningers store virksomhed, der netop nu i krisetiden har en udbredelse og en betydning som aldrig før. Der er nu 35 foreninger med 22.000 medlemmer, og rammeren er i flere henseender ved at sprænges. […]

Derefter vistes den smukke film fra husmoderforeningernes landsmøde i Sønderborg i sommer, og efter at fru Stotz havde sunget sangen om Troen, Håbet og Kærligheden, bragte formanden i en lille tale for om foreningens virke medlemmerne en tak for den beredvillighed de altid viste til løsning af foreningens forskellige opgaver, idet hun lagde vægt på pligten og ansvaret i tilslutning til, hvad fru Richter havde sagt. […]

Fru Richter kvitterede med en ny lille tale for Kolding Husmoderforening, som hun ønskede tillykke med fødselsdagen og med virket. […]

Del vellykkede aften sluttede med afsyngelsen af ‘Dejlig er jorden’.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. december 1942

1942 – Statsradiofoniens drengekor synger i Kolding

Dansk Ungdomssamvirke for Kolding og Omegn holder tidligere meddelt en koncert i Slotsgården søndag den 5. juli. Statsradiofoniens drengekor vil da synge under ledelse af dirigenten, adjunkt Henning Elbirk. Drengekortet blev oprettet i 1929, og i den forløbne tid har i alt ca. 50 drenge været medlemmer. De gennemgår først en streng optagelsesprøve, kommer så på prøve et halvt år, inden de optages i koret, og derefter kan de være medlemmer tre-fire år, til stemmen går i overgang, og det er slut med den herlighed.

Programmet for koncerten er meget alsidigt. Først synges en afdeling sange til Danmark og Norden, deriblandt ‘Der rider en konge’. Så følger fire sange til årstiderne og derefter en broget afdeling med bl.a. ‘På rulleskøjter’ og ‘Grammofonen har ordet’ af Børge Roger Henrichsen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 27. juni 1942.