1944 – En helt ny hovedskole ved Nordre Ringvej?

Stor omlægning for Kolding Skolevæsen efter krigen

Kolding Skolekommission har i nogen tid arbejdet med planer om en fuldstændig omlægning af byens skolevæsen efter krigen. På et møde i lørdags blev planens hovedtræk vedtaget af et flertal, og der kan nu ventes en indstilling til Byrådet.

Planen forudsætter, at der skal bygges en hovedskole for den nordøstlige bydel, og at Pigeskolen og Forskolen nedlægges. Riis Toft og Søndervang skal udvides. De fire skoler skal bestå af 5-årige grundskoler og 3-årige eksamensfrie mellemskoler, men ved Riis Toft skal der dog oprettes eksamensmellemskole med samme adgangsbestemmelser som til Almenskolen. Desuden skal der på Riis Toft oprettes realklasser.

I folkeskolerne foreslås fællesundervisning for piger og drenge indført i alle skoler.

Forskolen i Blæsbjerggade foreslås bevaret til oprettelse af hjælpeklasser for elever, som ikke kan rykke op eller som ikke med tilfredsstillende resultat kan deltage i den almindelige undervisning. Det er Skolekommissionens formand, folketingsmand, adjunkt Karl Olsen, der har taget initiativet til omlægningen, og den har været behandlet i samråd med skolelederne, lærerrådsformændene og er i det store og hele godkendt af Fælleslærerrådet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 16. oktober 1944.

1944 – Børnene fra Riis Toft går i skole på 10 forskellige steder!

Riis Toft Skoles elever, der først blev husvilde i deres egen skole og forleden også i Teknisk Skole, skal møde i morgen på Almenskolen for at få besked om de fremtidige skoleforhold. 1. og 2. klasserne møder kl. 14.30, de øvrige kl. 15.30

Der skal fremtidig gås i skole 10 forskellige steder i byen, nemlig på Købmandsskolen, i Missionshuset Bethel, på Almenskolen, på Rådhuset, i Kvindernes Bygning, i KFUM’s bygning, i Immanuelskirkens krypt, Fru Steffensens spisestue i Dalbygade, Sdr. Vang Skole og endelig et par klasser i Teknisk Skole.

Kilde: Kolding Folkeblad, 7. september 1944.

1944 – Mislykket evakueringsøvelse i Kolding i aftes

Men netop derfor var den lærerig, siger politikommissær Kleberg

Der holdtes i aftes en evakueringsøvelse i den sydlige del af Kolding med Sdr. Vang Skole som centrum. Øvelsen var led i uddannelsen af det personale, fortrinsvis inden for kommunens administration, som skal varetage den såkaldte socialtjeneste, der skal tage sig af folk, som under en katastrofesituation har måttet forlade hus og hjem. Sådanne folk skal føres til et såkaldt “opsamlingssted”, hvor de skal registreres og derefter anbringes i et “luftværnskvarter”. På Sdr. Vang Skole havde man ved øvelsen i aftes indrettet opsamlingssted i én fløj og luftværnskvarter i en anden, og så skulle det prøves, om systemet klappede, For at gøre prøven så nær op ad virkeligheden som mulig, blev de forskellige ledere og deltagere først tilkaldt med en halv times varsel.

Præcis kl. 19 lod socialinspektør Chr. Jensen budstikken gå: Evakueringsøvelse kl. 19½ på Sdr. Vang Skole! Og hvordan gik det så? Ja, ikke alt for godt. En hel del af det mandskab, som skulle være mødt, kom ikke, fordi man ikke kunne træffer lederne. Det gjaldt således beredskabskvinderne, hvoraf man skulle have haft 10. Da man ikke kunne finde deres bortrejste leder og ikke havde nogen stedfortræder at henvende sig til, måtte man klare sig uden lotter. En anden leder var i biografen og kunne heller ikke findes, og det mandskab som mødte, opdagede, at der var adskillige praktiske vanskeligheder, som den teoretiske undervisning ikke havde givet dem fuld klarhed over.

Men netop derfor har øvelsen været af stor betydning, siger politikommissær Kleberg, der som aftenens kritiker har skildret forløbet af denne første evakueringsøvelse for os. Hele mandskabet har nu fået et indblik i, hvordan det vil forme sig i virkeligheden, hvis et halvhundrede mennesker (i dette tilfælde udkommanderede C.B.’ere) fra et villakvarter, således som vi forestillede is det ved øvelsen i aftes, har måttet rømme hus og hjem og hurtigt muligt skal indregistreres, bringes til ro og have kvarter på bedste og hurtigste måde. Ligeledes har øvelsen vist betydning af, at enhver leder under fravær opgiver, hvem der skal overtage arbejdet i hans sted, hvis katastrofen sker. Og sker den – ja, så er den jo netop uden varsel, så det gælder om, at apparatet klapper. Nu, da vi har set de forskellige mangler gennem øvelsen i aftes, kan vi bedre tilrettelægge den næste, for der vil blive lignende øvelser ved alle opsamlingssteder i Kolding i den kommende tid.

Kilde: Kolding Folkeblad, 3. maj 1944.

1943 – Den nye undervisningsplan for Kolding Kommune

Der bliver en temmelig kraftig nedskæring i undervisningstiden for alle skolerne

Lederne af det kommunale skolevæsen i Kolding var, som omtalt, i går eftermiddags samlet for at udarbejde en ny plan for undervisningen i de kommunale skole, en plan, der skal gennemføres i den allernærmeste fremtid. Planen vil betyde en meget mærkbar nedsættelse af undervisningstiden. “Det er lykkedes os at nå frem til en plan”, siger skoleinspektør Hølund i dag, “men foreløbig eksisterer den kun på papiret, og vi må så se, om det kan lade sig gøre at gennemføre den i praksis. Det er muligt, at den ikke kan gennemføres helt.”

“Planen går ud på at skaffe plads til endnu 24 klasser: 16 drengeklasser og 8 pigeklasser på skolerne i Riis Toft og Sdr. Vang samt i Almenskolen. Dette vil ganske naturligt medføre, at der sker en reduktion af undervisningstiden for samtlige kommunale skoler. Imidlertid er vore bestræbelser gået ud på at gøre planen ensartet, således at alle eleverne bliver ligestillede med hensyn til undervisningstid.

De små klasseer – 1., 2. og 3. klasse – har hidtil ikke været berørt af ordningerne, men nu kommer vi ikke udenom det. Deres undervisningstid bliver efter den nye plan nedskåret med en tredjedel, og for de øvrige klasser, kommer det til at dreje sig om 20-25 pct. af den normale undervisning, således vil f.eks. 5. og 6. klasserne, der nu har 34-36 timers undervisning, komme ned på 30 timer.

At reduktionerne ikke er blevet større, skyldes, at Almenskolen har vist sig så elskværdig yderligere at stille 6 klasseværelser til vore rådighed. Det betyder faktisk, at vi kommer til a tråde over hele den fløj, hvor Mellemskolen ellers er, og hvor vi i øjeblikket har 6 pigeklasse gående det meste af tiden. Dertil kommer, at vi har fået rådighed over 2 kælderlokaler mere på Købmandsskolen, hvor vi i forvejen råder over 7 klasseværelser, men det er jo ikke let at placere 24 klasser i 8 klasseværelser.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 29. september 1943.

1943 – Børnebespisningen på Sdr. Vang

24.419 børn har spist på skolen

I går eftermiddags holdtes der en lille afslutningsfest på Sdr. Vang Skolen for vintersæsonens børnebespisning. Det assisterende lærerpersonale, køkkenpersonalet og de hjælpsomme unge “opvartningspiger” fra Riis Toft Skolen deltog tilligemed repræsentanter for Kolding Byråd. Overlærer H. A. Hansen redegjorde for sæsonens forløb. Bespisningen var begyndt i novbr. måned, men om søndagen havde ingen bespisning været, da der om søndagen erfaringsmæssigt, kun kom meget få børn. Nu kunne derfor også personalet få en ugentlig fridag. Til gengæld havde man fået adskillige flere søgnedage, idet man fortsat bespisningen til den 16. maj, mens man tidligere plejede at holde op i april. Der var dog den sidste måned kommet for få elever til måltiderne, så man overvejede til næste år at begynde noget tidligere i stedet for.

Af statistikken fremgik det, at den ret, der var serveret oftest, var kærnemælksvælling, der havde stået på spisekortet 24 gange i løbet af sæsonen, øllebrød var serveret 18 gange, gule ærter 3 grønkålssuppe 6, lobescowes 5 og kartoffelgrød med flæsk også 5 gange. 7 dage havde man kunnet servere restmad – intet går til spilde ved børnebespisningen. Der havde været spisning 133 dage og der var bespist 24.419 børn, hvilket svarer til 184 børn pr. dag. Det er lidt mindre end sædvanlig gennem de sidste år, og man har spekuleret lidt over, hvad årsagen kan være hertil. Muligvis har den mildere vinter gjort sit til det, men på den anden side kan en større beskæftigelsesgrad i kvarteret også have gjort sit. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 19. maj 1943.

1943 – Næsten fuld skolegang fra april

Omlægningen af undervisningen i Koldings kommuneskoler

På Kolding Skolekommissions møde i går blev den bebudede nyordning af skolernes undervisnings- og lokaleforhold vedtaget. Den konstituerede skoleinspektør, overlærer I. Hølund, udtaler på vor henvendelse, at man som baggrund for ordningen havde skaffet sig et overblik over det samlede børneantal og de til rådighed værende klasselokaler i byen som helhed, idet man fortsat ikke medregner Forskolen og Pigeskolen. Det viser sig så, at man pr. 1. april, når ordningen skal træde i kraft, kan holde klassetallet på 81, mens man pr. 1. april 1942 var oppe på 85.

I øjeblikket er man dog allerede nede på de 81, idet der ved juletid blev foretaget nødtvungne sammendragninger af klasserne, og man fra den nordlige bydels skoler kom af med en del børn sydpå til Riis Toft og Søndervang. Man har herefter fordelt klasserne nogenlunde ligeligt i skolerne, men dog så vidt muligt søgt at holde børnene og personalet samlet, så der ikke bliver alt for stor “splittelse”, da vi jo alle sammen håber, at de ekstraordinære lokaleforhold ikke skal vare alt for længe, og at man snart kan komme ind under de tidligere tilvante forhold igen.

Foruden at der føres flere børn over på Riis Toft og Sdr. Vang, beholder kommuneskolen 6 på Købmandsskolen, 2 på Døtreskolen, og 3 på Teknisk Skole. “Forskolen” beholder de lokaler, den har i øjeblikket på Almenskolen og Døtreskolen og får 3 lokaler på Teknisk Skole, og desuden henvises et par 1. klasser til Riis Toft. Pigeskolen beholder 15 klasser, hvoraf de 9 bliver på Drengeskolen, medens 6 henvises til Købmandsskolen, hvor Forskolen har lokaler i øjeblikket, men hvortil man mener, at de større piger lettere kan cykle fra den nordlige bydel. En 7. klasse henvises til Riis Toft Skole. Riis Toft skole får i alt 20 klasse. Drengeskolen beholder 16 klasser i sin egen bygning, medens en 8. klasse slås sammen med Riis Toft’s 8. klassen, og endelig udskilles en 3. klasse til Riis Toft. Sdr. Vang Skole får 2 klasser mere end den i øjeblikket har. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 10. februar 1943.

1942 – Skolegangen i Kolding omlægges atter

De resterende forskoleklasser fordeles – Fra april en skoleplan, der gør forholdene ens i den sydlige og nordlige bydel.

Skoleforholdene i Kolding, der jo i længere tid har lidt under de af forholdene nødvendiggjorte indskrænkninger, står over for en yderligere ændring, som træder i kraft efter juleferien. Ordningen er foreløbig og kommer, fordi man ikke mere har rådighed over de 11 forskoleklasser, man hidtil har kunnet disponere over. Når det nye skoleår begynder den 1. april, vil der være udarbejdet en helt ny skoleplan, således at man fordeler børnene mellem lokalerne i den sydlige og nordlige bydel på en sådan måde, at alle børn får ensartet undervisning. Den vil blive noget mindre end under normale forhold, men man vil opnå, at alle børn stilles lige, hvad der ikke er tilfældet nu.

Men tilbage til den foreløbige plan, som altså træder i kraft efter nytår. De 11 forskoleklasser fordeles på følgende måde:

På Sdr. Vang Skole og Riis Toft Skolen er 1. og 2. klasserne ikke helt fyldt. Her kan i alt skaffes plads til ca. 60 børn, nemlig 30 fra første og 30 fra andenklasserne. Denne forskydning vil ikke ske klassevis, men således, at der bliver de børn, der bor syd for åen, og altså får kortest vej, der henvises til Riis Toft og Sdr. Vang.

Man får så overladt tre klasseværelser mere på Døtreskolen. Man sammentrænger de i alt frem 6. klasser fra Riis Toft Skolen og Pigeskolen til fire. Det kan gøres, uden at der bliver over 32 elever i hver af disse fire klasser, og man opnår ved denne sammentrængning at få et ledigt lokale på Drengeskolen, som kan bruges til en Forskoleklasse. Købmandsskolen har strakt sig videst muligt og overladt nogle lokaler, som kan anvendes, selv om toiletforholdene ikke er helt så rummelige, som man kunne ønske. På Købmandsskolen anbringes fire forskoleklasser og desuden en 8. klasse fra Riis Toft. Det derved frigjorte lokale på Riis Toft samt tegnelokalet her anvendes til de to sidste forskoleklasser. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 19. december 1942.

1942 – Hele Kolding skal kunne få varm mad

Selv om gassen svigter er der komfurer nok til at afværge den værste katastrofe – Kommunen sætter to store komfurer op.

På grund af den svigtende kultilførsel har de kommunale myndigheder sat fuld fart på arbejdet med at tilrettelægge en massebespisning af den danske befolkning. I København har der været holdt en teoretisk prøvebespisning. Der regner man med at kunne udlevere en halv million portioner var mad á 60 øre om dagen, hvis gassen skulle svigte helt. I Aarhus og flere andre byer har der længe været tilrettelagt en nødbespisning.

I Kolding er man derimod gået en anden vej. Som bekendt er der forlængst oprettet et folkekøkken, men det er vist mere af økonomiske grunde end af hensyn til gasmangel. 80-85 mennesker spiser her om dagen, og besøget er ikke steget nævneværdigt, efter at gasrationeringen er trådt i kraft. Men dette folkekøkken kan i sin nuværende form ikke klare en nødsituation alene. Derfor har det bespisningsudvalg, som Byrådet har nedsat, udarbejdet en anden plan. Udvalget består af overlærer H. A. Hansen, overlærer Nygaard, fru Lind, pantefoged Frands Sørensen og fru Kristine Sørensen.

Fru Lind oplyser på vor forespørgsel, at udvalget har skaffet sig en fuldstændig oversigt over, hvor mange komfurer der findes i Kolding. Som bekendt har man på ansøgningerne om brændselskort skulle oplyse, om man havde komfur, og disse oplysninger er nu samlede. Foruden de private komfurer er der på den samlede oversigt opført alle store komfurer på restaurationer, hoteller, i fødevareforretninger o.l. Desværre er der ikke komfurer i skolekøkkenerne, men kommunen har bestilt to store komfurer, som skal stilles op i børnebespisnings-køkkenerne på Sdr. Vang Skole og i Skolegade. Med alle disse komfurer regner man med, at en katastrofe kan afværges, således at hele byen – omend med besvær – vil kunne få varm mad, selv om gastilførslen svigter. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 28. juli 1942.