1942 – Stor ejendomshandel i Kolding

Konditor Bertram Knudsen har købt resten af hjørnet med Hotel “Royal”

Efter hvad vi erfarer, har konditor Bertram Knudsen, Saxildhus, i går af forsikringsskabet Tryg købt den resterende ejendomsdel af ‘Saxildhus’, den del, hvori ‘Saxildhus’ butik og hotel ‘Royal’ har til huse. Efter forlydende er købesummen henved 400.000 kroner.

Vi spørger i dag hr. Bertram Knudsen, hvad formålet er med dette køb, og svaret lyder:

“Formålet er udelukkende at skabe klare linjer for ‘Saxildhus’ konditori, idet en del af dettes lokaler hidtil har været lejet af forsikringsselskabet ‘Tryg’. Dette var naturligvis uheldigt i det lange løb- Der er løbet sket.”

Men hvad så med Hotel ‘Royal’ og forsikringsselskabets kontorer i den købte ejendom?

“Det bliver der ingen forandring i ved købet”, svarer hr. Bertram Knudsen. “Jeg ønsker ikke at drive hotel, og ‘Royal’ ledes jo godt af en dygtig hotelmand, der fortsætter som hidtil. Ligeledes forbliver forsikringsanstaltens kontorer, hvor de er, som hidtil.” ‘Saxildhus’ og den nykøbte ejendom hører for øvrigt under samme matrikelnummer […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 16. december 1942.

1942 – Go-On vil bygge et weekend-hus

10 damer fik idrætsmærket i aftes

Go-On havde i aftes indbudt sine medlemmer til en festlighed i Saxildhus’ selskabslokaler. Den fik et yderst festligt og fornøjeligt forløb med stor deltagelse fra medlemmernes side, såvel gamle som nye. Der blev forevist et par udmærkede film, bl.a. fra Grønland og en gymnastikfilm.

Ved kaffebordet uddelte overlærer H. A. Hansen – første gang i klubbens historie – idrætsmærker til kvindelige medlemmer. Følgende damer fik idrætsmærket: frøken Anni Jensen, frøken Asta Sparrevohn, frøken Gudrun Lauridsen, frøken Marie Nielsen, frøken Kamma Hansen, frøken Erna Jochumsen, frøken Margrethe Lauridsen, frøken Gerda Vilger, fru Emilie Jensen og Fru Elna Krogh. Det blev besluttet at holde medlemsmøde en gang hver måned i vintersæsonen.

Overlærer H. A. Hansen omtalte, at klubben omgås med planer om at bygge et weekend-hus, såfremt man kan finde en grund til det. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 6. november 1942.

1942 – Troldhedebanens jubilæum i dag

oprandt jo i strålende sol fra morgenstunden, og selve begivenheden tegnede også fra morgenstunden til at få et festligt forløb. Flagende var oppe, og et kontoret på Fynsvej strømmede det i formiddags und med gratulanter, blomster og telegrammer. Fra Kolding Byråd mødte borgmester Knud Hansen og Byrådssekretær Jacobsen og overrakte en dejlig akvarel med motiv fra Marielund, hvor man ser Troldhedebanens spor. Endvidere mødte repræsentanter for Statsbanerne og postvæsenet, trafikinspektør Plessnes, Fredericia, stationsforstander Nørgaard, Kolding, og postmester Baastrup, og overrakte henholdsvis storebror D.S.B.’s og postvæsenets lykønskninger. Fra Kolding Eksportmarked mødte folketingsmand, togfører M. Larsen. Efterhånden fyldtes lokalerne med blomster, så det kneb for personalet at få plads at røre sig på.

I dagens anledning har bestyrelsen søgt ministeriet om tilladelse til at udbetale et gratiale til personalet, og antagelig bliver det et års tilskud til underskudsdækningen der tilbagebetales dem.

I eftermiddag samledes bestyrelsen med den række indbudte gæster til en jubilæumsfest på Saxildhus.

Trolhedebanens lokomotiv var smukt pyntet med blomster og lyng, da det ved godt 1-tiden ankom til Kolding fra dagens første tur. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 25. august 1942.

1942 – Samariternes afsked med sanitetschefen

Kredslæge Axel Hansen hyldet ved en sammenkomst i aftes.

Ved en lille sammenkomst på Saxildhus i aftes tog Røde Kors og Arbejdersamaritterne afsked med kredslæge Axel Hansen som sanitetschef. Af helbredsmæssige grunde havde kredslægen måttet søge sin afsked for i dag at lade sig indlægge på Kolding Sygehus. Han afløses af overkirurg dr. Djørup, der fremtidig bliver chef for Sorteringsstationen, og af læge Junge Pedersen, der bliver chef for Opsamlingstjenesten. Sammenkomsten havde samlet mange samaritter, og repræsentanter for C.B.’erne og ordonnanserne var ligeledes til stede. Maskinmester Beck bød på indbydernes vegne velkommen, og man sang til indledning ‘I Danmark er jeg født’. Formanden for Arbejdersamaritterne har haft mest med kredslægen at gøre under luftalarmer, og det var altid et hyggeligt og behageligt samarbejde. Kredslægen var altid belærende og orienterende m.h.t., hvad der skete ude, hvorfra meldingerne kom. Kredslægen havde som sanitetschef haft et stort og ikke altid taknemligt arbejde. Han havde altid arbejdet for at skaffe den frivillige hjælp den bedst mulige udrustning og takket være netop kredslægen var samaritternes udrustning efterhånden så godt som komplet. […]

Arbejdssamarit Stockholm omtalte, hvor ideelt forholdene var inden for Sanitetstjenesten i Kolding modsat i andre byer hvor samaritterne altid havde 129 ting at anke over. Man havde i Kolding den rigtige chef, der havde forstået at foretage de rigtige indkøb i rette tid, så byen derved har sparet mange penge, mens man nu først mange steder i andre byer først skal til at indkøbe materiellet i dyre domme. Med ‘Der er et yndigt land’, afsluttede festen.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 31. januar 1942.

1941 – Centralmejeriets formand: Ved mælkeordningen i Kolding er skabt betingelser for den bedste mejerimæssige behandling

Og tillige kan man regne med altid, slev under vanskelig forhold at kunne forsyne byen med mælk.

Som meddelt fandt den officielle indvielse af Centralmejeriet sted i går. Efter besigtigelsen på mejeriet samledes godt et halvt hundrede deltagere til frokost på Saxildhus. I sammenkomsten deltog bl.a. repræsentanter for autoriteterne, Mælkeudvalget, håndværkerne og mejeriets repræsentantskab. Mejeriets formand, gdr. H. Bygvrå, indledede talernes række med følgende tale:

Dette mejeri er noget for sig selv, både i byggemåde og indretning, på grund af, at det er et “både og” – både et nyt mejerilokale, der omfatter den store mejerisal, og et gammelt lokale, der er omdannet til kølerum og ekspeditionslokale; men når jeg har påpeget, at det er noget enestående, tænker jeg her særligt på dets tilblivelse og dets ejendomsforhold. Så vidt mig bekendt er det første gang i historien, at to andelsmejerier har formeret sig på den måde, som her er sket. Det, som her er sket, er en sammensmeltning af 4 mejeriers konsummælks afdelinger. Angående ejendomsforholdet er det således, at andelshaverne i Nr. Bjert og Bramdrupdam mejerikredse ejer Centralmejeriet i fællesskab og parterne er delt således, at der bliver omtrent lige stor andel pr. ko. Det hviler således på et bredt grundlag, idet ca. 250 landbohjem – store og små – står bag foretagendet. Grunden til mejeriets tilblivelse er sikkert kendt af alle i denne kreds, nemlig vedtagelsen af mælkeloven til forenkling af byernes forsyning af mælk og mejeriprodukter. Her i Kolding var der 7 mejerier, der havde taget denne opgave op. […]

Der er nu skabt betingelse for den bedste mejerimæssige behandling af produkterne, og tillige kan man regne med altid, selv under vanskelige forhold, at kunne forsyne byen med mælk. Man kan være tilhænger eller modstander af selve mælkeloven; men man må indrømme, at det, der er nået her, ganske afgjort vil blive til fordel for forbrugeren og i tidens løb også for producenterne, idet vi håber på andre tider igen, med normal produktion. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 16. december 1941.

1941 – Saxildhus standser fremstillingen af wienerbrød

Som følge af den yderligt nedskårne smørtildeling

Bagere og konditorer fik en jobspost nu til kvartalsskiftet. Smørtildelingen, der i forvejen var skåret ned til 40 pct. af det normale, blev atter sat ned, og nedsættelsen andrager en halv snes procent. Samtidig fik de kun tildelt smør for en måned ad gangen, mens de tidligere fik for hele perioden. Det er naturligvis en udvikling, der ikke kan undgå at få bagerne til at træffe deres forholdsregler, og i København har de indført en privat rationering af kager og wienerbrød, således at marketenderier o. l. større kunder ikke kan få så store mængder som hidtil.

Vi har i formiddags spurgt konditor Bertram Knudsen, Saxildhus, hvorledes forholdet stiller sig for hans vedkommende:

Jeg har besluttet af indstille produktionen af wienerbrød, lyder svaret. Det er naturligvis sket efter moden overvejelse, og jeg kan godt sige med blødende hjerte, for wienerbrød har jo gennem mange år været mit speciale. Men jeg har indtaget det standpunkt, at når jeg ikke kan holde kvaliteten, vil jeg hellere indskrænke produktionen, og nu vil jeg altså spare på smørret ved at indstille wienerbrødsproduktionen. Fra i fredags laver vi af wienerbrød kun wienerkringle, og kun i begrænset omfang, og søger i det hele taget at begrænse de kager, der kræver den største smørmængde. Forholdet er jo særlig grelt for mit vedkommende, fordi jeg efter ombygningen har fået større omsætning, men kun ubetydeligt større tildeling. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 6. oktober 1941

1939 – Pulterkammerrydningen afsluttes

I dag slutter pulterkammerrydningen, det sidste kvarter er distriktet øst for Haderslevvej.

Mange har gået vejen forbi pladsen nede på havnen ved Stålværket, hvor alle tingene samles på, det er mange mærkelige ting som dukker op. Nogle ting kan man ikke se hvad er, andre gange er det helt nye genstande som er blevet kasteret, en kurv med 6 nøgler høstbindegarn blev set i bunkerne. Garnet fejlede intet, men væk skulle det. Måske er det en hamstring fra den sidste krig?

Der har været enkelte protester imod rydningen, hvortil rydningsfolkene har ladet politiet overtale de protesterende. En enkelt af dem, der fik ryddet hans loft, havde ifølge ham selv, ikke været der oppe i 20 år.

Det er kommet færre gamle møbler frem under rydningerne, end man kunne forvente. Derimod er der masser af indpakningsmaterialer, pap og papir, så meget at en kæmpe bunke afbrændes hver aften. Der også mange blikdåser og andet jernaffald, sammen med hundredvis af flasker og urtepotter.

Der er endnu ingen oversigt over hvad pulterkammerrydningen har kostet.

Den nye storkrig har fået meget opmærksomhed i Kolding, på Saxildhus er der blevet anskaffet et radioapperat, så gæsterne kan følge med i presseudsendelserne. I morgen aften kl 7½ vil der i Sct. Michael Kirke i Kolding være bedetime for freden.

Hvad angår indkvarteringen af de mange soldater, har der i nat fundet et drabeligt slag sted i Losbygade. En sergent og en menig var kommet i slagsmål, blodet fløde i stride strømme. Angiveligt gik sergenten af med sejre. Kriminalpolitiet har taget affære, men det må formødes at sagens ordnes disciplinært af militæret selv.

Kilde: Kolding Folkeblad, 6. september 1939