1942 – Sumpskildpadden lever helt op til Kolding Fjord!

Et eksemplar fundet i Sdr. Bjert.

For et par uger siden vakte det formeligt postyr, at man havde fundet en sumpskildpadde i nærheden af Aabenraa. Danske forskere havde hidtil troet, at den nordlige grænse for sumpskildpadderne var Elben, men på den anden side ville de tyske forskere påstå, at den kunne leve helt op til Aabenraa Fjord. Den sidste påstand bliver med de seneste fund mere sandsynlig. Om dette funder beretter propr. H. Juhl, ‘Kroager’, Sdr. Bjert, på hvis mark skildpadden holdt til følgende:

“Sumpskildpadden blev fundet på marken, mens vi var ved at høste. Maskinen gik over den to gange; først var vi tilbøjelig til at tro, at det var en sten, men så sagde karlen, der kørte maskinen: “Mon det kan passe, at der lever skildpadder her på egnen?” Dette var ingen jo rigtig tilbøjelig til at tro på, men med Aabenraa-fundet frisk i erindringen, foretog vi alligevel en undersøgelse på stedet, hvor “skildpadde-stenen” havde ligget. Og det viste sig rigtig nok, at det virkelig var en skildpadde, for da vi kom derhen, havde den bevæget sig et stykke ind i kornet, hvor den lå gemt. Nu går den i vor have”, siger proprietær Juhl; “den er blevet sat i et bur og trives tilsyneladende udmærket. Den er 15 cm. lang og ca. 10 cm. bred. Det kunne være interessant at få en zoolog til at tage den lidt nærmere i øjesyn”, slutter proprietær Juhl. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. september 1942.

1942 – ca. 300 til Sct. Hans-mødet i Sdr. Bjert

K.F.U.M. og K. i Sdr. Bjert havde indbudt de unge fra Bjert og Stenderup til et møde i præstegårdshaven, hvor generalsektrær pastor C. Hoffmann Madsen, København, talte ud fra ordet i 2 Tim., 1,7: “Gud har ikke givet os fejheds ånd, men kraft, kærligheds og smidigheds ånd”.

Taleren sagde bl.a.: “Ungdommen af i dag er ikke dårligere end før; men den har vanskeligere forhold at leve under, derfor gælder det om at holde os nær til Gud. Mange tror at fejhed og ydmyghed er det samme – men det er det ikke. Gyd ydmyger os for at få os i tale og for at frelse os. Tre ting lover Gud os i dette ord. Hans kraft vil han give os, så vi kan sejre over synd og bekende hans navn blandt vore medmennesker. Hans kærligheds ånd vil han give os for at vi kan lære at elske hinanden, for det er livets sande lykke. […]

Efter talen drak man kaffe. Da vejret var ret køligt, tog man fat på sanglegene i en halv times tid. Der efter var der afslutning ved generalsekretæren. Inden man skiltes fra den vellykkede fest takkede frk. Thomsen, Stenderup, fordi de måtte være med og H. Bengaard takkede taleren, Kristkirkens kor, der så festligt havde bidraget til underholdningen ved deres smukke sang, og pastor Hansen og frue, som havde åbnet deres have og hjem for alle, der havde lyst til at komme. Glade og berigede tog man hjem, selvom enkelte havde savnet bålet.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 25. juni 1942.

1942 – Vil mund- og klovesygen hindre Kolding dyrskuet?

En forhandling i eftermiddag mellem veterinærinspektøren og Landbrugsforeningen. Fem nye mund- og klovesygetilfælde på Koldingegnen.

Der er indtruffet 5 nye tilfælde af mund- og klovesyge på Koldingegnen. Politikontoret averterer omstående navnene på de pågældende besætningsejere. De fire er fra Hejls og Sdr. Bjert-kanten, mens det femte tilfælde er i Seest blandt kreaturer på en mark ude ved Seest Skov.

Veterinærinsp. Niendahl, Kolding, oplyser, at der nu i alt er 11 tilfælde af mund- og klovesyge på Koldingegnen. Det er en række samlede tilfælde, som er kommet efter at sygdommen blev konstateret på Vejstrupgaard, hvor kreaturerne gik i marken og der er derfor gik et par dage, inden mund- og klovesygen blev erkendt. I fjor var der jo en række lignende, samlede tilfælde i Erritsø, og her lykkedes det at begrænse tilfældene, så sygdommen ikke bredte sig. Det håber man også kan lade sig gøre denne gang. Der vaccineres allerede på kraft i Sdr. Bjert Mejerikreds. mens det i Vejstrup-Hejls Mejerikreds er overladt til de enkelte besætningsejere at foretage det fornødne, men jeg kan se, siger veterinærinspektøren, at der er udleveret ikke så lidt vaccine derned i den sidste tid. […]

Dyrskuedyr skal vaccineres 14 dage før

Hvordan med Dyrskuet i Kolding den 4. juli?

Jeg skal i eftermiddag have en forhandling med repræsentanter for Kolding Herreds Landbrugsforening angående afholdelsen af dyrskuet. Fra veterinærmyndighedernes side vil det absolut blive forlangt, at alle fremstillede dyr skal være vaccineret 14 dage før skuet, så det skal altså ske i løbet af få dage. Så vil jeg for min person gå ind for, at dyrskuet må afholdes, og jeg véd også, at veterinærdirektør Gerhard Petersen er gået ind herfor, men dog med det forbehold, at sygdommen ikke angriber et stadig større antal besætninger, så man må indstille sig på, at der vist ikke kan blive noget at dyrskuet i Kolding. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 12. juni 1942

1942 – 4.000 til grundlovsmøde på Skamling

D.M.S.s store friluftsstævne i går.

I det prægtige sommervejr fik D.M.S.s grundlovsmøde på Skamling en meget stor tilslutning. Efter fællessangen ‘Der er et yndigt land’, der blev afsunget stående, bød pastor Ørberg, Seest, på D.M.S.s vegne velkommen til den store forsamling og udtalte: “Det er det første store friluftsmøde i år her på Skamling. Vi kommer fra vinterens indestængthed her på denne plet, hvor vi kan sanse Danmark som ingen andre steder. Vi ånder den friske luft i fulde drag, men vi trænger også til frisk luft både åndeligt og legemlig. Det er ikke Grundlovsfesten, der skal høres i dag, men om danskes dåd i D.M.S.s tjeneste. Og vi vil gerne kalde på ungdommen til herrens tjeneste.” […]

Om aftenen sluttede pastor Hansen, Sdr. Bjert; men forinden havde man tømt markurvene, og ungdommen morede sig en times tid med sanglege. K.F.U.M.s orkester sørgede for den musikalske underholdning, og tilhørende takkede flere gange med stort bifald.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 6. juni 1942.

1941 – Møde i DNSAP’s kvindegruppe

Kvindegruppen for DNSAP i Sdr. Bjært afholdtes forleden medlemsmøde, hvor det først blev meddelt at gruppen havde anskaffet sig en vugge, nu skal der anskaffes alt nødvendigt “spædbarnsudstyr”, derefter er det tiltænkt, at vuggenskal fungere som vandrevugge.

Herefter kom nogle parti organisationiske meddelelser, og et enkelt af gruppens medlemmer, lovede de andre et kursus i “henkogning”. Medlemmerne medbragte os en del brugte ting, det meningen med disse, at efter en reparation, skal de tilgå “tøjkammeret”. Til sidst, blev mødet afsluttet ved at der blev taget afsked med et medlem, som skulle rejse til “Landsarbejdstjenestens Arbejdslejr for Kvinder”.

Kilde:
Fædrelandet (avis), 6. november 1941, side 9

1941 – Kolding får 75.000 af motorafgifterne

Arbejdet med Fjordstien endelig godkendt.

Motorafgifterne har i sidste finansår i alt givet 39,5 millioner, sognekommunerne 10,5, købstæderne 2,5 og København resten. Vejle Amt får 587.000, Ribe Amt 599.000 og Haderslev Amt 890.000, sognekommunerne i de samme tre amter henholdsvis 445.000, 408.000 og 425.000 kr. Af byerne får Kolding 75.000, Fredericia 28.000, Vejle 68.000, Haderslev 77.000 og Christiansfeld 3.800 kr. I Vejle Amt får af sognene i vor læsekreds; Almind 509 kr., Dalby 876, Egtved 2.498, Eltang-Vilstrup 3.249, Harte-Bramdup 1.954, Hejls 1.012, Sdr. Bjært 2.851, Sdr. Stenderup 1.849, Taps 1.104, Taulov 2.502, V. Nebel 765, Viuf 579, Vonsild 1.427, Ødis 3.080 og Starup 2.012 kr.

Samtidigt oplyses, at ministeriet nu langt om længe har godkendt Fjordsti-arbejdet til Rebæk, så dette snart kan udliciteres. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 17. oktober 1941.

1941 – Katastrofe-brand i Sdr. Bjært

– lægger tre huse og udlængerne til to gårde i aske.

Ved 10.30-tiden i formiddags opstod der i et lille hus i Sdr. Bjært by en brand, der i løbet af 2 timer havde lagt tre stråtækte huse og udlængerne til to gårde i aske. Ilden forplantede sig med rivende hast fra hus til hus og fængede i det knastøre stråtag, og situationen forværredes yderligere, som følge af, at vandværket blev sat ud af drift.

Branden opstod i et lille hus, tilhørende Kortnved, hvor børnene så vidt vides var alene hjemme. Moderen var i roerne. Og fra dette hus forplantede ilden sig til arbejdsmand Rasmussens hus, med hvilket det er sammenbygget. Rasmussen var på tørvearbejde, da branden opstod, men behjertede mennesker fik skaffet sig adgang til huset, hvorfra de forsøgte at bjerge møblerne. Men der skete imidlertid dette, at der opstod ild i møblerne, mens de stod udenfor huset, så alle anstrengelserne var frugtesløse. Fra Rasmussens hus forplantede ilden sig derefter til fhv. gdr. Bramsens hus, og dernæst til de gamle stråtækte udlænger til propr. Nygaards store gård, Bjerringgaard, og endelig derfra til propr. Troels Schultz’ gaard, Vesterbygaard.

Medens de tre huse fuldstændig lagdes i aske lykkedes det at redde stuehusene til de to store gårde, og desuden reddedes svinestaldene til propr. Schultz’ gård. Bygningerne på Nygaards gård er i alt forsikret til 80.000 kr. Ilden havde også fat i taget til gdr. Guldagers gård, men her var taget skifertækket, og det lykkedes derfor at redde denne gård […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 25. juni 1941.