1943 – Julekoncerterne i Kolding

til fordel for menighedsplejen afholdes søndag den 12. december kl. 14 i Sct. Nicolai Kirke og søndag den 19. december kl. 14 i Kristkirken.

I Sct. Nicolai Kirke bliver der orgelmusik ved organist Skov og kordegn Frandsen. Fru Karen Holm vil synge en række sange, bl.a. Händels Largo med obligat violin ved hr. Aage Lund. Aage Lund og Kai Petersen spiller henholdsvis violin og cello, akkompagneret af kapelmester Kai Halberg, og endelig medvirker Kolding Mandskor, som bl.a. synger den kendte smukke morgensang af ‘Elverskud’ af Niels W. Gade. Der bliver andagt ved pastor Tobiasen.

I Kristkirken opføres under organist Jacobsens ledelse Weyses julekantate for soli, kor og orkester. Denne kandate, som Weyse skrev i 1818 til tekst af Th. Thaarup, er et af hans skønneste værker. Solister bliver bibliotekar Mogens Iversen (tenor) og adjunkt Knud Olrik, Haderslev (Bas). Korsatserne synges af Kristkirkens kor. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 29. november 1943.

1943 – Pastor Tobiassens indsættelse som sognepræst på søndag

I Sct. Nicolai Kirkes sakristi hænger to tavler med navnene på de præster, som har virket ved kirken siden 1536, den ene bærer sognepræsternes og den anden de residerende kapellaners navne. Af disse fremgår det, at siden reformationen er hidtil 5 residerende kapellaner blevet indsat i sognepræstembedet her, nemlig:

  • Jens Sørensen Harthe, 1591
  • Poul Poulsen Paludan, 1612
  • Jens Johan Garnæs, 1813
  • Jens Severin Hvistendahl Galskjøl, 1837
  • Harald Lunddahl, 1894

Når på søndag pastor Tobiassen indsættes i sognepræstembedet, bliver han altså nr. 6 i denne række, og det er et halvt århundrede siden, en residerende kapellan sidste gang blev indsat som sognepræst ved gamle Sct. Nicolai. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 30. april 1943.

1943 – Direktør Berring valgt til formand for Sct. Nicolaj Menighedsråd

Den nye formand om den forestående besættelse af præsteembedet

Sct. Nicolaj Sogns menighedsråd holdt i aftes møde på rådhuset. Pastor Tobiassen åbnede mødet og udtalte smukke mindeord om pastor Nordentofts velsignelsesrige gerning i menigheden. Derefter foretoges valg af formand og næstformand, idet pastor Tobiassen meddelte, at han ikke ønskede at beklæde posten som næstformand, så længe embedet som sognepræst ikke var besat. Derefter valtes enstemmigt direktør Berring til formand og bogtrykker Fuglsang ligeledes enstemmigt til næstformand.

Vi har bedt den nye formand for menighedsrådet sige et par ord om den forestående besættelse af sognepræstembedet ved Sct. Nicolaj Kirke. Dir. Berring udtaler:

Når et grundtvigsk menighedsrådsmedlem til et af bladene udtaler, at “vi ønsker stadigvæk at beholder pastor Tobiassen i Kolding, og alle er glade for det gode arbejde, han udfører, og den udmærkede kontakt, han har opnået mellem sig, kirken og menigheden”, kan flertallet af menighedsrådet fuldtud tiltræde dette, men vi mener ganske vist, at følgen deraf må være at vi også ønsker ham som sognepræst. Når samme menighedsrådsmedlem endvidere udtaler, at man fra grundtvigsk side “som hidtil” ønsker en grundtvigsk sognepræst til Sct. Nicolaj Kirke, skal man vist langt tilbage i præsterækken for at finde en udprøget grundtvigsk sognepræst. Flertallet af menighedsrådet er i øvrigt indforstået med, at der også bør lyde en grundtvigsk forkyndelse i Sct. Nicolaj Kirke, og vi finder det derfor naturligt, at det residerende kapellani besættes med en grundtvigsk præst. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 24. februar 1943.

1942 – Sct. Nicolaj Kirkes sognepræst døde i nat

Pastor Benedict Nordentoft er i nat pludselig død i sit hjem efter et hjerteanfald, næsten 70 år. Dette dødsfald, som vil vække den dybeste medfølelse i mange koldingensiske hjem, kom som en smertelig overraskelse. Ganske vist havde pastor Nordentoft i de sidste år været svagelig og havde nylig efter læges råd søgt en hjertespecialist i København, hvorfra han for nogle dage siden vendte hjem. Det var ved denne undersøgelse blevet klart, at pastor Nordentofts sygdom var alvorlig.

Hjertet var stærkt medtaget. Under opholdet i København havde han haft et ildebefindende, som havde ængstet ham, og han var også ængstelig for, at han ikke skulle kunne tåle jernbanerejsen hjem. Det var af lægen blevet ham pålagt at spare sig for arbejde foreløbig; men alligevel havde ingen, vistnok heller ikke ham selv eller hans nærmeste, troet, at det var døden. Men det viste sig, at løbet var til ende. I går havde Nikolaj Kirkes gamle sognepræst sin sidste dag og sin sidste aften blandt sine kære i hjemmet ved søen. I de første nattetimer var han udsat for smertefulde anfald, men var dog stadig ved bevidsthed og ved et-tiden bristede det svare hjerte. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 12. december 1942.

1942 – Stort og vellykket sangstævne i Kolding

Kirkekoncerten i Sct. Nicolai Kirke i går.

Centralforeningen af kirkelige sangforeninger for blandet kor havde i går, søndag, indbudt til det årlige sangstævne i Kolding, og et antal af ikke færre end ca. 350 sangere var mødt frem. Ikke underligt derfor, at de rød-hvide sanghuer ligefrem satte præg på byen, et præg, der ligefrem virkede helt sommerligt i den “milde vinter.”

Formiddagen gik med de indledende prøver til kirkekoncerten om eftermiddagen, og Sct. Nicolai Kirke var fyldt, da stævnets overdirigent, realskolebestyrer Bjerrum, Skjern, besteg podiet. Det kræver en god portion tålmodighed, humør og energi for at få et opbud af 350 sangere til at underholde sig en delvis fremmed ledelse, når hvert enkelt kor har indstuderet sine ting under den hjemme dirigents personlige udformning og opfattelse. Det er vist nok kgl. kapelmester Georg Høeberg, der engang har sagt, at man ved sådanne stævner egentlig ikke kunne opnå andet “end at få sangerne til at starte og holde op på nogenlunde samme tid”. Nå, derfor kan der nu godt komme noget kønt og smukt ud af et stort sangstævne, således også dette. At det bliver de helt store kunstneriske værdier venter vel formodentlig ingen, heller ikke sangerne selv, endsige ledelsen: men det skal siges, at korkoncerten vidnede om sangernes glæde ved at komme sammen i fælles interesser, til styrkelsen af sammenholdet og til glæde også for de interesserede tilhørere. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. juni 1942.

1942 – En bombe falder

Søndag – Luftværnsøvelse i Kolding

Hans Ludvig lod en bombe springe søndag eftermiddag. Det skete ved 15-tiden i Torvegade. For at ingen skulle være i tvivl om hensigten med dette ondsindede attentat på bygninger og søndagsfreden, var der med store bogstaver malet på Damgaards hårdt medtagne gavl: “Damgaard skal ud – huset skal nedbrydes!”

I et nu var gaden sort af mennesker. Man stod som sild i en tønde og puffedes i al venskabelighed for at komme til at se lidt af, hvad der foregik. Heldigvis var kolonnefører Rasmussen i flot uniform med meget guld mødt på pletten med højtalerbil, så de, der stod bagerst og ingenting kunne se, i hvert fald fik at høre, hvad de andre kunne se!

En sprængbombe af sværere kaliber er slået ned i fortovet. I et værksted er en halv snes svende kommet til skade og ligger indespærret under ruinerne. Ambulancerne tuder og kommer susende til ulykkesstedet. I hælende på dem Teknisk Tjeneste. En faldefærdig gavl stives af med svære bjælker. Forneden slås der hul i muren. En vandledning er sprængt i kælderen. De indespærrede trues af druknedøden. Men Falck tømmer kælderen for vand. Alle reddes.

En nyt brag. En bombe falder på Svietorv. Det er gas, den frygtede sennepsgas. Gassporerne alarmeres. De rykker ud i deres fantastiske dragter. De ligner en mellemting mellem Ku-Klux-Klan og marsbeboere! Udrykningen sker så hurtigt, at lastvognen ryger lige hen over det flere meter dybe krater! Gaden bliver fejet og spulet ren.

Nu er der pludselig gået ild i gamle Sct. Nicolai. Der skal være bryllup klokken sytten, så hurtig udrykning af nødvendig. Heldigvis er alle brandmænd tilfældigvis samlet til et slag kort på brandstationen. Sprøjterne rykker ud. Sct. Nicolai bliver grundig vasket fra øverst til nederst. Godt med sæbe til. I hvad fald driver skummet ned ad de ærværdige mure. Tilskuerne ser ud, som om de har været ude i en blid forårsbyge. Alle deltager i øvelsen! […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 1. juni 1942.

1942 – Kolding Sømandshjems 40-års jubilæum

Med mange smukke taler i kirken og missionshuset.

Indenlandsk Sømandsmission fejrede i går Kolding Sømandshjems 40-årige beståen. Jubilæumsdagen indledes med en festgudstjeneste om formiddagen i Sct. Nicolai Kirke, der omtrent var fyldt. Her prædikede pastor Tobiassen først over dagens tekst, idet han sluttede sin prædiken med at vise hen til den opgave, der i sømandsmissionen ligger og venter på menighedens medvirken, den opgave at indgyde vore sømænd mod sådan som Paulus havde indgydt andre mod.

Dernæst talte formanden for Indenlandsk Sømandsmission, pastor William Larsen, Aalborg. Han talte over teksten i Johs. 8., 28.-36., og begyndte med at pege på forskellen mellem at komme i Guds hus som et barn og at komme der som en træl. Barnet skal blive i Guds hus til evig tid, men det skal trællen ikke. At være barn i Guds hus er at være under Guds omsorg og få den styrke, som gives til alle, der tror. […]

Festen i Bethel om aftenen

Søndag aften samledes Sømandsmissionens Venner til en fest i Bethel. her var der i den store sal dækket lange kaffeborde, som var pyntede med blomster og flag, ligesom også væggene var dekorerede med flag. Sømandshjemmet havde til festen modtaget en række opmærksomheder fra forskellige sider i form af pengegavver og blomster, som var anvendt til bordenes udsmykning. I den store forsamling bemærkede man bl.a. foruden sømandshjemmets bestyrelse en del sømænd, som havde modtaget en speciel indbydelse til festen. […]

Formanden om 40 års arbejde

Nu talte formanden, skomagerm. Bruhn, om de 40 år. Selve hjemmets historie ønskede han ikke at gengive, blot vilde han sige om den svundne tid, at det havde været velsignet at se herren gå foran og lægge arbejdet til rette, og han følte trang til at takke Gud for gerningen og for den velsignelse, han havde følt ved den. Vi skylder, udtalte formanden, vore sømænd så meget, og det har været dejligt at få lov til at bringe dem noget af det, som har værdi, og at skabe lidt glæde for dem. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. maj 1942.

1942 – Barnedåbsrekord i Sct. Nicolai Kirke

Usædvanligt mange kirkelige handlinger i Påsken.

Der har altid været mange bryllupper i Påsken. Det kan bl.a. ses af, at sølvbryllup og guldbryllup ofte falder på denne årstid. Men i år synes usædvanligt mange unge par at benytte påsken til bryllupshøjtidelighed. Det gælder i Kolding især i Kristkirken. I Sct. Nicolai Kirke er der kun et enkelt påske-bryllup, men til gengæld sættes der rekord med hensyn til barnedåb. I begge sogne mærkes det, at mange forældre holder barnedåb i Påsken, men på dette område er Sct. Nicolai Kirke førende. Langfredag blev der døbt syv børn i denne kirke, og i dag bliver ti børn døbt. Det er det største antal i kirken – siden sognedelingen i hvert fald. Og 2. Påskedag bliver yderligere nogle børn døbt.

I Kristkirken bliver i dag døbt fem, hvilket ikke er usædvanligt mange for denne kirkes vedkommende, men der har også de øvrige Påskedage været adskillige. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 5. april 1942.