Tag: Sct. Nicolai Kirke

1944 – Kongens fødselsdag i Koldings kirker

Jacob Krause Leave a comment

I fyldte kirker mindedes Kongens betydning for land og folk

Koldings kirker fyldte tirsdag eftermiddag til de særlige festgudstjenester i anledning af Kong Christian den tiendes 74 års fødselsdag.

Sct. Nicolai Kirke

Sct. Nicolai Kirke var fyldt, en halv time før gudstjenesten tog sin begyndelse, og mange måtte stå op. Koret var smykket med et par dannebrogsflag. Efter salmerne ‘Forgæves er vor kraft og kunst’ og ‘Vor Gud han er så fast en borg’, talte sognepræst P. Tobiassen ud fra et ord om Guds førelse af folket i ørkenen. Pastor Tobiassen udtalte bl.a.:

Så mange gange har vi hyldet vor Konge fra Amalienborg Slotsplads. Den er nu, efter hvad der meddeles os, spærret af Kongens eget politivagt. Vi kan ikke samles om Kongen. Vejen er spærret, og derfor samles vi i dag i landets kirker. Vejen opad er ikke spærret. Vi må sige Gud tak for den måde, vor Konge har ført os. Vandringen er blevet tung på det sidste, men vi husker også de festlige stunder, på den hvide hest og på Dybbøl. Vi siger Gud tak for det valgsprog, Kongen antog: ‘Min Gud, mit land, min ære’, og for, at han efterlevede det, hvilket har tonet stærkt igennem de ord, Kongen særlig i de senere år, har henvendt til sit folk. På 70 årsdagen mindede han om, at “End er der en Gud foroven, som råder for Danmarks sag”. På 71 årsdagen mindede han sit folk om, at “Trange tider langsom skrider”., men “Alt står i Guds faderhånd”. Ved 30 års regeringsjubilæet udtalte Kongen, at “Han, som har hjulpet hidtil, han hjælper nok herefter”. Vi husker alle ordene fra den 9. april: “Gud bevare Danmark, Gud bevare Dem alle!”. Vi takker Gud, fordi han gav os en sådan Konge, og fordi, der aldrig kunne sættes en plet på hans ære.

Kilde: Kolding Folkeblad, 27. september 1944.

1944 – Spejdernes ‘Vær beredt’ gælder for alle

Jacob Krause Leave a comment

Smuk tilkendegivelse ved spejdernes nytårsgudstjeneste

Koldings pige- og drengespejdere holdt i søndags nytårsgudstjeneste i Sct. Nicolai Kirke for Koldings spejdere, både drenge og piger med deltagelse af såvel det danske spejderkorps, de grønne spejdere, F.D.F. som pigespejderne alene mødt over 100 spejdere. Korpsene var endvidere mødt med faner, således at i alt ni faner paraderede.

Gudstjenesten indgik som led i den almindelige højmesse, men den blev både festligere og smukkere end sædvanlig, og pastor Sølling holdt en smuk prædiken ud fra beretningen om Josefs flugt fra Ægypten. Pastoren indledte med at tale om den måde, Gud henvendte sig til Josef på. Den lignede ikke den, beretningerne fra profeterne taler om. Gud henvender sig ikke direkte til os, til de syndige mennesker på jorden, men han henvender sig alligevel til os, når han vil noget, og det sker, som her i dette tilfælde, gennem drømmen eller noget, vi måske hellere vil betegne som samvittigheden. Gud henvendte sig også til Josef og forlangte, at han med Marie og Jesus-barnet skulle flygte for Herodes hårde forfølgelse og drage til Ægypten. Og Josef var beret og rejste villigt til Ægypten.

Løftet, enhver spejder skal følge

Herfra gik pastoren over til at tale om det løfte, alle spejdere har givet. Løftet “vær beredt”, som lyder over alt, hvor spejderne færdes, og som gælder for alle uden undtagelse, og som enhver skal følge. Pastor Sølling betegnede løftet som noget, der havde betydning overalt i den kristne tro, og som det måtte være meget magtpåliggende at følge. Den smukke gudstjeneste, der er arrangeret på initiativ af Koldinghus Kolonnen, var i al enkelthed en gribende tilkendegivelse fra en vågen dansk ungdom, der véd hvad den vil, og Grundtvigs gamle, smukke dagvise “Den signede dag med fryd vi ser af havet til os opkomme” har næppe nogensinde lydt smukkere end her, sunget af det hundredtalrige kor af klare, unge og friske stemmer.

Kilde: Kolding Avis, 4. januar 1944.

1944 – Årsskiftet i Koldings kirker

Jacob Krause Leave a comment

Kristkirken var fyldt til midnatsgudstjenesten nytårsaften

Menighederne i Kolding fyldte kirkerne ved gudstjenesterne nytårsaftensdag og nytårsdag, og gennem en stilfærdig forkyndelse lød en alvorlig tone i et tilbageblik over året, der svandt, og et blik fremefter til det år, der kommer. I anledning af, at Sct. Nicolai Kirke ikke kan mørklægges, holdtes kirkens nytårsgudstjeneste allerede fredag eftermiddag, men alligevel havde mange mennesker fundet vej og lyttede til pastor Søllings klare og tankevækkende prædiken, der omhandlede året, vi har var på vej ud af. Ved højmessen nytårsdag talte pastor Tobiassen om ordet: “Kun en dag ad gangen”. Endvidere sang fru Ingeborg Larsen, akkompagneret af kantoren, under andagtsfuld stilhed ‘Kun en dag et øjeblik ad gangen’. Efter gudstjenesten var der meget stor tilslutning til altergangen.

Stemningsfuld højtidelighed i Kristkirken

I Kristkirken var der midnatsgudstjeneste ved provst Roesen. Kirken var fyldt til sidste plads, og efter salmen ‘Til ende året haster’, var der skriftlæsning. Provst Roesen talte derefter og kastede et blik tilbage over året, der snart randt ud, og et blik ind i den uvisse fremtid. Efter bøn var der nogle minutters stilhed, mens klokkerne slog tolv slag, der forkyndte, at året 1943 var gået, og at 1944 havde holdt sit indtog. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 2. januar 1943.

1943 – Julekoncerten i Sct. Nicolai Kirke

Jacob Krause Leave a comment

Gav godt 900 kr. til det gode formål

Det er desværre kun så sjældent, der er kirkekoncert i Sct. Nicolai Kirke. Ved julekoncerten i går var kirken naturligvis fyldt til sidste plads, og der indkom i alt 903 kr. til det gode formål.

Organist Skou indledede med en pompøs udførelse af Bachs meget krævende og magtfulde Toccata og Fuga i d-moll, hvorefter fru Holm, akkompagneret af kantor Frandsen, med køn klang sang nogle sange, hvoraf den sidste, Händels Largo med obligat violin dog ikke lykkedes helt i sammenspillet. Nu fulgte en instrumentalafdeling ved Aage Lund (Violin), Kaj Petersen (cello) og Kaj Halberg (orgel); man glædesig især over trioen af Händels, hvorimod Raffs kavatine (der i øvrigt rytmisk var lidt uheldig) ikke hører hjemme ved en kirkekoncert. Under ledelse af organist Jakobsen sang Kolding Mandskor en afdeling sangen, der indledes med Gades kendte morgensang af ‘Elverskud’ og afsluttedes med Weyses ‘Julen har bragt velsignet bud’; man lagde navnlig mærke til den smukke pianoklang, koret på virkningsfuld måde arbejdede med. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. december 1943

1943 – Julekoncerten i Sct. Nicolai Kirke i morgen eftm.

Jacob Krause Leave a comment

Det er i morgen eftermiddag kl. 14, der er julekoncert i Sct. Nicolai Kirke i Kolding. Den blinde organist Skov vil indlede med et pompøst orgelværk af Johan Sebastian Bach. Kristkirkens organist Hj. Jacobsen, vil dirigere Kolding Mandskor. Fru Karen Holm vil synge en række sange, bl.a. Händels Largo med obligat violin ved Aage Lund og Kaj Petersen spiller henholdsvis violin og cello, akkompagneret af kapelmester Kai Halberg. Kolding Mandskor medvirker og synger bl.a. den kendte smukke morgensang af ‘Elverskud’ af Niels W. Gade. Der bliver andagt ved Pastor Tobiasen.

Der bliver lejlighed til at give en gave til byens trængende, og forhåbentlig bliver der lagt godt i bøsserne.

Kilde: Kolding Folkeblad, 11. december 1943.

1943 – Julekoncerterne i Kolding

Jacob Krause Leave a comment

til fordel for menighedsplejen afholdes søndag den 12. december kl. 14 i Sct. Nicolai Kirke og søndag den 19. december kl. 14 i Kristkirken.

I Sct. Nicolai Kirke bliver der orgelmusik ved organist Skov og kordegn Frandsen. Fru Karen Holm vil synge en række sange, bl.a. Händels Largo med obligat violin ved hr. Aage Lund. Aage Lund og Kai Petersen spiller henholdsvis violin og cello, akkompagneret af kapelmester Kai Halberg, og endelig medvirker Kolding Mandskor, som bl.a. synger den kendte smukke morgensang af ‘Elverskud’ af Niels W. Gade. Der bliver andagt ved pastor Tobiasen.

I Kristkirken opføres under organist Jacobsens ledelse Weyses julekantate for soli, kor og orkester. Denne kandate, som Weyse skrev i 1818 til tekst af Th. Thaarup, er et af hans skønneste værker. Solister bliver bibliotekar Mogens Iversen (tenor) og adjunkt Knud Olrik, Haderslev (Bas). Korsatserne synges af Kristkirkens kor. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 29. november 1943.

1943 – Pastor Tobiassens indsættelse som sognepræst på søndag

Jacob Krause Leave a comment

I Sct. Nicolai Kirkes sakristi hænger to tavler med navnene på de præster, som har virket ved kirken siden 1536, den ene bærer sognepræsternes og den anden de residerende kapellaners navne. Af disse fremgår det, at siden reformationen er hidtil 5 residerende kapellaner blevet indsat i sognepræstembedet her, nemlig:

  • Jens Sørensen Harthe, 1591
  • Poul Poulsen Paludan, 1612
  • Jens Johan Garnæs, 1813
  • Jens Severin Hvistendahl Galskjøl, 1837
  • Harald Lunddahl, 1894

Når på søndag pastor Tobiassen indsættes i sognepræstembedet, bliver han altså nr. 6 i denne række, og det er et halvt århundrede siden, en residerende kapellan sidste gang blev indsat som sognepræst ved gamle Sct. Nicolai. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 30. april 1943.

1943 – Direktør Berring valgt til formand for Sct. Nicolaj Menighedsråd

Jacob Krause Leave a comment

Den nye formand om den forestående besættelse af præsteembedet

Sct. Nicolaj Sogns menighedsråd holdt i aftes møde på rådhuset. Pastor Tobiassen åbnede mødet og udtalte smukke mindeord om pastor Nordentofts velsignelsesrige gerning i menigheden. Derefter foretoges valg af formand og næstformand, idet pastor Tobiassen meddelte, at han ikke ønskede at beklæde posten som næstformand, så længe embedet som sognepræst ikke var besat. Derefter valtes enstemmigt direktør Berring til formand og bogtrykker Fuglsang ligeledes enstemmigt til næstformand.

Vi har bedt den nye formand for menighedsrådet sige et par ord om den forestående besættelse af sognepræstembedet ved Sct. Nicolaj Kirke. Dir. Berring udtaler:

Når et grundtvigsk menighedsrådsmedlem til et af bladene udtaler, at “vi ønsker stadigvæk at beholder pastor Tobiassen i Kolding, og alle er glade for det gode arbejde, han udfører, og den udmærkede kontakt, han har opnået mellem sig, kirken og menigheden”, kan flertallet af menighedsrådet fuldtud tiltræde dette, men vi mener ganske vist, at følgen deraf må være at vi også ønsker ham som sognepræst. Når samme menighedsrådsmedlem endvidere udtaler, at man fra grundtvigsk side “som hidtil” ønsker en grundtvigsk sognepræst til Sct. Nicolaj Kirke, skal man vist langt tilbage i præsterækken for at finde en udprøget grundtvigsk sognepræst. Flertallet af menighedsrådet er i øvrigt indforstået med, at der også bør lyde en grundtvigsk forkyndelse i Sct. Nicolaj Kirke, og vi finder det derfor naturligt, at det residerende kapellani besættes med en grundtvigsk præst. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 24. februar 1943.