1941 – Ikke brandbombe, men lastbil

Forrige nat ved 2½-tiden vågnede proprietær Dalsgaard og hans hustru på gården Godthaab i Seest ved Kolding ved et brag, der tydeligt nok kom fra nedstyrtende murværk. De var begge straks klar over, at der måtte være faldet en bombe, og Dalsgaard stod op og gik ind i dagligstuen, hvorfra lyden var kommet. Da han her så, at ydermuren var knust under et vindue og samtidigt skimtede et lysskær og samtidigt skimtede et lysskær på bunden af murbrokkerne, var han overbevist om, at der var tale om en brandbombe, og han sagde til sin kone: “Nå, det er kun en brandbombe, jeg går lige ud i gården og henter lidt sand“.

Da han kom ud i gården, opdagede han imidlertid, at der ikke var tale om noget krigerisk, men derimod om en stor lastbil med påhængsvogn, der var kørt forkert i det skarpe sving lige ud for gården og var kørt ind imod hovedbygningen […] Ingen mennesker kom til skade.

Kilde: Uddrag, Randers Dagblad, 31. maj 1941.

1941 – Valgbekendtgørelser

I forbindelse med amt-, by- og sognerådsvalgene i 1941 kommer der en del bekendtgørelser fra de mange by- og sognekommuner, her under ses to eksempler:

Det bekendtgøres herved, at de fra 1. marts 1941 til udgangen af februar 1942 gældende valglister med tillægslister over de valgberettigede i Harte-Bramdrup kommune ved valget til Vejle Amtsråd og Harte-Bramdrup Sogneråd i Marts 1941 vil være fremlagt til eftersyn fra den 24. til 31. Januar d.A. i Harte og Bramdrup Skoler.

Klager over disse valglister indgives skriftligt til sognerådet inden den 10. februar.

Sognerådet

Bekendtgørelse fra Harte-Bramdrup Sogneråd om sognerådsvalget 1941


De fra 1. marts 1941 til udgangen af februar 1942 gældende valglister med tillægslister over de valgberettigede i Seest kommune ved valget til Ribe amtsråd og Seest Sogneråd i marts 1941 fremlægges til almindeligt eftersyn i sognerådslokalet fra 24. – 31. januar, begge dage indbefattede, fra kl. 10 formiddag til kl. 8 eftermiddag.

Klager over disse valglister indgives skriftligt med nærmere begrundelse til undertegnede inden 10. februar. Valglister vil blive endelig berigtigede ved sognerådets møde den 21. februar 1941 kl. 1 ½.

De vælgere, der ikke inden den endelige berigtigelse har betalt de i henhold til valglovens §1 i betragtning kommende skatterestancer til valgkommunen, slettes af valglisterne.

Seest Sogneråd, 15. jan 1941
R. Eskesen

Bekendtgørelse fra Seest Sogneråd om sognerådsvalget 1941

Kilder: Harte-Bramdrup kommune, Kolding Socialdemokrat, side 6, 15. januar 1914
Seest kommune, Kolding Socialdemokrat, side 6, 15. januar 1914

1940 – Valglister stjålet

Der var i starten af marts 1940 en del kriminalsager rundt om i Danmark:

Et mærkeligt tyveri er blevet anmeldt i Horns Herred, hvor valglister er blevet stjålet fra skolerne i Gerlev og Skovens, listerne var lagt frem til offentlig eftersyn. Sidste år forsvandt der fem valglister fra herredet.

I forgårs nat (natten mellem 5. og 6. marts 1940) blev der begået indbrud i Donslund Brugsforening, udbygget var blandt andet en pung med 400 kroner, et jagtgevær og muligvis også cigaretter. Kriminalpolitiet mistænker, at det er en for nyligt undsluppen arbejdshusfange fra Sdr. Omme, Willumsen, der har begået indbrudet.

Da driften den 5. marts skulle genoptages på I.A. Hansen Teglværker i Seest udenfor Kolding, som på grund af frosten har ligget stille siden midten af januar, blev det opdaget at teglværket havde været udsat for et dristigt tyveri. Der er blevet stjålet mellem 16 og 20 store støbejerns tandhjul, med en vægt på mellem 25 og 100 kg stykket. Der er for tiden høje jernpriser, hvorfor det sandsynligvis er derfor tyvene er blevet fristet. Dagsprisen i januar-marts 1940 for gammel støbejern lå på 15-18 øre pr. kg.

Ved en forespørgsel hos Kolding bys produkthandlere, er 4 af de stjålne tandhjul igen dukket op. Kriminalpolitiet i Kolding ved indtilvidere at et par unge mennesker, har optrådt som sælgere af de foreløbigt fundne hjul.

I København har politiet mandag den 4. marts anholdt en tidligere straffet villatyv, Jens Carl Nielsen. Der i den seneste tid har begået indbrud i Hellerup, Gentofte og andre steder i Københavns omegn. Politiet kom på sporet af Nielsen ved hjælp af et par gummihandsker, som han havde efterladt. Nielsen blev ved anholdelsen fremstillet i dommervagten, og fængslet i 14 dage mens sagen efterforskedes.

Et et indbrud begået af J.C. Nielsen blev der efterfølgende fundet en kande, som undrede kriminalpolitiet. Politiet mener nu at kanden var fyldt med en blanding af saltsyre og alkohol, der skulle tages i brug, hvis nogen overraskede tyven. Nielsen selv benægter at have gjort noget ulovligt, men indrømmede at han havde haft en smørkande, som den fundne, men den havde han kastet væk i en skraldebøtte.

Kilder:
– Der stjæles valglister, Kolding folkeblad, 7. marts 1940, side 2
– Indbringende tyveri i Donslund brugsforening, Kolding folkeblad, 6. marts 1940, side 5
– Uhyggeligt våben under Tyvetogter, Kolding folkeblad, 6. marts 1940, side 7

1940 – Torvet i dag

Der er i disse vintertider næsten helt uddød på torvet. Avisen beretter at kun nogle få faste handlende den 9. februar 1940 var mødt op med fjerkræ, der var også et par enkelte boder med kålhoveder.

På fisketorvet var der flere boder, men her kan man kun købe sild til 35 øre og ål til 125 øre pr. ½ kg. Der er ingen torsk, eller andre fisk på markedet lige nu.

Der er stadigt store problemer med frosten i Kolding, om formiddagen den 9. februar sprang et vandrør ud for Låsbyhus, der kom derfor vand ind i kælderen, Falck måtte tilkaldes til og pumpe vandet væk, så vandværkets folk kunne udbedre skaden.

Natten til den 9. februar kunne Falck melde om var stille, ingen biler kørte fast den nat. Dagen forinden havde bud på to ambulancekørsler, og en redningsaktion på gården Virkelyst i Seest, hvor en hest havde klemt sit hoved mellem spilbom og en mur. Det lykkes at redde hesten, inden den blev kvalt.

Nogen steder er jorden frosset ned i over en meters dybde, der dog ikke meget at gøre, vandværket havde indkøbt et optønings-apparat, men det var også frosset inde. Vandværksbestyrer Schults kunne den 9. februar melde at 34-35 ejendomme i Kolding var uden vand, på grund af frosne stikledninger. I kom en opgørelse for Århus, om at frosten havde kostet 80.000 kroner indtil nu, hvad vil regningen for Kolding mon løbe op på?

De fleste steder tager folk det med godt humør, men andre er ligefrem ved at ville påstå, at det er mig, der er skyld i det hele

Vandværksbestyrer Schults, 9. februar 1940

Hvis man spørg metrologerne er situationen speciel, normalt er der i februar måned 21 frostdage, men sidste år 1939 var der kun 10, og der kunne måske blive spået om 29 dette år.

Kilde: Kolding Socialdemokrat, 8. februar 1940
Kolding Socialdemokrat, 9. februar 1940

1939 – Kornnævn

I henhold til landbrugsministeriets cirkulærer vedr. kornnævn, kræves der på grund af forbuddet mod opfodring af brødkorn at kommunerne udvælger et kontrolnævn, bestående af tre medlemmer.

Flere landkommuner har nu fået valgt deres kornnævn.

Taps sognekommune har den 22. oktober valgte følgende plantageejer Jørgen Dall(formand), Taps, gdr. Poul Damgaard, Hørregaard i Astrup, og husmand Hans Straarup, Tapsøe.

Harte-Bramdrup Sognekommune har den 22. oktober valgte følgende gdr. L. Siedelmann, Bramdrup, gdr. P. Sparrevohn, Soneberg, og købmand H.C. Hansen, Paaby.

Viuf sognekommune har den 20. oktober valgt følgende boelsmand Thorvald Lauersen(Formand), Savskærer Aksel Nielsen og gdr. Alfred Jakobsen, alle Viuf.

Seest sognekommune har den 18. oktober valgt følgende proprietær H.J. Hellesø(formand), Virkelyst, gdr. Ernst Rauer, Seest Vestermark, og købmand S. Damkjær, Seest.

Vamdrup sognekommune har den 16. oktober valgt følgende gdr. P. Paulin(formand), husmand Erik Lind, Østerby, og bagermester Mathiasen, Nørregade.

Kilder: Kolding Folkeblad af 17. oktober 1939, 19. oktober 1939, 21. oktober 1939, 23. oktober 1939