1943 – Direktør Berring valgt til formand for Sct. Nicolaj Menighedsråd

Den nye formand om den forestående besættelse af præsteembedet

Sct. Nicolaj Sogns menighedsråd holdt i aftes møde på rådhuset. Pastor Tobiassen åbnede mødet og udtalte smukke mindeord om pastor Nordentofts velsignelsesrige gerning i menigheden. Derefter foretoges valg af formand og næstformand, idet pastor Tobiassen meddelte, at han ikke ønskede at beklæde posten som næstformand, så længe embedet som sognepræst ikke var besat. Derefter valtes enstemmigt direktør Berring til formand og bogtrykker Fuglsang ligeledes enstemmigt til næstformand.

Vi har bedt den nye formand for menighedsrådet sige et par ord om den forestående besættelse af sognepræstembedet ved Sct. Nicolaj Kirke. Dir. Berring udtaler:

Når et grundtvigsk menighedsrådsmedlem til et af bladene udtaler, at “vi ønsker stadigvæk at beholder pastor Tobiassen i Kolding, og alle er glade for det gode arbejde, han udfører, og den udmærkede kontakt, han har opnået mellem sig, kirken og menigheden”, kan flertallet af menighedsrådet fuldtud tiltræde dette, men vi mener ganske vist, at følgen deraf må være at vi også ønsker ham som sognepræst. Når samme menighedsrådsmedlem endvidere udtaler, at man fra grundtvigsk side “som hidtil” ønsker en grundtvigsk sognepræst til Sct. Nicolaj Kirke, skal man vist langt tilbage i præsterækken for at finde en udprøget grundtvigsk sognepræst. Flertallet af menighedsrådet er i øvrigt indforstået med, at der også bør lyde en grundtvigsk forkyndelse i Sct. Nicolaj Kirke, og vi finder det derfor naturligt, at det residerende kapellani besættes med en grundtvigsk præst. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 24. februar 1943.

1942 – Sct. Nicolaj Kirkes sognepræst døde i nat

Pastor Benedict Nordentoft er i nat pludselig død i sit hjem efter et hjerteanfald, næsten 70 år. Dette dødsfald, som vil vække den dybeste medfølelse i mange koldingensiske hjem, kom som en smertelig overraskelse. Ganske vist havde pastor Nordentoft i de sidste år været svagelig og havde nylig efter læges råd søgt en hjertespecialist i København, hvorfra han for nogle dage siden vendte hjem. Det var ved denne undersøgelse blevet klart, at pastor Nordentofts sygdom var alvorlig.

Hjertet var stærkt medtaget. Under opholdet i København havde han haft et ildebefindende, som havde ængstet ham, og han var også ængstelig for, at han ikke skulle kunne tåle jernbanerejsen hjem. Det var af lægen blevet ham pålagt at spare sig for arbejde foreløbig; men alligevel havde ingen, vistnok heller ikke ham selv eller hans nærmeste, troet, at det var døden. Men det viste sig, at løbet var til ende. I går havde Nikolaj Kirkes gamle sognepræst sin sidste dag og sin sidste aften blandt sine kære i hjemmet ved søen. I de første nattetimer var han udsat for smertefulde anfald, men var dog stadig ved bevidsthed og ved et-tiden bristede det svare hjerte. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 12. december 1942.

1942 – Stort og vellykket sangstævne i Kolding

Kirkekoncerten i Sct. Nicolai Kirke i går.

Centralforeningen af kirkelige sangforeninger for blandet kor havde i går, søndag, indbudt til det årlige sangstævne i Kolding, og et antal af ikke færre end ca. 350 sangere var mødt frem. Ikke underligt derfor, at de rød-hvide sanghuer ligefrem satte præg på byen, et præg, der ligefrem virkede helt sommerligt i den “milde vinter.”

Formiddagen gik med de indledende prøver til kirkekoncerten om eftermiddagen, og Sct. Nicolai Kirke var fyldt, da stævnets overdirigent, realskolebestyrer Bjerrum, Skjern, besteg podiet. Det kræver en god portion tålmodighed, humør og energi for at få et opbud af 350 sangere til at underholde sig en delvis fremmed ledelse, når hvert enkelt kor har indstuderet sine ting under den hjemme dirigents personlige udformning og opfattelse. Det er vist nok kgl. kapelmester Georg Høeberg, der engang har sagt, at man ved sådanne stævner egentlig ikke kunne opnå andet “end at få sangerne til at starte og holde op på nogenlunde samme tid”. Nå, derfor kan der nu godt komme noget kønt og smukt ud af et stort sangstævne, således også dette. At det bliver de helt store kunstneriske værdier venter vel formodentlig ingen, heller ikke sangerne selv, endsige ledelsen: men det skal siges, at korkoncerten vidnede om sangernes glæde ved at komme sammen i fælles interesser, til styrkelsen af sammenholdet og til glæde også for de interesserede tilhørere. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. juni 1942.

1942 – Elfenbens-krucifiks til Nicolai Kirke

Af den eneste elefanttand, der findes i Danmark – og to store kandelabre til koret.

Som bekendt skænkede en anonym velgører fornylig 10.000 kroner til pastor Tobiassen til anvendelse til Nicolai Kirkes udsmykning efter præstens skøn.

Er der truffet nogen bestemmelse om beløbets anvendelse? spurgte vi i formiddags pastor Tobiassen.

“Sagen blev jo overgivet til menighedsrådet, og den lod spørgsmålet gå videre til kirkebestyrelsen. Under et besøg i København forhandlede jeg med Nationalmuseet, som henviste mig til Selskabet for kirkelig kunst. Dette selskab sendte sin konsulent, arkitekt Mogens Koch, herover, og for et par dage siden gennemgik vi med ham kirkens udstyr for at se, hvad der mest formålstjenligt kunne anskaffes for gaven. Inden for kirkebestyrelsen enedes man om, at det gamle krucifiks på alteret – der er fremstillet af støbejern og uden kunstnerisk værdi – burde udskiftes med et smult elfenbenskrucifiks. Men der findes i øjeblikket i hele landet kun én elefanttand til salg, og den har vi nu sikret os. Den koster 2.000 kr.

Der er faktisk også kun én herhjemme, der virkelig kan lave et sådant krucifiks, altså skære det ud i elfenben. Det er billedhugger og billedskærer Baumbach i København, og han vil kun udføre arbejdet, hvis han kan få et år til det, men det må vi jo finde os i. Krucifikset vil i færdig stand komme til at koste 5-6.000 kr.”

Hvad skal kirken så have for resten af pengene?

Vi har tænkt os et par to meter høje kandelabre med levende lys. De skulle stå i koret. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 21. februar 1942.

1941 – Smuk julegave til Nikolai Kirke

En anonym giver har skænket et klokkespil til tårnet.

Efter sin prædiken i Sct. Nikolai Kirke juledag rettede pastor Tobiassen en varm tak for de mange og store gaver, der i året var givet til sognets fattige og menighedsplejen, og ligeledes takkede pastoren den anonyme giver, der havde givet tilsagn om at ville bekoste opsætningen af et klokkespil i Sct. Nicolai Kirkes tårn. Klokkerne skal om morgenen spille ‘I østen stiger solen op’, om middagen ‘Dejlig er jorden’ og om aftenen ‘Dagen går med raske fjed’. En fjorden dages tid før jul modtog pastor Nordentoft et brev fra tårnurfabrikant Bertram Larsen i København, hvori denne meddelte ham, at en giver, der ønskede at forblive anonym, hos ham havde gjort bestilling på et klokkespil, som skulle leveres og opsættes i Sct. Nicolai Kirkes tårn under forudsætning af, at menighedsrådet ville modtage sådan en gave. […]

Kilde. Uddrag, Kolding Folkeblad, 27. december 1941.

1940 – Julekoncert i Nicolai Kirke

På søndag eftermiddag kl. 14 finder den sidste julekoncert for i år sted i Sct. Nicolai Kirke. Der indledes med orgelspil af organist Skov. Senere vil vort bysbarn organist Kjeld Boesen spille, og man får her for første gang rigtig lejlighed til at konstatere hans dygtighed.

Dobbeltkvartetten “Arion” vil med fin afstemt sammensang synge fire smukke sange. Derefter vil vor populære cellist Frahm foredrage nogle cello-soli, og ind imellem disse vil fru Jenny Stotz synge julesange. Til slut bliver der fællessang og andagt ved pastor Nordentoft […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 20. december 1940.

1940 – Tøjindsamling i Kolding

Kolding Idrætsring har travlt i denne tid. På søndag kl. 14 er der på Ringens foranledning Ungdomsgudstjeneste samt koncert i Sct. Nicolaj Kirke med indsamling af bidrag til Børnebespisningen og Menighedsplejen.

Antagelig d. 8. december formiddag foretages i forståelse med Danske Kvinders Samfundstjeneste en husindsamling af beklædningsgenstande etc. til vor bys dårligst stillede familier.

De Ringen tilsluttede foreninger foretager holdvis indsamlingen, og Danske Kvinders Samfundstjenestes Kolding afdeling ordet det videre fornødne med sortering, rensning, reparationer og udlevering […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 29. november 1940.

1940 – Den aflyste mindegudstjeneste

Folk ville ind i kirken og der holdtes en stemningsfuld andagt.

Som bekendt blev Genforeningsfester lørdag eftermiddag forbudt. Som følge heraf måtte gudstjenesten i Sct. Nicolai Kirke aflyses, da det i programmet var nævnt, at den holdtes på 20-årsdagen for Genforeningen.

Det skete efter mange telefonsamtaler mellem festgudstjenestens arrangører og politimesteren og politikommissæren.

Først ved godt 3-tiden var aflysningen endelig, og gudstjenesten skulle været kl. 4.

Selvom aflysningen blev slået op i bladenes vinduer, kunne den dog ikke nå at blive kendt af alle de mange, der havde besluttet af overvære festligheden. Der mødte en mængde mennesker ved Sct. Nicolai Kirke …

Pastor Tobiassen og kordegn Lund drøftede sagen og blev enige om at lade de mange mennesker komme ind […] I stedet for en stor festgudstjeneste blev der en meget stemningsfuld andagt ud af det […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 17. juni 1940.